CONCITO

Hvordan kan EU fastholde sit klimalederskab og samtidig styrke vores sikkerhed, konkurrenceevne og velstand? Det politiske landskab er præget af ustabil geopolitik og accelererende klimaforandringer. Med det danske EU-formandskab har vi en afgørende rolle at spille i Europas fremtid. D. 29. september sætter CONCITO fokus på netop det, når beslutningstagere, civilsamfund, erhvervsliv og forskere fra hele Europa samles til en stor konference i København. Her kaster vi lys på, hvordan EU skal håndtere klimapolitik i den nuværende situation, og hvordan man konkret skal indrette fremtidens politik, så den driver den grønne omstilling i alle sektorer.  Du kan læse mere, se programmet og deltage online her: https://lnkd.in/duQeWz5S Konferencen afholdes i samarbejde med Institute for European Environmental Policy (IEEP) og Tænketanken EUROPA, og i partnerskab med Danish Presidency of the Council of the EU 2025 og med Copenhagen Business School som vært.

Hvordan fremmer kommuner bedst natur i byerne?🌳 Vi står over for store udfordringer med klimaforandringer, biodiversitetskrise og et ressourceforbrug, der overstiger de planetære grænser. Kampen om pladsen tager til, og der er fokus på at omdanne og fortætte byerne. Men med dét risikerer vi at presse naturen ud af byerne. Der er brug for et politisk fokus på bynatur, så vi sikrer velfungerende grønne byer, der gør den tætte by til et attraktivt sted for både mennesker og natur. Mange kommuner er allerede i gang, men der er mange love og regler på området. Derfor er der brug for at dele viden mellem kommunerne om, hvordan de kan samtænke klima, natur og ressource- og arealforbrug. CONCITO og Plan22+ har udviklet et inspirationskatalog til kommunerne om planlægning for klima og bynatur. Det giver et overblik over planlovens muligheder for at fremme natur i byerne med udgangspunkt i aktuelle cases fra større og mindre kommuner.  Nedenfor ses et overblik over de forskellige cases, som du kan finde i inspirationskataloget her: https://lnkd.in/d-m6irkm Du kan også tilmelde dig Plan 22+ webinar fredag 26. september kl. 12-13, hvor kataloget præsenteres her: https://lnkd.in/dSZU7aYR

Hvor er den grønne ambition i regeringens forslag til finansloven for 2026? Regeringen har præsenteret en finanslov, hvor råderummet i høj grad bruges på at gøre forbruget billigere fx gennem lavere afgifter på el, kaffe, og chokolade. Det efterlader et paradoks: På den ene side ønsker vi at være en progressiv nation, der tager klimaansvar og investerer i en grøn fremtid. På den anden side prioriteres afgiftslettelser med en fortælling om at danskerne kan bruge pladsen i budgettet på klimatunge varer som oksekød og mælk. Det er i klar modstrid med de ambitioner, vi har sat os. Med det sagt, så rummer finansloven også vigtige grønne tiltag. Der er blevet afsat midler til vigtige områder bl.a. udfasning af gasfyr, kystbeskyttelse og stormflodssikring, som er afgørende at styrke i en tid, hvor klimaforandringerne allerede mærkes. Men de store og svære valg ligger stadig foran os:  🟢 Hvordan gør vi det grønne valg det billigste og mest oplagte valg? 🟢 Hvem skal betale for klimasikringen? 🟢 Hvilke værdier skal vi beskytte i et land med 8.750 km kystlinje? Finansloven 2026 er derfor en forpasset grøn mulighed. Vi får aldrig en bedre anledning til at ruste Danmark til fremtidens klimaudfordringer end nu, hvor økonomien giver os råderum til at handle klogt og langsigtet.   Jo længere tid vi venter, jo sværere og mere alvorlig bliver opgaven.   Læs debatindlæg af Jarl Krausing direkte nedenfor eller på vores hjemmeside her: https://lnkd.in/dWm7qq8S Torsten Hasforth her også skrevet om finansloven her: https://lnkd.in/d3zZijAu eller læs kommentar af Inge Nilsson her: https://lnkd.in/dbip6fCy

Landbruget står for 13 % af EU’s samlede udledninger. Det gør landbruget til en af de største udledere, samtidig med at landbruget er den største modtager af støtte i EU. Det er også den sektor, der rammes først og hårdest af klimaforandringerne, hvilket truer hele fødevaresystemets robusthed. Derfor er det afgørende, at vi indretter landbrugsstøtten klogt og til at løse flere udfordringer samtidig. Med en fjerdedel af EU’s budget hvert år bør midlerne bruges til at fremtidssikre vores landbrugs- og fødevareproduktion ved at integrere hensyn til klimaet og naturen. Med Kommissionens nye forslag til EU’s budget, CAP-reformen og et ambitiøst klimamål for 2040 har vi en unik mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem landbrugsstøtten og klimareguleringen. Det kræver en mere målrettet CAP og en ny EU-klimaregulering, som sætter en pris på udledningerne fra landbruget.   Se anbefalingerne i grafikken og læs hele analysen af Simone Westi Højte Højte og Johannes Flatz her: https://lnkd.in/dGs7AX5X

Elektrificering er et guldæg i den grønne omstilling, men alligevel har udviklingen i EU stået stille i årtier ⚡   Tidligere har EU nydt godt af billig amerikansk sikkerhed, russisk energi og kinesiske varer, understøttet af en global orden med fri handel og få barrierer.   Men den tid er forbi. Klimaforandringer accelererer, konkurrenceevnen er under pres, og stigende leveomkostninger fylder stadig mere for europæiske borgere.   At fortsætte som nu er uholdbart, usikkert, uretfærdigt og ikke konkurrencedygtigt. Derfor er der brug for et strategisk skifte - og elektrificering er den mest direkte og omkostningseffektive vej frem.   En fordobling af elektrificeringen kan halvere EU’s import af olie og gas, frigøre 160 mia. euro årligt og skabe millioner af lokale, grønne arbejdspladser. Det er både godt for klimaet, vores sikkerhed, konkurrenceevne og de stigende leveomkostninger.    Læs mere i vores pressemeddelelse: https://lnkd.in/dhxV9mG6 eller i analysen her: https://lnkd.in/dSPBdacj

Mød CONCITO på Klimafolkemødet 2025🌱💚 I dag bliver klimaet sat øverst på dagsordenen, når Klimafolkemødet bliver skudt i gang. De næste tre dage vil byde på masser af inspiration, faglige debatter, workshops og vidensdeling, når fagfolk, politikere og borgere samles i Middelfart. CONCITO deltager også, og vores eksperter stiller op til en række debatter og workshops, hvor de glæder sig til at dele vores viden om den grønne omstilling. Det skal bl.a. handle om håb og det gode liv i en klimapositiv fremtid, hvordan vi fremtidssikrer vores byer og om hvad der skal til for at få en mere ambitiøs klimalov. Man kan finde det fulde overblik over vores deltagelse ved at søge på CONCITO her:  https://lnkd.in/dMM3Ehyr  Vi ses i Middelfart! 

Klimaforandringer er en direkte trussel mod vores sikkerhed og forsvar. Udover geopolitikken, ændrer klimaforandringerne også rammevilkårene for europæisk sikkerhed og forsvar. De påvirker forsvarsevnen til havs, i luften, på jorden, samspillet med det civile beredskab og stiller nye krav til militært udstyr, personel og innovation. Højere temperaturer, havvandsstigninger og stormflod truer alt fra havne, baser, kritisk infrastruktur til at opspore fjendtlige ubåde. Tørke, skovbrande, og oversvømmelse truer sikkerheden i lokalsamfund, presser beredskabet og kræver oftere militær assistance. Så når Danmark og europæiske NATO lande hæver investeringerne i sikkerhed til 5 pct. af BNP frem mod 2035, skal midlerne bruges klogt, så de både styrker sikkerhed, konkurrenceevne og den grønne omstilling på samme tid. Koblingen mellem klima og sikkerhed er rettidig omhu. Det er ikke enten eller, men et både og. Læs CONCITO-bloggen af Dorthea Damkjær her: https://lnkd.in/dRiZMKUc

Vi kan ikke længere ignorere vores globale ansvar i Danmarks samlede klimaaftryk🌍 Den nuværende klimalov har indtil nu haft fokus på at feje for egen dør og på at reducere vores udledninger herhjemme.   Men nu hvor klimaloven skal revideres, er der en oplagt mulighed for at tage ansvar for de udledninger, vi er med til at skabe uden for Danmarks grænser.   Vores samlede klimaaftryk snor sig nemlig gennem globale værdikæder, sejler på verdenshavene og ligger indlejret i tøjet, vi køber, og maden, vi spiser.   Klimaloven indeholder allerede i dag en forpligtelse til at adressere disse udledninger, men der er ingen konkrete indsatser.   Vi foreslår, at man i forbindelse med klimaloven indgår en politisk aftale, der beskriver, hvilke områder Danmark vil tage ansvar for, og hvilke virkemidler der skal bringes i spil inden for hvert område. Det er områder som international transport, det samlede forbrugsaftryk fra os danskere og udledningerne fra værdikæderne i virksomheder og det offentlige.   Kernen i en revideret klimalov bør være et ambitiøst dansk reduktionsmål for 2035 med kobling til langsigtede klimamål og stærkt fokus på hvordan vi følger op på disse mål.   Men udover at klimaloven fortsat skal være en ambitiøs dansk politik, er det også nødvendigt, at den fremmer en markant global indsats.   Læs hele debatindlægget af Christian Peter Ibsen her 👇

Vil du være et fagligt fyrtårn i CONCITOs indsats for at fremme klimavenlige og bæredygtige produktionsmetoder i landbruget og fødevareindustrien? Vores landbrugsfaglige seniorkonsulent har fundet nye udfordringer, så nu søger vi en erfaren ekspert i landbrugets klima- og miljøpåvirkning til Fødevareenheden. Læs mere om stillingen i opslaget her: https://lnkd.in/dvhjEtQ5 #dkgreen #dkfood #landbrug #dkjob

Hvordan ser det gode liv ud, når vi spoler frem til 2050? Hvad drømmer vi om? Samtalen om klima og den grønne omstilling handler ofte om alt det, vi skal ændre og undvære i fremtiden. Men det vi står til at vinde, bør fylde meget mere - for det kan give os håb og lyst til at handle. I denne podcastserie giver fire visionære danskere deres bud på det gode liv i et klimarobust, omstillet samfund. De er med i bogen Det Ender Grønt, hvor i alt 14 personligheder deler deres positive visioner for klimafremtiden. I første episode møder vi arkitekt Dan Stubbergaard, som de seneste år har gentænkt arkitekturens rolle i klodens udvikling. Her deler han sin vision om en fremtid, hvor vi bor mindre, deler mere og bygger fremtidens byer med det, der allerede er. I serien kan du også møde klimaaktivist og filosof Esther Michelsen Kjeldahl, som fortæller om, hvordan fællesskaber kan give håb og handlekraft i klimakampen. Direktør for Verdens Bedste Nyheder Thomas Ravn-Pedersen og sætter ord på, hvordan konstruktiv journalistik kan inspirere til klimahandling. Og forfatter Charlotte Weitze, som skrev en af Danmarks første romaner om klimakrisen,beskriver en verden, hvor vi har forkastet præmissen om, at velstand er lig med lykke og i stedet prioriterer tid til de nære relationer. Vores håb er, at visionerne kan invitere til en bredere, mere positiv samtale om fremtiden med fokus på det vi vinder, fremfor det vi måtte miste. Find alle episoder dér hvor du lytter til podcast eller lyt til første episode med Dan Stubbergaard her: https://lnkd.in/dP-CBJNV