29.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/4


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 29. april 2015 — Nationale-Nederlanden Levensverzekering Mij NV mod Hubertus Wilhelmus van Leeuwen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Rotterdam — Nederlandene)

(Sag C-51/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - livsforsikring - direktiv 92/96/EØF - artikel 31, stk. 3 - oplysninger, der skal meddeles forsikringstageren - pligt for forsikringsselskabet til i medfør af generelle nationalretlige principper at meddele supplerende oplysninger om omkostninger og præmier))

(2015/C 213/06)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Rotterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nationale-Nederlanden Levensverzekering Mij NV

Sagsøgt: Hubertus Wilhelmus van Leeuwen

Konklusion

1)

Artikel 31, stk. 3, i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at et forsikringsselskab på grundlag af generelle nationalretlige principper, såsom de i hovedsagen omhandlede »åbne og/eller uskrevne retsregler«, er forpligtet til at meddele en forsikringstager visse yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i dette direktivs bilag II, forudsat at de oplysninger, der kræves, er klare, præcise og nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i forsikringen, og forudsat at de sikrer et tilstrækkeligt retssikkerhedsniveau, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Den indvirkning, som den manglende meddelelse af disse oplysninger har i henhold til national ret, er i princippet ikke relevant med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forpligtelsen til at meddele oplysninger er forenelig med artikel 31, stk. 3, i direktiv 92/96.


(1)  EUT C 141 af 18.5.2013.