1)

Artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med punkt 1, litra q), i bilaget til dette direktiv, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke generelt og uden yderligere undersøgelse kvalificerer et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, og som har til formål eller virkning, at bevisbyrden vendes om til skade for forbrugeren, som urimeligt.

2)

Artikel 3, stk. 3, i direktiv 93/13, sammenholdt med punkt 1, litra q), i bilaget til dette direktiv, skal fortolkes således, at denne bestemmelse dels ikke omfatter et kontraktvilkår, hvis formål eller virkning er at give en debitor rimelig grund til at tro, at vedkommende skal opfylde samtlige sine forpligtelser i henhold til aftalen, selv om vedkommende er af den opfattelse, at visse ydelser ikke er eksigible, når dette kontraktvilkår ikke ændrer forbrugerens retsstilling, henset til de gældende nationale bestemmelser, dels omfatter et kontraktvilkår, som har til formål eller virkning at indskrænke forbrugerens adgang til at rejse søgsmål eller benytte andre retsmidler, når det resterende skyldige beløb, som denne skal betale i medfør af aftalen, er fastslået ved et notardokument med bevisværdi, som gør det muligt for långiver ensidigt og endeligt at afslutte tvisten.

3)

Artikel 5 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke kræver, at den erhvervsdrivende giver yderligere oplysninger vedrørende et kontraktvilkår, som er klart affattet, men hvis retsvirkninger kun kan fastslås ved hjælp af en fortolkning af bestemmelser i national ret, som ikke er genstand for en ensartet retspraksis.

4)

Artikel 3, stk. 3, i direktiv 93/13, sammenholdt med punkt 1, litra m), i bilaget til dette direktiv, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke omfatter et kontraktvilkår, som tillader den erhvervsdrivende ensidigt at afgøre, om forbrugerens opfyldelse er i overensstemmelse med aftalen.