—

Begrundelsen for opførelsen af sagsøgeren på listerne i bilagene til de anfægtede retsakter opfylder ikke kravene i artikel 296, stk. 2, TEUF. De er vage og ikke tilstrækkeligt præcise. For det første fremgår det ikke klart af begrundelsen, hvilken statsstøtte sagsøgeren skulle have modtaget til at udvikle den særlige økonomiske zone Bremino-Orsha. Begrundelsen vedrørende sagsøgerens opnåelse af »en række finansielle og skattemæssige fordele og andre fordele« er ligeledes upræcis, eftersom den ikke giver mulighed for at forstå, hvilke fordele der menes herved. Allerede antagelsen af, at selskabsdeltagerne i Bremino-Grupp OOO er »[e]jerne af Bremino Orsha«, er ukorrekt, da det er retligt umuligt at være ejer af en økonomisk zone. Desuden er påstanden om, at alle sagsøgerens tre selskabsdeltagere hørte til »inderkredsen af Lukashenkatilknyttede forretningsfolk«, for generel, og den kan ikke udgøre en tilstrækkelig begrundelse for pålæggelsen af sanktioner.

—

Det er åbenbart, at sagsøgte har taget udgangspunkt i et ukorrekt faktuelt grundlag, hvorfor den foretagne bedømmelse er urigtig. Den omstændighed, at den økonomiske zone »Bremino Orsha« er blevet oprettet ved en tilladelse fra præsidenten, giver ikke sagsøgeren nogen fordel, eftersom denne fremgangsmåde er fastsat i belarusisk lovgivning i forbindelse med oprettelse af økonomiske zoner. De skattemæssige fordele inden for rammerne af den særlige økonomiske zone kan gøres gældende af alle investorer. Det står ikke klart, hvorledes sagsøgte definerer den særlige inderkreds af Lukashenkatilknyttede forretningsfolk, og på hvilket grundlag sagsøgte anser sagsøgerens selskabsdeltagere for at være en del heraf. Endvidere fremgår det ikke af denne begrundelse, hvorfor sagsøgeren berøres deraf, da denne ikke har modtaget nogen fordel herved. Ligeledes er der ikke blevet ydet nogen støtte til sagsøgeren gennem præsidentens søn, Viktar Lukashenka.

—

Sagsøgte underrettede ikke sagsøgeren om de planlagte tiltag i de i sagen omhandlede lister og gav ikke inden offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren sidstnævnte mulighed for at forsvare sig eller for om nødvendigt at fremlægge beviser til at afkræfte påstandene.

—

De anfægtede retsakter udgør et ubegrundet og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens grundlæggende rettigheder, navnlig i dennes ret til ejendom, dennes ret til at udøve økonomisk virksomhed og dennes ret til respekt for sit omdømme i henhold til chartrets artikel 16 og 17.