(1)

I overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (»UNCLOS«) og De Forenede Nationers aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande af 4. august 1995 (»UNFSA«) kræver forvaltningen af visse delte fælles og stærkt vandrende fiskebestande et samarbejde mellem alle lande, i hvis farvande bestanden forekommer (kyststaterne) og de lande, hvis flåder udnytter denne bestand (fiskeristaterne). Dette samarbejde kan etableres inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller i tilfælde, hvor disse ikke er kompetente i forhold til den pågældende bestand, ved hjælp af ad hoc-ordninger mellem de lande, der har en interesse i dette fiskeri.

(2)

I tilfælde hvor et tredjeland med en interesse i et fiskeri, der omfatter en bestand af fælles interesse for dette land og Unionen, uden behørig hensyntagen til eksisterende fiskerimønstre eller andre landes og Unionens rettigheder, pligter og interesser tillader fiskeriaktiviteter, som udgør en fare for denne bestands bæredygtighed, og undlader at samarbejde med andre lande og Unionen om forvaltningen heraf, bør der vedtages specifikke foranstaltninger for at tilskynde dette land til at bidrage til bestandens bevarelse.

(3)

Fiskebestande bør anses for at være i en ikke-bæredygtig tilstand, når de ikke vedvarende holdes på eller over de niveauer, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, eller, hvis disse niveauer ikke kan anslås, når bestandene ikke vedvarende holdes inden for sikre, biologiske grænser.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte betingelser for, hvornår et land kan anses for at være et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, og omfattet af foranstaltningerne i denne forordning, herunder en proces, der giver de pågældende lande ret til at blive hørt, og som giver dem mulighed for at vedtage afhjælpende foranstaltninger.

(5)

Det er desuden nødvendigt at definere den type foranstaltninger, som kan træffes over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, og at fastsætte de overordnede betingelser for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger, således at de er baseret på objektive kriterier og er retfærdige, omkostningseffektive og forenelige med folkeretten, navnlig overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

(6)

Foranstaltningerne bør sigte mod at fjerne incitamenterne for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, til at fiske bestanden af fælles interesse. Det kan f.eks. ske ved at indføre importrestriktioner på fiskerivarer, som er fanget med fartøjer, der fisker en bestand af fælles interesse under kontrol af det land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, ved at begrænse adgangen til havne for disse fartøjer eller ved at forhindre, at EU-fiskerfartøjer eller EU-fiskeredskaber anvendes til at fiske bestanden af fælles interesse under kontrol af det land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri.

(7)

For at sikre, at EU-indsatsen for at bevare fiskebestande er effektiv og sammenhængende, er det vigtigt, at der tages hensyn til foranstaltningerne i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (3).

(8)

For at sikre, at foranstaltninger vedtaget over for et land i henhold til denne forordning er miljømæssigt forsvarlige, effektive, forholdsmæssigt afpassede og forenelige med internationale regler, er det nødvendigt, at deres forventede miljømæssige, handelsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser evalueres forud for deres vedtagelse.

(9)

Viser foranstaltninger vedtaget over for et land i henhold til denne forordning sig virkningsløse, og anses det pågældende land fortsat for et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, kan der vedtages yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning.

(10)

Foranstaltninger, der vedtages over for et land i henhold til denne forordning, bør ophøre med at finde anvendelse, når det land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at bidrage til bevarelsen af bestanden af fælles interesse.

(11)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til at identificere lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, vedtage foranstaltninger over for sådanne lande og træffe afgørelse om, at sådanne foranstaltninger bør ophøre med at finde anvendelse. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4).

(12)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende ophør af anvendelsen af foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, er påkrævet af særligt hastende årsager —

a)

det undlader at samarbejde om forvaltningen af en bestand af fælles interesse i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i UNCLOS og UNFSA eller enhver anden international aftale eller folkeretlig norm, og

b)

det enten