—

Kommissionens afgørelse C(2019) 2526) Final af 2. april 2019 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte (SA.44896) vedrørende skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet den fastslog, at det relevante referencesystem er reglerne om kontrollerede udenlandske selskaber, og ikke Det Forenede Kongeriges selskabsskatteordning. Navnlig indebærer Kommissionens konklusion om, at referencesystemet er reglerne om kontrollerede udenlandske selskaber, en urigtig anvendelse af Unionens retsinstansers praksis. Kommissionen skulle tværtimod have konkluderet, at det passende referencesystem var Det Forenede Kongeriges selskabsskatteordning, som reglerne om kontrollerede udenlandske selskaber er en integreret og uadskillelig del af.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn vedrørende referencesystemets formål.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl, anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte begrundelsespligten ved at konkludere, at skattefritagelsen for koncernintern finansiering udgør en selektiv undtagelse til referencesystemet, og navnlig at virksomheder, der har andre former for ikkehandelsrelaterede indtægter, befinder sig i en sammenlignelig retlig og faktisk situation med virksomheder, der har ikkehandelsrelaterede indtægter fra fritagelsesberettigede låneforhold. Kommissionen begik således en fejl ved at konkludere, at ikkehandelsrelaterede indtægter fra lån til nærtstående parter og lån til tredjeparter ikke giver en væsentlig og materielt større risiko for kunstig overførsel end fritagelsesberettigede låneforhold. Kommissionen begik endvidere en fejl ved at fokusere på lovgivningsteknikken for frem for virkningerne af skattefritagelsen for koncernintern finansiering.

4.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl, anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte begrundelsespligten ved at konkludere, at skattefritagelsen for koncernintern finansiering ikke var begrundet af arten og den generelle opbygning af skattereglerne henset til analysen af væsentlige personfunktioner. Kommissionen begik navnlig en fejl ved at konkludere, at de administrative omkostninger ved at anvende analysen af væsentlige personfunktioner ikke begrunder skattefritagelsen for koncernintern finansiering, og at skattefritagelsen for koncernintern finansiering ikke er begrundet ved behovet for at opfylde frihederne fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.

Femte anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn vedrørende forekomsten af en fordel, som det kræves i henhold til artikel 107 TEUF. Kommissionens vurdering er støttet på ubegrundede formodninger, og den undlod reelt at godtgøre, at der foreligger en fordel, og ikke at fastslå, at der kunne være en fordel under visse omstændigheder.