—

Appellanten gør for det første gældende, at Personaleretten tilsidesatte princippet om retten til forsvar, retten til at blive hørt og retten til aktindsigt i relevante oplysninger, der er garanteret ved artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at den foretog en urigtig gengivelse af beviser.

—

Appellanten gør for det andet gældende, at idet Retten afviste yderligere udveksling af processkrifter og fremlæggense af beviser som svar på sagsøgtes bemærkninger under retsmødet, tilsidesatte den appellantens ret til forsvar, anlagde et åbenbart urigtigt skøn og fratog appellanten retten til en retfærdig rettergang.

—

Appellanten har for det tredje anført, at Personaleretten foretog et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med dens behandling af det første anbringende om, at der var anlagt et åbenart urigtig skøn i sagsøgerens afgørelse og om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser.

—

Appellanten hævder for det fjerde, at der blev foretaget et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med dens behandling af anbringenderne om trusler og overskridelse af beføjelser og om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser.

—

Appellanten gør for det første gældende, at Personaleretten foretog en fejlagtig vurdering af det andet anbringende om en uretmæssig og ensidig ændring af et vigtigt led i ansættelseskontrakten og om et misforhold mellem stillingen og lønklassen og om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser.

—

Appellanten hævder for det andet, at Personaleretten foretog en urigtig retsanvendelse ved behandlingen af appellantens argument om, at appelindstævnte ikke foretog en høring inden der blev truffet en afgørelse om overføring, og at der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar.