1)

Kan artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens ( 1 ) anvendes, når arbejdsmarkedspensionsydelser udredes gennem en tværfaglig forsikringsinstitution, der er underlagt det statslige finanstilsyn, og forsikringsinstitutionen af finansielle grunde og med tilsynsmyndighedens samtykke på berettiget vis nedsætter sine ydelser, og arbejdsgiveren i henhold til national ret ganske vist er forpligtet til at udligne disse nedsættelser over for en tidligere arbejdstager men er blevet insolvent, hvilket medfører, at den pågældende ikke kan opfylde denne forpligtelse?

2)

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:

Under hvilke omstændigheder kan de tab, som den tidligere arbejdstager på grund af arbejdsgiverens insolvens har lidt for så vidt angår arbejdsmarkedspensionsydelserne, anses som åbenbart uforholdsmæssige og dermed forpligte medlemsstaterne til at sikre en minimumsbeskyttelse imod dem, selv om den tidligere arbejdstager modtager mindst halvdelen af de ydelser, der følger af vedkommendes akkumulerede pensionsrettigheder?

3)

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:

Har artikel 8 i direktiv 2008/94/EF direkte virkning, og tillægger denne bestemmelse i tilfælde af, at en medlemsstat ikke har gennemført direktivet i national ret eller ikke har gennemført det korrekt, borgerne rettigheder, som disse ved de nationale domstole kan påberåbe sig over for staten?

4)

Såfremt det tredje præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:

Skal en privatretligt organiseret institution anses som et offentligt organ i en medlemsstat, når medlemsstaten — på bindende vis for arbejdsgiveren — har udpeget den pågældende institution som den instans, der sikrer arbejdsmarkedspensioner i tilfælde af insolvens, og institutionen er underlagt det statslige finanstilsyn [org. s. 3] og opkræver de nødvendige insolvenssikringsbeløb fra arbejdsgiverne i henhold til offentlig ret, og på samme måde som en myndighed kan tilvejebringe betingelserne for iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse gennem en forvaltningsakt?