1)

Artikel 16, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring skal fortolkes således, at det ved forældres familiesammenføring med en uledsaget mindreårig flygtning i henhold til dette direktivs artikel 10, stk. 3, litra a), sammenholdt med artikel 2, litra f), heri, ikke udgør en »betingelse« som omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), at vedkommende fortsat er mindreårig på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om den ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføringen, som er indgivet af referencepersonens forældre, således at medlemsstaterne ved manglende opfyldelse heraf kan give afslag på en sådan ansøgning. Disse bestemmelser, sammenholdt med direktivets artikel 13, stk. 2, skal desuden fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter de pågældende forældres opholdsret i en sådan situation ophører, når barnet bliver myndigt.

2)

Artikel 16, stk. 1, litra b), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at det, for at det kan lægges til grund, at der foreligger et faktisk familieliv som omhandlet i denne bestemmelse, i tilfælde af en forælders familiesammenføring med et mindreårigt barn, som har opnået flygtningestatus, når dette barn er blevet myndigt, inden der er blevet truffet afgørelse om denne forælders ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføringen, ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at der foreligger førstegradsslægtskab i lige opstigende linje. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at det barn, som er referenceperson, og den pågældende forælder bor sammen i en fælles husholdning eller lever under samme tag, for at denne forælder kan opnå familiesammenføring. Lejlighedsvise besøg, for så vidt som de er mulige, og regelmæssige kontakter af enhver art kan være tilstrækkelige til, at det kan lægges til grund, at disse personer genopbygger personlige og følelsesmæssige relationer, og til at godtgøre, at der foreligger et faktisk familieliv. Det kan heller ikke kræves, at det barn, som er referenceperson, og den pågældende forælder støtter hinanden økonomisk.