Appel iværksat den 11. juli 2016 af Sharif University of Technology til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. april 2016 i sag T-52/15, Sharif University of Technology mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-385/16 P)

(2016/C 335/56)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Sharif University of Technology (ved barrister M. Happold)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver Rettens dom, at de omhandlede retsakter (bilagene til Rådets afgørelse 2014/776/FUSP (1) og til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 (2) og bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (3) og bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (4) (som ændret ved henholdsvis artikel 1 i afgørelse 2014/776/FUSP og artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014)) annulleres, for så vidt som de udpeger appellanten som en enhed, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012, at appellanten tildeles erstatning for den skade, som dets omdømme har lidt som følge af Rådets retsakter, og at Rådet tilpligtes at betale appellantens omkostninger i sagen ved Retten og i appelsagen.

Appellanten har fremsat følgende to anbringender til støtte for sin påstand om, at Rettens dom var behæftet med retlige fejl, og at Domstolen bør ophæve den og selv pådømme sagen:

Første anbringende om, at Retten fejlagtigt undlod at fastslå, at Rådet ikke har overholdt en væsentlig formforskrift og/eller har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at vedtage afgørelsen om at optage SUT på listen, fordi Rådet undlod at foretage den beslutningsproces, som det var forpligtet til at foretage.

Andet anbringende om, at Retten har foretaget en forkert fortolkning af det retlige kriterium om »støtte« til Irans regering i artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (som ændret) og artikel 23, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 (som ændret), som Rådet henviste til som hjemmel for, at appellanten blev udpeget til at være omfattet af restriktive foranstaltninger, hvilket har resulteret i, at Retten fejlagtigt har konkluderet, at det af Rådet fremlagte bevis støttede appellantens opførelse på listen.

(1)  Rådets afgørelse 2014/776/FUSP af 7.11.2014 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 325, s. 19).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 af 7.11.2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 325, s. 3).

(3)  Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

(4)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).