Europas energiomstilling: Derfor skal vi have en sammenhængende strategi for råmaterialer

For første gang i vindindustrien: Siemens Gamesa har regnet på, hvor meget råmateriale og produktionskapacitet, der skal til for at nå Europas mål for omstillingen til grøn energi. Denne artikel kigger på nogle af konklusionerne. 

I dag er der 190 gigawatt vindenergi installeret i Europa. Det kan umiddelbart lyde af meget, men det er langtfra nok, når man tænker på, at vindenergi sidste år kun dækkede 15 procent af EU's samlede behov for strøm. Den Europæiske Union har gjort det helt klart, at vedvarende energi er fremtiden:

• I 2019 lancerede Europa-Kommissionen sin ”Green New Deal”. Aftalen indvarsler en ny tid, hvor økonomisk vækst skal ske samtidig med, at vi nedbringer vores klimaaftryk.
• Med den europæiske klimalov gik EU et skridt videre og gjorde klimaneutralitet i 2050 til et juridisk bindende mål. Der er ingen tvivl om betydningen af dette.
• Da Rusland startede sin krig mod Ukraine, tog EU endnu et skridt og lancerede i maj 2022 sin REPowerEU-plan – denne gang var fokus på energisikkerhed og -uafhængighed.

REPowerEU har sat et mål om 510 gigawatt vindkapacitet inden 2030. For at nå dette mål skal der installeres næsten tre gange så megen vindenergi, som vi har i dag. Det svarer til at forsyne 320 millioner flere hjem med grøn elektricitet på kun otte år! Den mængde ressourcer og råmaterialer, der er nødvendige for at nå både dette mål og det overordnede mål for energiomstilling inden 2050, er meget stor. Men præcis hvor stor?

Lad os se nærmere på tallene

Siemens Gamesa har analyseret præcis hvor mange materialer og hvor megen produktionskapacitet, vindindustrien behøver for at nå 2050-målene. Metoden bag beregningerne er enkel: Den nødvendige mængde energi blev divideret med kapaciteten for Siemens Gamesa største vindmøller* for at beregne hvor mange af dem, der er behov for. Dette tal blev derefter ganget med det totale antal ressourcer og dele, som indgår i en vindmølle. 

En af konklusionerne er, at der er behov for i alt 120 millioner tons stål fra nu og frem til 2050. Det svarer til blot seks procent af ét enkelt års stålproduktion. Vi skal også bruge 1,3 millioner tons kobber, hvilket er fem procent af alt det, der bliver produceret globalt på et helt år. Listen er lang og omfatter blandt andet også aluminium, sjældne jordarter og mange andre materialer. 

Vi får brug for i alt 120 millioner tons stål for at nå EU's mål i 2050. Det svarer til blot seks procent af ét enkelt års stålproduktion

Vindindustriens aktuelle udfordringer skyldes blandt andet stigende energi- råvare-, og transportpriser. som følge af pandemien, inflation og Ruslands krig mod Ukraine. Oven i dette kommer geologi-problematikken. Mange af vindindustriens råmaterialer, såsom sjældne jordarter, findes kun i få regioner i verden, hvilket gør dem svære at få adgang til.  Alt sammen udfordringer, men dog overkommelige udfordringer. 

Sammenhængende strategi for råmaterialer og konkurrencedygtige forsyningskæder

Tankevækkende nok viser analysen, at den samlede mængde råmateriale, som vindindustrien har brug for, er relativt lav sammenholdt med verdens årlige produktionsmængder. Men vi opererer samtidig i et stadig mere komplekst marked.

Markedet for stål, aluminium og kobber har i mange år ligget på et stabilt niveau, indtil de voldsomme forstyrrelser i forsyningskæden startede for to år siden og gjorde det svært at få tilstrækkelige mængder til konkurrencedygtige priser.

De nye markeder for kulfiber, grønt stål, osv. skal videreudvikles i de kommende år for at levere nok kapacitet til den grønne omstilling. Vi har brug incitamenter til investeringer på disse vækstmarkeder for at øge produktionen.

Og endelig er der markedet for sjældne jordarter, som er vigtige for vindindustrien, da de har unikke egenskaber, som er kritiske for nogle typer havvindmøller.

Den europæiske vindindustri er klar til at bygge de nødvendige vindmøller. Men den øgede kapacitet vil kræve betydelige investeringer i alle stadier af livscyklussen, især der hvor der udvindes råmaterialer. For at udvikle en sammenhængende tilgang til alle råmaterialer, er vi nødt til at se ud over de individuelle markeder, for ellers mister vi for meget momentum i den grønne omstilling. Derfor beder vi de politiske beslutningstagere om:

• At definere mængden af udbud så hurtigt som muligt, for at vi kan få større sikkerhed for at investere til forudsigelige priser.
• At lade udbuddene tage højde for prisstigninger og kvalitative kriterier, såsom CO2-udledninger og mere diversificerede forsyningskæder
• At lade os opbygge lagre af råmaterialer på en strategisk måde og til overkommelige priser for på den måde at undgå stærke udsving på markedet hen ad vejen.

Disse små og mulige politiske ændringer vil gavne vindindustrien eksponentielt – og de er afgørende for at nå Europas mål. Med lidt over 25 år til at opnå klimaneutralitet i EU har den europæiske vindindustri brug for stærk støtte fra de politiske beslutningstagere her og nu. Tiden er inde til at opbygge konkurrencedygtige og levedygtige forsyningskæder.

Investeringer i vedvarende energi skaber positiv udvikling

At gå kvalitativt frem for kvantitativt til værks er ikke kun vigtigt for brugen af råmaterialer i vindindustrien – det er vigtigt for hele energiomstillingen. For vedvarende energikilder har en ekstra gevinst: den samfundsmæssige værdi. Dette ses på mange forskellige måder, men vedvarende energi fører ofte til lokal økonomisk aktivitet, langsigtet jobvækst og kollektivt ejerskab.

Vedvarende energi kritiseres sommetider for at være meget ressourcetung ved sammenligning med andre energiformer, men denne kritik er uberettiget og forsimplet. Omkostningerne ved at installere ny, vedvarende energi holder niveauet på lang sigt eller falder endda over tid. Fossile brændstoffer er til gengæld inflationsfremmende. Jo mere kul og olie, der forbruges, jo sværere bliver det at finde og udvinde det. Derfor stiger råvarepriserne. Dertil kommer udsving i økonomien på grund af politik, krig og forstyrrelse af forsyningskæderne. Vind og sol er der til gengæld altid.

Over de sidste syv år er havvindmøllers kapacitet fordoblet – en sådan fart indenfor udvikling og udrulning er kun set lignende i IT-branchen. Denne udviklingshastighed vil over tid utvivlsomt medføre forbedringer, der reducerer antallet af materialer i vindmøller.

Investeringer i vedvarende energi skaber også innovation, som giver større produktionskapacitet og lavere omkostninger. Dette gør vedvarende energiprojekter mere attraktive for investorerne. Derfor skal vi ikke kun investere i elnetteknologi og lagring, men også i hele vindmøllens produktlivscyklus. Og dette starter, når vi sikrer tilgængelige råmaterialer til fair priser.

*Beregningerne er baseret på Siemens Gamesa 5.X-SG 6.6-170 landmøller og SG 14-222 DD--havmøller.