16.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/42

Sag anlagt den 27. januar 2015 — ASPLA og Armando Álvarez mod Den Europæiske Unions Domstol

(Sag T-40/15)

(2015/C 089/51)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Plásticos Españoles, SA (ASPLA) (Torrelavega, Spanien) og Armando Álvarez, SA (Madrid, Spanien)) (ved advokaterne M. Troncoso Ferrer, C. Ruixó Claramunt og S. Moya Izquierdo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol

Sagsøgernes påstande

—

Principalt, Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at erstatte det tab, som Retten har påført sagsøgerne som følge af en tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ved at betale et beløb på 3 4 95  038,66 EUR, hvilket beløb skal forhøjes med de udligningsrenter og morarenter, som Den Europæiske Centralbank anvender til sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med to point, regnet fra anlæggelsen af det foreliggende søgsmål.

—

Som følge heraf tilpligtes Den Europæiske Domstol at betale sagens omkostninger.

—

Subsidiært tilpligtes Europa-Kommissionen at erstatte det tab, som Retten har påført sagsøgerne som følge af en tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ved at betale et beløb på 3 4 95  038,66 EUR, hvilket beløb skal forhøjes med de udligningsrenter og morarenter, som Den Europæiske Centralbank anvender til sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med to point, regnet fra anlæggelsen af det foreliggende søgsmål.

—

Som følge heraf tilpligtes Europa-Kommissionen at betale omkostningerne i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har henvist til den forsinkelse, hvormed der blev truffet afgørelse i de søgsmål, som de havde anlagt ved Fællesskabets retsinstanser i sag T-76/06, ASPLA mod Kommissionen, og sag T-78/06, Armando Álvarez mod Kommissionen, ved domme af 16. december 2011 og ved appeldomme af 22. maj 2014.

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet påberåbt sig en tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som efter sagsøgernes opfattelse udgør en bekræftelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, som er et generelt princip i EU-retten.

Det er sagsøgernes opfattelse, at den omstændighed, at der er udvist en adfærd, der er i strid med ovennævnte bestemmelse, og at der dermed foreligger en tilsidesættelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, er tilstrækkeligt godtgjort ved Domstolens domme i sag C-58/12 P, Groupe Gascogne mod Kommissionen, og i sag C-50/12 P, Kendrion NV mod Kommissionen. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at begge sagsøgere blev pålagt sanktioner i medfør af den samme beslutning som Kendrion og Groupe Gascogne. Sagsøgerne anlagde ligesom de to nævnte selskaber sag til prøvelse af denne beslutning og blev under en sag for Retten, der lignede, eller var næsten identisk med, Domstolens afgørelse i de to sager, der er nævnt ovenfor, udsat for en tilsidesættelse af kravet om en rimelig frist for afsigelse af en dom.