Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011IR0239

Regionsudvalgets udtalelse om »Lovgivningsmæssige forslag om reformen af den fælles fiskeripolitik«

EUT C 225 af 27.7.2012, pp. 20–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/20


Regionsudvalgets udtalelse om »Lovgivningsmæssige forslag om reformen af den fælles fiskeripolitik«

2012/C 225/04

REGIONSUDVALGET

støtter Kommissionens foranstaltninger, som har til formål at begrænse den løbende reduktion af mange bestande og sikre udnyttelse af de levende marine ressourcer på et niveau, som så vidt muligt tillader at nå det maksimale bæredygtige udbytte inden 2015;

mener, at et eventuelt forbud mod udsmid så vidt muligt bør indføres gradvist og primært vedrøre industrielle arter, og således at udsmid af marine organismer, som kan overleve efter at være blevet smidt tilbage i havet, bør være tilladt;

henleder opmærksomheden på de mulige risici og negative virkninger af en obligatorisk indførelse af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele og anbefaler, at en sådan ordning bliver frivillig og en medlemsstatskompetence;

anerkender, at akvakulturens økonomiske og strategiske betydning gør det berettiget, at den fremmes gennem en særskilt forordning;

opfordrer til større regionalisering af den fælles fiskeripolitik; støtter fuldt ud, at der anlægges en tilgang, hvor der tages hensyn til regionernes særlige karakteristika og behov, herunder i samarbejdet med regionale rådgivende råd (RAC), for at træffe bevarelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, for at der i politikken i højere grad kan tages hensyn til de faktiske forhold i og karakteristika for de enkelte fiskerier, herunder også grænseoverskridende;

bifalder, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) bliver en del af den nye fælles strategiske ramme og sammenkædes med de andre regionale fonde og fonde til udvikling af landdistrikter; kræver dog garantier for finansiering, der vil gavne fiskeri og akvakultur, samt regional deltagelse i deres strategiske gennemførelse.

Ordfører

Mieczysław STRUK (PL/PPE), formand for Pomorskie-provinsen, Polen

Basisdokumenter

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

COM(2011) 416 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reform af den fælles fiskeripolitik

COM(2011) 417 final

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om rapporteringsforpligtelserne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

COM(2011) 418 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

COM(2011) 424 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik

COM(2011) 425 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Langsigtet forvaltning

1.

mener, at den fælles fiskeripolitik bør bidrage til at skabe miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt. Den bør også bidrage til en højere levestandard i fiskerierhvervet, et stabilt marked, at bevare ressourcerne og at sikre forbrugerne forsyninger til rimelige priser;

2.

støtter Kommissionens foranstaltninger, som bygger på erklæringen fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og har til formål at begrænse den løbende reduktion af mange bestande og sikre udnyttelse af de levende marine ressourcer på et niveau, som så vidt muligt tillader at nå det maksimale bæredygtige udbytte inden 2015;

3.

gør opmærksom på, at tidspresset for at opnå målene for visse bestande er stort. Dette tidspres kan få negative sociale og økonomiske konsekvenser. Det er afgørende, at man – parallelt med restriktive og beskyttende foranstaltninger – arbejder aktivt på at omstrukturere indsatserne på områder som erhvervsudvikling, uddannelse og trygge pensionsvilkår. Midlerne til dette arbejde bør findes både på nationalt og regionalt niveau – for så vidt som det er muligt, og de pågældende myndigheder har beføjelser til – og på EU-niveau;

4.

er enigt i, at bæredygtig udnyttelse af levende marine ressourcer bør baseres på en forsigtigheds- og økosystembaseret tilgang med henblik på at begrænse fiskeriets indvirkning på miljøet og reducere og efterhånden eliminere uønskede fangster;

5.

understreger kraftigt, at målet om bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer bør nås ved en flerårig tilgang til fiskeriforvaltning, hvor opstilling af flerårige planer, som afspejler de forskellige fiskeriers særlige karakteristika, prioriteres, og som omfatter beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer, at nødvendige beslutninger kan træffes i tilfælde af uforudsete begivenheder;

6.

mener, at de flerårige planer som et element i den økosystembaserede tilgang bør omfatte flere bestande, hvis der er tale om fælles udnyttelse af sådanne bestande. For bestande, som der ikke er opstillet flerårige planer for, bør der opstilles indikatorer for det maksimale bæredygtige udbytte gennem fastsættelse af fangst- og/eller fiskeriindsatsbegrænsninger;

a.

påpeger, at de flerårige planer bør indeholde klare mål, perioder inden for hvilke disse mål skal være nået, planer for udviklingen og periodiske kontroller. Såvel tidsperioden som planerne for udviklingen bør være tilpasset dynamikken for den pågældende art;

b.

mener, at man ved gennemførelsen og udformningen af planerne bør foreslå foranstaltninger, der er baseret på økonomisk forsigtighed set i lyset af behovet for gradvist at udføre de fornødne tilpasninger, og man bør undgå at indføre alt for korte tidsfrister, hvis ikke der er noget akut behov. Et sådant akut behov bør dokumenteres ved hjælp af objektive ræsonnementer og være acceptabelt ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Der skal samtidig gennemføres en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser, som bør være åben for bidrag fra de berørte aktører eller disses lovlige repræsentanter;

7.

anerkender, at der for at kunne forvalte fiskeriet på basis af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til den økologiske viden, som er blevet overleveret fra den ene generation af fiskere til den næste, kræves harmoniserede, pålidelige og nøjagtige datasæt. Udvalget henleder endvidere opmærksomheden på, at et samarbejde med fiskerisektoren om dataindsamling er vigtigt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at allokere ekstra midler til forskning og ekspertbistand samt fremhæver den vigtige opgave, der varetages af Den Videnskabelig Komité for Fiskeriet (STECF) som det vigtigste internationale videnskabelige organ, der kan støtte de europæiske eksperters bidrag til en bæredygtig forvaltning af fiskeriet;

8.

mener, at EU bør bevilge tilstrækkelige ressourcer til nationale og regionale organer, til at de kan indsamle de data, som er nødvendige for at foretage en økonomisk og socioøkonomisk vurdering af virksomheder, der beskæftiger sig med fiskeri og akvakultur og forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter, og af beskæftigelsestendenserne i disse sektorer.

REGIONSUDVALGET

Adgang til kystnære farvande

9.

bifalder, at Kommissionen mener, at de nuværende regler, der begrænser adgangen til ressourcer inden for medlemsstaternes 12-sømilezone, har fungeret tilfredsstillende til gavn for bevarelsen ved at begrænse fiskeriindsatsen i de mest følsomme EU-farvande. Regionsudvalget mener derfor, at disse regler fortsat bør anvendes;

10.

insisterer på, at de levende marine ressourcer omkring områder i den yderste periferi fortsat bør nyde særlig beskyttelse, idet de bidrager til at opretholde den lokale økonomi i disse områder under hensyntagen til deres strukturelle, sociale og økonomiske situation;

11.

henleder opmærksomheden på oprindelsesstatsprincippet i FN's havretskonvention og opfordrer medlemsstaterne til at overholde dette inden for deres egne eksklusive økonomiske zoner for at sikre bevarelsen af truede vilde fiskebestande, der gyder i floder (anadrome arter);

12.

mener ligeledes, at medlemsstaterne inden for deres 12-sømilezone og under hensyntagen til de miljømæssige og socioøkonomiske implikationer inden for et geografisk underområde eller på et lavere niveau bør have lov til at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger gældende for alle EU-fiskerfartøjer, forudsat at sådanne foranstaltninger, når de gælder for EU-fiskerfartøjer fra andre medlemsstater, er ikke-diskriminerende, at andre medlemsstater forudgående er blevet konsulteret og behørigt informeret, og at EU ikke har truffet foranstaltninger, der specifikt vedrører bevarelse og forvaltning inden for den pågældende 12-sømilezone.

REGIONSUDVALGET

Nedbringelse af udsmid

13.

er enigt i, at der er behov for foranstaltninger, der kan reducere og om muligt eliminere de store uønskede fangster og udsmid, som er et stort spild, der har negativ indvirkning på bæredygtig udnyttelse af levende marine ressourcer, på de marine økosystemer og på fiskeriets finansielle levedygtighed. Mener i lyset af ovenstående, at man bør fremme en nøje udvælgelse af fangstredskaber og fangstmetoder for så vidt muligt at reducere udsmid. Så vidt muligt bør et eventuelt forbud mod udsmid indføres gradvist og primært vedrøre industrielle arter, og således at udsmid af marine organismer, som kan overleve efter at være blevet smidt tilbage i havet, bør være tilladt;

14.

mener ikke, at aktørerne bør have fuldt økonomisk udbytte af landinger af uønskede fangster. Regionsudvalget mener heller ikke, at forarbejdningen til fiskemel af disse fangster er den rette løsning for at opnå Kommissionens miljømål;

15.

mener endvidere, at en detaljeret liste over arter, som det er obligatorisk at lande, ikke har sin rette plads i grundforordningen; det er bedre at specificere dette krav i de særlige forvaltningsplaner pr. art (en eller flere arter).

REGIONSUDVALGET

Adgang til ressourcer

16.

mener, at den nuværende lovgivning allerede giver de medlemsstater, der ønsker det, mulighed for at oprette systemer med individuelle omsættelige kvoter. Det er derfor uhensigtsmæssigt at påtvinge hver enkel medlemsstat fiskerirettigheder, der kan købes, sælges eller forpagtes;

17.

mener desuden, at varigheden af en hvilken som helst ordning med omsættelige fiskekvoteandele bør være op til medlemsstaterne;

18.

henleder opmærksomheden på de mulige risici og negative virkninger af en obligatorisk indførelse af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele og anbefaler, at en sådan ordning bliver frivillig og en medlemsstatskompetence;

19.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til forud for indførelse af en frivillig ordning med omsættelige fiskekvoteandele at tilpasse deres egne regler for at sikre passende beskyttelse af kystfiskeriets interesser og beskytte mod de negative virkninger af at indføre ordningen, såsom overdreven koncentration eller spekulation;

20.

minder i forbindelse med eliminering af overskydende kapacitet om de positive erfaringer med støtte til ophugning;

21.

finder, at sektorens specifikke karakteristika og socioøkonomiske sårbarhed i mange medlemsstater og de forskellige socioøkonomiske politiske prioriteter medlemsstaterne imellem inden for fiskeriet indebærer, at den obligatoriske ordning med omsættelige fiskekvoteandele er uhensigtsmæssig, og at metoden for fordeling af fiskerimuligheder og regler for overdragelse af disse bør bestemmes på medlemsstatsniveau;

22.

opfordrer ligeledes til, at der tages hensyn til de særlige vilkår, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi ved fastsættelsen af lofter for den ikke-industrielle flådes fiskerikapacitet, ved at opretholde de nuværende referenceniveauer.

REGIONSUDVALGET

Det eksterne aspekt

23.

opfordrer Den Europæiske Union til at fremme den fælles fiskeripolitiks mål internationalt. I den forbindelse bør EU tilstræbe at gøre regionale og internationale organisationer inden for bevarelse og forvaltning af internationale fiskebestande mere effektive ved fremme af beslutningstagning baseret på videnskabelige data, forbedret overholdelse af reglerne, større gennemsigtighed og øget inddragelse af aktørerne, først og fremmest fiskere, og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

24.

er enigt i, at aftaler med tredjelande om bæredygtig fiskeriforvaltning bør give adgang til fiskeri til gengæld for en finansiel modydelse fra EU og bør bidrage til at skabe en velfungerende forvaltningsramme i de pågældende lande med henblik på at sikre, at der gennemføres effektive foranstaltninger for overvågning og kontrol af den bæredygtige udnyttelse af fiskeressourcerne; mener også, at aftaler med tredjelande bør give EU's fiskerflåde, der er afhængig af disse aftaler, stabilitet, levedygtighed og rentabilitet, så dens fremtid sikres;

25.

insisterer på, at partnerskabsaftaler med tredjelande på fiskeriområdet bør fastlægge en lovgivningsmæssig, økonomisk og miljømæssig ramme for det fiskeri, som foretages af EU-fartøjer, og for investeringer, der foretages af EU-aktører på fiskeriområdet, som er i tråd med gældende bestemmelser vedtaget af internationale organisationer, herunder regionale fiskeriorganisationer. Formålet med fiskeriaftaler er blandt andet at sikre, at fiskeri i tredjelande foregår under bæredygtige forhold og sker på gensidigt tilfredsstillende vilkår

REGIONSUDVALGET

Akvakultur

26.

anerkender, at akvakulturens økonomiske og strategiske betydning gør det berettiget, at den fremmes gennem en særskilt forordning, som omfatter EU-retningslinjer for nationale strategiplaner for at forbedre akvakulturens konkurrenceevne gennem at fremme økologisk, økonomisk og social holdbar udvikling og innovation i hele produktions- og markedsføringskæden, fremme lokal forarbejdning og diversificering og dermed også forbedre livskvaliteten i kystområder og på landet, ligesom der bør indføres mekanismer til udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne efter en åben metode til koordinering af nationale foranstaltninger vedrørende forretningssikkerhed, adgang til EU-farvande og -områder – idet der rettes en særlig opmærksomhed mod foreneligheden mellem miljøbevarelse og udviklingen af aktiviteterne i områder, der er omfattet af Natura 2000-nettet – og administrativ forenkling af udstedelse af licenser og tilladelser;

27.

anerkender, at der er behov for at nedsætte et rådgivende udvalg om akvakultur, som reelt kan repræsentere sektoren, og som følgelig også omfatter de nødvendige repræsentanter for producenterne (brancheforeninger, producentorganisationer eller handelskamre).

REGIONSUDVALGET

Fiskerimarkedet

28.

er enigt i, at fiskeriet kan være uforudsigeligt, og at der derfor bør oprettes en ordning for oplagring af fiskevarer til konsum med henblik på at skabe et mere stabilt marked og øge fortjenesten på varerne, især ved at øge varernes værdi; denne ordning bør udvides til også at omfatte akvakulturprodukter;

29.

anerkender, at anvendelsen af fælles handelsnormer bør betyde, at markedet forsynes med bæredygtige produkter, at potentialet på det indre marked for fiskevarer og akvakulturprodukter realiseres fuldt ud, og at der banes vej for handel på grundlag af redelig konkurrence, hvilket vil bidrage til at gøre produktionen mere rentabel;

30.

mener, at det stadig bredere udvalg af fiskevarer og akvakulturprodukter gør det nødvendigt med et vist minimum af obligatoriske, tydelige, letforståelige og sammenlignelige oplysninger om produkternes væsentligste karakteristika;

31.

opfordrer kraftigt til, at den fælles markedsordning gennemføres i tråd med EU's internationale forpligtelser, bl.a. hvad angår WTO-bestemmelserne. Dette bør imidlertid ikke gå ud over indførelsen af ensartede hygiejne- og sundhedsmæssige foranstaltninger for produkter fra tredjelande. Ej heller bør det komme udviklingen af en forretningspraksis for fisk og produkter fra havet, som fremmer bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), til skade;

32.

opfordrer til, at der så vidt muligt indføres en offentlig certificering af fiskerivarer fra Den Europæiske Union for at sikre, at de kommer fra ansvarligt forvaltet fiskeri.

REGIONSUDVALGET

Regionalisering

33.

opfordrer til større regionalisering af den fælles fiskeripolitik, således at alle aktørers og navnlig de lokale og regionale myndigheders viden og erfaringer kan komme den fælles fiskeripolitik til gode, og understreger betydningen af makroøkonomiske strategier;

34.

henleder opmærksomheden på det voksende samspil mellem fritidsfiskeri, erhvervsfiskeri og fiskersamfundene;

35.

støtter fuldt ud, at der anlægges en tilgang, hvor der tages hensyn til regionernes særlige karakteristika og behov, herunder i samarbejdet med regionale rådgivende råd (RAC), for at træffe bevarelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, for at der i politikken i højere grad kan tages hensyn til de faktiske forhold i og karakteristika for de enkelte fiskerier, herunder også grænseoverskridende;

36.

mener desuden, at man bør styrke de regionale rådgivende råd eller andre, lignende partnerskabsstrukturer for at sikre, at lokalsamfundene ikke bare konsulteres, men reelt også deltager i forvaltningen af deres egne fiskeressourcer;

37.

opfordrer indtrængende til, at der ved gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik tages hensyn til samspillet med andre havspørgsmål, og at det erkendes, at alle spørgsmål vedrørende Europas have, herunder maritim fysisk planlægning, hænger sammen; dette indebærer en styrkelse af den integrerede havpolitik;

38.

påpeger, at man ved gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, på grund af sårbarheden af overgangsvande og økologiske korridorer i floder og søer, skal beskytte vandøkosystemer og deres fiskebestande i hele deres kompleksitet og interaktion, og at der skal tages særligt hensyn til at bevare og genopbygge truede værdifulde fiskearter med særlig vægt på anadrome og katadrome arter.

REGIONSUDVALGET

Den Europæiske Fond for Maritime Aktiviteter og Fiskeri

39.

er bevidst om, at uden passende finansiel støtte kan medlemsstaterne ikke nå alle den fælles fiskeripolitiks mål, fordi de har problemer med fiskeriets udvikling og forvaltning og kun har begrænsede finansielle midler til rådighed;

40.

opfordrer af ovenstående grunde kraftigt til, at der iværksættes en passende, flerårig finansiel EU-støtte, som er tilpasset prioriteterne for den fælles fiskeripolitik, med det sigte at bidrage til at nå disse mål, herunder navnlig forbedring af sektorens økonomiske effektivitet og navnlig fiskerflåden, skabelse af nye arbejdspladser og indførelse af modernisering og innovation og udvikling af sikre og bæredygtige fartøjer;

41.

appellerer indstændigt om, at den finansielle støtte til renovering og modernisering af de fjerntliggende regioners fiskerflåde genindføres i perioden 2014-2020;

42.

mener, at finansiel støtte fra EU bør gøres betinget af, at medlemsstaterne og aktørerne overholder den fælles fiskeripolitiks regler. Sådan finansiel støtte bør derfor standses, suspenderes eller korrigeres, hvis medlemsstaterne overtræder den fælles fiskeripolitiks regler, og hvis aktørerne gentagne gange begår alvorlige overtrædelser af disse regler;

43.

bifalder, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) bliver en del af den nye fælles strategiske ramme og sammenkædes med de andre regionale fonde og fonde til udvikling af landdistrikter for at gøre det muligt at bruge integrerede lokale udviklingsrammer og forenkle adgangen til fonde på lokalt og regionalt niveau; kræver dog garantier for finansiering, der vil gavne fiskeri og akvakultur, samt regional deltagelse i deres strategiske gennemførelse;

44.

anerkender den biologiske, produktive og historiske værdi af fiskebestanden og levestederne i søer og floder og mener, at der er behov for finansiel bistand fra EU til denne sektor, bl.a. med henblik på en begrænsning af havfiskeriet, en reduktion af importen og en styrkelse af den lokale og regionale konkurrenceevne.

REGIONSUDVALGET

Kommissionens beføjelser

45.

anerkender, at for at nå den fælles fiskeripolitiks mål bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter efter traktatens artikel 290 med henblik på at udbygge eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser i grundforordningen. Udvalget anbefaler imidlertid, at en så omfattende anvendelse af delegerede retsakter fra Kommissionens side underkastes en grundig evaluering og uddybning ud fra en juridisk og politisk synsvinkel, og at det sikres, at denne delegations formål, indhold, omfang og varighed er udtrykkeligt afgrænset;

46.

opfordrer kraftigt til, at Kommissionen holder fornødne samråd, bl.a. med eksperter og de regionale myndigheder, under det forberedende arbejde i forbindelse med vedtagelse af delegerede retsakter;

47.

mener, at Kommissionen i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter bør sørge for, at relevante dokumenter sendes til Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt og rettidigt;

48.

bakker stærkt op om og opmuntrer kraftigt til at anvende »lokaludvikling styret af lokalsamfundet« som anført i Kommissionens generelle forordning om den fælles strategiske ramme, for at gøre det lokale og regionale niveau i stand til at trække på ressourcer fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) – ved siden af strukturfondene og fondene til udvikling af landdistrikter. Koordinationen af fondene skal ske inden for en fleksibel ramme og gøre det muligt at styrke disse fondes interventionsmuligheder. De lokale og regionale myndigheder skal deltage i udformningen af den strategiske ramme og de operationelle programmer;

49.

understreger, at hvis den fælles fiskeripolitik skal fungere efter hensigten, er der behov for en effektiv kontrol-, inspektions- og håndhævelsesordning, herunder bekæmpelse af IUU-fiskeri. Som led i EU-ordningen for kontrol, inspektion og håndhævelse bør anvendelsen af ny teknologi fremmes. Medlemsstaterne eller Kommissionen bør have mulighed for at gennemføre pilotprojekter vedrørende ny teknologi og dataforvaltningssystemer;

50.

mener, at der hvert femte år bør gennemføres en revision med henblik på at kontrollere overholdelsen af EU-forordningen.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

COM(2011) 425 final

Ændringsforslag 1

Betragtning (5)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(5)

På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 forpligtede EU og dens medlemsstater sig til at tage skridt til at modvirke den fortsatte nedgang i mange fiskebestande. EU bør derfor forbedre sin fælles fiskeripolitik, så det først og fremmest sikres, at udnyttelsen af bestandene af levende marine ressourcer genoprettes til og opretholdes på niveauer, der sikrer, at de befiskede bestande giver maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2015. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger så mange videnskabelige oplysninger, kan det være nødvendigt at anvende proxyvariabler på det maksimalt bæredygtige udbytte.

(5)

På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 forpligtede EU og dens medlemsstater sig til at tage skridt til at modvirke den fortsatte nedgang i mange fiskebestande. EU bør derfor forbedre sin fælles fiskeripolitik, så det først og fremmest sikres, at udnyttelsen af bestandene af levende marine ressourcer genoprettes til og opretholdes på niveauer, der sikrer, at de befiskede bestande giver maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2015. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger så mange videnskabelige oplysninger, kan det være nødvendigt at anvende proxyvariabler på det maksimalt bæredygtige udbytte.

Baggrund

Med Johannesburgaftalen fra 2002 erkendtes det, at det for nogle arter og bestande måske ikke vil være muligt at nå maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015, og ordene »where possible« blev tilføjet for at tage hensyn hertil. EU bør ikke forsøge at gå videre end sin internationale forpligtelse.

Ændringsforslag 2

Betragtning (6)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(6)

Der er ved den afgørelse, som konference mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed har vedtaget om strategiplanen for biodiversitet for perioden 2011-2020, blevet opstillet fiskerimål, og det bør i den fælles fiskeripolitik sikres, at de er i tråd med de biodiversitetsmål, som Det Europæiske Råd har vedtaget, og målene i Kommissionens meddelelse »Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020«, navnlig med henblik på at opnå maksimalt bæredygtige udbytte senest i 2015.

(6)

Der er ved den afgørelse, som konference mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed har vedtaget om strategiplanen for biodiversitet for perioden 2011-2020, blevet opstillet fiskerimål, og det bør i den fælles fiskeripolitik sikres, at de er i tråd med de biodiversitetsmål, som Det Europæiske Råd har vedtaget, og målene i Kommissionens meddelelse »Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020«, navnlig med henblik på at opnå maksimalt bæredygtige udbytte senest i 2015.

Baggrund

Med Johannesburgaftalen fra 2002 erkendtes det, at det for nogle arter og bestande måske ikke vil være muligt at nå maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015, og ordene »where possible« blev tilføjet for at tage hensyn hertil. EU bør ikke forsøge at gå videre end sin internationale forpligtelse.

Ændringsforslag 3

Betragtning (15)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(15)

De levende marine ressourcer omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer bør fortsat nyde særlig beskyttelse, idet de bidrager til at opretholde den lokale økonomi på disse øer under hensyntagen til øernes strukturelle, sociale og økonomiske situation. Visse fiskeriaktiviteter i de pågældende farvande må kun udøves af fiskerfartøjer, der er registreret i en havn på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, og denne begrænsning bør opretholdes.

(15)

De levende marine ressourcer omkring bør fortsat nyde særlig beskyttelse, idet de bidrager til at opretholde den lokale økonomi på disse øer under hensyntagen til øernes strukturelle, sociale og økonomiske situation. Visse fiskeriaktiviteter i de pågældende farvande må kun udøves af fiskerfartøjer, der er registreret i en havn . og denne begrænsning bør opretholdes.

Baggrund

Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en vanskelig situation. Det er man nødt til at tage højde for, for bedre at kunne understøtte deres udvikling, der er tæt knyttet til en god tilstand for de marine ressourcer og det marine miljø i almindelighed. Dette ændringsforslag tager således hensyn til alle EU's regioner i den yderste periferi.

Ændringsforslag 4

Betragtning (18)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(18)

Der er behov for foranstaltninger, der kan reducere og eliminere de nuværende store uønskede fangster og udsmid. Uønskede fangster og udsmid er et stort spild, som har negative indvirkning på bæredygtig udnyttelse af levende marine ressourcer, på de marine økosystemer og på fiskeriets finansielle levedygtighed. Der bør indføres en forpligtelse til at lande alle fangster af forvaltede bestande, der tages under fiskeri i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer, idet forpligtelsen gennemføres gradvis.

(18)

Der er behov for foranstaltninger, der kan reducere og eliminere de nuværende store uønskede fangster og udsmid. Uønskede fangster og udsmid er et stort spild, som negativ indvirkning på bæredygtig udnyttelse af levende marine ressourcer, på de marine økosystemer og på fiskeriets finansielle levedygtighed. bør indføres en forpligtelse til at lande alle fangster af forvaltede , der i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer, idet forpligtelsen gennemføres gradvis.

Ændringsforslag 5

Betragtning (29)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(29)

Der bør senest den 31. december 2013 indføres en ordning med omsættelige fiskekvoteandele for de fleste bestande, der forvaltes under den fælles fiskeripolitik, for alle fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 12 meter og alle andre fiskerfartøjer, der fisker med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan udelukke fartøjer med en længde overalt på op til 12 meter, undtagen fartøjer, der fisker med trukne redskaber, fra omsættelige fiskekvoteandele. En sådan ordning bør bidrage til, at fiskerierhvervet frivilligt reducerer flåden, og til at opnå bedre økonomiske resultater, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for på et juridisk gyldigt og eksklusivt grundlag at omsætte en vis del af de kvoter, de har fået tildelt i form af årlige fiskerimuligheder. Eftersom de levende marine ressourcer er et fælles gode, bør omsættelige fiskekvoteandele kun give brugsret til en del af en medlemsstats årlige fiskerimuligheder, og brugsretten kan trækkes tilbage efter fastsatte regler.

(29)

Der indføres en ordning med omsættelige fiskekvoteandele for de fleste bestande, der forvaltes under den fælles fiskeripolitik, for alle fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 12 meter og alle andre fartøjer, der fisker En sådan ordning bør bidrage til, at fiskerierhvervet frivilligt reducerer flåden, og til at opnå bedre økonomiske resultater, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for på et juridisk gyldigt og eksklusivt grundlag at omsætte en vis del af de kvoter, de har fået tildelt i form af årlige fiskerimuligheder. Eftersom de levende marine ressourcer er et fælles gode, bør omsættelige fiskekvoteandele kun give brugsret til en del af en medlemsstats årlige fiskerimuligheder, og brugsretten kan trækkes tilbage efter fastsatte regler.

Baggrund

Indførelsen af omsættelige fiskekvoteandele bør være en beslutning for medlemsstaterne og ikke være obligatorisk.

Ændringsforslag 6

Betragtning (31)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(31)

På grund af visse ikke-industrielle flåders specifikke karakteristika og socioøkonomiske sårbarhed er det berettiget at begrænse ordningen med omsættelige fiskekvoteandele til store fartøjer. Ordningen med omsættelige fiskekvoteandele bør gælde for bestande, som der tildeles fiskerimuligheder for.

(31)

På grund af visse ikke-industrielle flåders specifikke karakteristika og socioøkonomiske sårbarhed er det berettiget at ordningen med omsættelige fiskekvoteandele til store fartøjer. Ordningen med omsættelige fiskekvoteandele bør gælde for bestande, som der tildeles fiskerimuligheder for.

Baggrund

Denne betragtning er ændret for at stemme overens med artikel 27, stk. 1, og for at bekræfte det frivillige aspekt i ordningen med omsættelige fiskekvoteandele

Ændringsforslag 7

Artikel 2, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Generelle mål

1.   Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt, og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.

2.   Fiskeriet skal i den fælles fiskeripolitik forvaltes efter en forsigtighedstilgang, og målet er at sikre, at udnyttelsen af bestandene af levende marine ressourcer genoprettes til og opretholdes på højere niveauer end dem, hvor populationerne af de befiskede arter giver maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2015.

3.   Der skal i den fælles fiskeripolitik indføres en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets indvirkning på det marine økosystem.

4.   Kravene i EU's miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Generelle mål

1.   Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt, og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.

2.   Fiskeriet skal i den fælles fiskeripolitik forvaltes efter en forsigtighedstilgang, og målet er at sikre, at udnyttelsen af bestandene af levende marine ressourcer genoprettes til og opretholdes på højere niveauer end dem, hvor populationerne af de befiskede arter giver maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2015.

3.   Der skal i den fælles fiskeripolitik indføres en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets indvirkning på det marine økosystem.

4.   Kravene i EU's miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Baggrund

Med Johannesburgaftalen fra 2002 erkendtes det, at det for nogle arter og bestande måske ikke vil være muligt at nå maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015, og ordene »where possible« blev tilføjet for at tage hensyn hertil. EU bør ikke forsøge at gå videre end sin internationale forpligtelse.

Ændringsforslag 8

Artikel 2, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

3.   Der skal i den fælles fiskeripolitik indføres en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets indvirkning på det marine økosystem.

3.   Der skal i den fælles fiskeripolitik indføres en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets indvirkning på det marine økosystem.

Baggrund

Med Johannesburgaftalen fra 2002 erkendtes det, at det for nogle arter og bestande måske ikke vil være muligt at nå maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015, og ordene »where possible« blev tilføjet for at tage hensyn hertil.

Ændringsforslag 9

Artikel 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Specifikke mål

For at nå de generelle mål, der er opstillet i artikel 2, skal det med den fælles fiskeripolitik tilstræbes bl.a.:

a)

at eliminere uønskede fangster af fisk fra kommercielle bestande og gradvis at sikre, at alle fangster af fisk fra sådanne bestande landes

b)

at skabe de rette betingelser for effektivt fiskeri i et økonomisk leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv

c)

at fremme udviklingen af EU's akvakultur for at bidrage til fødevareforsyningssikkerheden og beskæftigelsen i kystområder og landdistrikter

d)

at bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard

e)

at tage hensyn til forbrugerinteresser

f)

at sikre systematisk og harmoniseret dataindsamling og -forvaltning.

Specifikke mål

For at nå de generelle mål, der er opstillet i artikel 2, skal det med den fælles fiskeripolitik tilstræbes bl.a.:

a)

at eliminere uønskede fangster af kommercielle og at sikre, at alle fangster af sådanne landes

b)

at skabe de rette betingelser for effektivt fiskeri i et økonomisk leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv

c)

at fremme udvikling af EU's akvakultur for at bidrage til fødevareforsyningssikkerheden og beskæftigelsen i kystområder og landdistrikter

at bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard

at tage hensyn til forbrugerinteresser

at sikre systematisk og harmoniseret dataindsamling og –forvaltning.

Ændringsforslag 10

Artikel 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Principper for god forvaltningspraksis

Den fælles fiskeripolitik skal følge nedenstående principper for god forvaltningspraksis:

a)

klar fordeling af ansvaret mellem EU, medlemsstaterne, de regionale myndigheder og de lokale myndigheder

b)

vedtagelse af foranstaltninger i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning

c)

et langsigtet perspektiv

d)

bred inddragelse af aktører på alle foranstaltningsstadier lige fra udarbejdelse til gennemførelse

e)

flagstatens primære ansvar overensstemmelse med den integrerede havpolitik og med andre EU-politikker

f)

overensstemmelse med den integrerede havpolitik og med andre EU-politikker.

Principper for god forvaltningspraksis

Den fælles fiskeripolitik skal følge nedenstående principper for god forvaltningspraksis:

a)

klar fordeling af ansvaret mellem EU, medlemsstaterne, de regionale myndigheder og de lokale myndigheder

b)

vedtagelse af foranstaltninger i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning

)

et langsigtet perspektiv

)

bred inddragelse af aktører på alle foranstaltningsstadier lige fra udarbejdelse til gennemførelse

)

flagstatens primære ansvar

)

overensstemmelse med andre EU-politikker.

Baggrund

Vi mener, at man for at sikre god forvaltning bør respektere Rådets og Parlamentets politiske vurdering i forbindelse med gennemførelsen af mål og principper, når der træffes beslutninger på dette område.

Der tilføjes et nyt litra c) til principperne for god forvaltningspraksis i den fælles fiskeripolitik. Det er helt afgørende, at den fælles fiskeripolitik skal gå ud fra kriterierne om gradvis gennemførelse og tidsbegrænsning.

Det drejer sig om at minde om betydningen af den fælles fiskeripolitiks regionalisering ved at lade de regionale rådgivende råd spille en større rolle.

Punkt g) undrer os, da det placerer den integrerede havpolitik på samme niveau i forhold til den fælles fiskeripolitik som andre EU-politikker. Efter vores opfattelse er den fælles fiskeripolitik en fast forankret del af den integrerede havpolitik, og det vigtigste er, at der er intern overensstemmelse inden for rammerne af samme politikområde og under ledelse af samme personer.

Ændringsforslag 11

Artikel 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

—   »EU-farvande«: farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion med undtagelse af farvandene omkring de territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten

—   »levende marine ressourcer«: disponible og tilgængelige levende marine akvatiske arter, herunder anadrome og katadrome arter, i alle livscyklusstadier

—   »levende ferskvandsressourcer«: disponible og tilgængelige levende akvatiske ferskvandsarter

—   »fiskerfartøj«: fartøj, der er udstyret til kommercielt fiskeri efter levende marine ressourcer

—   »EU-fiskerfartøj«: fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i EU

—   »maksimalt bæredygtigt udbytte«: den maksimale fangst, som en bestand vedvarende kan decimeres med

—   »forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen«: en tilgang, ifølge hvilken manglende relevante videnskabelige data ikke kan betragtes som en gyldig grund til at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø

—   »økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang«: en tilgang, der sikrer, at de levende akvatiske ressourcer giver et højt udbytte, samtidig med at fiskeriets direkte og indirekte indvirkning på de marine økosystemer er lav og ikke til skade for sådanne økosystemers virkemåde, diversitet og integritet fremover

—   »fiskeridødelighed«: fangsten af en bestand i en given periode beregnet i forhold til den gennemsnitlige bestand, der er til rådighed for fiskeriet i den pågældende periode

—   »bestand«: en levende marin ressource med specifikke karakteristika, der forekommer i et givet forvaltningsområde

—   »fangstbegrænsning«: en kvantitativ begrænsning af landinger af fisk fra en fiskebestand eller gruppe af fiskebestande i en given periode

—   »bevarelsesreferencepunkt«: parameterværdier for fiskebestande (bl.a. biomasse eller fiskeridødelighed), som anvendes i fiskeriforvaltning, fx ved fastsættelse af et acceptabelt niveau for biologisk risiko eller et tilstræbt udbytteniveau

—   »beskyttelsesforanstaltning«: en sikkerhedsforanstaltning, der skal beskytte mod eller forebygge uønskede begivenheder

—   »tekniske foranstaltninger«: foranstaltninger, der regulerer artssammensætningen, fangsternes størrelsessammensætning og fiskeriets indvirkning på økosystemkomponenterne gennem fastsættelse af betingelser for fiskeredskabers anvendelse og struktur og begrænsning af adgangen til fiskeriområder

—   »fiskerimuligheder«: en ret til at fiske, udtrykt i fangster og/eller fiskeriindsats, og betingelser, der er funktionelt knyttet dertil, og som er nødvendige for at fastsætte dem på et givent niveau

—   »fiskeriindsats«: produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet; for en fartøjsgruppe er det summen af fiskeriindsatsen for alle fartøjer i gruppen

—   »omsættelige fiskekvoteandele«: genkaldelig brugsret til en specifik andel af de fiskerimuligheder, som en medlemsstat tildeles, eller som fastsættes i forvaltningsplaner vedtaget af en medlemsstat i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006 (1), og som indehaveren kan afstå til andre retmæssige indehavere af sådanne omsættelige fiskekvoteandele

—   »individuelle fiskerimuligheder«: årlige fiskerimuligheder, der tildeles indehavere af omsættelige kvoteandele i en medlemsstat på basis af den pågældende medlemsstats andel af fiskerimulighederne

—   »fiskerikapacitet«: et fartøjs tonnage i GT og dets effekt i kW, jf. artikel 4 og 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 (2)

—   »akvakultur«: opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer efter metoder, der skal øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for, og hvor organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom i hele opdrætnings- eller dyrkningsfasen, indtil de er høstet

—   »fiskerilicens«: en licens som omhandlet i artikel 4, nr. 9, i forordning (EF) nr. 1224/2009

—   »fiskeritilladelse«: en tilladelse som omhandlet i artikel 4, nr. 10, i forordning (EF) nr. 1224/2009

—   »fiskeri«: høst eller fangst af akvatiske organismer, der lever i deres naturlige miljø, eller bevidst anvendelse af alle metoder eller midler, der muliggør sådan høst eller fangst

—   »fiskevarer«: akvatiske organismer fra alle former for fiskeri

—   »aktør«: en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed, som beskæftiger sig med produktion, forarbejdning, afsætning og distribution af og handel i detailleddet med fiskevarer og akvakulturprodukter

—   »alvorlig overtrædelse«: en overtrædelse som defineret i artikel 42, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 og artikel 90, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009

—   »slutbruger af videnskabelige data«: organ med forskningsmæssig eller forvaltningsmæssig interesse i videnskabelig analyse af fiskeridata

—   »overskydende tilladt fangstmængde«: den del af den tilladte fangstmængde, som en kyststat ikke har kapacitet til at høste

—   »akvakulturprodukter«: akvatiske organismer fra enhver form for akvakultur i alle livscyklusstadier

—   »gydebiomasse«: overslag over biomassestørrelsen af en specifik fiskeressource, der reproducerer sig på et givet tidspunkt, og som omfatter såvel han- og hunfisk som fisk, der føder levende unger

—   »blandede fiskerier«: fiskerier, hvor der i fiskeriområdet forekommer flere arter, som risikerer at blive fanget i redskaberne

—   »aftaler om bæredygtigt fiskeri«: internationale aftaler med andre lande om adgang til ressourcer eller farvande til gengæld for en finansiel modydelse fra EU.

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

—   »EU-farvande«: farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion med undtagelse af farvandene omkring de territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten

—   »levende marine ressourcer«: disponible og tilgængelige levende marine akvatiske arter, herunder anadrome og katadrome arter, i alle livscyklusstadier

—   »levende ferskvandsressourcer«: disponible og tilgængelige levende akvatiske ferskvandsarter

—   »fiskerfartøj«: fartøj, der er udstyret til kommercielt fiskeri efter levende marine ressourcer

—   »EU-fiskerfartøj«: fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i EU

—   »maksimalt bæredygtigt udbytte«: den maksimale fangst, som en bestand kan decimeres med

—   »forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen«: en tilgang, ifølge hvilken manglende relevante videnskabelige data ikke kan betragtes som en gyldig grund til at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø

—   »økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang«: en tilgang, der sikrer, at de levende akvatiske ressourcer giver et højt udbytte, samtidig med at fiskeriets direkte og indirekte indvirkning på de marine økosystemer er lav og ikke til skade for sådanne økosystemers virkemåde, diversitet og integritet fremover

—   »fiskeridødelighed«:

—   »bestand«:

—   »fangstbegrænsning«: en kvantitativ begrænsning af landinger af fisk fra en fiskebestand eller gruppe af fiskebestande i en given periode

—   »bevarelsesreferencepunkt«: parameterværdier for fiskebestande (bl.a. biomasse eller fiskeridødelighed), som anvendes i fiskeriforvaltning, fx ved fastsættelse af et acceptabelt niveau for biologisk risiko eller et tilstræbt udbytteniveau

—   »beskyttelsesforanstaltning«: en sikkerhedsforanstaltning, der skal beskytte mod eller forebygge uønskede begivenheder

—   »tekniske foranstaltninger«: foranstaltninger, der regulerer artssammensætningen, fangsternes størrelsessammensætning og fiskeriets indvirkning på økosystemkomponenterne gennem fastsættelse af betingelser for fiskeredskabers anvendelse og struktur og begrænsning af adgangen til fiskeriområder

—   »fiskerimuligheder«: en ret til at fiske, udtrykt i fangster og/eller fiskeriindsats, og betingelser, der er funktionelt knyttet dertil, og som er nødvendige for at fastsætte dem på et givent niveau

—   »fiskeriindsats«: produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet; for en fartøjsgruppe er det summen af fiskeriindsatsen for alle fartøjer i gruppen

—   »omsættelige fiskekvoteandele«: genkaldelig brugsret til en specifik andel af de fiskerimuligheder, som tildeles, eller som fastsættes i forvaltningsplaner vedtaget af i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006 (1), og som indehaveren kan afstå til andre retmæssige indehavere af sådanne omsættelige fiskekvoteandele

—   »individuelle fiskerimuligheder«: årlige fiskerimuligheder, der tildeles indehavere af omsættelige kvoteandele i på basis af andel af fiskerimulighederne

—   »fiskerikapacitet«: et fartøjs tonnage i GT og dets effekt i kW, jf. artikel 4 og 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 (2)

—   »akvakultur«: opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer efter metoder, der skal øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for, og hvor organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom i hele opdrætnings- eller dyrkningsfasen, indtil de er høstet

—   »fiskerilicens«: en licens som omhandlet i artikel 4, nr. 9, i forordning (EF) nr. 1224/2009

—   »fiskeritilladelse«: en tilladelse som omhandlet i artikel 4, nr. 10, i forordning (EF) nr. 1224/2009

—   »fiskeri«: høst eller fangst af akvatiske organismer, der lever i deres naturlige miljø, eller bevidst anvendelse af alle metoder eller midler, der muliggør sådan høst eller fangst

—   »fiskevarer«: akvatiske organismer fra alle former for fiskeri

—   »aktør«: en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed , som beskæftiger sig med produktion, forarbejdning, afsætning og distribution af og handel i detailleddet med fiskevarer og akvakulturprodukter

—   »alvorlig overtrædelse«: en overtrædelse som defineret i artikel 42, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 og artikel 90, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009

—   »slutbruger af videnskabelige data«: organ med forskningsmæssig eller forvaltningsmæssig interesse i videnskabelig analyse af fiskeridata

—   »overskydende tilladt fangstmængde«: den del af den tilladte fangstmængde, som en kyststat ikke har kapacitet til at høste

—   »akvakulturprodukter«: akvatiske organismer fra enhver form for akvakultur i alle livscyklusstadier

—   »gydebiomasse«: overslag over biomassestørrelsen af en specifik fiskeressource, der reproducerer sig på et givet tidspunkt, og som omfatter såvel han- og hunfisk som fisk, der føder levende unger

—   »blandede fiskerier«: fiskerier, hvor der i fiskeriområdet forekommer flere arter, som risikerer at blive fanget i redskaberne

—   »aftaler om bæredygtigt fiskeri«: internationale aftaler med andre lande om adgang til ressourcer eller farvande til gengæld for en finansiel modydelse fra EU

—   :

—   :

Baggrund

Fiskerisektoren omfatter i dag andre typer operationer end tidligere. Det giver ikke længere mening at begrænse »aktører« til fysiske eller juridiske personer, der driver eller ejer en virksomhed. Der findes også foreninger og andre enheder. I visse dele af Europa er eksempelvis fritidsfiskeriet af stor betydning, hvad angår genopretning af fiskebestande. Som en følge af urbaniseringen finder fritidsfiskeri sted overalt for at øge menneskers forståelse af naturen. Fritidsfiskeriet får folk ud i naturen og får dem til i højere grad at tage sig af deres egen fysiske og psykiske rekreation og velbefindende. Der sker en stigning i mængden og i den økonomiske betydning af fiskeaktiviteter med guide og fisketurisme generelt. Fiskeri spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af turistindustrier og bidrager derfor til at opretholde levedygtigheden af kyst- og flodsamfund. Betegnelsen »aktør« bør udvides af disse årsager, samt fordi f.eks. fritidsfiskeri allerede er en del af den fælles fiskeripolitik igennem både kontrolforordningen og de nye planer for udnyttelse og bevarelse af fiskearter.

For at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for fiskeriet i Europas forskellige regioner er det vigtigt at indføre fleksibilitet i en eventuel europæisk definition af »kystfiskeri af mindre omfang«.

Aktiviteter til fremme af fiskearter begynder at få en grundlæggende rolle i opretholdelsen af værdifulde fiskebestande ved hjælp af genopbygning og er derved med til at dæmme op for fremmede arter, som optager vigtige nicher af leveområderne.

Ændringsforslag 12

Artikel 6

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Generelle regler for adgang til farvande

1.   EU-fiskerfartøjer skal have lige adgang til alle EU-farvande og -ressourcer med undtagelse af de farvande, der er omhandlet i stk. 2 og 3, jf. dog foranstaltninger truffet i henhold til del III.

2.   I farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion, indtil 12 sømil fra basislinjerne har medlemsstaterne ret til i perioden 1. januar 2013-31. december 2022 at begrænse fiskeriet således, at det forbeholdes fartøjer, der traditionelt fisker i sådanne farvande fra havne på den tilstødende kyst, jf. dog ordninger for EU-fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, som led i et bestående naboforhold mellem medlemsstater og ordningerne i bilag I, hvorved det for hver medlemsstat fastsættes, hvilke geografiske områder i andre medlemsstaters kystfarvande der må fiskes i, og hvilke arter der må fiskes efter. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke begrænsninger der er indført i henhold til dette stykke.

3.   I farvandene indtil 100 sømil fra Azorernes, Madeiras og De Kanariske Øers basislinjer kan de pågældende medlemsstater i perioden 1. januar 2013-31. december 2022 begrænse fiskeriet til fartøjer, der er registreret i disse øers havne. Sådanne begrænsninger gælder ikke for EU-fartøjer, der traditionelt fisker i de pågældende farvande, hvis disse fartøjers fiskeriindsats ikke overstiger den traditionelle fiskeriindsats. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke begrænsninger der er indført i henhold til dette stykke.

4.   Bestemmelserne for ordningerne fastsat i stk. 2 og 4 vedtages senest den 31. december 2022.

Generelle regler for adgang til farvande

1.   EU-fiskerfartøjer skal have lige adgang til alle EU-farvande og -ressourcer med undtagelse af de farvande, der er omhandlet i stk. 2 og 3, jf. dog foranstaltninger truffet i henhold til del III.

2.   I farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion, indtil 12 sømil fra basislinjerne har medlemsstaterne ret til i perioden 1. januar 2013-31. december 2022 at begrænse fiskeriet således, at det forbeholdes fartøjer, der traditionelt fisker i sådanne farvande fra havne på den tilstødende kyst, jf. dog ordninger for EU-fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, som led i et bestående naboforhold mellem medlemsstater og ordningerne i bilag I, hvorved det for hver medlemsstat fastsættes, hvilke geografiske områder i andre medlemsstaters kystfarvande der må fiskes i, og hvilke arter der må fiskes efter. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke begrænsninger der er indført i henhold til dette stykke.

3.   I farvandene indtil 100 sømil fra basislinjer kan de pågældende medlemsstater i perioden 1. januar 2013-31. december 2022 begrænse fiskeriet til fartøjer, der er registreret i disse øers havne. Sådanne begrænsninger gælder ikke for EU-fartøjer, der traditionelt fisker i de pågældende farvande, hvis disse fartøjers fiskeriindsats ikke overstiger den traditionelle fiskeriindsats. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke begrænsninger der er indført i henhold til dette stykke.

4.   Bestemmelserne for ordningerne fastsat i stk. 2 og 4 vedtages senest den 31. december 2022.

Baggrund

Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en vanskelig situation. Det er man nødt til at tage højde for, for bedre at kunne understøtte deres udvikling, der er tæt knyttet til en god tilstand for de marine ressourcer og det marine miljø i almindelighed. Dette ændringsforslag tager således hensyn til alle EU's regioner i den yderste periferi.

Ændringsforslag 13

Artikel 8

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Typer af tekniske foranstaltninger

i)

ændringer eller supplerende anordninger, der skal øge selektiviteten eller begrænse fiskeriets indvirkning på havbunden

Typer af tekniske foranstaltninger

i)

ændringer eller supplerende anordninger, der skal selektiviteten eller begrænse fiskeriets indvirkning

Baggrund

Det er ikke altid hensigtsmæssigt at øge selektiviteten. Det er bedre at tale om at forbedre selektiviteten, hvilket bekræftes i art. 14, litra a. Artikel 8 er ikke kun begrænset til havbunden, men handler også om den pelagiske zone og det der anvendte fiskeudstyr.

Ændringsforslag 14

Artikel 9

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Flerårige planer

1.   Opstillingen af flerårige planer, der omfatter bevarelsesforanstaltninger, som skal sikre, at fiskebestande opretholdes på eller genoprettes til højere niveauer end dem, hvor bestandene giver maksimalt bæredygtigt udbytte, skal have høj prioritet.

2.   I de flerårige planer fastsættes:

a)

grundlaget for fastsættelse af fiskerimuligheder for de berørte fiskebestande på basis af foruddefinerede bevarelsesreferencepunkter

b)

foranstaltninger, der effektivt forhindrer, at bevarelsesreferencepunkterne overskrides.

3.   De flerårige planer skal om muligt omfatte enten fiskerier efter enkeltbestande eller fiskerier efter blandede bestande under behørig hensyntagen til samspillet mellem bestande og fiskerier.

4.   De flerårige planer skal baseres på fiskeriforvaltning efter forsigtighedsprincippet, og der skal i planerne på en videnskabeligt forsvarlig måde tages hensyn til begrænsningerne i de foreliggende data og vurderingsmetoderne og til alle kvantificerede usikkerhedsmomenter.

Flerårige planer

1.   Opstillingen af flerårige planer , der omfatter bevarelsesforanstaltninger, som skal sikre, at fiskebestande opretholdes på eller genoprettes til højere niveauer end dem, hvor bestandene giver maksimalt bæredygtigt udbytte, skal have høj prioritet.

2.   I de flerårige planer fastsættes:

a)

grundlaget for fastsættelse af fiskerimuligheder for de berørte fiskebestande på basis af foruddefinerede bevarelsesreferencepunkter

b)

foranstaltninger, der effektivt forhindre, at bevarelsesreferencepunkterne overskrides

3.   De flerårige planer skal om muligt omfatte enten fiskerier efter enkeltbestande eller fiskerier efter blandede bestande under behørig hensyntagen til samspillet mellem bestande og fiskerier .

4.   De flerårige planer skal baseres på fiskeriforvaltning efter forsigtighedsprincippet, og der skal i planerne på en videnskabeligt forsvarlig måde tages hensyn til begrænsningerne i de foreliggende data og vurderingsmetoderne og til alle kvantificerede usikkerhedsmomenter.

Baggrund

De rådgivende regionale råd blev oprettet af EU i 2004 for kaste lys over en regionaliseret tilgang til den fælles fiskeripolitik. Disse råd bør i højere grad inddrages i beslutningerne ved at anmode dem om at afgive en udtalelse om de flerårige planer. Dermed bliver det lettere at få dem accepteret af branchen, og det bliver nemmere at gennemføre dem.

Med Johannesburgaftalen fra 2002 erkendtes det, at det for nogle arter og bestande måske ikke vil være muligt at nå maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015, og ordene »where possible« blev tilføjet for at tage hensyn hertil. EU bør ikke forsøge at gå videre end sin internationale forpligtelse. De flerårige planer fastlægger mål for gradvis reduktion af udsmid ved hjælp af foranstaltninger vedtaget på regionalt plan. Disse foranstaltninger skal være baseret på forskellige instrumenter, der kan foreslås af de involverede aktører: selektivitet, tids- og områdebaseret forvaltning, indførelse af fangstkvoter for bestemte udsatte arter i bestemte områder. Disse aktører bør spille en stor rolle inden for rammerne af de styrkede regionale rådgivende råd. I de flerårige planer skal der formelt tages hensyn til spørgsmål knyttet til beskyttede havområder, hvor der i nogle tilfælde foregår fiskeri i stor skala. De flerårige planer skal også tage hensyn til økosystemet som en garanti for bevarelsen af fiskebestandene.

Det er vigtigt at understrege, at de flerårige planer også bør indeholde foranstaltninger til genopretning og bevarelse af en god miljømæssig status. Ellers risikerer man, at den forringes yderligere på bekostning af de marine økosystemers naturlige produktionsevne.

Ordentlig forvaltning af beskyttede områder er en af målsætningerne i konventionen om den biologiske mangfoldighed. Det er derfor naturligt, at den fælles fiskeripolitik tager hensyn til dem.

Ændringsforslag 15

Artikel 10

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

De flerårige planers mål

1.   Der skal i de flerårige planer fastsættes justeringer af fiskeridødeligheden, så bestandene senest i 2015 genoprettes til eller opretholdes på højere niveauer end dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte.

2.   I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte en fiskeridødelighed, som bevirker, at bestandene genoprettes til eller opretholdes på højere niveauer end dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte, skal der i de flerårige planer træffes forsigtighedsforanstaltninger, der sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de relevante bestande.

De flerårige planers mål

1.   Der skal i de flerårige planer fastsættes justeringer af fiskeridødeligheden, så bestandene senest i 2015 genoprettes til eller opretholdes på højere niveauer end dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte.

2.   I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte en fiskeridødelighed, som bevirker, at bestandene genoprettes til eller opretholdes på højere niveauer end dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte, skal der i de flerårige planer træffes forsigtighedsforanstaltninger, der sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de relevante bestande.

Ændringsforslag 16

Artikel 11

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

De flerårige planers indhold

I de flerårige planer fastsættes følgende:

a)

den flerårige plans anvendelsesområde, dvs. hvilke bestande, fiskerier og marine økosystemer den gælder for

b)

mål i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

c)

kvantificerbare mål udtrykt i:

i)

fiskeridødelighed og/eller

ii)

gydebiomasse og

iii)

fangststabilitet

d)

en klar tidsplan for at nå de kvantificerbare mål

e)

tekniske foranstaltninger, inkl. foranstaltninger til eliminering af uønskede fangster

f)

kvantificerbare indikatorer for regelmæssig overvågning og vurdering af fremskridt med hensyn til at nå den flerårige plans mål

g)

særlige foranstaltninger og mål for den livscyklusfase, hvor anadrome og katadrome arter lever i ferskvand

h)

størst mulig begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemet

i)

beskyttelsesforanstaltninger og kriterier, der udløser sådanne beskyttelsesforanstaltninger

j)

eventuelle andre relevante foranstaltninger med henblik på at nå de flerårige planers mål.

De flerårige planers indhold

I de flerårige planer fastsættes følgende:

a)

den flerårige plans anvendelsesområde, dvs. hvilke bestande, fiskerier og marine økosystemer den gælder for

b)

mål i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

c)

kvantificerbare mål udtrykt i:

i)

fiskeridødelighed og/eller

ii)

gydebiomasse og

iii)

fangststabilitet

d)

en klar tidsplan for at nå de kvantificerbare mål

e)

tekniske foranstaltninger, inkl. foranstaltninger til eliminering af uønskede fangster

f)

kvantificerbare indikatorer for regelmæssig overvågning og vurdering af fremskridt med hensyn til at nå den flerårige plans mål

g)

særlige foranstaltninger og mål for den livscyklusfase, hvor anadrome og katadrome arter lever i ferskvand

h)

)

størst mulig begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemet

)

beskyttelsesforanstaltninger og kriterier, der udløser sådanne beskyttelsesforanstaltninger

)

eventuelle andre relevante foranstaltninger med henblik på at nå de flerårige planers mål

Baggrund

Der er behov for foranstaltninger for vandrende fiskebestande for at sikre den naturlige mangfoldighed og et bæredygtigt fiskeri. EU's fælles fiskeripolitik bør differentiere anadrome fiskebestande, som vandrer op ad floder for at gyde. Den fælles fiskeripolitik bør skelne mellem principperne for bevarelse af anadrome bestande og principperne for andre typer fiskebestande. Principperne for regulering af fiskeri af vandrende fiskebestande bør gennemføres i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, artikel 66, afsnit V, som regulerer forvaltning af anadrome fiskebestande adskilt fra andre fiskebestande.

Forvaltningen af levende ressourcer er en dynamisk proces, og det er undertiden nødvendigt at træffe en hurtig beslutning, som på grund af den fælles beslutningstagningsprocedures meget bureaukratiske og langsomme karakter kan vise sig at være særdeles vanskelig, som vi har set det tidligere i forbindelse med Østersøen og Nordsøen. De flerårige planer indeholder en klausul om, at planen skal evalueres efter tre til fem år. Der er dog ikke formelt blevet udarbejdet noget hurtigt reaktionssystem til uforudsete situationer, der kræver hurtig indgriben. Det bør være op til medlemsstaterne at definere, hvornår og hvilke foranstaltninger der skal træffes i sådanne situationer.

Ændringsforslag 17

Artikel 15

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Forpligtelse til at lande alle fangster

1.   Alle fangster af fisk fra nedenstående fiskebestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, fra fiskeri i EU-farvande eller EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres og landes, undtagen når de anvendes som levende agn, efter følgende tidsplan:

a)

senest fra den 1. januar 2014:

makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, havgalt, ansjos, argentinsk ansjos, sardinel og lodde

almindelig tun, sværdfisk, gulfinnet tun, storøjet tun og andre sejlfiskarter

b)

senest fra den 1. januar 2015: torsk, kulmule og tunge

c)

senest fra den 1. januar 2016: kuller, hvilling, glashvarre, havtaske, rødspætte, lange, sej, rødtunge, pighvar, slethvar, byrkelange, sort sabelfisk, skolæst, orange savbug, hellefisk, brosme, rødfisk og demersale bestande i Middelhavet.

2.   Der fastsættes bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, der er omhandlet i stk. 1, på basis af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Fangster af fisk fra sådanne fiskebestande under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning til fiskemel eller foder til selskabsdyr.

3.   Der fastsættes handelsnormer for fangster ud over de fastsatte fiskerimuligheder, jf. artikel 27 i [forordningen om fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter].

4.   Medlemsstaterne skal sørge for, at EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag, er udstyret således, at de kan dokumentere alle fiskeri- og forarbejdningsaktiviteter fuldt ud, med henblik på overvågning af, om forpligtelsen til at lande alle fangster opfyldes.

5.   Stk. 1 berører ikke internationale forpligtelser.

6.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for nærmere at fastsætte de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på opfyldelse af EU's internationale forpligtelser.

1.    fangster af nedenstående fiske, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, fra fiskeri i EU-farvande eller EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande

a)

senest fra den 1. januar 2014:

makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, havgalt, ansjos, argentinsk ansjos, sardinel og lodde

almindelig tun, sværdfisk, gulfinnet tun, storøjet tun og andre sejlfiskarter

b)

senest fra den 1. januar 2015: torsk, kulmule og tunge

c)

senest fra den 1. januar 2016: kuller, hvilling, glashvarre, havtaske, rødspætte, lange, sej, rødtunge, pighvar, slethvar, byrkelange, sort sabelfisk, skolæst, orange savbug, hellefisk, brosme, rødfisk og demersale bestande i Middelhavet.

2.   Der fastsættes bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, der er omhandlet i stk. 1, på basis af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Fangster af fisk fra sådanne fiskebestande under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning til fiskemel eller foder til selskabsdyr.

3.   Der fastsættes handelsnormer for fangster ud over de fastsatte fiskerimuligheder, jf. artikel 27 i [forordningen om fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter].

4.   Medlemsstaterne skal sørge for, at EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag, er udstyret således, at de kan dokumentere alle fiskeri- og forarbejdningsaktiviteter fuldt ud, med henblik på overvågning af, om .

5.   Stk. 1 berører ikke internationale forpligtelser.

6.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for nærmere at fastsætte de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på opfyldelse af EU's internationale forpligtelser.

   

   

Baggrund

Ændringen foreslår indførelse af flerårige planer for reduktion af udsmid, men de dokumenter, der drøftes, indeholder ikke et sådant forslag. Kommissionen foreslår en afgørelse, der kræver landing af alle fangster af kommercielle arter fra en given dato. Tiltag til at gennemføre Kommissionens beslutning bør udformes af enten de regionale rådgivende råd eller medlemsstaterne, afhængigt af situationen. Det er måske derfor upassende at tale om flerårige planer, da disse planer burde være meget mere langsigtede.

Der bliver ofte smidt fisk tilbage i havet af en række forskellige årsager. Ved at udvikle fangstmetoder og anvende tekniske løsninger til at gøre redskaberne mere selektive kan man reducere mængden af uønskede fangster. Indholdet af dette ændringsforslag er inkluderet i de politiske anbefalinger i starten af vores udtalelse og bør tilføjes ændringsforslagene, da det repræsenterer Regionsudvalgets holdning.

Ændringsforslag 18

Artikel 16

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Fiskerimuligheder

1.   De fiskerimuligheder, som medlemsstaterne tildeles, skal sikre de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier. Der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters interesser, når der tildeles nye fiskerimuligheder.

2.   De samlede fiskerimuligheder kan indeholde en reserve for bifangstfiskerimuligheder.

3.   Fiskerimulighederne skal være i tråd med kvantificerbare mål, tidsplaner og marginer som fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 11, litra b), c) og h).

4.   Medlemsstaterne kan, efter først at have underrettet Kommissionen, udveksle tildelte fiskerimuligheder helt eller delvis.

Fiskerimuligheder

1.   De fiskerimuligheder, som medlemsstaterne tildeles, skal sikre de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier. Der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters interesser, når der tildeles nye fiskerimuligheder.

2.   De samlede fiskerimuligheder kan indeholde en reserve for bifangstfiskerimuligheder.

3.   Fiskerimulighederne skal være i tråd med kvantificerbare mål, tidsplaner og marginer som fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 11, litra b), c) og h).

4.   Medlemsstaterne kan, efter først at have underrettet Kommissionen, udveksle tildelte fiskerimuligheder helt eller delvis.

   

Baggrund

Tilføjelsen af dette nye stykke afspejler den gældende forordning om den fælles fiskeripolitik. Fordelingen af fiskerimuligheder bør fortsat være op til medlemsstaterne, da fordelingen af fiskerimuligheder er det allervigtigste instrument til at påvirke strukturen og præstationerne i fiskerisektoren. Der er tale om begunstigelser, som er relevante for beslutningstagningen i medlemsstaterne i overensstemmelse med deres socioøkonomiske prioriteter.

Ændringsforslag 19

Artikel 17

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Bevarelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til flerårige planer

1.   Medlemsstaterne kan i en flerårig plan opstillet i henhold til artikel 9, 10 og 11 bemyndiges til at træffe foranstaltninger, der er i tråd med en sådan flerårig plan, og hvorved der for fartøjer, der fører deres flag, fastsættes bevarelsesforanstaltninger for bestande i EU-farvande, for hvilke de har fået tildelt fiskerimuligheder.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at bevarelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1:

a)

er i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

b)

er i tråd med den flerårige plans anvendelsesområde og mål

c)

gør det muligt effektivt at nå de målsætninger og kvantificerbare mål, der er omhandlet i den flerårige plan

d)

ikke er lempeligere end bevarelsesforanstaltningerne i EU-lovgivningen.

Bevarelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til flerårige planer

   

2.   Medlemsstaterne kan i en flerårig plan opstillet i henhold til artikel 9, 10 og 11 bemyndiges til at træffe foranstaltninger, der er i tråd med en sådan flerårig plan, og hvorved der for fartøjer, der fører deres flag, fastsættes bevarelsesforanstaltninger for bestande i EU-farvande, for hvilke de har fået tildelt fiskerimuligheder.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at bevarelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til stk. :

a)

er i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

b)

er i tråd med den flerårige plans anvendelsesområde og mål

c)

gør det muligt effektivt at nå de målsætninger og kvantificerbare mål, der er omhandlet i den flerårige plan

d)

ikke er lempeligere end bevarelsesforanstaltningerne i EU-lovgivningen.

Baggrund

De rådgivende regionale råd blev oprettet af EU i 2004 for at kaste lys over en regionaliseret tilgang til den fælles fiskeripolitik. Disse råd bør i højere grad inddrages i beslutningerne ved at anmode dem om at afgive en udtalelse om de flerårige planer. Dermed bliver det lettere at få dem accepteret af branchen, og det bliver nemmere at gennemføre dem.

Ændringsforslag 20

Artikel 21

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tekniske foranstaltninger

Inden for rammebestemmelserne for tekniske foranstaltninger, jf. artikel 14, kan medlemsstaterne bemyndiges til i tråd med sådanne rammebestemmelser at træffe foranstaltninger, hvorved der fastsættes tekniske foranstaltninger gældende for fartøjer, som fører deres flag, for bestande i deres farvande, for hvilke de har fået tildelt fiskerimuligheder. Medlemsstaterne skal sikre, at sådanne tekniske foranstaltninger:

a)

er i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

b)

er i tråd med målene i foranstaltninger truffet i henhold til artikel 14

c)

er således, at målene i foranstaltningerne truffet i henhold til artikel 14 kan nås effektivt

d)

ikke er lempeligere end de tekniske foranstaltninger i EU-lovgivningen.

Tekniske foranstaltninger

Inden for rammebestemmelserne for tekniske foranstaltninger, jf. artikel 14, kan medlemsstaterne bemyndiges til i tråd med sådanne rammebestemmelser at træffe foranstaltninger, hvorved der fastsættes tekniske foranstaltninger gældende for fartøjer, som fører deres flag, for bestande i deres farvande, for hvilke de har fået tildelt fiskerimuligheder. Medlemsstaterne skal sikre, at sådanne tekniske foranstaltninger:

a)

er i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

b)

er i tråd med målene i foranstaltninger truffet i henhold til artikel 14

c)

er således, at målene i foranstaltningerne truffet i henhold til artikel 14 kan nås effektivt

d)

ikke er lempeligere end de tekniske foranstaltninger i EU-lovgivningen.

Baggrund

De rådgivende regionale råd blev oprettet af EU i 2004 for kaste lys over en regionaliseret tilgang til den fælles fiskeripolitik. Disse råd bør i højere grad inddrages i beslutningerne ved at anmode dem om at afgive en udtalelse om de flerårige planer. Dermed bliver det lettere at få dem accepteret af branchen, og det bliver nemmere at gennemføre dem.

Ændringsforslag 21

Artikel 27, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Hver medlemsstat opretter senest den 31. december 2013 en ordning for omsættelige fiskekvoteandele for:

a)

alle fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 12 meter

b)

alle fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som fisker med trukne redskaber.

1.   Hver medlemsstat oprette en ordning for omsættelige fiskekvoteandele for:

a)

alle fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 12 meter

b)

alle fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som fisker .

Baggrund

Indførelsen af omsættelige fiskekvoteandele bør fremmes, men det bør være en kompetence, der henhører under medlemsstaterne, og ske, når medlemsstaterne finder det rigtigt. Disse omsættelige fiskekvoteandele ville kun gælde regulerede bestande, og det erkendes andetsteds, at fartøjets størrelse ingen betydning har for udnyttelsesgraden af disse bestande.

Ændringsforslag 22

Artikel 27, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Medlemsstater kan udvide ordningen for omsættelige fiskekvoteandele til også at gælde for fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som anvender andre redskaber end trukne redskaber, idet de så skal underrette Kommissionen derom.

2.   Medlemsstater kan udvide ordningen for omsættelige fiskekvoteandele til også at gælde for fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som anvender andre redskaber end trukne redskaber, idet de så skal underrette Kommissionen derom.

Baggrund

O.a.: Ændringen vedrører den polske version, men har ingen betydning for den danske.

Ændringsforslag 23

Artikel 28, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tildeling af omsættelige fiskekvoteandele

1.   En omsættelig fiskekvoteandel giver ret til at anvende individuelle fiskerimuligheder tildelt i henhold til artikel 29, stk. 1.

Tildeling af omsættelige fiskekvoteandele

1.   n omsættelig fiskekvoteandel ret til at anvende individuelle fiskerimuligheder tildelt i henhold til artikel 29, stk. 1.

Baggrund

Det bør være frivilligt for medlemsstaterne, om de vil indføre en ordning for omsættelige fiskekvoteandele. Hvis man bliver enige om dette, bør ordlyden af de efterfølgende artikler ændres for at afspejle, at rammerne for forvaltning af omsættelige fiskekvoteandele kun gælder for medlemsstater, der har valgt at indføre ordningen.

Ændringsforslag 24

Artikel 28, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Hver medlemsstat tildeler efter gennemsigtige kriterier omsættelige fiskekvoteandele for hver bestand eller gruppe af bestande, for hvilke der tildeles fiskerimuligheder i henhold til artikel 16, bortset fra fiskerimuligheder, der tildeles i henhold til aftaler om bæredygtigt fiskeri.

2.    medlemsstat efter gennemsigtige kriterier omsættelige fiskekvoteandele for hver bestand eller gruppe af bestande, for hvilke der tildeles fiskerimuligheder i henhold til artikel 16, bortset fra fiskerimuligheder, der tildeles i henhold til aftaler om bæredygtigt fiskeri.

Ændringsforslag 25

Artikel 28, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tildeling af omsættelige fiskekvoteandele

5.   Medlemsstaterne kan begrænse gyldighedsperioden for omsættelige fiskekvoteandele til en periode på mindst 15 år med henblik på omfordeling af sådanne kvoteandele. Hvis medlemsstaterne ikke har begrænset gyldighedsperioden for de omsættelige fiskekvoteandele, kan de tilbagekalde fiskekvoteandelene med mindst 15 års varsel.

Tildeling af omsættelige fiskekvoteandele

5.   Medlemsstaterne kan begrænse gyldighedsperioden for omsættelige fiskekvoteandele .

Baggrund

Det er hver enkelt medlemsstats ansvar, hvordan fiskekvoteandele omsættes. Letland og flere andre EU-medlemsstater har allerede en effektiv lovgivning til regulering af fiskekvoteandele. Indførelsen af en ny ordning vil kunne øge bureaukratiet og kræve mere finansiering uden garanti for, at den nødvendigvis vil blive mere effektiv end den nuværende ordning.

Ændringsforslag 26

Artikel 28, stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.   Medlemsstaterne kan tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af kvoteandelene har begået en alvorlig overtrædelse. Sådanne tilbagekaldelser skal foretages på en sådan måde, at den fælles fiskeripolitik og proportionalitetsprincippet får fuld virkning, i givet fald øjeblikkeligt.

6.   Medlemsstaterne kan tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af kvoteandelene har begået en alvorlig overtrædelse . Sådanne tilbagekaldelser skal foretages på en sådan måde, at den fælles fiskeripolitik og proportionalitetsprincippet får fuld virkning, i givet fald øjeblikkeligt.

Ændringsforslag 27

Artikel 28, stk. 7

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

7.   Uanset stk. 5 og 6 kan medlemsstaterne tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele, som et fiskerfartøj ikke har anvendt i en periode på tre på hinanden følgende år.

7.   Uanset stk. 5 og 6 kan medlemsstaterne tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele, som et fiskerfartøj ikke har anvendt i en periode på på hinanden følgende år.

Baggrund

Den foreslåede periode på tre år er for lang og er allerede ved at blive genstand for spekulation, men man er nødt til at udvise fleksibilitet med hensyn til varigheden for ikke at bringe de virksomheder i fare, der befinder sig i en særlig situation.

Ændringsforslag 28

Artikel 28, stk. 8

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Der bør tilføjes et nyt stk. 8.

   

Ændringsforslag 29

Artikel 29

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tildeling af individuelle fiskerimuligheder

1.   Medlemsstaterne tildeler individuelle fiskerimuligheder til indehavere af omsættelige fiskekvoteandele, jf. artikel 28, på basis af de fiskerimuligheder, som medlemsstaterne tildeles, eller som fastsættes i de forvaltningsplaner, som medlemsstaterne vedtager i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006.

2.   Medlemsstaterne fastsætter på basis af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, hvilke fiskerimuligheder der kan tildeles fiskerfartøjer, som fører deres flag, for de arter, som Rådet ikke har fastsat fiskerimuligheder for.

3.   Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de råder over tilstrækkelige individuelle fiskerimuligheder til at dække hele deres potentielle fangst.

4.   Medlemsstaterne kan afsætte op til 5 % af fiskerimulighederne til en reserve. De opstiller mål og gennemsigtige kriterier for tildeling af fiskerimuligheder fra en sådan reserve. Sådanne fiskerimuligheder må kun tildeles retmæssige indehavere af omsættelige fiskekvoteandele, jf. artikel 28, stk. 4.

5.   Ved tildeling af omsættelige fiskekvoteandele i henhold til artikel 28 og ved tildeling af fiskerimuligheder i henhold til stk. 1 i nærværende artikel kan en medlemsstat indføre incitamenter for fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber, som eliminerer uønsket bifangst, inden for de fiskerimuligheder, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt.

6.   Medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer for anvendelse af individuelle fiskerimuligheder for at bidrage til at dække fiskeriforvaltningsrelaterede udgifter.

Tildeling af individuelle fiskerimuligheder

   

   

   

   

.   Ved tildeling af omsættelige fiskekvoteandele i henhold til artikel 28 og ved tildeling af fiskerimuligheder i henhold til stk. 1 i nærværende artikel kan en medlemsstat indføre incitamenter for fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber, som eliminerer uønsket bifangst, inden for de fiskerimuligheder, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt.

.   Medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer for anvendelse af individuelle fiskerimuligheder for at bidrage til at dække fiskeriforvaltningsrelaterede udgifter.

Baggrund

Fordelingen af fiskerimuligheder bør besluttes på medlemsstatsniveau.

Ændringsforslag 30

Artikel 31, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Overdragelse af omsættelige fiskekvoteandele

1.   Omsættelige fiskekvoteandele kan i en medlemsstat overdrages fuldt eller delvis mellem retmæssige indehavere af sådanne kvoteandele.

2.   En medlemsstat kan give tilladelse til overdragelse af omsættelige fiskekvoteandele til og fra andre medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne kan regulere overdragelsen af omsættelige fiskekvoteandele ved at fastsætte betingelser for deres overdragelse efter gennemsigtige og objektive kriterier.

Overdragelse af omsættelige fiskekvoteandele

1.    kan i en medlemsstat overdrages fuldt eller delvis mellem retmæssige indehavere af sådanne kvoteandele.

   

.   Medlemsstaterne kan regulere overdragelsen af omsættelige fiskekvoteandele ved at fastsætte betingelser for deres overdragelse efter gennemsigtige og objektive kriterier.

Baggrund

Ordningen med omsættelige fiskekvoteandele bør være frivillig for medlemsstaterne. Rammerne for forvaltningen af de omsættelige fiskekvoteandele finder kun anvendelse, hvis man vælger denne løsning.

De omsættelige fiskekvoteandele kan lejes ud inden for en medlemsstat, men af hensyn til den relative stabilitet i fiskeriet som nævnt i artikel 16, stk. 1, vil det ikke være hensigtsmæssigt at tillade overdragelse af omsættelige fiskekvoteandele, da det kan gå ud over det overordnede, ubestridte princip om relativ stabilitet i fiskeriet.

Ændringsforslag 31

Artikel 32, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Udlejning af individuelle fiskerimuligheder

1.   Individuelle fiskerimuligheder kan udlejes fuldt eller delvis inden for en medlemsstat.

2.   En medlemsstat kan give tilladelse til udlejning af individuelle fiskerimuligheder til og fra andre medlemsstater.

Udlejning af individuelle fiskerimuligheder

1.   Individuelle fiskerimuligheder kan udlejes fuldt eller delvis inden for en medlemsstat.

   

Baggrund

De omsættelige fiskekvoteandele kan lejes ud inden for en medlemsstat, men af hensyn til den relative stabilitet i fiskeriet som nævnt i artikel 16, stk. 1, vil det ikke være hensigtsmæssigt at tillade overdragelse af omsættelige fiskekvoteandele, da det kan gå ud over det overordnede, ubestridte princip om relativ stabilitet i fiskeriet.

Ændringsforslag 32

Artikel 35

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Der fastsættes fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat, jf. bilag II.

2.   Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele, jf. artikel 27, for de fiskerikapacitetslofter, der fastsættes i henhold til stk. 1. I så fald skal fiskerikapacitetslofterne omberegnes for at tage hensyn til de fiskerfartøjer, som ikke er omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele.

3.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om omberegning af de fiskerikapacitetslofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

1.   Der fastsættes fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat, jf. bilag II.

2.   Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele, jf. artikel 27, for de fiskerikapacitetslofter, der fastsættes i henhold til stk. 1. I så fald skal fiskerikapacitetslofterne omberegnes for at tage hensyn til de fiskerfartøjer, som ikke er omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele.

3.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om omberegning af de fiskerikapacitetslofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Baggrund

Fjernområdernes fiskerflåder er karakteriseret ved, at de hovedsageligt består af mindre fartøjer, som først og fremmest driver kystfiskeri, driver et ikke-industrialiseret fiskeri og giver et usikkert udbytte. De nye referenceniveauer, der foreslås, og som fastsættes på grundlag af flådens situation pr. 31.12.2010, vil på afgørende vis true fiskeriaktiviteternes overlevelse i fjernområderne.

Ændringsforslag 33

Artikel 53

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

De rådgivende råds opgaver

1.   De regionale rådgivende råd kan:

a)

fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning og akvakultur til Kommissionen eller de berørte medlemsstater

b)

underrette Kommissionen og medlemsstaterne om problemer i forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde

c)

i nært samarbejde med forskere, bidrage til at indsamle, levere og analysere data, der nødvendige for udarbejdelsen af bevarelsesforanstaltninger.

2.   Kommissionen og i givet fald den berørte medlemsstat skal inden for en rimelig frist reagere på henstillinger, forslag eller oplysninger modtaget i henhold til stk. 1.

De rådgivende råds opgaver

1.   De regionale rådgivende råd :

a)

b)

c)

fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning og akvakultur til Kommissionen eller de berørte medlemsstater

)

underretter Kommissionen og medlemsstaterne om problemer i forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde

)

i nært samarbejde med forskere, til at indsamle, levere og analysere data, der nødvendige for udarbejdelsen af bevarelsesforanstaltninger.

2.   Kommissionen og i givet fald den berørte medlemsstat skal inden for en rimelig frist reagere på henstillinger, forslag eller oplysninger modtaget i henhold til stk. 1.

Baggrund

Vi må tilskynde til etablering af en decentraliseret forvaltning, der bør indføres i forbindelse med udviklingen af reglerne for den fælles fiskeripolitik gennem en styrkelse af det regionale niveau, ikke blot i den fase, hvor man udarbejder standarder, men især i den fase, hvor gennemførelsen finder sted. De regionale rådgivende råd bør spille en central rolle i denne decentrale forvaltning (styrkede beføjelser til at fremsætte forslag, i højere grad tage højde for deres udtalelser), som også forudsætter en større inddragelse af stater og interessenter i deres arbejde. De regionale rådgivende råd vil opnå større legitimitet og udgøre en passende ramme til at indlede drøftelser om de enkelte fiskerier og vil kunne gennemføre videnskabelig opfølgning med udgangspunkt i regionale udfordringer. De regionale rådgivende råd bør modtage finansiel støtte i henhold til bestemmelserne om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF), og deres sammensætning vil blive udvidet til at omfatte medlemsstaterne og de relevante videnskabelige institutter. Under denne nye ordning ville en udtalelse fra de regionale rådgivende råd, der er »udvidet« til at omfatte medlemsstaterne og alle aktører, kunne vedtages ved konsensus. Endelig vil Kommissionen kunne forelægge et nyt forslag under hensyntagen til de fremsatte synspunkter. De regionale rådgivende råd vil i givet fald også kunne fremsætte reguleringsforslag til Kommissionen.

Ændringsforslag 34

Artikel 54

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

De rådgivende råds sammensætning, virkemåde og finansiering

1.   Rådgivende råd skal bestå af organisationer, der repræsenterer fiskeriaktører og andre interessegrupper, der berøres af den fælles fiskeripolitik.

2.   Hvert rådgivende råd skal bestå af en generalforsamling og en bestyrelse og skal vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for dets virke og for at sikre gennemsigtighed og ytringsfrihed.

3.   Rådgivende råd kan ansøge om finansiel støtte fra EU i deres egenskab af organer, der arbejder for virkeliggørelsen af mål af almindelig europæisk interesse.

4.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om de rådgivende råds sammensætning og virkemåde.

De rådgivende råds sammensætning, virkemåde og finansiering

1.   Rådgivende råd skal bestå af organisationer, der repræsenterer fiskeriaktører og andre interessegrupper, der berøres af den fælles fiskeripolitik.

2.   Hvert rådgivende råd skal bestå af en generalforsamling og en bestyrelse og skal vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for dets virke og for at sikre gennemsigtighed og ytringsfrihed.

3.   Rådgivende råd kan ansøge om finansiel støtte fra EU i deres egenskab af organer, der arbejder for virkeliggørelsen af mål af almindelig europæisk interesse.

4.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om de rådgivende råds sammensætning og virkemåde.

Baggrund

For at gøre de regionale rådgivende råd mere effektive og give dem større legitimitet bør de udvides til også at omfatte medlemsstaterne og relevante videnskabelige organer. Det vil skabe mulighed for en mere udbytterig og nyttig debat om de regionale udfordringer for fiskeriet.

COM(2011) 416 final

Ændringsforslag 35

Artikel 8

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

udnytte uønskede fangster af kommercielle bestande bedst muligt ved at:

afhænde landede produkter, som ikke opfylder de mindstemål for afsætning af fisk, der er fastsat i artikel 39, stk. 2, litra a), til andre formål end konsum;

bringe landede produkter, som opfylder de mindstemål for afsætning af fisk, der er fastsat i artikel 39, stk. 2, litra a), i omsætning;

uddele landede produkter gratis til velgørende formål;

b)

udnytte uønskede fangster af kommercielle bestande bedst muligt ved at:

afhænde landede produkter, som ikke opfylder de mindstemål for afsætning af fisk, der er fastsat i artikel 39, stk. 2, litra a), til andre formål end konsum;

bringe landede produkter, som opfylder de mindstemål for afsætning af fisk, der er fastsat i artikel 39, stk. 2, litra a), i omsætning;

landede produkter gratis til velgørende formål;

Baggrund

Der er en grundlæggende forskel mellem gratis uddeling (omkostningerne afholdes af producentorganisationen) og at stille gratis til rådighed (omkostningerne kan afholdes af producentorganisationen eller modtageren).

Bruxelles, den 4. maj 2012

Formand for Regionsudvalget

Mercedes BRESSO


(1)  EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11.

(2)  EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1.


Top