13.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 382/34


Sag anlagt den 25. september 2017 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-564/17)

(2017/C 382/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Cattabriga, G. von Rintelen og R. Troosters, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (1), idet det ikke inden den 25. december 2013 har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nævnte direktiv, eller under alle omstændigheder, idet det ikke har meddelt Kommissionen disse love og bestemmelser.

Kongeriget Belgien pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 70 828,80 EUR pr. dag fra datoen for dommens afsigelse i den foreliggende sag på grund af tilsidesættelse af pligten til at meddele foranstaltningerne til gennemførelse af direktiv 2011/98/EU.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Medlemsstaterne var i henhold til artikel 16, stk. 1, første punktum, i direktiv 2011/98/EU forpligtede til at vedtage de nødvendige nationale foranstaltninger til at gennemføre direktivets forpligtelser senest den 25. december 2013. Idet Belgien ikke har meddelt den fulde gennemførelse af direktivet, har Kommissionen besluttet at anlægge sag ved Domstolen.

Kommissionen har i sin stævning foreslået, at der pålægges Kongeriget Belgien en dagbøde på 70 828,80 EUR. Tvangsbødens størrelse er beregnet under hensyntagen til grovheden og varigheden af overtrædelsen, samt den afskrækkende virkning i forhold til medlemsstatens betalingsevne.


(1)  EUT L 343, s. 1.