9.9.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 305/71 |
Sag anlagt den 24. juli 2019 — Arranz de Miguel m.fl. mod ECB og SRB
(Sag T-528/19)
(2019/C 305/81)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøgere: Ricardo Arranz de Miguel (Madrid, Spanien), Alejandro Arranz Padierna de Villapadierna (Madrid), Felipe Arranz Padierna de Villapadierna (Madrid), Ricardo Arranz Padierna de Villapadierna (Madrid), Nicolás Arranz Padierna de Villapadierna (Madrid) (ved advokaterne R. Pelayo Jiménez og A. Muñoz Aranguren)
Sagsøgte: Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgernes påstande
— |
Det fastslås, at Den Europæiske Centralbank og Den Fælles Afviklingsinstans ifalder ansvar uden for kontraktforhold som følge af de i stævningen nærmere angivne tilsidesættelser og dømmes til at betale sagsøgerne erstatning for den forvoldte skade, som kan opgøres til den indre værdi af sagsøgernes aktier, subsidiært at de sagsøgte institutioner dømmes til betale en erstatning på 0,8442 EUR pr. aktie. |
— |
Det idømte beløb forhøjes med udligningsrenter, som beregnes fra den 6. juni 2017 til dommens afsigelse i overensstemmelse med den af Eurostat konstaterede årlige inflationssats for Spanien, samt morarenter beregnet fra datoen for den dom, hvorved erstatningsforpligtelsen anerkendes, til endelig betaling sker. |
— |
Den Europæiske Centralbank og Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der blev gjort gældende i sag T-659/17, Vallina Fonseca mod SRB (EUT 2017, C 424, s. 42).
Hvad angår Den Europæiske Centralbank har sagsøgerne navnlig gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og at pligten til rettidig omhu og god forvaltning ikke er blevet iagttaget.