10.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/6


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. juni 2020 — FX mod GZ, repræsenteret af sin mor i dennes egenskab af værge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Köln — Tyskland)

(Sag C-41/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt - forordning (EF) nr. 4/2009 - artikel 41, stk. 1 - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 1215/2012 - artikel 24, nr. 5) - dokument, der er erklæret eksigibelt, og hvorved et underholdsbidrag er blevet fastslået - søgsmål med henblik på afværgelse af fuldbyrdelse - kompetence for retten i fuldbyrdelsesstaten)

(2020/C 262/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FX

Sagsøgt: GZ, repræsenteret af sin mor i dennes egenskab af værge

Konklusion

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt skal fortolkes således, at et søgsmål med henblik på afværgelse af fuldbyrdelse, der er anlagt af skyldneren af et underholdsbidrag til prøvelse af fuldbyrdelsen af en retsafgørelse truffet af en ret i domsstaten, hvorved dette krav er blevet fastslået, og som har en snæver tilknytning til fuldbyrdelsesproceduren, er omfattet af forordningens anvendelsesområde og af den internationale kompetence for retterne i fuldbyrdelsesstaten.

I henhold til artikel 41, stk. 1, i forordning nr. 4/2009 og de relevante bestemmelser i national ret tilkommer det den forelæggende ret som ret i fuldbyrdelsesstaten at træffe afgørelse om, hvorvidt de beviser, som skyldneren af underholdsbidraget har fremlagt, og med hvilke det tilsigtes at underbygge påstanden om, at sidstnævnte har betalt størstedelen af sin gæld, kan antages til realitetsbehandling og er velbegrundede.


(1)  EUT C 155 af 6.5.2019.