Tilbage til nysgerrighed og eksperimenter

Vi kender det fra børn. Fra en tidlig alder eksperimenterer de sig frem, fejler, forsøger igen og igen, målrettet på at lykkedes og lære af deres eksperimenter. Frustrationer kan ose ud af dem, men de vender tilbage og er oftest vedholdende. Det er os voksne der sætter grænserne for børnene, og det er ganske udmærket -  for det meste. Men denne grænsesætning bliver desværre overskyggende kreativiteten, i takt med at børnene vokser og udvikler sig gennem uddannelse, arbejde og møder samfundets øvrige krav og normer. Normer der langsomt men sikkert fjerner den kreative og nysgerrige tilgang til problemløsning, som vi alle er født med.

Og godt vi er født med den. For nu har vi for alvor brug for den. For det vi oplever med de nye realiteter er, at den verden vi er opdraget og uddannet til står foran et radikalt skifte. Kontrol, forudsigelighed, faste kasser og hierarkier – en verden der fungerer som et stort klokkeværk erstattes i stigende grad med uvished, hastige forandringer, nye netværks- og samarbejdsformer.

Det kræver en nærmest Sokratesk tilgang, “det eneste jeg ved, er jeg ikke ved noget” og en konstant test af hypoteser. Men nutidens tilgange til problemløsning slår i mindre grad til og medfører stigende risici og omkostninger.

At genopfinde de kreative og nysgerrige egenskaber i os selv kræver et stort mod og et bevidst arbejde med vores mindset og tilgang til at løse problemer og samarbejde i vores organisationer. Det er en forandring vi ikke kan skabe alene, eller det sker i hvert tilfælde hurtigere og bedre, hvis vi hjælpes ad.

Hvis vi kunne være hinandens træningspartnere og støtte hinanden i dette dybt personlige skifte, som særligt kræves for ledere. Ledere som oplever, at et stigende krav til at genopfinde nye bæredygtige vækstplatforme presser sig på i et forretningslandskab, hvor brancher og forretningsmodeller konvergerer.

Vi står altså med to kæmpe opgaver; en indre og en ydre. Og hvis vi skal ændre noget i vores ydre verden må vi starte med at ændre det i vores indre. Men indre forandring sker bedst i gennem nye ydre handlinger. Det er altså ekstremt svært i de rammer vi agerer indenfor i vores organisation og samfund. Så står vi så reelt i en catch 22?

Hvordan vil du skabe den forandring i dine handlinger, der ændrer dit mindset?