|
21.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 106/5 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. februar 2016 — straffesag mod Sebat Ince (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Sonthofen)
(Sag C-336/14) (1)
((Fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - hasardspil - offentligt monopol på væddemål på sportsbegivenheder - forudgående administrativ tilladelse - udelukkelse af private aktører - indsamling af indsatser i væddemål på vegne af en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat - strafferetlige sanktioner - national bestemmelse, som er i strid med EU-retten - fortrængelse - overgang til en ordning, hvorefter et begrænset antal koncessioner tildeles private aktører - principperne om gennemsigtighed og uvildighed - direktiv 98/34/EF - artikel 8 - tekniske forskrifter - forskrifter vedrørende tjenester - underretningspligt))
(2016/C 106/05)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Sonthofen
Part i hovedsagen
Sebat Ince
Konklusion
|
1) |
Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at de retshåndhævende myndigheder i en medlemsstat straffer formidling uden tilladelse af sportsvæddemål, som udøves af en privat aktør på vegne af en anden privat aktør, som ikke råder over en tilladelse til at foranstalte sportsvæddemål i denne medlemsstat, men som er indehaver af en licens i en anden medlemsstat, når kravet om at være i besiddelse af en tilladelse til at foranstalte eller formidle sportsvæddemål er et led i en ordning med offentligt monopol, som de nationale domstole har kendt i strid med EU-retten. Artikel 56 TEUF er til hinder for en sådan strafpålæggelse, også selv om en privat aktør i teorien kan opnå en tilladelse til at foranstalte eller formidle sportsvæddemål, for så vidt som kendskabet til proceduren for tildeling af en sådan tilladelse ikke er sikret, og ordningen med offentligt monopol på sportsvæddemål, som de nationale domstole har kendt i strid med EU-retten, er fortsat på trods af vedtagelsen af en sådan procedure. |
|
2) |
Artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, skal fortolkes således, at et udkast til en regional lovgivning, hvorefter bestemmelserne i en fælles lovgivning for en medlemsstats forskellige regioner, hvis gyldighedsperiode er udløbet, fortsat skal være gældende i den pågældende region, er omfattet af underretningspligten i henhold til nævnte artikel 8, stk. 1, for så vidt som dette udkast indeholder tekniske forskrifter som omhandlet i dette direktivs artikel 1, således at manglende opfyldelse af denne forpligtelse medfører, at disse tekniske forskrifter ikke kan gøres gældende over for en borger inden for rammerne af en straffesag. En sådan forpligtelse anfægtes ikke af den omstændighed, at udkastet til den nævnte fælles lovgivning tidligere var blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 8, stk. 1, og udtrykkeligt fastsatte en mulighed for forlængelse af gyldighedsperioden, som der dog ikke er blevet gjort brug af. |
|
3) |
Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat straffer formidling uden tilladelse af sportsvæddemål på dens område på vegne af en virksomhed, som er indehaver af en licens til at foranstalte sportsvæddemål i en anden medlemsstat:
|