1)

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som ikke fastsætter udbetaling af en godtgørelse til arbejdstagere, der er ansat i tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som er indgået for at erstatte en arbejdstager, som har ret til at bevare sin stilling, såsom den i hovedsagen omhandlede vikarkontrakt, ved udløbet af den periode, for hvilken disse kontrakter er blevet indgået, selv om fastansatte tildeles en godtgørelse i tilfælde af, at deres ansættelseskontrakt opsiges af en objektiv grund.

2)

§ 5 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der er indeholdt i bilaget til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at det påhviler den nationale ret i overensstemmelse med alle de regler i national ret, der finder anvendelse, at vurdere, om en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der skal udbetales en godtgørelse til arbejdstagere, der er ansat i visse typer af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, ved udløbet af den periode, for hvilken disse kontrakter er blevet indgået, udgør en passende foranstaltning for at forhindre og i givet fald sanktionere misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold eller en tilsvarende retsregel som omhandlet i denne bestemmelse.

3)

Såfremt den nationale domstol fastslår, at en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der skal udbetales en godtgørelse til arbejdstagere, der er ansat i visse typer af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, ved udløbet af den periode, for hvilken disse kontrakter er blevet indgået, udgør en passende foranstaltning for at forhindre og i givet fald sanktionere misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold eller en tilsvarende retsregel som omhandlet i § 5 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der er indeholdt i bilaget til direktiv 1999/70, skal denne bestemmelse fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter udløbet af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter henhørende under visse kategorier giver anledning til udbetaling af en sådan godtgørelse til arbejdstagere, som er ansat i henhold til disse kontrakter, mens udløbet af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter henhørende under andre kategorier ikke medfører, at arbejdstagere, som er ansat i henhold til disse sidstnævnte kontrakter, ydes nogen godtgørelse, medmindre der i den nationale retsorden ikke findes nogen anden effektiv foranstaltning med henblik på at forhindre og sanktionere et sådant misbrug over for de sidstnævnte arbejdstagere, hvilket det tilkommer den nationale domstol at efterprøve.