ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 399
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

62. årgang
25. november 2019

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2019/C 399/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2019/C 399/02

Sag C-136/17: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. september 2019 – GC, AF, BH og ED mod Commission nationale de l’informatique et des libertés (CNIL) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État – Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse – personoplysninger – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af  personoplysninger, der findes på websider – direktiv 95/46/EF – forordning (EU) 2016/679 – internetsøgemaskiner – behandling af personoplysninger på websider – særlige kategorier af oplysninger i direktivets artikel 8 og i forordningens artikel 9 og 10 – anvendeligheden af disse artikler på søgemaskineudbyderen – rækkevidden af forpligtelserne for denne udbyder i forhold til disse artikler – offentliggørelse af personoplysninger på websider udelukkende i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed – indvirkning på behandlingen af en anmodning om fjernelse – artikel 7, 8 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

2

2019/C 399/03

Sag C-507/17: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. september 2019 – Google LLC, indtrådt i Google Inc.s rettigheder mod Commission nationale de linformatique et des libertés (CNIL) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État – Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse – personoplysninger – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af disse oplysninger – direktiv 95/46/EF – forordning (EU) 2016/679 – internetsøgemaskine – behandling af oplysninger på websider – den geografiske rækkevidde af retten til at få fjernet links)

3

2019/C 399/04

Sag C-526/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. september 2019 – Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud – artikel 258 TEUF – direktiv 2004/18/EF – samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter – koncession på offentlige bygge- og anlægsarbejder – forlængelse af en eksisterede koncession på anlæggelse og drift af en motorvej uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse)

4

2019/C 399/05

Sag C-700/17: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. september 2019 – Finanzamt Kyritz mod Wolf-Henning Peters (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof – Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 132, stk. 1, litra b) og c) – fritagelser – hospitalsbehandling og pleje – behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv – manglende fortrolighedsforhold mellem behandleren og patienten)

5

2019/C 399/06

Sag C-11/18 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 26. september 2019 – Oleksandr Viktorovych Klymenko mod Rådet for Den Europæiske Union (Appel – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer – listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer – opretholdelse af sagsøgerens navn – afgørelse fra en myndighed i et tredjeland – forpligtelse for Rådet til at kontrollere, at denne afgørelse er blevet truffet under overholdelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse – begrundelsespligt)

6

2019/C 399/07

Sag C-32/18: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. september 2019 – Tiroler Gebietskrankenkasse mod Michael Moser (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof – Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – social sikring – vandrende arbejdstagere – forordning (EF) nr. 987/2009 – artikel 60 – familieydelser – ret til betaling af differencen mellem størrelsen af den forældreydelse, der udbetales i den primært kompetente medlemsstat, og den børnepasningsydelse, der er fastsat af den subsidiært kompetente medlemsstat)

7

2019/C 399/08

Sag C-34/18: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2019 – Ottília Lovasné Tóth mod ERSTE Bank Hungary Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Ítélőtábla – Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 93/13/EØF – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – artikel 3, stk. 1 og 3 – bilag til direktivet 93/13/EØF – punkt 1, litra m) og q) – aftale om lån mod pant i fast ejendom – notardokument – fuldbyrdelsespåtegning ved en notar – omvendt bevisbyrde – artikel 5, stk. 1 – klar og forståelig affattelse)

8

2019/C 399/09

Sag C-47/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. september 2019 – Skarb Pánstwa Rzeczpospolitej Polskiej – Generalny Dyrektor Dróg Krajowych i Autostrad mod Stephan Riel som kurator for Alpine Bau GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Wien – Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – forordning (EU) nr. 1215/2012 – retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område – anvendelsesområde – artikel 1, stk. 2, litra b) – konkurs, akkord og andre lignende ordninger – ikke omfattet – søgsmål om anerkendelse af en fordring med henblik på registrering af denne i forbindelse med en insolvensbehandling – anvendelse af forordning (EF) nr. 1346/2000 – artikel 41 – oplysninger ved anmeldelse af fordringer – hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehandling – litispendens og indbyrdes sammenhængende krav – analog anvendelse af artikel 29, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 – ikke tilladt)

9

2019/C 399/10

Sag C-63/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 26. september 2019 – Vitali SpA mod Autostrade per l’Italia SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia – Italien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 49 TEUF og 56 TEUF – offentlige udbud – direktiv 2014/24/EU – artikel 71 – underentreprise – national lovgivning, hvorefter der kan anvendes underentreprise med hensyn til højst 30% af kontraktens samlede værdi)

10

2019/C 399/11

Forenede sager C-95/18 og C-96/18: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2019 – Sociale Verzekeringsbank mod F. van den Berg (C95/18), H. D. Giesen (C-95/18) og C. E. Franzen (C-96/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden – Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – social sikring af vandrende arbejdstagere – forordning (EØF) nr. 1408/71 – artikel 13 – lovgivning, der finder anvendelse – hjemmehørende i en medlemsstat, som henhører under anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71 – ydelse vedrørende ordningen for alderspensionsforsikring eller vedrørende børneydelser – bopælsmedlemsstat og beskæftigelsesmedlemsstat – afslag)

10

2019/C 399/12

Sag C-222/18: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. september 2019 – VIPA Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. mod Országos Gyógyszerészeti és Élelmezés-egészségügyi Intézet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság – Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – grænseoverskridende sundhedsydelser – direktiv 2011/24/EU – artikel 3, litra k), og artikel 11, stk. 1 – recept – begreb – anerkendelse af recept udstedt i en anden medlemsstat af en person, der er bemyndiget hertil – betingelser – frie varebevægelser – forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative udførselsrestriktioner – artikel 35 TEUF og 36 TEUF – restriktion for et apoteks udlevering af receptpligtige lægemidler – bestillingsseddel udstedt i en anden medlemsstat – begrundelse – beskyttelse af menneskers liv og sundhed – direktiv 2001/83/EF – artikel 81, stk. 2 – lægemiddelforsyning til befolkningen i en medlemsstat)

11

2019/C 399/13

Sag C-251/18: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2019 – Trace Sport mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane, kantoor Eindhoven (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Noord-Holland – Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – handelspolitik – antidumpingtold – import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien – udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes på importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte disse lande – gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 – gyldighed – formaliteten – sagsøgeren i hovedsagen har ikke anlagt et annullationssøgsmål – forretningsmæssigt forbundet importør – kompetence med hensyn til annullationssøgsmål – forordning (EF) nr. 1225/2009 – artikel 13 – omgåelse – artikel 18 – manglende samarbejde – bevis – en række indicier)

12

2019/C 399/14

Sag C-358/18 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 19. september 2019 – Republikken Polen mod Europa-Kommissionen (Appel – EUGFL, EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra EU-finansiering – udgifter afholdt af Republikken Polen – producentsammenslutning – producentorganisation)

13

2019/C 399/15

Sag C-366/18: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. september 2019 – José Manuel Ortiz Mesonero mod UTE Luz Madrid Centro (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 33 de Madrid – Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2010/18/EU – den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov – national lovgivning, som gør tildeling af forældreorlov betinget af en nedsættelse af arbejdstiden med en forholdsmæssig nedsættelse af lønnen – skifteholdsarbejde med skiftende arbejdstider – arbejdstagerens anmodning om at udføre sit arbejde med faste arbejdstider med henblik på at kunne tage sig af sine mindreårige børn – direktiv 2006/54/EF – lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv – indirekte forskelsbehandling – delvis afvisning)

14

2019/C 399/16

Sag C-467/18: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2019 – straffesag mod EP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Lukovit - Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – artikel 6 og 47 samt artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – direktiv 2012/13/EU – art. 8, stk. 2 – direktiv 2013/48/EU – artikel 12 – direktiv (EU) 2016/343 – artikel 3 – national lovgivning, hvorefter psykiatrisk internering af personer, der i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, som udgør en fare for samfundet, er tilladt af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn – retten til information om rettigheder – ret til adgang til advokatbistand – adgang til effektive retsmidler – uskyldsformodning – sårbar person)

14

2019/C 399/17

Sag C-527/18: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. september 2019 – Gesamtverband Autoteile-Handel e.V. mod KIA Motors Corporation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjer – forordning (EF) nr. 715/2007 – artikel 6, stk. 1, første punktum – reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer – fabrikantens forpligtelser over for de uafhængige aktører – ubegrænset og standardiseret adgang til disse informationer – betingelser – forbud mod forskelsbehandling)

15

2019/C 399/18

Sag C-544/18: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2019 – The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod Henrika Dakneviciute (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal – Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 49 TEUF – etableringsfrihed – selvstændig erhvervsvirksomhed – statsborger i en medlemsstat, der er ophørt med at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af fødslen – bibeholdelse af status som selvstændig erhvervsdrivende)

16

2019/C 399/19

Sag C-556/18: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 26. september 2019 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud – Den Europæiske Unions vandpolitik – direktiv 2000/60/EF – artikel 13, stk. 1 og 7, og artikel 15, stk. 1 – manglende vedtagelse, offentliggørelse og fremsendelse til Europa-Kommissionen af de reviderede og ajourførte planer for vandområdedistrikterne på Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria, Tenerife, La Gomera, La Palma og El Hierro (Spanien) – artikel 14 – manglende offentlig oplysning og høring om revision og ajourføring)

17

2019/C 399/20

Sag C-600/18: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 26. september 2019 – UTEP 2006. SRL mod Vas Megyei Kormányhivatal Hatósági Főosztály, Hatósági, Építésügyi és Oktatási Osztály (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság – Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – vejtransport – artikel 91 TEUF og 92 TEUF – forordning (EU) nr. 165/2014 – artikel 32, stk. 3, artikel 33, stk. 1, og artikel 41, stk. 1 – tilsidesættelse af reglerne om anvendelse af takografer – medlemsstaternes forpligtelse til at fastsætte sanktioner, som er effektive, har en afskrækkende virkning og ikke medfører forskelsbehandling – hjemmehørende og ikke-hjemmehørende små og mellemstore virksomheder – differentieret behandling)

18

2019/C 399/21

Forenede sager C-662/18 og C-672/18: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. september 2019 – AQ (sag C-662/18) og DN (sag C-672/18) mod Ministre de l’Action et des Comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État – Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse – direkte beskatning – direktiv 90/434/EØF – direktiv 2009/133/EF – artikel 8 – kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner – afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen – kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning – beskatning af aktionærer – beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser – ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne)

18

2019/C 399/22

Sag C-728/18 P: Appel iværksat den 22. november 2018 af EM Research Organization, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 25. september 2018 i sag T-180/17 – EM Research Organization mod EUIPO - Christoph Fischer m.fl.

19

2019/C 399/23

Sag C-293/19 P: Appel iværksat den 10. april 2019 af Et Djili Soy Dzhihangir Ibryam til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. februar 2019 i sag T-231/18 – Et Djili Soy Dzhihangir Ibryam mod EUIPO – Lupu (Djili)

20

2019/C 399/24

Sag C-351/19 P: Appel iværksat den 30. april 2019 af Bruno Gollnisch til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 28. februar 2019 i sag T-375/18, Gollnisch mod Parlamentet

20

2019/C 399/25

Sag C-545/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa - CAAD) (Portugal) den 17. juli 2019 – ALLIANZGI-FONDS AEVN mod Autoridade Tributária e Aduaneira

20

2019/C 399/26

Sag C-617/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 14. august 2019 – Granarolo SpA mod Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare m.fl.

22

2019/C 399/27

Sag C-629/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesverwaltungsgericht Steiermark (Østrig) den 23. august 2019 – Sappi Austria Produktions-GmbH & Co KG og Wasserverband Region Gratkorn Gratwein mod Landeshauptmann von Steiermark

23

2019/C 399/28

Sag C-632/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 22. august 2019 – Federale Overheidsdienst Financiën og Openbaar Ministerie mod Metalen Galler NV, KGH Belgium NV og LW-Idee GmbH

23

2019/C 399/29

Sag C-633/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 22. august 2019 – Federale Overheidsdienst Financiën og Openbaar Ministerie mod Metalen Galler NV, Vollers Belgium NV og LW-Idee GmbH

25

2019/C 399/30

Sag C-640/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 28. august 2019 – Azienda Agricola Ambrosi Nicola Giuseppe m.fl. mod Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA) og Ministero delle Politiche Agricole e Forestali

26

2019/C 399/31

Sag C-643/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Central Administrativo Norte (Portugal) den 30. august 2019 – RESOPRE - Sociedade Revendedora de Aparelhos de Precisão, SA mod Município de Peso da Régua

27

2019/C 399/32

Sag C-648/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Erding (Tyskland) den 2. september 2019 – EUflight.de GmbH mod Eurowings GmbH

28

2019/C 399/33

Sag C-652/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 2. september 2019 – KO mod Fallimento Consulmarketing SpA

29

2019/C 399/34

Sag C-653/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 4. september 2019 – Straffesag mod DK

29

2019/C 399/35

Sag C-662/19 P: Appel iværksat den 4. september 2019 af NRW.Bank til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 26. juni 2019 i sag T-466/16, NRW.Bank mod Den Fælles Afviklingsinstans

30

2019/C 399/36

Sag C-663/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Gera (Tyskland) den 6. september 2019 – MM mod Volkswagen AG

31

2019/C 399/37

Sag C-686/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 18. september 2019 – SIA Soho Group mod Patērētāju tiesību aizsardzības centrs

32

2019/C 399/38

Sag C-687/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Mons (Belgien) den 18. september 2019 – Ryanair Ltd mod PJ

33

2019/C 399/39

Sag C-710/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 25. september 2019 – G.M.A. mod État belge

33

2019/C 399/40

Sag C-730/19: Sag anlagt den 3. oktober 2019 – Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

34

2019/C 399/41

Sag C-743/19: Sag anlagt den 9. oktober 2019 – Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

35

2019/C 399/42

Sag C-744/19: Sag anlagt den 10. oktober 2019 – Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

36

 

Retten

2019/C 399/43

Forenede sager T-119/07 og T-207/07: Rettens dom af 17. september 2019 – Italien og Eurallumina mod Kommissionen (Statsstøtte – direktiv 2003/96/EF – punktafgifter på mineralolie – mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid – fritagelse for punktafgift – selektiv karakter – retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte – Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse af 2001 – berettiget forventning – formodning for, at institutionernes retsakter er lovlige – princippet om god forvaltningsskik – begrundelsespligt – selvmodsigende begrundelse)

37

2019/C 399/44

Forenede sager T-129/07 og T-130/07: Rettens dom af 17. september 2019 – Irland og Aughinish Alumina mod Kommissionen (Statsstøtte – direktiv 2003/96/EF – punktafgifter på mineralolier – mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid – punktafgiftsfritagelse – foranstaltningens selektive karakter – fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse)

38

2019/C 399/45

Sag T-386/14: Rettens dom af 19. september 2019 – FIH Holding og FIH mod Kommissionen (Statsstøtte – banksektoren – støtte tildelt FIH i form af en overførsel af dens værdiforringede aktiver til et nyt datterselskab og det efterfølgende køb af disse ved det organ, som har til opgave at sikre finansiel stabilitet – statsstøtte til banker i en kriseperiode – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – formaliteten – beregning af støttebeløbet – åbenbart urigtigt skøn)

39

2019/C 399/46

Sag T-417/16: Rettens dom af 12. september 2019 – Achemos Grupė og Achema mod Kommissionen (Statsstøtte – støtte til fordel for Klaipėdos Nafta med henblik på opførelse og forvaltning af en LNG-terminal i havnen i Klaipėda – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – artikel 106, stk. 2, TEUF – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – afgørelse om ikke at gøre indsigelse – forsyningssikkerhed – tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse)

39

2019/C 399/47

Sag T-153/17: Rettens dom af 19. september 2019 – FV mod Rådet (Personalesag – tjenestemænd – bedømmelsesrapport – bedømmelsesårene 2014 og 2015 – søgsmålsinteresse – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn – omsorgspligt)

40

2019/C 399/48

Sag T-176/17: Rettens dom af 19. september 2019 – WhiteWave Services mod EUIPO – Fernandes (VeGa one) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket VeGa one – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af det ældre ordmærke Vegas – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

41

2019/C 399/49

Sag T-228/17: Rettens dom af 19. september 2019 – Zhejiang Jndia Pipeline Industry mod Kommissionen (Dumping – import af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Kina og Taiwan – indførelse af endelig antidumpingtold – normalværdi – justeringer – åbenbart urigtigt skøn – begrundelsespligt)

42

2019/C 399/50

Sag T-433/17: Rettens dom af 20. september 2019 – Dehousse mod Den Europæiske Unions Domstol (Aktindsigt – Den Europæiske Unions Domstol – dokumenter, som institutionen er i besiddelse af i forbindelse med dens udøvelse af sine administrative funktioner – begæring om aktindsigt indgivet af en tidligere dommer ved Retten – delvist afslag på aktindsigt – Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold)

42

2019/C 399/51

Sag T-476/17: Rettens dom af 19. september 2019 – Arysta LifeScience Netherlands mod Kommissionen (Plantebeskyttelsesmidler – aktivstoffet diflubenzuron – fornyet vurdering af godkendelsen – artikel 21 i forordning (EF) nr. 1107/2009 – retten til forsvar – overskridelse af beføjelser – åbenbart urigtigt skøn – procedure for fornyelse af godkendelsen – artikel 14 i forordning nr. 1107/2009 – indførelse af supplerende begrænsninger af brugen af det pågældende aktivstof inden for rammerne af proceduren for fornyet vurdering uden at afvente resultatet af proceduren for fornyelse – proportionalitet)

43

2019/C 399/52

Sag T-629/17: Rettens dom af 12. september 2019 – Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (EFRU – ESF – nedsættelse af finansiel støtte – offentlige kontrakter – artikel 99, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1083/2006 – artikel 16, litra b), i direktiv 2004/18/EF – særlig undtagelse – offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse)

44

2019/C 399/53

Sag T-786/17: Rettens dom af 19. september 2019 – BTC mod Kommissionen (Voldgiftsbestemmelse – tilskudsaftale indgået inden for rammerne af eTEN-rammeprogrammet om transeuropæiske telekommunikationsnet – projektet SafeChemo – undersøgelsesrapport fra OLAF, der har fastslået, at visse afholdte udgifter ikke er tilskudsberettigede – delvis tilbagebetaling af den udbetalte støtte – modkrav)

45

2019/C 399/54

Sag T-27/18 RENV: Rettens dom af 19. september 2019 – FV mod Rådet (Personalesag – tjenestemænd – bedømmelsesrapport – bedømmelsesåret 2013 – søgsmålsinteresse – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn – omsorgspligt)

45

2019/C 399/55

Sag T-65/18: Rettens dom af 20. september 2019 – Venezuela mod Rådet (Annullationssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af situationen i Venezuela – sag anlagt af et tredjeland – ikke umiddelbart berørt – afvisning)

46

2019/C 399/56

Sag T-225/18: Rettens dom af 12. september 2019 – Manéa mod CdT (Personalesag – midlertidigt ansatte – tidsbegrænset kontrakt – afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt – tilbagetrækning af afgørelsen og vedtagelse af en ny afgørelse om ikke-forlængelse med virkning fra datoen for den første afgørelse – ansvar)

47

2019/C 399/57

Sag T-286/18: Rettens dom af 11. september 2019 – Azarov mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

48

2019/C 399/58

Sag T-359/18: Rettens dom af 19. september 2019 – Unifarco mod EUIPO – GD Tecnologie Interdisciplinari Farmaceutiche (TRICOPID) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket TRICOPID – det ældre nationale figurmærke TRICODIN – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

49

2019/C 399/59

Sag T-379/18: Rettens dom af 19. september 2019 – WI mod Kommissionen (Personalesag – pensioner – efterladtepension – registreret ægteskabslignende forhold – afvisning af tildeling – artikel 1, stk. 2, litra c), nr. iv), i bilag VII til tjenestemandsvedtægten – adgang til civilt ægteskab – princippet om god forvaltningskik – omsorgspligt – særlige omstændigheder)

49

2019/C 399/60

Sag T-399/18: Rettens dom af 17. september 2019 – TrekStor mod EUIPO (Theatre) (EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket Theatre – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001)

50

2019/C 399/61

Sag T-464/18: Rettens dom af 17. september 2019 – Grupo Bimbo mod EUIPO – Rubio Snacks (Tia Rosa) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket Tia Rosa – det ældre nationale figurmærke TIA ROSA – relativ registreringshindring – lighed mellem varerne – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

51

2019/C 399/62

Sag T-502/18: Rettens dom af 17. september 2019 – Pharmadom mod EUIPO – IRF (MediWell) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket MediWell – det ældre nationale ordmærke WELL AND WELL og det ældre nationale figurmærke well & well LES PHARMACIENS – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

51

2019/C 399/63

Sag T-528/18: Rettens dom af 12. september 2019 – XI mod Kommissionen (Personalesag – tjenestemænd – erhvervssygdom – psykisk chikane – ansøgning om bistand – afslag på ansøgningen – svar på klagen, som indeholder lægelige oplysninger – lægelig tavshedspligt – anmodning om fjernelse af disse oplysninger – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger – ret til respekt for privatlivet – ansvar)

52

2019/C 399/64

Sag T-532/18: Rettens dom af 17. september 2019 – Aroma Essence mod EUIPO – Refan Bulgaria (toilet svamp) (EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design gengivende en toilet svamp – tidligere design – ugyldighedsgrunde – appelkammerets undersøgelse ex officio af de faktiske omstændigheder, der udgør offentliggørelsen – bevisbyrde, der påhviler indgiveren af en ugyldighedsbegæring – krav til gengivelsen af det tidligere design)

53

2019/C 399/65

Sag T-545/18: Rettens dom af 11. september 2019 – YL mod Kommissionen (Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2017 – afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 7 med virkning fra den 1. januar 2017 – vedtægtens artikel 45 – artikel 9, stk. 3, i bilag IX til vedtægten – magtfordrejning – disciplinærsanktion)

54

2019/C 399/66

Sag T-633/18: Rettens dom af 17. september 2019 – Rose Gesellschaft mod EUIPO – Iviton (TON JONES) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket TON JONES – det ældre nationale og internationale figurmærke Jones – bevis for reel brug af de ældre varemærker – artikel 47, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2017/1001 – artikel 18, stk. 1, i forordning 2017/1001 – artikel 10 i den delegerede forordning (EU) 2018/625)

54

2019/C 399/67

Sag T-634/18: Rettens dom af 17. september 2019 – Geske mod EUIPO (revolutionary air pulse technology) (EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket revolutionary air pulse technology – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

55

2019/C 399/68

Sag T-678/18: Rettens dom af 19. september 2019 – Società agricola Giusti Dal Col mod EUIPO – DMC (GIUSTI WINE) (EU-varemærker – indsigelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – ansøgning om varemærkebeskyttelse af det internationale ordmærke GIUSTI WINE – det ældre nationale figurmærke DeGIUSTI – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

56

2019/C 399/69

Sag T-679/18: Rettens dom af 19. september 2019 – Showroom mod EUIPO – E-Gab (SHOWROOM) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket SHOWROOM – det ældre EU-figurmærke SHOWROOM86 – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

56

2019/C 399/70

Sag T-761/18: Rettens dom af 19. september 2019 – La Caixa mod EUIPO Imagic Vision (imagin bank) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket imagin bank – det ældre nationale figurmærke imagic – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – ingen lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

57

2019/C 399/71

Sag T-34/19: Rettens dom af 11. september 2019 – Orkla Foods Danmark mod EUIPO (PRODUCED WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD) (EU-varemærker – ansøgning om EU-figurmærket PRODUCED WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

58

2019/C 399/72

Sag T-231/15 RENV: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Haswani mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – artikel 86 i Rettens procesreglement – tilpasning af stævningen – antagelse til realitetsbehandling – nødvendigt at tilpasse anbringender og argumenter – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

59

2019/C 399/73

Sag T-593/18: Rettens kendelse af 17. juni 2019 – BS mod Parlamentet (Personalesag – tjenestemænd – meddelelse om ændring af pensionsrettighederne – børnetilskud – uddannelsestillæg – barn, der lider af en svagelighed, som gør det ude af stand til at sørge for sit eget underhold – faktisk forsørgelse af barn – artikel 2 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – åbenbart urigtigt skøn – retten til god forvaltning – annulationssøgsmål)

60

2019/C 399/74

Sag T-617/18: Rettens kendelse af 16. september 2019 – ZH mod ECHA (Personalesag – midlertidigt ansatte – bedømmelsesrapport for 2016 – sygeorlov – ansøgning om erstatning – klage indgivet efter udløbet af den frist på tre måneder, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 2 – force majeure – undskyldelig vildfarelse – åbenbart afvisningsgrundlag)

60

2019/C 399/75

Sag T-649/18: Rettens kendelse af 11. september 2019 – ruwido austria mod EUIPO (transparent pairing) (EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket transparent pairing – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

61

2019/C 399/76

Sag T-703/18: Rettens kendelse af 16. september 2019 – Polen mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – Den Europæiske Socialfond – det operationelle program Viden, uddannelse og udvikling – skrivelse, hvormed en endelig revisionsberetning fremsendes – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – forberedende akt – afvisning)

62

2019/C 399/77

Sag T-55/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Cham Holding og Bena Properties mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – manglende kompetence)

62

2019/C 399/78

Sag T-56/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Syriatel Mobile Telecom mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – manglende kompetence)

63

2019/C 399/79

Sag T-57/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Makhlouf mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – manglende kompetence)

64

2019/C 399/80

Sag T-58/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Othman mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – inkompetence)

65

2019/C 399/81

Sag T-59/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Makhlouf mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – manglende kompetence)

65

2019/C 399/82

Sag T-61/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Drex Technologies mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – manglende kompetence)

66

2019/C 399/83

Sag T-62/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Almashreq Investment Fund mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – manglende kompetence)

67

2019/C 399/84

Sag T-70/19: Rettens kendelse af 18. september 2019 – Nosio mod EUIPO – Passi (LA PASSIATA) (EU-varemærker – indsigelsessag – tilbagetagelse af indsigelsen – ufornødent at træffe afgørelse)

67

2019/C 399/85

Sag T-137/19: Rettens kendelse af 11. september 2019 – Souruh mod Rådet (Erstatningssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – manglende kompetence)

68

2019/C 399/86

Sag T-142/19: Rettens kendelse af 18. september 2019 – Nosio mod EUIPO – Passi (PASSIATA) (EU-varemærker – indsigelsessag – tilbagetagelse af indsigelsen – ufornødent at træffe afgørelse)

69

2019/C 399/87

Sag T-182/19: Rettens kendelse af 12. september 2019 – Puma mod EUIPO (EU-varemærker – EU-figurmærket SOFTFOAM – absolutte registreringshindringer – mangel på fornødent særpræg – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001 – søgsmål, der er åbenbart retligt ugrundet)

69

2019/C 399/88

Sag T-547/19: Sag anlagt den 31. juli 2019 – Sarantos m.fl. mod Parlamentet og Kommissionen

70

2019/C 399/89

Sag T-609/19: Sag anlagt den 9. september 2019 – Canon mod Kommissionen

71

2019/C 399/90

Sag T-612/19: Sag anlagt den 10. september 2019 – UPL Europe og Aceto Agricultural Chemical mod Kommissionen

72

2019/C 399/91

Sag T-619/19: Sag anlagt den 17. september 2019 – KF mod EU-Satellitcentret

73

2019/C 399/92

Sag T-620/19: Sag anlagt den 16. september 2019 – Ace of spades mod EUIPO – Krupp and Borrmann (Formen på en Champagne rosé-flaske)

74

2019/C 399/93

Sag T-621/19: Sag anlagt den 16. september 2019 – Ace of spades mod EUIPO – Krupp and Borrmann (Formen på en Champagne Grande reserve-flaske)

75

2019/C 399/94

Sag T-622/19: Sag anlagt den 16. september 2019 – Ace of spades mod EUIPO – Krupp and Borrmann (Formen på en Champagne prestige-flaske)

76

2019/C 399/95

Sag T-624/19: Sag anlagt den 17. september 2019 – Welter’s mod EUIPO (Formen på et skaft med børster)

77

2019/C 399/96

Sag T-629/19: Sag anlagt den 20. september 2019 – L. Oliva Torras mod EUIPO – Mecánica del Frío (koblinger til køretøjer)

77

2019/C 399/97

Sag T-364/19: Sag anlagt den 19. september 2019 – FC mod EASO

79

2019/C 399/98

Sag T-636/19: Sag anlagt den 24. september 2019 – Chemours Netherlands mod ECHA

80

2019/C 399/99

Sag T-637/19: Sag anlagt den 25. september 2019 – Sun Stars & Sons mod EUIPO – Carpathian Springs (Formen på en flaske)

81

2019/C 399/100

Sag T-638/19: Sag anlagt den 25. september 2019 – Sun Stars & Sons mod EUIPO – Valvis Holding (Formen på en flaske)

82

2019/C 399/101

Sag T-645/19: Sag anlagt den 26. september 2019 – IMG mod Kommissionen

83

2019/C 399/102

Sag T-651/19: Sag anlagt den 26. september 2019 – Brands Up mod EUIPO (Credit24)

83

2019/C 399/103

Sag T-652/19: Sag anlagt den 26. september 2019 – Elevolution – Engenharia mod Kommissionen

84

2019/C 399/104

Sag T-653/19: Sag anlagt den 30. september 2019 – FF mod Kommissionen

85

2019/C 399/105

Sag T-654/19: Sag anlagt den 30. september 2019 – FF mod Kommissionen

86

2019/C 399/106

Sag T-655/19: Sag anlagt den 27. september 2019 – Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen

87

2019/C 399/107

Sag T-656/19: Sag anlagt den 27. september 2019 – Alfa Acciai mod Kommissionen

88

2019/C 399/108

Sag T-657/19: Sag anlagt den 28. september 2019 – Feralpi mod Kommissionen

89

2019/C 399/109

Sag T-660/19: Sag anlagt den 25. september 2019 – Universität Bremen mod Kommissionen og REA

90

2019/C 399/110

Sag T-665/19: Sag anlagt den 30. september 2019 – Cinkciarz.pl mod EUIPO (€$)

91

2019/C 399/111

Sag T-667/19: Sag anlagt den 30. september 2019 – Ferriere Nord mod Kommissionen

91

2019/C 399/112

Sag T-668/19: Sag anlagt den 1. oktober 2019 – Ardagh Metal Beverage Holdings mod EUIPO (Lydmærke)

93

2019/C 399/113

Sag T-669/19: Sag anlagt den 2. oktober 2019 – Novomatic mod EUIPO – Brouwerij Haacht (PRIMUS)

94

2019/C 399/114

Sag T-670/19: Sag anlagt den 1. oktober 2019 – FG mod Parlamentet

95

2019/C 399/115

Sag T-672/19: Sag anlagt den 2. oktober 2019 – Companhia de Seguros Índico mod Kommissionen

97

2019/C 399/116

Sag T-677/19: Sag anlagt den 2. oktober 2019 – Polfarmex mod EUIPO – Kaminski (SYRENA)

98

2019/C 399/117

Sag T-678/19: Sag anlagt den 4. oktober 2019 – Health Product Group mod EUIPO – Bioline Pharmaceutical (Enterosgel)

99

2019/C 399/118

Sag T-679/19: Sag anlagt den 4. oktober 2019 – Argyraki mod Kommissionen

100

2019/C 399/119

Sag T-686/19: Sag anlagt den 7. oktober 2019 – Euroapotheca mod EUIPO – General Nutrition Investment (GNC LIVE WELL)

100

2019/C 399/120

Sag T-687/19: Sag anlagt den 8. oktober 2019 – inMusic Brands mod EUIPO – Equipson (Marq)

101

2019/C 399/121

Sag T-694/19: Sag anlagt den 9. oktober 2019 – FI mod Kommissionen

102

2019/C 399/122

Sag T-19/17: Rettens kendelse af 17. september 2019 – Fastweb mod Kommissionen

103

2019/C 399/123

Sag T-250/18: Rettens kendelse af 12. september 2019 – RATP mod Kommissionen

103

2019/C 399/124

Sag T-306/18: Rettens kendelse af 20. september 2019 – Ungarn mod Kommissionen

104

2019/C 399/125

Sag T-19/19: Rettens kendelse af 17. september 2019 – Fastweb mod Kommissionen

104

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2019/C 399/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 383 af 11.11.2019

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 372 af 4.11.2019

EUT C 363 af 28.10.2019

EUT C 357 af 21.10.2019

EUT C 348 af 14.10.2019

EUT C 337 af 7.10.2019

EUT C 328 af 30.9.2019

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. september 2019 – GC, AF, BH og ED mod Commission nationale de l’informatique et des libertés (CNIL) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État – Frankrig)

(Sag C-136/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - personoplysninger - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der findes på websider - direktiv 95/46/EF - forordning (EU) 2016/679 - internetsøgemaskiner - behandling af personoplysninger på websider - særlige kategorier af oplysninger i direktivets artikel 8 og i forordningens artikel 9 og 10 - anvendeligheden af disse artikler på søgemaskineudbyderen - rækkevidden af forpligtelserne for denne udbyder i forhold til disse artikler - offentliggørelse af personoplysninger på websider udelukkende i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed - indvirkning på behandlingen af en anmodning om fjernelse - artikel 7, 8 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

(2019/C 399/02)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: GC, AF, BH og ED

Sagsøgt: Commission nationale de l’informatique et des libertés (CNIL)

Procesdeltagere: Premier ministre og Google LLC, indtrådt i Google Inc.’s rettigheder

Konklusion

1)

Bestemmelserne i artikel 8, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at det forbud eller de restriktioner for behandling af særlige kategorier af personoplysninger, der er omfattet af disse bestemmelser, ligeledes finder anvendelse med forbehold af de i dette direktiv fastsatte undtagelser på en søgemaskineudbyder inden for rammerne af dennes ansvar, kompetencer og muligheder som registeransvarlig for den behandling, der foretages ved denne søgemaskines aktivitet, i forbindelse med en efterprøvelse, som udbyderen foretager under de kompetente nationale myndigheders kontrol på grundlag af en anmodning fremsat af den registrerede.

2)

Bestemmelserne i artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at en søgemaskineudbyder i henhold til disse bestemmelser med forbehold af de i direktivet fastsatte undtagelser i princippet er forpligtet til at efterkomme anmodninger om fjernelse af links til websider, hvor der forekommer personoplysninger, som henhører under de særlige kategorier i disse bestemmelser.

Artikel 8, stk. 2, litra e), i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at en sådan udbyder i medfør af denne bestemmelse kan afvise at efterkomme en anmodning om fjernelse, hvis udbyderen konstaterer, at de pågældende links fører til indhold, som omfatter personoplysninger, der henhører under de særlige kategorier i artikel 8, stk. 1, men hvis behandling er omfattet af en af undtagelserne i artikel 8, stk. 2, litra e), forudsat at denne behandling opfylder alle de øvrige lovlighedsbetingelser, der er fastsat i dette direktiv, og medmindre den registrerede i medfør af nævnte direktivs artikel 14, stk. 1, litra a), ikke har ret til at modsætte sig nævnte behandling af vægtige legitime grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation.

Bestemmelserne i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at søgemaskineudbyderen, når denne forelægges en anmodning om fjernelse af et link til en webside, hvor personoplysninger, som henhører under de særlige kategorier i direktivets artikel 8, stk. 1 eller 5, offentliggøres, på grundlag af alle relevante forhold i den pågældende sag og under hensyntagen til, hvor alvorligt indgrebet er i den registreredes grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger som knæsat i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ud fra de vigtige samfundsmæssige interesser i direktivets artikel 8, stk. 4, og under overholdelse af de heri fastsatte betingelser, skal prøve, om medtagelsen af dette link på resultatlisten, som vises efter en søgning på den registreredes navn, er strengt nødvendig for at beskytte den i chartrets artikel 11 knæsatte informationsfrihed for de internetbrugere, som potentielt kunne være interesserede i at få adgang til denne webside ved en sådan søgning.

3)

Bestemmelserne i direktiv 95/46 skal fortolkes således

—

at oplysninger om retslige procedurer, som en fysisk person har været genstand for, og i givet fald oplysninger om den domfældelse, der fulgte heraf, for det første udgør oplysninger vedrørende »lovovertrædelser« og »straffedomme« som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 5, og

—

at søgemaskineudbyderen for det andet er forpligtet til at efterkomme en anmodning om fjernelse af links til websider, hvor sådanne oplysninger forekommer, når disse oplysninger vedrører et tidligere trin i den pågældende retslige procedure og – henset til denne procedures forløb – ikke længere afspejler den aktuelle situation, for så vidt som det i forbindelse med prøvelsen af de vigtige samfundsmæssige interesser i direktivets artikel 8, stk. 4, konstateres, at den registreredes grundlæggende rettigheder, der er sikret ved artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, henset til samtlige omstændigheder i det konkrete tilfælde, går forud for de potentielt interesserede internetbrugeres grundlæggende rettigheder, som er beskyttet i chartrets artikel 11.

(1)  EUT C 168 af 29.5.2017

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. september 2019 – Google LLC, indtrådt i Google Inc.»s rettigheder mod Commission nationale de l«informatique et des libertés (CNIL) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État – Frankrig)

(Sag C-507/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - personoplysninger - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af disse oplysninger - direktiv 95/46/EF - forordning (EU) 2016/679 - internetsøgemaskine - behandling af oplysninger på websider - den geografiske rækkevidde af retten til at få fjernet links)

(2019/C 399/03)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Google LLC, indtrådt i Google Inc.’s rettigheder

Sagsøgt: Commission nationale de l’informatique et des libertés (CNIL)

Procesdeltagere: Wikimedia Foundation Inc., Fondation pour la liberté de la presse, Microsoft Corp., Reporters Committee for Freedom of the Press m.fl., Article 19 m.fl., Internet Freedom Foundation m.fl. og Défenseur des droits,

Konklusion

Artikel 12, litra b), og artikel 14, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) skal fortolkes således, at en søgemaskineudbyder, når denne efterkommer en anmodning om at få fjernet links i henhold til disse bestemmelser, er forpligtet til at foretage denne fjernelse på de udgaver af søgemaskinen, som svarer til alle medlemsstaterne, og dette om nødvendigt i kombination med foranstaltninger, som under overholdelse af alle retlige krav gør det muligt effektivt at forhindre eller i den mindste i høj grad at afholde de internetbrugere, der foretager en søgning på den registreredes navn fra en af medlemsstaterne, fra – ud fra de resultater, der vises efter denne søgning – at få adgang til de links, som er genstand for denne anmodning, men søgemaskineudbyderen er ikke forpligtet til at foretage denne fjernelse på alle udgaver af udbyderens søgemaskine.

(1)  EUT C 347 af 16.10.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. september 2019 – Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-526/17) (1)

(Traktatbrud - artikel 258 TEUF - direktiv 2004/18/EF - samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter - koncession på offentlige bygge- og anlægsarbejder - forlængelse af en eksisterede koncession på anlæggelse og drift af en motorvej uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse)

(2019/C 399/04)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara, P. Ondrůšek og A. Tokár, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato V. Nunziata, E. De Bonis og P. Pucciariello)

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/2007 af 4. december 2007, idet den forlængede koncessionen på A12-motorvejsstrækningen (Livorno – Civitavecchia) mellem Livorno og Cecina (Italien) fra den 31. oktober 2028 til den 31. december 2046 uden at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse.

2)

I øvrigt frifindes Den Italienske Republik.

3)

Europa-Kommissionen skal ud over at bære sine egne omkostninger betale tre fjerdedele af Den Italienske Republiks omkostninger. Den Italienske Republik bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 347 af 16.10 2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/5

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. september 2019 – Finanzamt Kyritz mod Wolf-Henning Peters (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof – Tyskland)

(Sag C-700/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra b) og c) - fritagelser - hospitalsbehandling og pleje - behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - manglende fortrolighedsforhold mellem behandleren og patienten)

(2019/C 399/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Kyritz

Sagsøgt: Wolf-Henning Peters

Konklusion

1)

Artikel 132, stk. 1, litra b) og c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at behandlingsydelser som de i hovedsagen omhandlede, der udføres af en speciallæge i klinisk kemi og laboratoriediagnostik, kan omfattes af fritagelsen for merværdiafgift i dette direktivs artikel 132, stk. 1, litra c), hvis de ikke opfylder samtlige betingelser for anvendelse af fritagelsen i nævnte direktivs artikel 132, stk. 1, litra b).

2)

Artikel 132, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den deri fastsatte fritagelse for merværdiafgift ikke er betinget af, at den pågældende behandlingsydelse udføres inden for et fortrolighedsforhold mellem patienten og behandleren.

(1)  EUT C 104 af 19.3.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/6

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 26. september 2019 – Oleksandr Viktorovych Klymenko mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-11/18 P) (1)

(Appel - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn - afgørelse fra en myndighed i et tredjeland - forpligtelse for Rådet til at kontrollere, at denne afgørelse er blevet truffet under overholdelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse - begrundelsespligt)

(2019/C 399/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Oleksandr Viktorovych Klymenko (ved avocate M. Phelippeau)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 8. november 2017, Klymenko mod Rådet (sag T-245/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:792), ophæves.

2)

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, du 3 mars 2017 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, annulleres, for så vidt som de vedrører Oleksandr Viktorovych Klymenko.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne i forbindelse med såvel sagen i første instans som nærværende appelsag.

(1)  EUT C 94 af 12.3.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/7

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. september 2019 – Tiroler Gebietskrankenkasse mod Michael Moser (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof – Østrig)

(Sag C-32/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring - vandrende arbejdstagere - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 60 - familieydelser - ret til betaling af differencen mellem størrelsen af den forældreydelse, der udbetales i den primært kompetente medlemsstat, og den børnepasningsydelse, der er fastsat af den subsidiært kompetente medlemsstat)

(2019/C 399/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tiroler Gebietskrankenkasse

Sagsøgt: Michael Moser

Konklusion

1)

Artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at den forpligtelse, der er fastsat i denne bestemmelse, til med henblik på at fastsætte omfanget af en persons ret til familieydelser at tage hensyn til »hele familien[…], som om alle de involverede personer var omfattet af lovgivningen i den pågældende medlemsstat«, finder anvendelse såvel i det tilfælde, hvor ydelserne udbetales i overensstemmelse med den lovgivning, der er udpeget som prioriteret i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som i det tilfælde, hvor ydelserne udbetales i overensstemmelse med en eller flere andre lovgivninger.

2)

Artikel 68 i forordning nr. 883/2004 skal fortolkes således, at størrelsen af det forskelsbetingede supplement, der skal tildeles en arbejdstager i henhold til lovgivningen i en subsidiært kompetent medlemsstat, i overensstemmelse med denne artikel skal beregnes i forhold til den indkomst, der rent faktisk er oppebåret af den nævnte arbejdstager i dennes beskæftigelsesstat.

(1)  EUT C 32 af 30.4.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2019 – Ottília Lovasné Tóth mod ERSTE Bank Hungary Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Ítélőtábla – Ungarn)

(Sag C-34/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - artikel 3, stk. 1 og 3 - bilag til direktivet 93/13/EØF - punkt 1, litra m) og q) - aftale om lån mod pant i fast ejendom - notardokument - fuldbyrdelsespåtegning ved en notar - omvendt bevisbyrde - artikel 5, stk. 1 - klar og forståelig affattelse)

(2019/C 399/08)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ottília Lovasné Tóth

Sagsøgt: ERSTE Bank Hungary Zrt

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med punkt 1, litra q), i bilaget til dette direktiv, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke generelt og uden yderligere undersøgelse kvalificerer et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, og som har til formål eller virkning, at bevisbyrden vendes om til skade for forbrugeren, som urimeligt.

2)

Artikel 3, stk. 3, i direktiv 93/13, sammenholdt med punkt 1, litra q), i bilaget til dette direktiv, skal fortolkes således, at denne bestemmelse dels ikke omfatter et kontraktvilkår, hvis formål eller virkning er at give en debitor rimelig grund til at tro, at vedkommende skal opfylde samtlige sine forpligtelser i henhold til aftalen, selv om vedkommende er af den opfattelse, at visse ydelser ikke er eksigible, når dette kontraktvilkår ikke ændrer forbrugerens retsstilling, henset til de gældende nationale bestemmelser, dels omfatter et kontraktvilkår, som har til formål eller virkning at indskrænke forbrugerens adgang til at rejse søgsmål eller benytte andre retsmidler, når det resterende skyldige beløb, som denne skal betale i medfør af aftalen, er fastslået ved et notardokument med bevisværdi, som gør det muligt for långiver ensidigt og endeligt at afslutte tvisten.

3)

Artikel 5 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke kræver, at den erhvervsdrivende giver yderligere oplysninger vedrørende et kontraktvilkår, som er klart affattet, men hvis retsvirkninger kun kan fastslås ved hjælp af en fortolkning af bestemmelser i national ret, som ikke er genstand for en ensartet retspraksis.

4)

Artikel 3, stk. 3, i direktiv 93/13, sammenholdt med punkt 1, litra m), i bilaget til dette direktiv, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke omfatter et kontraktvilkår, som tillader den erhvervsdrivende ensidigt at afgøre, om forbrugerens opfyldelse er i overensstemmelse med aftalen.

(1)  EUT C 240 af 9.7.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. september 2019 – Skarb Pánstwa Rzeczpospolitej Polskiej – Generalny Dyrektor Dróg Krajowych i Autostrad mod Stephan Riel som kurator for Alpine Bau GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Wien – Østrig)

(Sag C-47/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 1215/2012 - retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - anvendelsesområde - artikel 1, stk. 2, litra b) - konkurs, akkord og andre lignende ordninger - ikke omfattet - søgsmål om anerkendelse af en fordring med henblik på registrering af denne i forbindelse med en insolvensbehandling - anvendelse af forordning (EF) nr. 1346/2000 - artikel 41 - oplysninger ved anmeldelse af fordringer - hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehandling - litispendens og indbyrdes sammenhængende krav - analog anvendelse af artikel 29, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 - ikke tilladt)

(2019/C 399/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skarb Pánstwa Rzeczpospolitej Polskiej – Generalny Dyrektor Dróg Krajowych i Autostrad

Sagsøgt: Stephan Riel som kurator for Alpine Bau GmbH

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at et søgsmål om anerkendelse af en fordring med henblik på registrering af denne i forbindelse med en insolvensbehandling som den i hovedsagen omhandlede er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde.

2)

Artikel 29, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, heller ikke analogt, på et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, men er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1346/2000.

3)

Artikel 41 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at en kreditor i forbindelse med en insolvensbehandling kan anmelde en fordring uden formelt at angive, hvornår fordringen er opstået, såfremt lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne insolvensbehandling er indledt, ikke fastsætter et krav om at angive tidspunktet herfor, og såfremt dette tidspunkt uden større vanskelighed kan udledes af den dokumentation, der er omhandlet i nævnte artikel 41, hvilket det tilkommer den kompetente myndighed, som har til opgave at prøve fordringerne, at vurdere.

(1)  EUT C 142 af 23.4.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/10

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 26. september 2019 – Vitali SpA mod Autostrade per l’Italia SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia – Italien)

(Sag C-63/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 56 TEUF - offentlige udbud - direktiv 2014/24/EU - artikel 71 - underentreprise - national lovgivning, hvorefter der kan anvendes underentreprise med hensyn til højst 30% af kontraktens samlede værdi)

(2019/C 399/10)

Processprog: italien

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vitali SpA

Sagsøgt: Autostrade per l’Italia SpA

Konklusion

Konklusion Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EF af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EF) 2015/2170 af 24. november 2015, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tilbudsgivere højst kan give 30% af kontrakten i underentreprise til tredjemand.

(1)  EUT C 166 af 14.5.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2019 – Sociale Verzekeringsbank mod F. van den Berg (C95/18), H. D. Giesen (C-95/18) og C. E. Franzen (C-96/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden – Nederlandene)

(Forenede sager C-95/18 og C-96/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 13 - lovgivning, der finder anvendelse - hjemmehørende i en medlemsstat, som henhører under anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71 - ydelse vedrørende ordningen for alderspensionsforsikring eller vedrørende børneydelser - bopælsmedlemsstat og beskæftigelsesmedlemsstat - afslag)

(2019/C 399/11)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sociale Verzekeringsbank

Sagsøgte: F. van den Berg (C-95/18), H. D. Giesen (C-95/18) og C. E. Franzen (C-96/18)

Konklusion

1)

Artikel 45 TEUF og 48 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, i henhold til hvilken en vandrende arbejdstager, som er bosat på denne medlemsstats område, og som i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, er underlagt lovgivningen om social sikring i beskæftigelsesmedlemsstaten, ikke er forsikret i medfør af de sociale forsikringer i denne bopælsmedlemsstat, selv om lovgivningen i beskæftigelsesmedlemsstaten ikke tillægger denne arbejdstager ret til en alderspension eller til børneydelser.

2)

Artikel 13 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1992/2006, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat, på hvis område en vandrende arbejdstager er bosat, og som ikke er kompetent i henhold til denne artikel, betinger tildelingen af en ret til en alderspension til denne vandrende arbejdstager af en forsikringsforpligtelse, som indebærer betaling af obligatoriske bidrag.

(1)  EUT C 161 af 7.5.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/11

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. september 2019 – VIPA Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. mod Országos Gyógyszerészeti és Élelmezés-egészségügyi Intézet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság – Ungarn)

(Sag C-222/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - grænseoverskridende sundhedsydelser - direktiv 2011/24/EU - artikel 3, litra k), og artikel 11, stk. 1 - recept - begreb - anerkendelse af recept udstedt i en anden medlemsstat af en person, der er bemyndiget hertil - betingelser - frie varebevægelser - forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative udførselsrestriktioner - artikel 35 TEUF og 36 TEUF - restriktion for et apoteks udlevering af receptpligtige lægemidler - bestillingsseddel udstedt i en anden medlemsstat - begrundelse - beskyttelse af menneskers liv og sundhed - direktiv 2001/83/EF - artikel 81, stk. 2 - lægemiddelforsyning til befolkningen i en medlemsstat)

(2019/C 399/12)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VIPA Kereskedelmi és Szolgáltató Kft

Sagsøgt: Országos Gyógyszerészeti és Élelmezés-egészségügyi Intézet

Konklusion

Artikel 3, litra k), og artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det ikke er tilladt for et apotek i denne medlemsstat at udlevere receptpligtige lægemidler på grundlag af en bestillingsseddel, når denne bestillingsseddel er udstedt af en sundhedsprofessionel, der er bemyndiget til at udskrive lægemidler og udøve sin virksomhed i en anden medlemsstat, skønt en sådan udlevering er tilladt, når en sådan bestillingsseddel er udstedt af en sundhedsprofessionel, der er bemyndiget til at udøve sin virksomhed i denne førstnævnte medlemsstat, idet det præciseres, at sådanne bestillingssedler i henhold til disse bestemmelser ikke er forsynet med den pågældende patients navn.

Artikel 35 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en sådan lovgivning i en medlemsstat, for så vidt som denne lovgivning er begrundet i målet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af dette mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 221 af 25.6.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/12

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2019 – Trace Sport mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane, kantoor Eindhoven (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Noord-Holland – Nederlandene)

(Sag C-251/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - handelspolitik - antidumpingtold - import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien - udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes på importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte disse lande - gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 - gyldighed - formaliteten - sagsøgeren i hovedsagen har ikke anlagt et annullationssøgsmål - forretningsmæssigt forbundet importør - kompetence med hensyn til annullationssøgsmål - forordning (EF) nr. 1225/2009 - artikel 13 - omgåelse - artikel 18 - manglende samarbejde - bevis - en række indicier)

(2019/C 399/13)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Noord-Holland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Trace Sport

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst/Douane, kantoor Eindhoven

Konklusion

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29. maj 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien er ugyldig, for så vidt som den finder anvendelse på import af cykler afsendt fra Sri Lanka, uanset om varen er angivet med oprindelse i Sri Lanka.

(1)  EUT C 276 af 6.8.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/13

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 19. september 2019 – Republikken Polen mod Europa-Kommissionen

(Sag C-358/18 P) (1)

(Appel - EUGFL, EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra EU-finansiering - udgifter afholdt af Republikken Polen - producentsammenslutning - producentorganisation)

(2019/C 399/14)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved D. Tryantafyllou, M. Kaduczak og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Republikken Polen betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 276 af 6.8.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/14

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. september 2019 – José Manuel Ortiz Mesonero mod UTE Luz Madrid Centro (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 33 de Madrid – Spanien)

(Sag C-366/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2010/18/EU - den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov - national lovgivning, som gør tildeling af forældreorlov betinget af en nedsættelse af arbejdstiden med en forholdsmæssig nedsættelse af lønnen - skifteholdsarbejde med skiftende arbejdstider - arbejdstagerens anmodning om at udføre sit arbejde med faste arbejdstider med henblik på at kunne tage sig af sine mindreårige børn - direktiv 2006/54/EF - lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv - indirekte forskelsbehandling - delvis afvisning)

(2019/C 399/15)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 33 de Madrid

Parter i hovedsagen

Sagsøger: José Manuel Ortiz Mesonero

Sagsøgt: UTE Luz Madrid Centro

Konklusion

Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF skal fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter en ret for en arbejdstager til, med henblik på, at arbejdstageren selv kan tage sig af mindreårige eller familiemedlemmer, som er afhængige af denne, at få nedsat sin almindelige arbejdstid, med en forholdsmæssig nedsættelse af lønnen, uden at arbejdstageren, når dennes almindelige arbejdsforhold er skifteholdsarbejde med skiftende arbejdstider, har mulighed for at drage fordel af faste arbejdstider med bibeholdelse af sit normale timetal.

(1)  EUT C 294 af 20.8.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/14

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2019 – straffesag mod EP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Lukovit - Bulgarien)

(Sag C-467/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - artikel 6 og 47 samt artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - direktiv 2012/13/EU - art. 8, stk. 2 - direktiv 2013/48/EU - artikel 12 - direktiv (EU) 2016/343 - artikel 3 - national lovgivning, hvorefter psykiatrisk internering af personer, der i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, som udgør en fare for samfundet, er tilladt af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn - retten til information om rettigheder - ret til adgang til advokatbistand - adgang til effektive retsmidler - uskyldsformodning - sårbar person)

(2019/C 399/16)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Lukovit

Part i hovedsagen

EP

procesdeltagere: Rayonna prokuratura Lom, KM og HO

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen skal fortolkes således, at de finder anvendelse på en retsprocedure som den, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, hvorefter det af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn er tilladt at anordne psykiatrisk internering af personer, som i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, der udgør en fare for samfundet. Direktiv 2012/13 skal fortolkes således, at personer, der mistænkes for at have begået en strafbar handling, skal informeres om deres rettigheder hurtigst muligt efter det tidspunkt, hvor den mistanke, som de er genstand for, i andre sammenhænge end nødsituationer begrunder, at de kompetente myndigheder indskrænker personernes frihed gennem tvangsforanstaltninger, og senest inden politiets første officielle afhøring.

2)

Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 8, stk. 2, i direktiv 2012/13 og artikel 12 i direktiv 2013/48 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter en retsprocedure, hvorefter det af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn er tilladt at anordne psykiatrisk internering af personer, som i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, der udgør en fare for samfundet, såfremt denne lovgivning ikke gør det muligt for den kompetente domstol at efterprøve, om de i disse direktiver omhandlede processuelle rettigheder er blevet iagttaget under procedurer, der fandt sted inden den, der verserer for den nævnte domstol, og som ikke er underlagt en sådan domstolsprøvelse.

3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager og artikel 51, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at hverken direktivet eller denne bestemmelse i chartret om grundlæggende rettigheder finder anvendelse på en retsprocedure for psykiatrisk internering til terapeutiske formål – såsom den, der er fastsat i artikel 155 ff. i Zakon za zdraveto (sundhedsloven), og som er omhandlet i hovedsagen – med den begrundelse, at der foreligger en risiko for, at den pågældende person, henset til sin helbredstilstand, udgør en fare for sit eget eller tredjemands helbred.

4)

Det i artikel 3 i direktiv 2016/343 omhandlede princip om uskyldsformodning skal fortolkes således, at inden for rammerne af en retsprocedure for psykiatrisk internering af terapeutiske hensyn og sikkerhedshensyn af personer, som i en tilstand af sindssyge har begået handlinger, der udgør en fare for samfundet – såsom den i hovedsagen omhandlede procedure – opstiller princippet et krav om, at anklagemyndigheden skal føre bevis for, at den person, der begæres interneret, står bag handlinger, som anses for at udgøre en sådan fare.

(1)  EUT C 352 af 1.10.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/15

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. september 2019 – Gesamtverband Autoteile-Handel e.V. mod KIA Motors Corporation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)

(Sag C-527/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - motorkøretøjer - forordning (EF) nr. 715/2007 - artikel 6, stk. 1, første punktum - reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer - fabrikantens forpligtelser over for de uafhængige aktører - ubegrænset og standardiseret adgang til disse informationer - betingelser - forbud mod forskelsbehandling)

(2019/C 399/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gesamtverband Autoteile-Handel e.V.

Sagsøgt: KIA Motors Corporation

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke pålægger bilfabrikanter at give uafhængige aktører adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer i et format, der kan være genstand for elektronisk behandling.

2)

Artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en bilfabrikant åbner en supplerende informationskanal for autoriserede forhandlere og reparatører til disses salg af originale reservedele ved anvendelse af en informationstjenesteyder, ikke udgør en adgang, som forskelsbehandler de uafhængige aktører i forhold til den adgang, som de autoriserede forhandlere og reparatører har som omhandlet i denne bestemmelse, når de uafhængige aktører i øvrigt råder over en adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som ikke forskelsbehandler disse i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.

(1)  EUT C 445 af 10.12.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/16

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2019 – The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod Henrika Dakneviciute (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal – Det Forenede Kongerige)

(Sag C-544/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - selvstændig erhvervsvirksomhed - statsborger i en medlemsstat, der er ophørt med at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af fødslen - bibeholdelse af status som selvstændig erhvervsdrivende)

(2019/C 399/18)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagsøgt: Henrika Dakneviciute

Konklusion

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at en kvinde, som ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som selvstændig erhvervsdrivende, forudsat at hun genoptager denne erhvervsvirksomhed eller finder anden selvstændig eller lønnet beskæftigelse inden for en rimelig tid efter barnets fødsel.

(1)  EUT C 436 af 3.12.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/17

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 26. september 2019 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-556/18) (1)

(Traktatbrud - Den Europæiske Unions vandpolitik - direktiv 2000/60/EF - artikel 13, stk. 1 og 7, og artikel 15, stk. 1 - manglende vedtagelse, offentliggørelse og fremsendelse til Europa-Kommissionen af de reviderede og ajourførte planer for vandområdedistrikterne på Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria, Tenerife, La Gomera, La Palma og El Hierro (Spanien) - artikel 14 - manglende offentlig oplysning og høring om revision og ajourføring)

(2019/C 399/19)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved M.J. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 7, sammenholdt med artikel 13, stk. 1, artikel 14 og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret ved Rådets direktiv 2013/64/EU af 17. december 2013, ved ikke inden for den fastsatte frist at have foretaget en offentlig oplysning og høring om en revision og ajourføring af planerne for vandområdedistrikterne på Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria, Tenerife, La Gomera, La Palma og El Hierro, og ved ikke inden for den fastsatte frist at have vedtaget, offentliggjort og tilsendt Europa-Kommission en revision og ajourføring af disse planer.

2)

Kongeriget Spanien betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 381 af 22.10.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/18

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 26. september 2019 – UTEP 2006. SRL mod Vas Megyei Kormányhivatal Hatósági Főosztály, Hatósági, Építésügyi és Oktatási Osztály (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság – Ungarn)

(Sag C-600/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - vejtransport - artikel 91 TEUF og 92 TEUF - forordning (EU) nr. 165/2014 - artikel 32, stk. 3, artikel 33, stk. 1, og artikel 41, stk. 1 - tilsidesættelse af reglerne om anvendelse af takografer - medlemsstaternes forpligtelse til at fastsætte sanktioner, som er effektive, har en afskrækkende virkning og ikke medfører forskelsbehandling - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende små og mellemstore virksomheder - differentieret behandling)

(2019/C 399/20)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UTEP 2006. SRL

Sagsøgt: Vas Megyei Kormányhivatal Hatósági Főosztály, Hatósági, Építésügyi és Oktatási Osztály

Konklusion

Artikel 41, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport skal fortolkes således, at den er til hinder for en administrativ praksis i en medlemsstat, hvorefter små og mellemstore virksomheder inden for vejtransport, som har hjemsted på denne medlemsstats område, til forskel fra små og mellemstore virksomheder inden for vejtransport, som ikke er hjemmehørende i denne medlemsstat, kan pålægges en mildere sanktion, som består i en advarsel i stedet for en administrativ bøde, når sådanne små og mellemstore virksomheder for første gang begår en overtrædelse af bestemmelserne i forordning nr. 165/2014 af en samme alvorsgrad.

(1)  EUT C 436 af 3.12.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/18

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. september 2019 – AQ (sag C-662/18) og DN (sag C-672/18) mod Ministre de l’Action et des Comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État – Frankrig)

(Forenede sager C-662/18 og C-672/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - direktiv 90/434/EØF - direktiv 2009/133/EF - artikel 8 - kapitalgevinster hidrørende fra aktie- eller anpartsombytningstransaktioner - afhændelse af aktier eller anparter, der er modtaget ved ombytningen - kapitalgevinst, som er henført til udskudt beskatning - beskatning af aktionærer - beskatning efter forskellige skatteligningsregler og med forskellige satser - ligningsmæssige fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne)

(2019/C 399/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AQ (sag C-662/18) og DN (sag C-672/18)

Sagsøgt: Ministre de l’Action et des Comptes publics

Konklusion

Artikel 8, stk. 1 og 6, i Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater og artikel 8, stk. 1, samt artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at de i forbindelse med en aktieombytning kræver, at kapitalgevinsten ved de ombyttede aktier, som blev henført til udskudt beskatning, og kapitalgevinsten hidrørende fra afhændelsen af de modtagne aktier undergives samme skattemæssige behandling med hensyn til skattesatsen og anvendelsen af et fradrag, der tager højde for varigheden af ejerskabet af aktierne, som den behandling, kapitalgevinsten ville have været undergivet, hvis den var blevet realiseret ved afhændelsen af de aktier, der fandtes inden ombytningstransaktionen, såfremt denne ombytning ikke havde fundet sted.

(1)  EUT C 4 af 7.1.2019

EUT C 25 af 21.1.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/19

Appel iværksat den 22. november 2018 af EM Research Organization, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 25. september 2018 i sag T-180/17 – EM Research Organization mod EUIPO - Christoph Fischer m.fl.

(Sag C-728/18 P)

(2019/C 399/22)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: EM Research Organization, Inc. (ved Rechtsanwälte J. Liesegang og N. Lang)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), Christoph Fischer GmbH, Ole Weinkath og Multikraft Productions- und Handels GmbH og Phytodor AG

Domstolen (Syvende Afdeling) har ved kendelse af 25. september 2019 forkastet appellen, idet det er åbenbart, at den delvist ikke kan antages til realitetsbehandling, delvist er ugrundet, og bestemt, at EM Research Organization, Inc. bærer sine egne omkostninger.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/20

Appel iværksat den 10. april 2019 af Et Djili Soy Dzhihangir Ibryam til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. februar 2019 i sag T-231/18 – Et Djili Soy Dzhihangir Ibryam mod EUIPO – Lupu (Djili)

(Sag C-293/19 P)

(2019/C 399/23)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Et Djili Soy Dzhihangir Ibryam (ved lawyer C-R Romițan)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Ved kendelse af 2. oktober 2019 forkastede Domstolen (Ottende Afdeling) appellen, idet det var åbenbart, at den dels skulle afvises, delvis savnede grundlag, og pålagde Et Djili Soy Dzhihangir Ibryam at bære sine egne omkostninger.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/20

Appel iværksat den 30. april 2019 af Bruno Gollnisch til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 28. februar 2019 i sag T-375/18, Gollnisch mod Parlamentet

(Sag C-351/19 P)

(2019/C 399/24)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Bruno Gollnisch (ved avocat B. Bonnefoy-Claudet)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Ved dom af 3. oktober 2019 har Domstolen (Ottende Afdeling) forkastet appellen.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa - CAAD) (Portugal) den 17. juli 2019 – ALLIANZGI-FONDS AEVN mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-545/19)

(2019/C 399/25)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa - CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ALLIANZGI-FONDS AEVN

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 56 [EF] (nu artikel 63 TEUF) om kapitalens frie bevægelighed eller artikel 49 [EF] (nu artikel 56 TEUF) om den frie udveksling af tjenesteydelser til hinder for en beskatningsordning som den i hovedsagen omhandlede, der er indeholdt i artikel 22 i Estatuto dos Benéficios Fiscais (skattefordelsordningen), hvorefter der skal foretages endelig kildebeskatning af udbytte, der udbetales af portugisiske selskaber til kollektive investeringsforeninger, som ikke er hjemmehørende i Portugal, og som er stiftet i andre EU-[medlemsstater] [udelades], mens de kollektive investeringsforeninger, som er stiftet i henhold til den portugisiske skattelovgivning, og som har skattemæssigt hjemsted i Portugal, kan opnå fritagelse for den kildebeskatning, der foretages af de nævnte indtægter?

2)

Ved at kræve kildebeskatning af udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende kollektive investeringsforeninger, og give hjemmehørende kollektive investeringsforeninger mulighed for at opnå fritagelse for en sådan kildebeskatning, indebærer den i hovedsagen omtvistede nationale lovgivning da en mindre gunstig behandling for udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende kollektive investeringsforeninger, for så vidt som disse ikke har nogen som helst mulighed for at opnå en sådan fritagelse?

3)

Er den gældende beskatningsordning for deltagere i kollektive investeringsforeninger relevant i forbindelse med bedømmelsen af, om den portugisiske lovgivning indebærer en forskelsbehandling, når den foreskriver en specifik og forskellig behandling i) for (hjemmehørende) kollektive investeringsforeninger og ii) for de pågældende deltagere i de kollektive investeringsforeninger? Eller er det ved fastlæggelsen af omstændighedernes sammenlignelige karakter i forbindelse med bedømmelsen af, om den nævnte lovgivning indebærer en forskelsbehandling, alene nødvendigt at tage hensyn til den gældende lovgivning for selve investeringsselskaberne, når det tages i betragtning, at beskatningsordningen for de hjemmehørende kollektive investeringsforeninger på ingen måde påvirkes af eller ændres alt efter, om deres deltagere er hjemmehørende i Portugal eller ej?

4)

Er forskelsbehandling mellem kollektive investeringsforeninger, som er henholdsvis hjemmehørende og ikke-hjemmehørende i Portugal, tilladt, når det tages i betragtning, at fysiske eller juridiske personer, som er hjemmehørende i Portugal, og som ejer kapitalandele i (hjemmehørende og ikke-hjemmehørende) kollektive investeringsforeninger, i begge tilfælde er underlagt (og som hovedregel ikke er fritaget for) beskatning af indtægter, der udbetales af kollektive investeringsforeninger, selv om de ikke-hjemmehørende deltagere er underlagt en højere beskatning?

5)

I betragtning af, at den forskelsbehandling, der er genstand for den foreliggende tvist, vedrører en forskel i beskatningen af indtægter hidrørende fra udbytte, som udbetales af hjemmehørende kollektive investeringsforeninger til deres deltagere, er det da lovligt – med henblik på at bedømme om beskatning af indtægterne er sammenlignelig – at tage hensyn til andre skatter, afgifter eller gebyrer, som opstår i forbindelse med de af de kollektive investeringsforeninger foretagne investeringer? Er det navnlig lovligt og tilladt i forbindelse med bedømmelsen af den sammenlignelige karakter at tage hensyn til indvirkningen af formueskat, skat af udgifter eller andre former for skat, og dermed ikke alene skatten på de kollektive investeringsforeningers indtægter, herunder eventuelle særlige skatter og afgifter?

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 14. august 2019 – Granarolo SpA mod Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare m.fl.

(Sag C-617/19)

(2019/C 399/26)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Granarolo SpA

Sagsøgt: Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare, Ministero dello Sviluppo Economico og Comitato nazionale per la gestione della Direttiva 2003/87/CE e per il supporto nella gestione delle attività di progetto del protocollo di Kyoto

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1) af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF (2) af 23. april 2009, fortolkes således, at begrebet »anlæg« også omfatter et tilfælde som det foreliggende, hvor et kraftvarmeanlæg, som sagsøgeren har opført på sit produktionssted for at sikre energiforsyningen til sin fabrik, efterfølgende er blevet overdraget, ved overførsel af en virksomhedsgren, til et andet selskab specialiseret i energisektoren i kraft af en aftale, hvorefter erhververen dels overtager kraftvarmeanlægget og samtlige til driften af anlægget og udførelsen af aktiviteten nødvendige certificeringer, dokumenter, overensstemmelseserklæringer, licenser, koncessioner, tilladelser og godkendelser samt tildeles en brugsret over et areal på produktionsstedet, som er passende og funktionelt til anlæggets drift og vedligeholdelse, såvel som servitutter til gavn for kraftvarmeanlægget med det omkringliggende eksklusive areal, dels i 12 år leverer overdrageren den af anlægget producerede energi til de i aftalen fastsatte priser?

2)

Kan begrebet »teknisk forbindelse« i samme artikel 3, litra e), navnlig omfatte en forbindelse mellem et kraftvarmeanlæg og en fabrik af en sådan karakter, at fabrikken, der tilhører en anden aktør og har et privilegeret forhold til kraftvarmeanlægget hvad angår energiforsyningen (forbindelse gennem energidistributionsnettet, specifik leveringsaftale med det energiselskab, som erhverver anlægget, erhververens forpligtelse til at levere fabrikken en minimumsmængde af energi mod erstatning af differencen mellem omkostningerne for energiforsyning på markedet og de i aftalen fastsatte priser, rabat på energisalgspriserne, når der er gået ti år og seks måneder fra aftalens dato, option for det overdragende selskabs tilbagekøb af kraftvarmeanlægget på ethvert tidspunkt, krav om overdragerens godkendelse forud for udførelse af arbejder på kraftvarmeanlægget), kan fortsætte med at udføre sin aktivitet selv i tilfælde af afbrydelse af energiforsyningen, driftsforstyrrelse i kraftvarmeanlægget eller ophør af dets aktivitet?

3)

I tilfælde af, at en bygherre, der på samme areal ejer en fabrik, af effektiviseringshensyn faktisk overdrager et energiproduktionsanlæg til et andet selskab specialiseret i energisektoren, udgør da afslutningsvis muligheden for fjernelse af de relaterede emissioner fra fabriksejerens ETS-tilladelse som følge af overdragelsen såvel som emissionernes eventuelle »udgang« fra ETS-systemet på grund af, at energiproduktionsanlægget individuelt vurderet ikke overstiger tærsklen for kvalificering under »små drivhusgasudledere«, en tilsidesættelse af reglen om aggregering af kilderne som omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87/EF eller derimod en simpel og lovmæssig konsekvens af aktørernes organisationsmæssige valg, som ikke er forbudt i henhold til ETS-systemet?

(1)  EUT 2003, L 275, s. 32.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23.4.2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT 2009, L 140, s. 63).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesverwaltungsgericht Steiermark (Østrig) den 23. august 2019 – Sappi Austria Produktions-GmbH & Co KG og Wasserverband »Region Gratkorn Gratwein« mod Landeshauptmann von Steiermark

(Sag C-629/19)

(2019/C 399/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesverwaltungsgericht Steiermark

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Sappi Austria Produktions-GmbH & Co KG og Wasserverband »Region Gratkorn-Gratwein«

Sagsøgt: Landeshauptmann von Steiermark

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal slam fra rensningsanlæg i lyset af undtagelsen i artikel 2, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (1) af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, sammenholdt med Rådets direktiv af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, og/eller direktivet om slam fra rensningsanlæg i den affattelse, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 (2) af 22. oktober 2008, anses for at være affald?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

 

Tillader artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, at et stof kvalificeres som biprodukt i det EU-retlige affaldsbegrebs forstand, når der til dette stof for en lille procentdels vedkommende af procestekniske grunde tilsættes andre stoffer, som ellers skulle anses for at være affald, hvis dette ikke har indflydelse på det samlede stofs sammensætning og medfører en væsentlig miljøfordel?

(1)  EUT 2008, L 312, s. 3.

(2)  EUT 2008, L 311, s. 1.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 22. august 2019 – Federale Overheidsdienst Financiën og Openbaar Ministerie mod Metalen Galler NV, KGH Belgium NV og LW-Idee GmbH

(Sag C-632/19)

(2019/C 399/28)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Federale Overheidsdienst Financiën og Openbaar Ministerie

Sagsøgte: Metalen Galler NV, KGH Belgium NV og LW-Idee GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er forordning (EF) nr. 91/2009 (1) af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 6, stk. 6 og 7, og artikel 2, stk. 10, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (2) af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, eller af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (3) af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskaber, fordi Kommissionen ikke rettidigt gav kinesiske producenter/eksportører mulighed for at få indsigt i oplysninger vedrørende de produkttyper, som dannede grundlag for fastsættelsen af den normale værdi, og/eller fordi Kommissionen ved beregningen af størrelsen af dumpingmargenen for de omhandlede produkter ved sammenligningen af den normale værdi af en indisk producents produkter med eksportprisen for lignende kinesiske produkter afslog at tage hensyn til korrektioner, der skyldtes importafgifter på råvarer og indirekte skatter og afgifter i referencelandet Indien og forskelle i produktion og produktionsomkostninger?

2)

Er forordning nr. 91/2009 ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1225/2009 eller forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen ved opgørelsen af skaden betragtede importer fra to kinesiske selskaber som dumping, selv om det var fastslået, at disse selskaber ikke foretog dumping?

3)

Er forordning nr. 91/2009 ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2, 6 og 7, i forordning nr. 1225/2009 eller af forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen ved bedømmelsen af spørgsmålet, om eksporten fra EU-industrien har bidraget til den skade, som denne erhvervsgren har lidt, støttede sig på oplysninger vedrørende producenter, der ikke tilhørte de indenlandske producenter?

4)

Er forordning nr. 91/2009 ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1225/2009 eller af forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen undlod at sikre sig, at to indenlandske (italienske) producenter fremlagde adækvate oplysninger om grundene til, at det ikke var muligt at levere et sammendrag af fortrolige oplysninger?

5)

Tilsidesætter forordning nr. 91/2009 artikel 6, stk. 6 og 7, og artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen ikke rettidigt meddelte produktinformationen og herved tilsidesatte hensynet til de kinesiske producenter/eksportører?

(1)  EUT 2009, L 29, s. 1.

(2)  EUT 2009, L 343, s. 51.

(3)  EUT 1996, L 56, s. 1.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 22. august 2019 – Federale Overheidsdienst Financiën og Openbaar Ministerie mod Metalen Galler NV, Vollers Belgium NV og LW-Idee GmbH

(Sag C-633/19)

(2019/C 399/29)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Federale Overheidsdienst Financiën og Openbaar Ministerie

Sagsøgt: Metalen Galler NV, Vollers Belgium NV og LW-Idee GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er forordning (EF) nr. 91/2009 (1) af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 6, stk. 6 og 7, og artikel 2, stk. 10, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (2) af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, eller af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (3) af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, fordi Kommissionen ikke rettidigt gav kinesiske producenter/eksportører mulighed for at få indsigt i oplysninger vedrørende de produkttyper, som dannede grundlag for fastsættelsen af den normale værdi, og/eller fordi Kommissionen ved beregningen af størrelsen af dumpingmargenen for de omhandlede produkter ved sammenligningen af den normale værdi af en indisk producents produkter med eksportprisen for lignende kinesiske produkter afslog at tage hensyn til korrektioner, der skyldtes importafgifter på råvarer og indirekte skatter og afgifter i referencelandet Indien og forskelle i produktion og produktionsomkostninger?

2)

Er forordning nr. 91/2009 ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1225/2009 eller af forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen ved opgørelsen af skaden betragtede importer fra to kinesiske selskaber som dumping, selv om det var fastslået, at disse selskaber ikke foretog dumping?

3)

Er forordning nr. 91/2009 ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2, 6 og 7 i forordning nr. 1225/2009 eller af forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen ved bedømmelsen af spørgsmålet, om eksporten fra EU-industrien har bidraget til den skade, som denne erhvervsgren har lidt, støttede sig på oplysninger vedrørende producenter, der ikke tilhørte de indenlandske producenter?

4)

Er forordning nr. 91/2009 ugyldig på grund af tilsidesættelse af artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1225/2009 eller af forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen undlod at sikre sig, at to indenlandske (italienske) producenter fremlagde adækvate oplysninger om grundene til, at det ikke var muligt at levere et sammendrag af fortrolige oplysninger?

5)

Tilsidesætter forordning nr. 91/2009 artikel 6, stk. 6 og 7, og artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 384/96, fordi Kommissionen ikke rettidigt meddelte produktinformationen og herved tilsidesatte hensynet til de kinesiske producenter/eksportører?

6)

Artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 91/2009 (som ændret) bestemmer, at den individuelle toldsats, der er fastsat for virksomheden Ningbo Jinding Fastener Co., Ltd, Ningbo City, andrager 64,4% på betingelse af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder forelægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II, og at, hvis der ikke forelægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder. Kan den individuelle toldsats alligevel anvendes ved en efteropkrævning af antidumpingtold hos en angiver i god tro efter en OLAF-undersøgelse, såfremt OLAF har konstateret, at de omhandlede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål ikke som angivet har oprindelse i Indonesien, men faktisk fremstilles i Kina af selskabet Ningbo Jinding Fastener Co. Ltd., men der ikke kan fremlægges faktura med de oplysninger, der kræves for anvendelse af den individuelle antidumpingtold, fordi det netop var eksportørens hensigt at vildlede medlemsstaternes myndigheder?

(1)  EUT 2009, L 29, s. 1.

(2)  EUT 2009, L 343, s. 51.

(3)  EFT 1996, L. 56, s. 1.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 28. august 2019 – Azienda Agricola Ambrosi Nicola Giuseppe m.fl. mod Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA) og Ministero delle Politiche Agricole e Forestali

(Sag C-640/19)

(2019/C 399/30)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Azienda Agricola Ambrosi Nicola Giuseppe, Azienda Agricola Castagna Giovanni, Soc. Azienda Agricola Castellani Enio, Nereo e Giuliano Ss, Azienda Agricola De Fanti Maria Teresa, Azienda Agricola Giacomazzi Vilmare, Soc. Azienda Agricola Iseo di Lunardi Giampaolo e Silvano Ss, Soc. Azienda Agricola Mastrolat di Mastrotto Franco e Luca Ss, Azienda Agricola Righetti Michele e Damiano, Azienda Agricola Scandola Stefano e Gianni, Azienda Agricola Tadiello Roberto, Azienda Agricola Turazza Mario, Azienda Agricola Zuin Tiziano, 2 B Società Agricola Srl ed Altri, Azienda Agricola Fracasso Claudio og Azienda Agricola Pozzan Mirko

Sagsøgt: Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA) og Ministero delle Politiche Agricole e Forestali

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1, 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 856/84 (1), artikel 1 og 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3950/92 (2), artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1788/2003 (3), artikel 55, 64 og 65 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (4) samt dens bilag, der sigter mod at opnå ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af mælk og mejeriprodukter inden for EU, fortolkes således, at der i forbindelse med beregning af »mælkekvoter« ikke skal tages højde for den produktion af BOB-oste, som er beregnet på eksport til tredjelande, på linje med formålene om beskyttelse af disse produkter i henhold til artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (5), som bekræftet i forordning (EF) nr. 510/2006 (6), samt artikel 4 og 13 i forordning (EU) nr. 1151/2012 (7), ved anvendelse af principperne i artikel 32 TEUF (tidligere artikel 27 EF), 39 TEUF (tidligere artikel 33 EF), 40 TEUF (tidligere artikel 34 EF) og 41 TEUF (tidligere artikel 35 EF)?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er ovenstående ordning, som således fortolket, da til hinder for, at mælkekvoter for den produktion af BOB-oste, som er beregnet på eksport til tredjelande, inkluderes i de individuelle referencemængder, sådan som det følger af artikel 2 i lovdekret nr. 49 af 28. marts 2003, som ændret og ophøjet til lov nr. 119 af 30. maj 2003, og artikel 2 i lov nr. 468 af 26. november 1992, hvad angår den del, hvortil ovennævnte artikel 2 i lovdekret nr. 49/2003 henviser?

Subsidiært, for det tilfælde, at ovennævnte fortolkning ikke anses for at være korrekt, stilles følgende spørgsmål:

3)

Er artikel 1, 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 856/84, artikel 1 og 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3950/92, artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1788/2003, artikel 55, 64 og 65 i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt dens bilag (og de respektive italienske nationale gennemførelsesbestemmelser i artikel 2 i lovdekret nr. 49 af 28.3.2003, som ændret og ophøjet til lov nr. 119 af 30.5.2003, og artikel 2 i lov nr. 468 af 26.11.1992, hvad angår den del, hvortil ovennævnte artikel 2 i lovdekret nr. 49/2003 henviser), hvorefter mælk beregnet på fremstilling af BOB-oste, som eksporteres til tredjelande eller skal markedsføres der, og inden for grænserne for den pågældende eksport, inkluderes i og ikke ekskluderes fra beregningen af de til de enkelte medlemsstater tildelte mængder, i strid med formålene om beskyttelse i henhold til forordning (EØF) nr. 2081/92, som beskytter BOB-produkter, især med hensyn til artikel 13, som bekræftet i forordning (EF) nr. 510/2006 og forordning (EU) nr. 1151/2012, samt med hensyn til formålene om beskyttelse i henhold til den nævnte forordnings artikel 4, og er ovennævnte artikler endvidere i strid med artikel 32 TEUF (tidligere artikel 27 EF), artikel 39 TEUF (tidligere artikel 33 EF), artikel 40 TEUF (tidligere artikel 34 EF) og artikel 41 TEUF (tidligere artikel 35 EF) samt retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling samt friheden til at oprette og drive egen virksomhed hvad angår eksport til tredjelande?

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 856/84 af 31.3.1984 om ændring af forordning (EØF) nr. 804/68 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EFT 1984, L 90, s. 10).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28.12.1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter (EFT 1992, L 405, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29.9.2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT 2003, L 260, s. 4).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT 2007, L 299, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14.7.1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT 1992, L 208, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20.3.2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2006, L 93, s. 12).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21.11.2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Central Administrativo Norte (Portugal) den 30. august 2019 – RESOPRE - Sociedade Revendedora de Aparelhos de Precisão, SA mod Município de Peso da Régua

(Sag C-643/19)

(2019/C 399/31)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Central Administrativo Norte

Parter i hovedsagen

Appellant: RESOPRE - Sociedade Revendedora de Aparelhos de Precisão, SA

Appelindstævnt: Município de Peso da Régua

Andre parter: DATAREDE – Sistemas de Dados e Comunicações, SA, Alexandre Barbosa Borgesm, SA og Fernando L. Gaspar – Sinalização e Equipamentos Rodoviários, SA

Præjudicielt spørgsmål

Er det i henhold til EU-lovgivningen (herunder navnlig artikel 56, stk. 1, og artikel 60, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU (1) samt princippet om fri konkurrence) tilladt, at det i vejledningerne til tilbudsgiverne i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure, som har til formål at tildele koncessionen på udnyttelse af parceller til installation, drift og kontrol af opfyldelsen af reglerne i den gældende kommunalvedtægt for betalingsparkeringszoner med tidsbegrænsning, fastsættes, at tilbudsgiverne skal fremvise den software og det udstyr (parkometer), der skal leveres, med henblik på at dokumentere såvel opfyldelsen af de i udbudsbetingelserne og de særlige tekniske forskrifter fastsatte vilkår og betingelser som tilbuddenes karakteristika, og at der fastsættes et tildelingskriterium, der er knyttet til »løsningens tekniske og funktionelle egnethed«, og som skal bedømmes på grundlag af den nævnte demonstration (jf. punkt 16 og 17 i vejledningen til tilbudsgiverne)?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF EØS-relevant tekst (EUT 2014, L 94, s. 65).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Erding (Tyskland) den 2. september 2019 – EUflight.de GmbH mod Eurowings GmbH

(Sag C-648/19)

(2019/C 399/32)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Erding

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EUflight.de GmbH

Sagsøgt: Eurowings GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Er det en betingelse for at opnå kompensation i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 261/2004 (1), at passageren benytter flyvningen, også i tilfælde af en lang forsinkelse, som er en kendsgerning allerede før afgang?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 2. september 2019 – KO mod Fallimento Consulmarketing SpA

(Sag C-652/19)

(2019/C 399/33)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KO

Sagsøgt: Fallimento Consulmarketing SpA

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er ligebehandlingsprincippet og princippet om ikke-diskrimination i § 4 om ansættelsesvilkår i den rammeaftale, som er opført som bilag til direktiv 1999/70/EF (1), til hinder for bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, og artikel 10 i lovdekret nr. 23/2015, der med hensyn til ulovlige kollektive afskedigelser som følge af tilsidesættelse af udvælgelseskriterierne fastsætter en tosporet differentieret beskyttelsesordning, i kraft af hvilken tidsubegrænsede ansættelsesforhold indgået inden den 7. marts 2015 tildeles en hensigtsmæssig og effektiv beskyttelse med præventiv virkning i form af genansættelse og betaling af arbejdsgiverbidrag, hvorimod tidsbegrænsede ansættelsesforhold med samme anciennitet, idet de blev indgået inden den nævnte dato, men er blevet ændret til tidsubegrænsede ansættelsesforhold efter den 7. marts 2015, som omfattes af samme afskedigelsesprocedure, kan regne med beskyttelse alene i form af en erstatning inden for en minimums- og en maksimumstærskel, som således er mindre effektiv og har ringere afskrækkende virkning?

2)

Er bestemmelserne i chartrets artikel 20 og 30 samt i direktiv 98/59/EF (2) til hinder for en bestemmelse såsom artikel 10 i lovdekret nr. 23/2015, hvorefter alene arbejdstagere ansat på (eller hvis tidsbegrænsede kontrakt er blevet ændret til) tidsubegrænset kontrakt fra og med den 7. marts 2015 omfattes af en bestemmelse, der i tilfælde af ulovlige kollektive afskedigelser som følge af tilsidesættelse af udvælgelseskriterierne, i modsætning til andre lignende ansættelsesforhold, som blev indgået inden den nævnte dato og omfattes af samme afskedigelsesprocedure, ikke fastsætter genansættelse og derimod indfører en parallel beskyttelsesordning alene i form af en erstatning, der er uegnet til at afhjælpe de økonomiske følger af tabet af ansættelsen og indebærer ringere vilkår end den anden sameksisterende ordning, som finder anvendelse på øvrige arbejdstagere, hvis ansættelsesforhold har tilsvarende karakteristika med undtagelse af ændrings- eller indgåelsesdatoen?

(1)  Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

(2)  Rådets direktiv 98/59/EF af 20.7.1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT 1998, L 225, s. 16).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 4. september 2019 – Straffesag mod DK

(Sag C-653/19)

(2019/C 399/34)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Tiltalt i straffesagen

DK

Præjudicielt spørgsmål

Er en national lovgivning, som i den retslige fase af straffesagen gør det til en betingelse for, at forsvarets begæring om ophævelse af varetægtsfængslingen af den tiltalte kan tages til følge, at omstændighederne har ændret sig, i overensstemmelse med artikel 6 i og 22. betragtning til direktiv 2016/343 (1) samt artikel 6 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/30

Appel iværksat den 4. september 2019 af NRW.Bank til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 26. juni 2019 i sag T-466/16, NRW.Bank mod Den Fælles Afviklingsinstans

(Sag C-662/19 P)

(2019/C 399/35)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: NRW.Bank (ved Rechtsanwälte J. Seitz, J. Witte og D. Flore)

De andre parter i appelsagen: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26. juni 2019 i sag T-466/16 ophæves og afgørelsen truffet af sagsøgte i første instans og indstævnte i appelsagen om appellantens bidrag til omstruktureringsfonden for 2016 annulleres.

—

Subsidiært ophæves ovennævnte dom og sagen hjemvises til Retten.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort to appelanbringender gældende:

For det første var appellantens annullationssøgsmål – i modsætning til Rettens opfattelse – ikke anlagt for sent som omhandlet i artikel 263, stk. 6, TEUF. Indstævntes afgørelse om appellantens årlige bidrag til omstruktureringsfonden for 2016 er nemlig baseret på to efterfølgende afgørelser truffet af indstævnte, dvs. »den første SRB-afgørelse« og »den anden SRB-afgørelse«. Disse to SRB-afgørelser var udelukkende rettet til den nationale afviklingsmyndighed (dvs. Bundesanstalt für Finanzmarktstabilität, herefter »FMSA«) og appellanten blev hverken umiddelbart gjort bekendt hermed eller fik meddelt afgørelserne. Appellanten fik alene kendskab til den formodede eksistens af afgørelserne (men ikke til deres indhold) ved de to opkrævningsafgørelser truffet af FMSA, dvs. ved »den første FMSA-afgørelse« og »den anden FMSA-afgørelse«.

I modsætning til Rettens opfattelse er det afgørende tidspunkt for beregning af fristen for anlæggelse af annullationssøgsmål alene appellantens modtagelse af den anden FMSA-afgørelse. Den anden SRB-afgørelse erstattede nemlig den første SRB-afgørelse.

Selv hvis det antages, at den anden SRB-afgørelse ikke fuldt ud havde erstattet den første SRB-afgørelse, men alene havde ændret den, ville det imidlertid i henhold til retspraksis fortsat alene have været modtagelsen af den anden FMSA-afgørelse, som skulle lægges til grund med hensyn til, hvornår søgsmålsfristen begyndte at løbe.

Appellanten har endvidere gjort gældende, at i modsætning til, hvad Retten fandt, var appellanten, henset til de særlige forhold i den foreliggende sag, ikke forpligtet til at anmode om at få adgang til den første SRB-afgørelse og herved skaffe sig kendskab til dennes indhold og begrundelse. En sådan forpligtelse foreligger under alle omstændigheder ikke, når det – som i det foreliggende tilfælde – er uklart, både hvem der er den berørte person, og hvori genstanden for den formodede pligt til at indgive en anmodning består.

Endelig skal søgsmålsfristen anses for overholdt allerede på grundlag af berettigede forventninger og under alle omstændigheder på grundlag af en undskyldelig vildfarelse.

For det andet lagde Retten fejlagtigt til grund, at appellanten ikke havde fremført nogen anbringender og argumenter vedrørende den anden SRB-afgørelse. Denne konklusion udgør en tilsidesættelse af appellantens ret til at blive hørt, som følger af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Retten så bort fra flere af appellantens synspunkter og tog dem fejlagtigt ikke i betragtning i sin afgørelse, hvorved appellanten således blev frataget retten til en retfærdig rettergang.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Gera (Tyskland) den 6. september 2019 – MM mod Volkswagen AG

(Sag C-663/19)

(2019/C 399/36)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Gera

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MM

Sagsøgt: Volkswagen AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal §§ 6, stk. 1, og 27, stk. 1, i Verordnung über die EG-Genehmigung für Kraftfahrzeuge und ihre Anhänger sowie für Systeme, Bauteile und selbstständige technische Einheiten für diese Fahrzeuge (EG-FGV) (1) henholdsvis artikel 18, stk. 1, og artikel 26, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF (2) fortolkes således, at fabrikanten tilsidesætter sin pligt til at udstede en gyldig attest i henhold til § 6, stk. 1, i EG-FGV (henholdsvis sin pligt til i henhold til artikel 18, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF at vedlægge en typeattest), når han har monteret en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007 (3) i køretøjet, og markedsføring af et sådant køretøj er i strid med forbuddet mod at markedsføre et køretøj uden gyldig typeattest som omhandlet i EG-FGV’s § 27, stk. 1 (henholdsvis med forbuddet mod at sælge uden gyldig typeattest som omhandlet i artikel 26, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF)?

I bekræftende fald:

1a.

Har EG-FGV’s §§ 6 og 27 henholdsvis artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv 2007/46/EF til formål også at beskytte slutkunden og – i tilfælde af videresalg på brugtvognsmarkedet – navnlig den efterfølgende bilkøber, også med hensyn til dennes dispositionsfrihed og formue? Hører en bilkøbers erhvervelse af en brugt bil, som er blevet markedsført uden gyldig typeattest, til den gruppe af risici, som disse bestemmelser blev udstedt for at afværge?

2)

Har artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 til formål også at beskytte slutkunden og – i tilfælde af videresalg på brugtvognsmarkedet – navnlig den efterfølgende bilkøber, også med hensyn til dennes dispositionsfrihed og formue? Hører en bilkøbers erhvervelse af en brugt bil, i hvilken der er monteret en ulovlig manipulationsanordning, til den gruppe af risici, som denne bestemmelse blev udstedt for at afværge?

3)

Skal EG-FGV’s §§ 6 og 27 henholdsvis artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv 2007/46/EF og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 fortolkes således, at modregningen af en godtgørelse for den faktiske brug af køretøjet i slutkundens skade i tilfælde af overtrædelse af disse bestemmelser bortfalder helt eller delvist (i givet fald: på hvilken måde eller i hvilket omfang?), hvis slutkunden kan forlange og forlanger ophævelse af købekontrakten for bilen på grund af denne overtrædelse? Ændrer det ved fortolkningen, hvis overtrædelsen er kombineret med en vildledning af godkendelsesmyndighederne og slutkunden om, at alle godkendelsesbetingelser er opfyldt, og at det er lovligt at anvende køretøjet i trafikken uden begrænsninger, og overtrædelsen og vildledningen sker med henblik på at reducere omkostningerne og maksimere overskuddet gennem høje afsætningstal, idet man samtidig skaffer sig en konkurrencefordel på de intetanende kunders bekostning?

(1)  EG-Fahrzeugsgenehmigungsverordnung (EF-bekendtgørelse om typegodkendelse af køretøjer) af 3.2.2011 (BGBl. 2011 I, s. 126), som ændret ved bekendtgørelse af 23.3.2017 (BGBl. I, p. 522).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5.9.2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT 2007, L 263, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s.1).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Senāts) (Letland) den 18. september 2019 – SIA »Soho Group« mod Patērētāju tiesību aizsardzības centrs

(Sag C-686/19)

(2019/C 399/37)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa (Senāts)

Parter i hovedsagen

Sagsøger i første instans og appellant: SIA »Soho Group«

Appelindstævnt: Patērētāju tiesību aizsardzības centrs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«, som defineret i artikel 3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (1) af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, et selvstændigt EU-retligt begreb?

2)

Er omkostningerne i forbindelse med forlængelse af kreditten omfattet af begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten«, således som dette begreb er defineret i artikel 3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, i et tilfælde som det foreliggende, såfremt vilkårene vedrørende forlængelse af kreditten udgør en del af de vilkår og betingelser for kreditaftalen, som aftales mellem låntageren og långiveren?

(1)  EUT 2008, L 133, s. 66.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Mons (Belgien) den 18. september 2019 – Ryanair Ltd mod PJ

(Sag C-687/19)

(2019/C 399/38)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ryanair Ltd

Sagsøgt: PJ

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 (1) af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker, og følgelig artikel 17, stk. 1, i konventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montrealkonventionen), fortolkes således, at de er til hinder for, at en skade af psykisk karakter, såsom posttraumatisk stresssyndrom, gøres til genstand for erstatning i medfør af disse bestemmelser?

(1)  EFT 2002, L 140, s. 2.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 25. september 2019 – G.M.A. mod État belge

(Sag C-710/19)

(2019/C 399/39)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: G.M.A.

Sagsøgt: État belge

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes og anvendes således, at værtsmedlemsstaten har en forpligtelse til, for det første, at indrømme en arbejdssøgende en rimelig frist til at få kendskab til de beskæftigelsestilbud, der er passende for ham, og til at foretage de nødvendige skridt for at opnå ansættelse, for det andet, at anerkende, at den frist, der indrømmes til at søge beskæftigelse, ikke på nogen måde kan være kortere end seks måneder, og, for det tredje, at tillade, at en arbejdssøgende opholder sig på dens område i hele denne periode uden at stille krav om, at den pågældende skal fremlægge bevis for, at han har en reel mulighed for at opnå ansættelse?

2)

Skal artikel 15 og 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (1) af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, det generelle princip om EU-rettens forrang og det generelle princip om direktivers effektive virkning fortolkes og anvendes således, at de nationale retter i værtsmedlemsstaten i forbindelse med et annullationssøgsmål, der er anlagt til prøvelse af en afgørelse, hvorved der er meddelt afslag på anerkendelse af en ret til ophold på mere end tre måneder for en unionsborger, har pligt til at tage hensyn til nye omstændigheder, der er indtrådt efter det tidspunkt, hvor de nationale myndigheder traf denne afgørelse, når disse omstændigheder kan medføre en ændring af den berørte persons situation, som ikke længere gør det muligt at begrænse den pågældendes ret til ophold i værtsmedlemsstaten?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT 2004, L 158, s. 77)

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/34

Sag anlagt den 3. oktober 2019 – Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(Sag C-730/19)

(2019/C 399/40)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Y. Marinova og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF (1), sammenholdt med bilag XI dertil, idet den systematisk og vedvarende i område BG006 (Sydøstbulgarien) har overskredet:

i)

timegrænseværdien for svovldioxid siden 2007

ii)

den daglige grænseværdi for svovldioxid siden 2007, bortset fra i 2010 og 2012.

—

Det fastslås, at Republikken Bulgarien siden den 11. juni 2010 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med afsnit A i bilag XV dertil, og navnlig sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, til at sørge for, at overskridelsesperioden for de ovenfor nævnte grænseværdier for svovldioxid i område BG006 (Sydøstbulgarien) bliver kortest mulig.

—

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med det første anbringende gør Kommissionen gældende, at Republikken Bulgarien har tilsidesat bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med bilag XI dertil, for så vidt som timegrænseværdien og den daglige grænseværdi for svovldioxid systematisk og vedvarende er blevet overskredet i område BG006 (Sydøstbulgarien).

Med det andet anbringende anfører Kommissionen, at Bulgarien har tilsidesat bestemmelserne i artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med afsnit A i bilag XV dertil, for så vidt som den siden den 11. juni 2010 i sine luftkvalitetsplaner ikke har fastsat nogen egnede foranstaltninger for at sørge for, at overskridelsesperioden bliver kortest mulig.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21.5.2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT 2008, L 152, s. 1).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/35

Sag anlagt den 9. oktober 2019 – Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-743/19)

(2019/C 399/41)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved L. Visaggio, I. Anagnostopoulou og C. Biz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse (EU) 2019/1199 af 13. juni 2019 (1) annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med det første anbringende gør Parlamentet gældende, at ophavsmanden til den anfægtede afgørelse – uanset om der er tale om Rådet eller samtlige medlemsstater – ikke har kompetence til at fastlægge placeringen af hjemstedet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (herefter »ELA«).

Artikel 341 TEUF udgør ikke et tilstrækkeligt retsgrundlag for fastlæggelsen af hjemstedet for EU-organer, såsom decentrale organer. I det foreliggende tilfælde blev ELA oprettet af EU-lovgiver ved forordning (EU) 2019/1149 (2), der er vedtaget på grundlag af artikel 46 TEUF og artikel 48 TEUF efter den almindelige lovgivningsprocedure. Parlamentet gør gældende, at artikel 341 TEUF ikke kan anvendes med henblik på at fratage EU-lovgiver – der har oprettet ELA – kompetencen til at fastlægge hjemstedet for ELA og i stedet tillægge medlemsstaterne denne kompetence, og at den pågældende bestemmelse derfor ikke udgør et gyldigt retsgrundlag for den anfægtede afgørelse.

Med det andet anbringende, der er fremsat subsidiært for så vidt som Domstolen måtte fastslå, at artikel 341 TEUF udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for den anfægtede afgørelse, gør Parlamentet gældende, at den anfægtede afgørelse er ubegrundet. Parlamentet gør gældende, at den anfægtede afgørelse, idet den er en EU-retsakt skal begrundes i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, men at dette krav på ingen måde er opfyldt, idet grundene til at byen Bratislava er valgt som hjemsted for ELA, ikke er angivet.

(1)  Afgørelse (EU) 2019/1199 vedtaget ved fælles overenskomst mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer af 13.6.2019 om fastlæggelse af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds hjemsted (EUT 2019, L 189, s. 68).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20.6.2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (EUT 2019, L 186, s. 21).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/36

Sag anlagt den 10. oktober 2019 – Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-744/19)

(2019/C 399/42)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Tricot og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 106 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for fuldt ud at efterkomme dette direktiv, og idet den ikke har underrettet Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

2)

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen gør med et enkelt anbringende gældende, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 106 i direktiv 2013/59, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for fuldt ud at efterkomme dette direktiv.

(1)  EUT 2014, L 13, s. 1.

Retten

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/37

Rettens dom af 17. september 2019 – Italien og Eurallumina mod Kommissionen

(Forenede sager T-119/07 og T-207/07) (1)

(Statsstøtte - direktiv 2003/96/EF - punktafgifter på mineralolie - mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid - fritagelse for punktafgift - selektiv karakter - retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte - Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse af 2001 - berettiget forventning - formodning for, at institutionernes retsakter er lovlige - princippet om god forvaltningsskik - begrundelsespligt - selvmodsigende begrundelse)

(2019/C 399/43)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger i sag T-119/07: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, assisteret af avvocati dello Stato G. Aiello og P. Garofoli)

Sagsøger i sag T-207/07: Eurallumina SpA (Portoscuso, Italien) (først ved solicitors L. Martin Alegi, R. Denton og E. Cormack, herefter ved solicitors L. Martin Alegi, R. Denton, A. Stratakis og L. Philippou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (i sag T 119/07 ved V. Di Bucci, N. Khan, G. Conte og K. Walkerová, som befuldmægtigede, og i sag T-207/07 først ved V. Di Bucci, N. Khan, G. Conte og K. Walkerová, herefter ved N. Khan og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (sag C 78/2001 (ex NN 22/01), C 79/2001 (ex NN 23/01), C 80/2001 (ex NN 26/01)) (EUT 2007, L 147, s. 29), for så vidt som det heri fastslås, at Den Italienske Republik fra den 1. januar 2004 havde indrømmet statsstøtte i form af en punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid på Sardinien (Italien), og Den Italienske Republik blev pålagt at tilbagesøge denne støtte eller standse eller stille udbetalingen heraf i bero.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Italienske Republik betaler sagsomkostningerne i sag T-119/07.

3)

Eurallumina SpA betaler sagsomkostningerne i sag T-207/07.

(1)  EUT C 129 af 9.6.2007.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/38

Rettens dom af 17. september 2019 – Irland og Aughinish Alumina mod Kommissionen

(Forenede sager T-129/07 og T-130/07) (1)

(Statsstøtte - direktiv 2003/96/EF - punktafgifter på mineralolier - mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid - punktafgiftsfritagelse - foranstaltningens selektive karakter - fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse)

(2019/C 399/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger i sag T-129/07: Irland (først ved D. O’Hagan og E. Alkin, derefter ved E. Alkin, E. Creedon og A. Joyce, og endelig ved E. Alkin, A. Joyce, M. Browne og G. Hodge, som befuldmægtigede, bistået af P. McGarry, SC)

Sagsøger i sag T-130/07: Aughinish Alumina Ltd (Askeaton, Irland) (først ved solicitors J. Handoll og C. Waterson, derefter ved solicitors C. Waterson og C. Little)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved V. Di Bucci, N. Khan, G. Conte og K. Walkerová, derefter ved N. Khan og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om hel eller delvis annullation af Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (sag C 78/2001 (ex NN 22/01), C 79/2001 (ex NN 23/01), C 80/2001 (ex NN 26/01)) (EUT 2007, L 147, s. 29), for så vidt som det heri fastslås, at Irland fra den 1. januar 2004 har ydet statsstøtte på grundlag af punktafgiftsfritagelsen for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Shannon-regionen (Irland), og for så vidt som det heri pålægges Irland at tilbagesøge den nævnte støtte, eller annullere eller udsætte udbetalingen heraf.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Irland betaler sagsomkostningerne i sag T-129/07.

3)

Aughinish Alumina Ltd betaler sagsomkostningerne i sag T-130/07.

(1)  EUT C 140 af 23.6.2007.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/39

Rettens dom af 19. september 2019 – FIH Holding og FIH mod Kommissionen

(Sag T-386/14) (1)

(Statsstøtte - banksektoren - støtte tildelt FIH i form af en overførsel af dens værdiforringede aktiver til et nyt datterselskab og det efterfølgende køb af disse ved det organ, som har til opgave at sikre finansiel stabilitet - statsstøtte til banker i en kriseperiode - afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked - formaliteten - beregning af støttebeløbet - åbenbart urigtigt skøn)

(2019/C 399/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: FIH Holding A/S (København, Danmark) og FIH A/S, tidligere FIH Erhvervsbank A/S (København) (ved advokat O. Koktvedgaard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, A. Bouchagiar og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/884/EU af 11. marts 2014 om statsstøtte SA.34445 (12/C) ydet af Danmark med henblik på overdragelsen af ejendomsrelaterede aktiver fra FIH til Finansiel Stabilitet (EUT 2014, L 357, s. 89).

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse 2014/884/EU af 11. marts 2014 om statsstøtte SA.34445 (12/C) ydet af Danmark med henblik på overdragelsen af ejendomsrelaterede aktiver fra FIH til Finansiel Stabilitet annulleres.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af FIH Holding A/S og FIH A/S afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 253 af 4.8.2014.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/39

Rettens dom af 12. september 2019 – Achemos Grupė og Achema mod Kommissionen

(Sag T-417/16) (1)

(Statsstøtte - støtte til fordel for Klaipėdos Nafta med henblik på opførelse og forvaltning af en LNG-terminal i havnen i Klaipėda - afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked - artikel 106, stk. 2, TEUF - artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF - afgørelse om ikke at gøre indsigelse - forsyningssikkerhed - tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse)

(2019/C 399/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Achemos Grupė UAB (Vilnius, Litauen) og Achema AB (Jonava, Litauen) (først ved advokaterne R. Martens og C. Maczkovics, derefter ved advokaterne R. Martens og V. Ostrovskis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier, N. Kuplewatzky og L. Armati, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Litauen (først ved D. Kriaučiūnas og R. Dzikovič, derefter ved R. Dzikovič, som befuldmægtigede) og Klaipėdos Nafta AB (Klaipėda, Litauen) (ved advokaterne K. Kačerauskas og V. Vaitkutė Pavan)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 7884 final af 20. november 2013, hvorved statsstøtte SA.36740 (2013/NN) ydet af Litauen til Klaipėdos Nafta blev erklæret forenelig med det indre marked (EUT 2016, C 161, s. 1).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Achemos Grupė UAB og Achema AB bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Republikken Litauen og Klaipėdos Nafta AB bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 371 af 10.10.2016.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/40

Rettens dom af 19. september 2019 – FV mod Rådet

(Sag T-153/17) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - bedømmelsesrapport - bedømmelsesårene 2014 og 2015 - søgsmålsinteresse - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn - omsorgspligt)

(2019/C 399/47)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FV (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapporter for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2014 og for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2015, således som endeligt vedtaget den 5. december 2016.

Konklusion

1)

Rådet frifindes.

2)

FV bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 382 af 13.11.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/41

Rettens dom af 19. september 2019 – WhiteWave Services mod EUIPO – Fernandes (VeGa one)

(Sag T-176/17) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket VeGa one - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af det ældre ordmærke Vegas - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2019/C 399/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: WhiteWave Services, Inc. (Broomfield, Colorado, De Forende Stater), som har fået tilladelse til at indtræde i sagen i stedet for Sequel Naturals ULC (ved advokat H. Lindström)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved P. Sipos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Carlos Fernandes (Groß-Umstadt, Tyskland) (ved advokat T. Stein)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. januar 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2466/2015-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Carlos Fernandes og Sequel Naturals.

Konklusion

1)

WhiteWave Services, Inc. tillades at indtræde i sagen i stedet for Sequel Naturals ULC som sagsøger.

2)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

3)

WhiteWave Services bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger i sagen.

4)

Carlos Fernandes bærer sine egne omkostninger i sagen.

(1)  EUT C 144 af 8.5.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/42

Rettens dom af 19. september 2019 – Zhejiang Jndia Pipeline Industry mod Kommissionen

(Sag T-228/17) (1)

(Dumping - import af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Kina og Taiwan - indførelse af endelig antidumpingtold - normalværdi - justeringer - åbenbart urigtigt skøn - begrundelsespligt)

(2019/C 399/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Zhejiang Jndia Pipeline Industry Co. Ltd (Wenzhou, Kina) (ved advokat S. Hirsbrunner)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche, N. Kuplewatzky og E. Schmidt, som befuldmægtigede)

Intervenient) til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/141 af 26. januar 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT 2017, L 22, s. 14).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Zhejiang Jndia Pipeline Industry Co. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 195 af 19.6.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/42

Rettens dom af 20. september 2019 – Dehousse mod Den Europæiske Unions Domstol

(Sag T-433/17) (1)

(Aktindsigt - Den Europæiske Unions Domstol - dokumenter, som institutionen er i besiddelse af i forbindelse med dens udøvelse af sine administrative funktioner - begæring om aktindsigt indgivet af en tidligere dommer ved Retten - delvist afslag på aktindsigt - Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold)

(2019/C 399/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Franklin Dehousse (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol (ved J. Inghelram, Á. Almendros Manzano og V. Hanley-Emilsson, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelserne af 18. og 22. maj 2017, hvorved Den Europæiske Unions Domstol gav afslag på at imødekomme de begæringer om aktindsigt i visse dokumenter, som sagsøgeren indgav henholdsvis den 27. januar 2017 og den 14. december 2016, dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af Den Europæiske Unions Domstols ansvarspådragende adfærd i forbindelse med afslaget på at imødekomme sagsøgerens anmodninger om oplysninger, der blev indgivet mellem den 15. juli 2016 og den 10. august 2016.

Konklusion

1)

Afgørelsen af 18. maj 2017 om afslag på Franklin Dehousses anden genfremsatte begæring om aktindsigt i visse dokumenter annulleres, for så vidt som den gav afslag på aktindsigt i »udvekslinger i begge retninger foretaget mellem præsident Skouris eller hans kabinetschef og alle de tyske offentlige myndigheder mellem 2011 og 2015«.

2)

I øvrigt frifindes Den Europæiske Unions Domstol.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 300 af 11.9.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/43

Rettens dom af 19. september 2019 – Arysta LifeScience Netherlands mod Kommissionen

(Sag T-476/17) (1)

(Plantebeskyttelsesmidler - aktivstoffet diflubenzuron - fornyet vurdering af godkendelsen - artikel 21 i forordning (EF) nr. 1107/2009 - retten til forsvar - overskridelse af beføjelser - åbenbart urigtigt skøn - procedure for fornyelse af godkendelsen - artikel 14 i forordning nr. 1107/2009 - indførelse af supplerende begrænsninger af brugen af det pågældende aktivstof inden for rammerne af proceduren for fornyet vurdering uden at afvente resultatet af proceduren for fornyelse - proportionalitet)

(2019/C 399/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Arysta LifeScience Netherlands BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne C. Mereu og M. Grunchard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Lewis, I. Naglis og G. Koleva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/855 af 18. maj 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet diflubenzuron (EUT 2017, L 128, s. 10).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Arysta LifeScience Netherlands BV bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag og sagen om foreløbige forholdsregler.

(1)  EUT C 357 af 23.10.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/44

Rettens dom af 12. september 2019 – Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-629/17) (1)

(EFRU - ESF - nedsættelse af finansiel støtte - offentlige kontrakter - artikel 99, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1083/2006 - artikel 16, litra b), i direktiv 2004/18/EF - særlig undtagelse - offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse)

(2019/C 399/52)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil og T. Müller, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Arenas og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Polen (ved B. Majczyna og K. Rudzińska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017) 4682 final af 6. juli 2017 om annullering af en del af støtten fra Den Europæiske Socialfond til det operationelle program »Uddannelse for konkurrenceevne under målet om »konvergens« og om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« i Den Tjekkiske Republik og af en del af støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til de operationelle programmer »Forskning og udvikling for innovation« under målet om »Konvergens« i Den Tjekkiske Republik og »Teknisk bistand« under målet om »Konvergens« og om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« i Den Tjekkiske Republik.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Tjekkiske Republik betaler sagsomkostningerne.

3)

Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 369 af 30.10.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/45

Rettens dom af 19. september 2019 – BTC mod Kommissionen

(Sag T-786/17) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af eTEN-rammeprogrammet om transeuropæiske telekommunikationsnet - projektet »SafeChemo« - undersøgelsesrapport fra OLAF, der har fastslået, at visse afholdte udgifter ikke er tilskudsberettigede - delvis tilbagebetaling af den udbetalte støtte - modkrav)

(2019/C 399/53)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: BTC Srl (Bolzano, Italien) (ved advokaterne L. von Lutterotti og A. Frei)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Katsimerou og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af for det første Kommissionens afgørelse Ares (2017) 4709558 af 27. september 2017 om tilbagebetaling af den støtte, der er udbetalt til sagsøgeren i medfør af aftale nr. C046311 til finansiering af projektet »ePrescription and Automation for a Safe Management of Cytostatistics«, indgået inden for rammerne af eTEN-programmet om transeuropæiske telekommunikationsnet, for det andet af Kommissionens skrivelse Ares (2017) 4790311 af 2. oktober 2017 om fremsendelse af debetnota nr. 3241712708 og for det tredje af debetnota nr. 3241712708, dels påstand støttet på artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling er ugrundet, samt et modkrav om, at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale den støtte, som uberettiget er blevet udbetalt i forbindelse med denne kontrakt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

BTC betaler til Kommissionen hovedkravet på 380 989,49 EUR, med tillæg af morarenter på 3,50% at regne fra den 17. november 2017, og indtil fuld betaling sker.

3)

BTC bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 42 af 5.2.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/45

Rettens dom af 19. september 2019 – FV mod Rådet

(Sag T-27/18 RENV) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - bedømmelsesrapport - bedømmelsesåret 2013 - søgsmålsinteresse - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn - omsorgspligt)

(2019/C 399/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FV (først ved advokat L. Levi, derefter ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013.

Konklusion

1)

Rådet frifindes.

2)

FV betaler sagsomkostningerne i sag F-40/15 og sagsomkostningerne i nærværende henvisningssag.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne i sag T-639/16 P.

(1)  EUT C 178 af 1.6.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-40/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/46

Rettens dom af 20. september 2019 – Venezuela mod Rådet

(Sag T-65/18) (1)

(Annullationssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af situationen i Venezuela - sag anlagt af et tredjeland - ikke umiddelbart berørt - afvisning)

(2019/C 399/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Bolivariske Republik Venezuela (ved advokaterne F. Di Gianni og L. Giuliano)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved P. Mahnič og L. Ozola, derefter ved P. Mahnič og A. Antoniadis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første Rådets forordning (EU) 2017/2063 af 13. november 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT 2017, L 295, s. 21), for det andet Rådets forordning (EU) 2018/1653 af 6. november 2018 om gennemførelse af forordning 2017/2063 (EUT 2018, L 276, s. 1) og for det tredje Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1656 af 6. november 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT 2018, L 276, s. 10), for så vidt som bestemmelserne i de nævnte dokumenter vedrører Den Bolivariske Republik Venezuela.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Den Bolivariske Republik Venezuela bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 134 af 16.4.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/47

Rettens dom af 12. september 2019 – Manéa mod CdT

(Sag T-225/18) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - tidsbegrænset kontrakt - afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt - tilbagetrækning af afgørelsen og vedtagelse af en ny afgørelse om ikke-forlængelse med virkning fra datoen for den første afgørelse - ansvar)

(2019/C 399/56)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Camelia Manéa (Echternach, Luxembourg) (ved advokaterne M.-A. Lucas og M. Bertha)

Sagsøgt: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) (ved J. Rikkert og M. Garnier, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand, for det første, om annullation af CdT’s afgørelse af 29. maj 2017 om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt, for det andet, om at CdT tilpligtes at genansætte sagsøgeren og, for det tredje, om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab som følge dels af tabet af en tidsubegrænset ansættelse, dels af CdT’s afgørelse af 12. november 2015 om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelse.

Konklusion

1)

CdT frifindes.

2)

Camelia Manéa betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 221 af 25.6.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/48

Rettens dom af 11. september 2019 – Azarov mod Rådet

(Sag T-286/18) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2019/C 399/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mykola Yanovych Azarov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne A. Egger og G. Lansky)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Bauerschmidt og P. Mahni, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts 2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2018, L 63, s. 48) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2018, L 63, s. 5), for så vidt som sagsøgerens navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts 2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som Mykola Yanovych Azarovs navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 240 af 9.7.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/49

Rettens dom af 19. september 2019 – Unifarco mod EUIPO – GD Tecnologie Interdisciplinari Farmaceutiche (TRICOPID)

(Sag T-359/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket TRICOPID - det ældre nationale figurmærke TRICODIN - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/58)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Unifarco SpA (Santa Giustina, Italien) (ved advokaterne A. Perani og J. Graffer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: GD Tecnologie Interdisciplinari Farmaceutiche Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne E. Pepe og M. Farinola

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. marts 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2150/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem GD Tecnologie Interdisciplinari Farmaceutiche og Unifarco.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Unifarco SpA betaler sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, der er afholdt af GD Tecnologie Interdisciplinari Farmaceutiche Srl i forbindelse med behandlingen af sagen for appelkammeret ved EUIPO.

(1)  EUT C 276 af 6.8.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/49

Rettens dom af 19. september 2019 – WI mod Kommissionen

(Sag T-379/18) (1)

(Personalesag - pensioner - efterladtepension - registreret ægteskabslignende forhold - afvisning af tildeling - artikel 1, stk. 2, litra c), nr. iv), i bilag VII til tjenestemandsvedtægten - adgang til civilt ægteskab - princippet om god forvaltningskik - omsorgspligt - særlige omstændigheder)

(2019/C 399/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: WI (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 16. august 2017, for så vidt som sagsøgeren ikke heri blev tildelt en ægtefællepension, af afgørelsen af 13. september 2017, for så vidt som sagsøgeren heri blev nægtet en ægtefællepension, og af afgørelsen af 9. marts 2018 om afslag på den af sagsøgeren indgivne klage.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

WI betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 341 af 24.9.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/50

Rettens dom af 17. september 2019 – TrekStor mod EUIPO (Theatre)

(Sag T-399/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Theatre - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/60)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: TrekStor Ltd (Hong-Kong, Kina) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch, M. Alber og N. Willich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. april 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2238/2017-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Theatre som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

TrekStor Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 294 af 20.8.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/51

Rettens dom af 17. september 2019 – Grupo Bimbo mod EUIPO – Rubio Snacks (Tia Rosa)

(Sag T-464/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Tia Rosa - det ældre nationale figurmærke TIA ROSA - relativ registreringshindring - lighed mellem varerne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/61)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Grupo Bimbo, SAB de CV (Mexico, Mexico) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Rubio Snacks, SL (Bullas, Spanien) (ved advokaterne I. Temiño Ceniceros og J. Oria Sousa-Montes)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. maj 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2739/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Rubio Snacks og Grupo Bimbo.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Grupo Bimbo, SAB de CV betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 328 af 17.9.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/51

Rettens dom af 17. september 2019 – Pharmadom mod EUIPO – IRF (MediWell)

(Sag T-502/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket MediWell - det ældre nationale ordmærke WELL AND WELL og det ældre nationale figurmærke well & well LES PHARMACIENS - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pharmadom (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved advokat M.-P. Dauquaire)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Bonne og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: IRF s. r. o. (Bratislava, slovakiet)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. juni 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 6/2018-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Pharmadom og IRF.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Pharmadom betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 373 af 15.10.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/52

Rettens dom af 12. september 2019 – XI mod Kommissionen

(Sag T-528/18) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - erhvervssygdom - psykisk chikane - ansøgning om bistand - afslag på ansøgningen - svar på klagen, som indeholder lægelige oplysninger - lægelig tavshedspligt - anmodning om fjernelse af disse oplysninger - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger - ret til respekt for privatlivet - ansvar)

(2019/C 399/63)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: XI (ved advokat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Berscheid, B. Mongin og R. Striani, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 25. maj 2018 (sag R/756/18) om afslag på sagsøgerens klage over afgørelsen om afslag på hans ansøgning om bistand, baseret på artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, dels om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen betaler XI et beløb på 2 500 EUR.

2)

I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 408 af 12.11.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/53

Rettens dom af 17. september 2019 – Aroma Essence mod EUIPO – Refan Bulgaria (toilet svamp)

(Sag T-532/18) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design gengivende en toilet svamp - tidligere design - ugyldighedsgrunde - appelkammerets undersøgelse ex officio af de faktiske omstændigheder, der udgør offentliggørelsen - bevisbyrde, der påhviler indgiveren af en ugyldighedsbegæring - krav til gengivelsen af det tidligere design)

(2019/C 399/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aroma Essence Ltd (Kazanlak, Bulgarien) (ved advokat A. Nastev)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Refan Bulgaria OOD (Trud, Bulgarien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. juli 2018 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1197/2017-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Aroma Essence og Refan Bulgaria.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Aroma Essence Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 392 af 29.10.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/54

Rettens dom af 11. september 2019 – YL mod Kommissionen

(Sag T-545/18) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2017 - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 7 med virkning fra den 1. januar 2017 - vedtægtens artikel 45 - artikel 9, stk. 3, i bilag IX til vedtægten - magtfordrejning - disciplinærsanktion)

(2019/C 399/65)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: YL (ved advokaterne P. Yon og B. de Lapasse)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved L. Radu Bouyon og R Striani, derefter ved R. Radu Bouyon og B. Mongin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF med påstand for det første om annullation af Kommissionens afgørelse, der blev meddelt Kommissionens personale den 13. november 2017, om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 7 i forbindelse med forfremmelsesåret 2017, for det andet om forfremmelse af sagsøgeren til lønklasse AD 7 med virkning fra den 1. januar 2017, og for det tredje om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

YL betaler sagomkostningerne.

(1)  EUT C 427 af 26.11.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/54

Rettens dom af 17. september 2019 – Rose Gesellschaft mod EUIPO – Iviton (TON JONES)

(Sag T-633/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket TON JONES - det ældre nationale og internationale figurmærke Jones - bevis for reel brug af de ældre varemærker - artikel 47, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2017/1001 - artikel 18, stk. 1, i forordning 2017/1001 - artikel 10 i den delegerede forordning (EU) 2018/625)

(2019/C 399/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Rose Gesellschaft mbH (Wien, Østrig) (ved advokat R. Kornfeld)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Iviton s. r. o. (Prešov, Slovakiet)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. juli 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2136/2017-2) vedrørende en indsigelsessag Magda Rose GmbH & Co. KG og Iviton.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Rose Gesellschaft mbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 455 af 17.12.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/55

Rettens dom af 17. september 2019 – Geske mod EUIPO (revolutionary air pulse technology)

(Sag T-634/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket revolutionary air pulse technology - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: André Geske (Lübeck, Tyskland) (ved advokat R. Albrecht)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Sesma Merinoogt og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. september 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2721/2017-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet revolutionary air pulse technology som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

André Geske betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 4 af 7.1.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/56

Rettens dom af 19. september 2019 – Società agricola Giusti Dal Col mod EUIPO – DMC (GIUSTI WINE)

(Sag T-678/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ansøgning om varemærkebeskyttelse af det internationale ordmærke GIUSTI WINE - det ældre nationale figurmærke DeGIUSTI - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2019/C 399/68)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Società agricola Giusti Dal Col Srl (Nervesa della Battaglia, Italien) (ved advokaterne M. Pizzigati og A. Mayr)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: DMC Srl (San Vendemiano, Italien) (ved advokaterne B. Osti og C. Spagnolo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. september 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1154/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem DMC og Società agricola Giusti Dal Col.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Società agricola Giusti Dal Col Srl betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 25 af 21.1.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/56

Rettens dom af 19. september 2019 – Showroom mod EUIPO – E-Gab (SHOWROOM)

(Sag T-679/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket SHOWROOM - det ældre EU-figurmærke SHOWROOM86 - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/69)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Showroom sp. z o.o. (Warszawa, Polen) (ved advokat M. Janicka - Kapłon)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved E. Śliwińska og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: E-Gab NV (Ternat, Belgien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. september 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1834/2017-2) vedrørende en indsigelsessag mellem E-Gab og Showroom.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Showroom sp. z o.o. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 25 af 21.1.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/57

Rettens dom af 19. september 2019 – La Caixa mod EUIPO Imagic Vision (imagin bank)

(Sag T-761/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket imagin bank - det ældre nationale figurmærke imagic - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - ingen lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/70)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fundación bancaria caixa d’estalvis i pensions de Barcelona La Caixa (Palma, Spanien) (ved advokaterne I. Valdelomar Serrano, P. Román Maestre, D. Liern Cendrero, D. Gabarre Armengol og J.L. Rodríguez Fuensalida)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved H. O'Neill, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Imagic Vision, SL (Madrid, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. oktober 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1954/2017-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Imagic Vision og Fundación bancaria caixa d’estalvis i pensions de Barcelona La Caixa.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 22. oktober 2018 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1954/2017-4) annulleres.

2)

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Fundación bancaria caixa d’estalvis i pensions de Barcelona La Caixa afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 72 af 25.2.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/58

Rettens dom af 11. september 2019 – Orkla Foods Danmark mod EUIPO (PRODUCED WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD)

(Sag T-34/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket PRODUCED WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2019/C 399/71)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Orkla Foods Danmark A/S (Taastrup, Danmark) (ved advokat S. Hansen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. García Murillo og J.F. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 1. oktober 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 309/2018-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet PRODUCED WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Orkla Foods Danmark A/S betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 112 af 25.3.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/59

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Haswani mod Rådet

(Sag T-231/15 RENV) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - artikel 86 i Rettens procesreglement - tilpasning af stævningen - antagelse til realitetsbehandling - nødvendigt at tilpasse anbringender og argumenter - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

(2019/C 399/72)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: George Haswani (Yabroud, Syrien) (ved advokat G. Karouni)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Sikora-Kalėda og S. Kyriakopoulou, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved L. Havas, R. Tricot og A. Bouquet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015, L 64, s. 41), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015, L 64, s. 10), af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/837 af 28. maj 2015 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015, L 132, s. 82), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/828 af 28. maj 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015, L 132, s. 3), af Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2016, L 141, s. 125), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2016, L 141, s. 30), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, dels søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse retsakter.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

George Haswani bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger i sagerne C-313/17 P og T-231/15 RENV.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger i sagerne C-313/17 P og T-231/15 RENV.

(1)  EUT C 213 af 29.6.2015.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/60

Rettens kendelse af 17. juni 2019 – BS mod Parlamentet

(Sag T-593/18) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - meddelelse om ændring af pensionsrettighederne - børnetilskud - uddannelsestillæg - barn, der lider af en svagelighed, som gør det ude af stand til at sørge for sit eget underhold - faktisk forsørgelse af barn - artikel 2 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten - tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb - åbenbart urigtigt skøn - retten til god forvaltning - annulationssøgsmål)

(2019/C 399/73)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BS (ved advokaterne M. Maes og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved D. Boytha og T. Lazian, derefter ved T. Lazian og C. González Argüelles, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation dels af Parlamentets meddelelse af 10. august 2017 om ændring af sagsøgerens pensionsrettigheder, dels »om fornødent« af afgørelsen om tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb på 1 589,16 EUR for september, oktober og november 2017 og på 4 815,16 EUR, således som det fremgår af sagsøgerens pensionsopgørelse for december 2017.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentet frifindes.

2)

BS bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 427 af 26.11.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/60

Rettens kendelse af 16. september 2019 – ZH mod ECHA

(Sag T-617/18) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - bedømmelsesrapport for 2016 - sygeorlov - ansøgning om erstatning - klage indgivet efter udløbet af den frist på tre måneder, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 2 - force majeure - undskyldelig vildfarelse - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2019/C 399/74)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZH (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä, T. Zbihlej og C.M. Bergerat, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Duron)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2016, dels om erstatning af det ikke-økonomiske tab, som hun angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

ZH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 436 af 3.12.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/61

Rettens kendelse af 11. september 2019 – ruwido austria mod EUIPO (transparent pairing)

(Sag T-649/18) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket transparent pairing - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

(2019/C 399/75)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ruwido austria GmbH (Neumarkt am Wallersee, Østrig) (ved advokat A. Ginzburg)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved W. Schramek og A. Söder, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 30. august 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2487/2017-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet transparent pairing som EU-varemærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

ruwido austria GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 4 af 7.1.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/62

Rettens kendelse af 16. september 2019 – Polen mod Kommissionen

(Sag T-703/18) (1)

(Annullationssøgsmål - Den Europæiske Socialfond - det operationelle program »Viden, uddannelse og udvikling« - skrivelse, hvormed en endelig revisionsberetning fremsendes - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - forberedende akt - afvisning)

(2019/C 399/76)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Arenas og M. Siekierzyńska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens angivelige afgørelse indeholdt i dens skrivelse af 17. september 2018, hvorved den endelige revisionsberetning vedrørende det operationelle program »Viden, uddannelse og udvikling« blev fremsendt til Republikken Polen.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Den Tjekkiske Republiks anmodning om intervention.

3)

Republikken Polen og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

4)

Den Tjekkiske Republik bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

(1)  EUT C 54 af 11.2.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/62

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Cham Holding og Bena Properties mod Rådet

(Sag T-55/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - manglende kompetence)

(2019/C 399/77)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Cham Holding Co. SA (Damaskus, Syrien) og Bena Properties Co. SA (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16) og dens efterfølgende gennemførelsesretsakter og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Cham Holding Co. SA og Bena Properties Co. SA bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/63

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Syriatel Mobile Telecom mod Rådet

(Sag T-56/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - manglende kompetence)

(2019/C 399/78)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Syriatel Mobile Telecom (Joint Stock Company) (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16) og dens efterfølgende gennemførelsesretsakter og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Syriatel Mobile Telecom (Joint Stock Company) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/64

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Makhlouf mod Rådet

(Sag T-57/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - manglende kompetence)

(2019/C 399/79)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Rami Makhlouf (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16) og dens efterfølgende gennemførelsesretsakter og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Rami Makhlouf bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/65

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Othman mod Rådet

(Sag T-58/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - inkompetence)

(2019/C 399/80)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Razan Othman (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16), samt de efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf, og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Razan Othman bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/65

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Makhlouf mod Rådet

(Sag T-59/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - manglende kompetence)

(2019/C 399/81)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ehab Makhlouf (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16) og dens efterfølgende gennemførelsesretsakter og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Ehab Makhlouf bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/66

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Drex Technologies mod Rådet

(Sag T-61/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - manglende kompetence)

(2019/C 399/82)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Drex Technologies SA (Tortola, De Britiske Jomfruøer) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16) og dens efterfølgende gennemførelsesretsakter og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Drex Technologies SA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/67

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Almashreq Investment Fund mod Rådet

(Sag T-62/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - manglende kompetence)

(2019/C 399/83)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Almashreq Investment Fund (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16) og dens efterfølgende gennemførelsesretsakter og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Almashreq Investment Fund bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 139 af 15.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/67

Rettens kendelse af 18. september 2019 – Nosio mod EUIPO – Passi (LA PASSIATA)

(Sag T-70/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2019/C 399/84)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nosio SpA (Mezzocorona, Italien) (ved advokaterne J. Graffer og A. Ottolini)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M.L. Capostagno og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Passi AG (Rothrist, Schweiz)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. november 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 928/2018-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Passi og Nosio.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Nosio SpA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 122 af 1.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/68

Rettens kendelse af 11. september 2019 – Souruh mod Rådet

(Sag T-137/19) (1)

(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - manglende kompetence)

(2019/C 399/85)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Souruh SA (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16) og dens efterfølgende gennemførelsesretsakter og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Souruh SA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 148 af 29.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/69

Rettens kendelse af 18. september 2019 – Nosio mod EUIPO – Passi (PASSIATA)

(Sag T-142/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2019/C 399/86)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nosio SpA (Mezzocorona, Italien) (ved advokaterne J. Graffer og A. Ottolini)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M.L. Capostagno og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Passi AG (Rothrist, Schweiz)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 23. november 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 927/2018-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Passi og Nosio.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Nosio SpA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 148 af 29.4.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/69

Rettens kendelse af 12. september 2019 – Puma mod EUIPO

(Sag T-182/19) (1)

(EU-varemærker - EU-figurmærket SOFTFOAM - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001 - søgsmål, der er åbenbart retligt ugrundet)

(2019/C 399/87)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokat M. Schunke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. januar 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1399/2018-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet SOFTFOAM som EU-varemærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

PUMA SE betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 172 af 20.5.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/70

Sag anlagt den 31. juli 2019 – Sarantos m.fl. mod Parlamentet og Kommissionen

(Sag T-547/19)

(2019/C 399/88)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: Archimandritis Sarantis Sarantos (Marousi, Grækenland) og seks andre sagsøgere (ved advokat C. Papasotiriou)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. juni 2019 (ref. 2018/0104/COD, Lex 1939/PE-CONS 70/19) om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed (1), annulleres.

—

Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede forordning krænker den menneskelige værdighed, privatlivet og den personlige frihed samt retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til at skulle give udtrykkeligt samtykke til enhver behandling heraf.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede forordning krænker sagsøgernes religiøse overbevisning, hvilket udgør en tilsidesættelse af bl.a. artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede forordning ved uden forudgående samtykke at gøre det obligatorisk for borgerne at få udstedt elektroniske identitetskort krænker sagsøgernes ret til at nægte dette af de ovennævnte grunde vedrørende religiøs overbevisning, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede forordning, idet den krænker sagsøgernes religiøse overbevisning, ligeledes krænker deres menneskelige værdighed, eftersom religiøs overbevisning udgør et grundlæggende udtryk herfor, hvorved forordningen således udgør en tilsidesættelse af artikel 1 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1157 af 20.6.2019 om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed (EUT 2019, L 188, s. 67).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/71

Sag anlagt den 9. september 2019 – Canon mod Kommissionen

(Sag T-609/19)

(2019/C 399/89)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Canon Inc. (Tokyo, Japan) (ved advokaterne U. Soltész, W. Bosch, C. von Köckritz, K. Winkelmann, J. Schindler, D. Arts og W. Devroe samt solicitor M. Reynolds)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse C(2019) 4559 final af 27. juni 2019 om pålæggelse af en bøde for at undlade at anmelde en fusion i strid med artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) og for at gennemføre en fusion i strid med artikel 7, stk. 1, Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (sag M.8179 – Canon/Toshiba Medical Systems Corporation, artikel 14, stk.2-procedure), som blev meddelt sagsøgeren den 1. juli 2019, annulleres.

—

Subsidiært annulleres eller nedsættes de bøder, der er blevet pålagt sagsøgeren, væsentligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en åbenbart urigtig retsanvendelse i forbindelse med bedømmelsen af artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har set bort fra gældende retspraksis ved at støtte sig på et hidtil uset og ikke understøttet begreb »delvis gennemførelse af en enkelt fusion«. Særligt godtgør Kommissionens bedømmelse ikke, at den omhandlede mellemliggende transaktion bidrog til en vedvarende ændring af kontrollen med målvirksomheden i henhold til de krav, der følger af retspraksis.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at selv om det ikke blev godtgjort, at der forelå forsæt eller uagtsomhed fra sagsøgerens side, pålagde Kommissionen sagsøgeren en bøde i strid med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004, princippet om nulla poena sine lege, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet og princippet om konkurrerende overtrædelser. Sagsøgeren har derfor anmodet Retten om at udøve sin fulde prøvelsesret i henhold til artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 og artikel 261 TEUF til at annullere afgørelsen vedrørende bøderne helt eller nedsætte bøderne væsentligt.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige formforskrifter. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 og sagsøgerens ret til forsvar ved at nægte selskabet mulighed for at fremsætte bemærkninger til de nye argumenter og faktiske omstændigheder/beviser i et formelt svar på en yderligere supplerende klagepunktsmeddelelse eller sagsfremstillingsskrivelse og under en ny mundtlig høring.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT 2004, L 24, s. 1)

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/72

Sag anlagt den 10. september 2019 – UPL Europe og Aceto Agricultural Chemical mod Kommissionen

(Sag T-612/19)

(2019/C 399/90)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: UPL Europe Ltd (Warrington Cheshire, Det Forenede Kongerige) og Aceto Agricultural Chemical Corp. Ltd (Port Washington, De Forenede Stater) (ved advokaterne C. Mereu og P. Sellar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/989 af 17. juni 2019 (1) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede forordning blev vedtaget under anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede forordning udspringer af en procedure, hvor sagsøgernes ret til forsvar ikke blev respekteret.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med proportionalitetsprincippet.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede forordning blev vedtaget under tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet.

(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/989 af 17.6.2019 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet chlorpropham, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2019, L 160, s. 11).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/73

Sag anlagt den 17. september 2019 – KF mod EU-Satellitcentret

(Sag T-619/19)

(2019/C 399/91)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: KF (ved advokat A. Kunst og barrister N. Macaulay)

Sagsøgt: EU-Satellitcentret

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelsen truffet af direktøren for EU-Satellitcentret (SatCen) af 3. juli 2019, meddelt sagsøgeren den 8. juli 2019, om at genoptage den administrative undersøgelse vedrørende hendes adfærd annulleres, og det fastslås, at SatCen ikke har efterkommet Rettens dom af 25. oktober 2018 i KF mod EU-Satellitcentret (sag T-286/15, EU:T:2018:718), og derved har tilsidesat artikel 266 TEUF.

—

Afgørelse truffet af SatCens direktør om afslag på sagsøgerens administrative klage til SatCens direktør af 2. august 2019 vedrørende afgørelsen af 3. juli 2019, meddelt sagsøgeren den 8. juli 2019, annulleres.

—

SatCen tilpligtes at betale sagsøgeren fuldstændig og rimelig erstatning på grundlag af nævnte dom i sag T-286/15 for lidt økonomisk skade.

—

SatCen tilpligtes at yde sagsøgeren erstatning for økonomisk og ikke–økonomisk skade lidt som følge af afgørelsen om at genoptage den administrative undersøgelse, som efter ret og billighed foreløbigt er opgjort til 30 000 EUR.

—

SatCen tilpligtes at betale renter af den uretmæssigt sene betaling af skadeserstatning for ikke-økonomisk skade på 10 000 EUR som fastsat ved nævnte dom i sag T-286/15.

—

Det fastslås, at artikel 28 i og bilag X til SatCens personalevedtægt (bestemmelserne om Klageudvalget) ikke finder anvendelse, jf. artikel 277 TEUF.

—

SatCen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger med tillæg af renter på 8 %.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af de retligt bindende virkninger af en sag ved Den Europæiske Unions Domstol.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og af retten til god forvaltning og af omsorgspligten.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/74

Sag anlagt den 16. september 2019 – Ace of spades mod EUIPO – Krupp and Borrmann (Formen på en Champagne rosé-flaske)

(Sag T-620/19)

(2019/C 399/92)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ace of spades Holdings LLC (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokat A. Gómez-López)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Gerhard Ernst Krupp (München, Tyskland) og Elmar Borrmann (Reith, Østrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøgere af det omtvistede varemærke: Gerhard Ernst Krupp og Elmar Borrmann

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke (Formen på en Champagne rosé-flaske) – registreringsansøgning nr. 16 252 629

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. juni 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1/2019-5)

Påstande

—

Der gives medhold i de nedlagte påstande.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og/eller forkastes som følge af urigtig anvendelse af EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, idet det fastslås, at der foreligger risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

—

EUIPO (og intervenienten, såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen) tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/75

Sag anlagt den 16. september 2019 – Ace of spades mod EUIPO – Krupp and Borrmann (Formen på en Champagne Grande reserve-flaske)

(Sag T-621/19)

(2019/C 399/93)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ace of spades Holdings LLC (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokat A. Gómez López)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Gerhard Ernst Krupp (München, Tyskland) og Elmar Borrmann (Reith, Østrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Gerhard Ernst Krupp og Elmar Borrmann

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke (formen på en Champagne Grande Reserve-flaske) – registreringsansøgning nr. 16 252 637

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. juni 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2/2019-5)

Påstande

—

Der gives medhold i de nedlagte påstande.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og/eller forkastes som følge af urigtig anvendelse af EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, idet det fastslås, at der foreligger risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

—

EUIPO (og intervenienten, såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen) tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/76

Sag anlagt den 16. september 2019 – Ace of spades mod EUIPO – Krupp and Borrmann (Formen på en Champagne prestige-flaske)

(Sag T-622/19)

(2019/C 399/94)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ace of spades Holdings LLC (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokat A. Gómez López)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Gerhard Ernst Krupp (München, Tyskland) og Elmar Borrmann (Reith, Østrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Gerhard Ernst Krupp og Elmar Borrmann

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke (formen på en Champagne prestige-flaske) – registreringsansøgning nr. 16 255 821

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. juni 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 3/2019-5)

Påstande

—

Der gives medhold i de nedlagte påstande.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og/eller forkastes som følge af urigtig anvendelse af EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, idet det fastslås, at der foreligger risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

—

EUIPO (og intervenienten, såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen) tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/77

Sag anlagt den 17. september 2019 – Welter’s mod EUIPO (Formen på et skaft med børster)

(Sag T-624/19)

(2019/C 399/95)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Welter’s Co. Ltd (Touliu, Taiwan) (ved advokat T. Meinke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om det tredimensionale EU-varemærke (formen på Formen på et skaft med børster) – registreringsansøgning nr. 17 902 351

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. juli 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2428/2018-5)

Påstande

Sagsøgeren bestrider retmæssigheden af den anfægtede afgørelse og nedlægger påstand om, at EUIPO pålægges også at registrere det ansøgte varemærke for yderligere følgende varer i klasse 21: børster; børstemateriale; tandstikkere; kamme; tandbørster; børster til rensning mellem tænderne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/77

Sag anlagt den 20. september 2019 – L. Oliva Torras mod EUIPO – Mecánica del Frío (koblinger til køretøjer)

(Sag T-629/19)

(2019/C 399/96)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: L. Oliva Torras, SA (Manresa, Spanien) (ved advokat E. Sugrañes Coca)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mecánica del Frío, SL (Cornellá de Llobregat, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Mecánica del Frío, SL

Det omtvistede design: EF-design (koblinger til køretøjer) – EU-design nr. 2217 588-0004

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. juli 2019 af Tredje Appelkammer ved EUIPO i sag R 1399/2017-3

Påstande

—

Om ugyldighedsgrunden: Appelkammerets konklusioner herom tiltrædes, og ugyldighedssagen anses for at være anlagt vedrørende ugyldighedsgrundene for et EF-design hvad angår EF-designforordningens artikel 4-9 om »Betingelser for beskyttelse«.

—

Om eksistensen af et tidligere design påberåbt til støtte for argumenterne om manglende nyhed og individuel karakter: Den sammenligning, som ugyldighedsafdelingen og appelkammeret har foretaget alene på grundlag af billede A (renderet billede fra kataloget), er ukorrekt, og der nedlægges påstand om, at sammenligningen skal foretages under hensyntagen til alt bevismateriale, som er fremlagt, og de særlige omstændigheder i den foreliggende sag.

—

Om realiteten: Det registrerede EF-design savner nyhed. Det erklæres ugyldigt, eftersom det er næsten identisk med og dermed består i en i praksis identisk og uhjemlet kopi af det design, som sagsøgeren markedsfører. Det anfægtede EF-design opfylder derfor ikke det krav om nyhed, som er nødvendigt for at opnå beskyttelse gennem registrering af et EF-design.

—

Om realiteten: Det registrerede EF-design savner individuel karakter. Det registrerede EF-design erklæres ugyldigt på grund af manglende individuel karakter i forhold til de design, som tidligere er offentliggjort af L. Oliva Torras, S.A., henset til den lille grad af kreativ frihed, som er en konsekvens af den tekniske funktionalitet af emnet, der skal være monteret i en bestemt motor til et køretøj, den informerede brugers karakter og ligheden mellem de sammenlignede emner.

—

Om realiteten: Det registrerede EF-design er udelukket fra beskyttelse i henhold til EF-designforordningens artikel 8. Det anfægtede design erklæres ugyldigt, fordi det er omfattet af forbuddet i artikel 8, stk. 1 og 2, eftersom designets udseende alene er bestemt af dets tekniske funktion, og fordi det er omfattet af det absolutte forbud i EF-designforordningens artikel 4, idet det udgør en komponent af et sammensat produkt.

—

Om realiteten: Det registrerede EF-design er i strid med designforordningens artikel 9. Appelkammerets afgørelse stadfæstes på dette punkt.

—

I overensstemmelse med artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement, »Almindelige bestemmelser om fordeling af sagsomkostninger«, nedlægges der påstand om, at den tabende part pålægges at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

—

I overensstemmelse med artikel 68 i Rettens procesreglement anmoder sagsøgeren om, at sagen forenes med sag T-100/19, hvori sagsøgeren har anmodet om afholdelse af retsmøde, og hvori der endnu ikke er truffet afgørelse. I samme artikel 68 bestemmes det, at flere sager, der har samme genstand, fordi de har forbindelse med hinanden, af Rettens egen drift eller efter anmodning fra en hovedpart til enhver tid kan forenes med henblik på retsforhandlingernes skriftlige eller mundtlige del, hver for sig eller samtidig, eller med henblik på den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 4 til 9 og artikel 61 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/79

Sag anlagt den 19. september 2019 – FC mod EASO

(Sag T-364/19)

(2019/C 399/97)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: FC (ved dikigoros V. Christianos)

Sagsøgt: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Afgørelse nr. EASO/EF/2019/309 af 20. juni 2019, hvorved ansættelsesmyndigheden ved EASO afviste den klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som sagsøgeren havde indgivet den 21. februar 2019, annulleres.

—

Afgørelse nr. EASO/ED/2018/365 af 14. december 2018, hvorved ansættelsesmyndigheden ved EASO besluttede at suspendere sagsøgeren (hendes orlov), at tilbageholde hendes løn og at forbyde hende adgang til EASO’s præmisser, annulleres.

—

EASO tilpligtes at betale sagsøgeren 6 504 EUR i erstatning for den lidte økonomiske skade.

—

EASO tilpligtes at betale sagsøgeren 250 000 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade og for skaden på hendes helbred.

—

EASO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at de anfægtede afgørelser tilsidesætter sagsøgerens ret til god forvaltning, navnlig for så vidt angår principperne om upartiskhed og objektivitet, samt sagsøgerens grundlæggende ret til at blive hørt.

2.

Andet anbringende om, at offentliggørelsen af disse afgørelser udgør et misbrug af sagsøgerens personoplysninger samt en tilsidesættelse af uskyldsformodningen og proportionalitetsprincippet.

3.

Tredje anbringende om, at de anfægtede afgørelser er behæftede med et åbenbart urigtigt skøn, og deres begrundelse er mangelfuld.

4.

Fjerde anbringende om, at de anfægtede afgørelser har indskrænket og, i det væsentlige forhindret sagsøgerens udøvelse af retten til forsvar.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/80

Sag anlagt den 24. september 2019 – Chemours Netherlands mod ECHA

(Sag T-636/19)

(2019/C 399/98)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Chemours Netherlands BV (Dordrecht, Nederlandene) (ved advokaterne R. Cana, E. Mullier og F. Mattioli)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre, dets salte og dets acylhalogenider (indbefattet en hvilken som helst af disse stoffers individuelle isomerer og kombinationer heraf) derved opføres på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer som et stof, der er tilsvarende problematisk for menneskers sundhed, og/eller for så vidt som 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre, dets salte og dets acylhalogenider (indbefattet en hvilken som helst af disse stoffers individuelle isomerer og kombinationer heraf) derved opføres på kandidatlisten som et stof, der er tilsvarende problematisk for miljøet.

—

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som måtte være retligt påkrævet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende om, at agenturet tilsidesatte artikel 57, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) og overskred sin kompetence i henhold til denne bestemmelse og anlagde et åbenbart urigtigt skøn.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter proportionalitetsprincippet, da den hverken er nødvendig eller hensigtsmæssig.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/81

Sag anlagt den 25. september 2019 – Sun Stars & Sons mod EUIPO – Carpathian Springs (Formen på en flaske)

(Sag T-637/19)

(2019/C 399/99)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sun Stars & Sons Pte Ltd (Singapore, Singapore) (ved advokat M. Maček)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Carpathian Springs SA (Vatra Dornei, Rumænien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Carpathian Springs SA

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om tredimensionalt EU-varemærke (formen på en flaske) – registreringsansøgning nr. 14 979 959

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. august 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 317/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de Sun Stars & Sons Pte Ltd afholdte omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/82

Sag anlagt den 25. september 2019 – Sun Stars & Sons mod EUIPO – Valvis Holding (Formen på en flaske)

(Sag T-638/19)

(2019/C 399/100)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sun Stars & Sons Pte Ltd (Singapore, Singapore) (ved advokat M. Maček)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Valvis Holding SA (Bukarest, Rumænien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Valvis Holding SA

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om det tredimensionale EU-varemærke (formen på en flaske) – registreringsansøgning nr. 14 979 942

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. august 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 649/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale de af Sun Stars & Sons Pte Ltd afholdte omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og art. 296 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

—

Tilsidesættelse af art. 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/83

Sag anlagt den 26. september 2019 – IMG mod Kommissionen

(Sag T-645/19)

(2019/C 399/101)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: International Management Group (IMG) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og J.-Y. de Cara)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Nærværende søgsmål antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Som følger heraf:

—

Annulleres Kommissionens afgørelse af 18. juli 2019 om fastsættelse af foranstaltninger til gennemførelse af Domstolens dom af 31. januar 2019 i de forenede sager C-183/17 P og C-184/17 P, IMG mod Kommissionen (EU:C:2019:78).

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for økonomiske og ikke-økonomiske tab.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af art. 266 TEUF, en tilsidesættelse af den retskraft, der er knyttet til dom af 31. januar 2019, International Management Group mod Kommissionen (C-183/17 P og C-184/17 P, EU:C:2019:78), en tilsidesættelse af de finansielle bestemmelser fra 2012 og en tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling og retssikkerhedsprincippet.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/83

Sag anlagt den 26. september 2019 – Brands Up mod EUIPO (Credit24)

(Sag T-651/19)

(2019/C 399/102)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Brands Up OÜ (Tallinn, Estland) (ved advokat M. Welin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket (Credit24) – registreringsansøgning nr. 17 941 316

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. juli 2019 af Appelkammeret ved EUIPO (sag R 465/2019-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Det omtvistede varemærke registreres.

—

Det fastslås, at ordet »kyseenalainen« (»tvivlsom«) fjernes fra side 1 i afgørelsen truffet den 20. december 2018 af undersøgeren ved EUIPO.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om ensartet retspraksis.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/84

Sag anlagt den 26. september 2019 – Elevolution – Engenharia mod Kommissionen

(Sag T-652/19)

(2019/C 399/103)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Elevolution – Engenharia SA (Amadora, Portugal) (ved advokaterne M. Marques Mendes, R. Campos, A. Dias Henriques, M. Troncoso Ferrer og C. García Fernández)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgeren gives medhold, og den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende en fejl i Kommissionens afgørelse af 12. juli 2019 vedtaget af den fungerende direktør for Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO), dokument Ares(2019)4611765 – 16/07/2019, hvorved sagsøgeren blev udelukket fra procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter og tildeling af tilskud finansieret af EUF inden for rammerne af Rådets forordning 2015/323 for en periode på tre år, og hvorved der blev truffet bestemmelse om offentliggørelse af oplysningerne om udelukkelsen på Kommissionens websted for så vidt angår de faktiske omstændigheder.

 

Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen begik en fejl i afgørelsen med hensyn til de faktiske omstændigheder, nemlig med hensyn til forsinkelserne i gennemførelsen af arbejdet, som ikke skyldes sagsøgeren. Den forligsprocedure, som var fastsat i kontrakten, burde have været gennemført, og det kan ikke tilskrives sagsøgeren, at voldgiftsretten ikke blev nedsat.

2.

Andet anbringende vedrørende manglende begrundelse og en tilsidesættelse af lovgivningen, nærmere bestemt artikel 143, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt tilsidesættelse af retten til god forvaltning.

 

Afgørelsen er behæftet med en begrundelsesfejl, idet den ikke gør det muligt for sagsøgeren at kende den analyse og de konklusioner, som fulgte af den obligatoriske forudgående kontradiktoriske procedure, som arrangeres af det i finansforordningen omhandlede panel. Ved at lade den forudgående kontradiktoriske procedure ude af betragtning og ved at undlade på nogen måde at nævne resultaterne af denne er afgørelsen ligeledes behæftet med en fejl i form af tilsidesættelse af lovgivningen, idet den sætter spørgsmålstegn ved og tilsidesætter finansforordningens artikel 143, særligt stk. 5 heri, og bringer retten til en god forvaltning som fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i fare.

3.

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 109, stk. 1, litra b) (indtil den 1.1.2016), og artikel 106, stk. 1, litra e) (fra den 1.1.2016), og senere artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder.

 

I forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen om, hvorvidt sagsøgeren skulle udelukkes fra de procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter og tildeling af tilskud, som er reguleret ved forordning (EU) 2015/323 og Rådets forordning (EU) 2018/1877, er Kommissionen samtidigt dommer og part. I en situation, hvor spørgsmålet om, hvorvidt en kontrakt er blevet misligholdt, endnu ikke er afgjort, vil det forhold, at der udelukkende tages hensyn til Kommissionens og/eller bygherrens argumenter, og sagsøgerens argumenter lades ude af betragtning, indebære en tilsidesættelse af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, eftersom princippet om ligestilling af parterne herved tilsidesættes.

4.

Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af finansforordningens artikel 136, stk. 3, og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, som er sikret ved artikel 49 i chartret om grundlæggende rettigheder.

 

Kommissionen anvendte den strengeste sanktion, der er fastsat i artikel 106, stk. 14, litra c), i forordning nr. 966/2012, som affattet ved forordning 2015/1929, som også er den strengeste sanktion, der er fastsat i finansforordningens artikel 139. Henset til samtlige faktiske omstændigheder og til det forhold, at spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren groft misligholdt kontrakten, endnu er genstand for domstolsprøvelse, indebærer anvendelsen af den strengeste sanktion fastsat i artikel 106, stk. 14, litra c), i forordning nr. 966/2012 en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, som er fastsat i artikel 49, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/85

Sag anlagt den 30. september 2019 – FF mod Kommissionen

(Sag T-653/19)

(2019/C 399/104)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FF (ved advokat A. Fittante)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 31. juli 2019 om afslag på sagsøgerens forudgående erstatningskrav af 9. juli 2019 annulleres.

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 20. august 2019 om afslag på begæringen om aktindsigt i Kommissionens dokumenter af 23. juli 2019, hvorved sagsøgeren begærede indsigt i originaleksemplaret af et foto af en mand med et amputeret ben, der er brugt som sundhedsadvarsel på tobaksvarers emballage i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de i forbindelse med sagen påløbne omkostninger, og det bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgeren har ansøgt om retshjælp.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, idet de omtvistede afgørelser tilsidesætter begrundelsespligten, og som følge heraf hverken gør det muligt for sagsøgeren at forstå rækkevidden af den i forhold til ham trufne afgørelse og at sikre sit forsvar, eller for retsinstanserne at udøve deres prøvelsesret.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af traktaterne samt alle retsregler vedrørende anvendelsen af sidstnævnte, dvs. samtlige EU-retlige forskrifter, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de generelle principper, som Unionen skal sikre overholdelsen af, heriblandt det princip, som sikre beskyttelsen af retten til eget billede, af retten til respekt for privatliv og familieliv og af retten til menneskelig værdighed.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/86

Sag anlagt den 30. september 2019 – FF mod Kommissionen

(Sag T-654/19)

(2019/C 399/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FF (ved advokat A. Fittante)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Europa-Kommissionen har gjort indgreb i sagsøgerens ret til respekt for ære, ret til respekt for privatliv og familieliv, ret til eget billede samt ret til værdighed som følge af den ikke-tilladte brug af et billede af ham iblandt flere fotos, som Kommissionen har foreslået som sundhedsadvarsler på tobaksvarers emballage i henhold til Kommissionens delegerede direktiv 2014/14/EU.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes omgående at ophøre med at anvende det omtvistede foto i Unionen og at tilbagekalde alle tobaksvarer, der er disponible for salg de steder, som har tilladelse til at sælge sådanne varer, der er udsmykket med et billede af sagsøgeren.

—

Sagsøgeren gives ret til at uddybe sine krav om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt efter tilvejebringelsen af den sagkyndige udtalelse, der under et særskilt søgsmål er begæret udarbejdet, og efter at Europa-Kommissionen har oplyst, hvor mange emballager med det omtvistede billede, der er solgt i Unionen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de i forbindelse med sagen påløbne omkostninger, og det bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgeren har ansøgt om retshjælp.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig et eneste anbringende om tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og som sikrer enhver persons ret til respekt for sin værdighed og ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/87

Sag anlagt den 27. september 2019 – Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen

(Sag T-655/19)

(2019/C 399/106)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Ferriera Valsabbia SpA (Odolo, Italien) og Valsabbia Investimenti SpA (Odolo) (ved solicitor D. Slater og advokaterne G. Carnazza og D. Fosselard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelsen annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, af artikel 14 og artikel 27, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1) samt af artikel 11, 12 og 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2004, L 123, s. 18).

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen ikke har afhjulpet den formelle mangel, som Domstolen fastslog i dom af 21. september 2017, Ferriera Valsabbia, Valsabbia Investimenti og Alfa Acciai mod Kommissionen (forenede sager C-86/15 P og C-87/15 P, EU:C:2017:717), hvorefter Kommissionen vedtog den anfægtede afgørelse.

2.

Det andet anbringende om en urigtig fortolkning og tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen fandt, at den ikke havde kompetence til at vurdere, om der var sket en tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid.

3.

Det tredje anbringende om en tilsidesættelse og urigtig fortolkning af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og af artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med deraf følgende ulovlighed og magtoverskridelse.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen de facto har tilsidesat princippet om en rimelig sagsbehandlingstid.

4.

Det fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 296, om en urigtig og selvmodsigende begrundelse og om en åbenbart urigtig vurdering.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har begrundet vedtagelsen af den anfægtede afgørelse med en angivelig afvejning af interesserne i sagen, hvilken afvejning imidlertid er mangelfuld og desuden er behæftet med flere faktiske fejl.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/88

Sag anlagt den 27. september 2019 – Alfa Acciai mod Kommissionen

(Sag T-656/19)

(2019/C 399/107)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Alfa Acciai SpA (Brescia, Italien) (ved advokaterne D. Fosselard og G. Carnazza og solicitor D. Slater)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De anførte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der påberåbes i sag T-655/19, Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/89

Sag anlagt den 28. september 2019 – Feralpi mod Kommissionen

(Sag T-657/19)

(2019/C 399/108)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Feralpi Holding SpA (Brescia, Italien) (ved advokaterne G. Roberti og I. Perego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse annulleres helt eller delvist, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

og/eller i hvert fald nedsættes den bøde, som sagsøgeren blev pålagt ved Kommissionens afgørelse.

—

For så vidt det er relevant, fastslås det, at artikel 25, stk. 3-6, i forordning (EF) nr. 1/2003 er ulovlig og ikke finder anvendelse.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2019) 4969 final af 4. juli 2019 om tilsidesættelse af artikel 65 i EKSF-traktaten – sag AT.37956 – Rundt armeringsstål, meddelt den 18. juli 2019.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende: Kommissionen har tilsidesat artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.

Andet anbringende: Kommissionen har tilsidesat chartrets artikel 41, 47 og 51, EMRK’s artikel 6 og begrundelsespligten, for så vidt som den vurderede den urimelige sagsbehandlingstid, inden den for tredje gang foretog en genvedtagelse af den samme sanktionsafgørelse.

3.

Tredje anbringende: Kommissionen har tilsidesat chartrets artikel 41, 47 og 51, EMRK’s artikel 6 og begrundelsespligten, idet den, såfremt den havde taget hensyn til sagsbehandlingstiden og sagens særlige omstændigheder, ikke ville have foretaget en genvedtagelse af den samme sanktionsafgørelse for tredje gang.

4.

Fjerde anbringende: Kommissionen har tilsidesat chartrets artikel 41 og 47, EMRK’s artikel 6 samt proportionalitetsprincippet og begrundelsespligten, idet den med henblik på udøvelsen af sine skønsbeføjelser til at foretage en genvedtagelse ikke foretog en korrekt interesseafvejning.

5.

Femte anbringende: Kommissionen har tilsidesat chartrets artikel 41, princippet om retten til forsvar og artikel 14 og artikel 27, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, samt artikel. 11, 12 og 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82, for så vidt som den høring, der blev organiseret i sagen, ikke var egnet til at afhjælpe den mangel, som Domstolen havde fastslået ved afsigelsen af dommen i sag C-85/15 P.

6.

Sjette anbringende: Kommissionen har tilsidesat artikel 65 EKSF og princippet om uskyldsformodningen, idet den ikke har overholdt principperne vedrørende bevisbyrden med henblik på at fastslå sagsøgerens deltagelse i kartellet i perioden 1989-1995.

7.

Syvende anbringende: Kommissionen har tilsidesat artikel 65 EKSF, idet den har anset det for godtgjort, at der forelå en kompleks, samlet og vedvarende overtrædelse, som for sagsøgerens vedkommende varede fra 1989 til 2000.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/90

Sag anlagt den 25. september 2019 – Universität Bremen mod Kommissionen og REA

(Sag T-660/19)

(2019/C 399/109)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Universität Bremen (Bremen, Tyskland) (ved Professor C. Schmid)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Forskning (REA)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen af 16. juli 2019 om afslag på Proposal No. 870693 (TenOpt), i programmet Horizon 2020 Framework Programme, Call: H2020-SC6-GOVERNANCE-2019, annulleres.

—

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter sagsøgerens krav, der følger af rule of law, på en prøvelse af sagsøgerens støtteansøgning, der ikke er behæftet med fejlskøn. Konkret er bedømmelsen behæftet med følgende mangler:

—

Der er lagt urigtige faktiske omstændigheder til grund, med andre ord indeholder bedømmelsen en urigtig gengivelse af afgørende dele af indholdet af støtteansøgningen.

—

Almindeligt gældende bedømmelseskriterier er ikke overholdt.

—

Forskelsbehandling, vilkårlighed og irrelevante betragtninger.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/91

Sag anlagt den 30. september 2019 – Cinkciarz.pl mod EUIPO (€$)

(Sag T-665/19)

(2019/C 399/110)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Cinkciarz.pl sp. z o.o. (Zielona Góra, Polen) (ved E. Skrzydło-Tefelska, radca prawny, og advokat K. Gajek)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket €$ – registreringsansøgning nr. 13 839 998

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. juli 2019 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1345/2018-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med art. 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

—

Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 72, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/91

Sag anlagt den 30. september 2019 – Ferriere Nord mod Kommissionen

(Sag T-667/19)

(2019/C 399/111)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Ferriere Nord SpA (Osoppo, Italien) (ved advokaterne W. Viscardini, G. Donà og B. Comparini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

1.

Principalt, i medfør af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, annulleres Europa-Kommissionens afgørelse C(2019) 4969 final af 4. juli 2019, meddelt den 18. juli 2019, hvorved sagsøgeren blev pålagt en bøde på 2 237 000 EUR i henhold til en procedure om anvendelse af EKSF-traktatens artikel 65 (AT.37 956 - Rundt armeringsbeton).

2.

Subsidiært annulleres afgørelse C(2019) 4969 final delvist, og følgelig nedsættes bøden.

3.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat 11 anbringender.

1.

Første anbringende om en »tilsidesættelse af retten til forsvar«

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 14 og 27 i forordning nr. 1/2003 og artikel 11, 12, 13 og 14 i forordning nr. 773/2004, eftersom høringen den 23. april 2018 ikke har afhjulpet den tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, som Domstolen fastslog ved dom afsagt den 21. september 2017 i sag C 88/15 P.

2.

Andet anbringende om en »tilsidesættelse af princippet om ne bis in idem«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at der er sket en tilsidesættelse af chartrets artikel 50, eftersom Retten, selv om Domstolen af processuelle årsager ophævede Rettens dom og dermed annullerede Kommissionens underliggende afgørelse, dog havde taget stilling til de materielle forhold, som Kommissionen havde foreholdt sagsøgeren. Kommissionen kunne således ikke træffe en ny afgørelse på grundlag af de samme faktiske forhold.

3.

Tredje anbringende om en »urigtig fortolkning og dermed en tilsidesættelse af forpligtelsen til at sikre, at retten til god forvaltning og til en rimelig sagsbehandlingstid overholdes – begrundelsesmangel«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen i lyset af chartrets artikel 41 og 47 og EMRK’s artikel 6 ikke gav en passende begrundelse og i øvrigt begik en fejl ved at finde, at den ikke var forpligtet til at vurdere, om sagsbehandlingstiden var rimelig, hvorfor Retten anmodes om en sådan vurdering.

4.

Fjerde anbringende om en »tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid – magtoverskridelse – tilsidesættelse af retten til forsvar«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at der er sket en tilsidesættelse af chartrets artikel 41 og 47 og EMRK’s artikel 6, eftersom Kommissionen har anvendt en beføjelse til at fastslå og straffe overtrædelser, som den ikke længere havde som følge af den urimelige sagsbehandlingstid og på trods af – den i øvrigt påviste – skade på retten til forsvar som følge af denne sagsbehandlingstid.

5.

Femte anbringende om en »mangelfuld eller urigtig begrundelse – magtoverskridelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – tilsidesættelse af chartrets artikel 41 og 47 og EMRK’s artikel 6«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at den har en berettiget interesse i en fornyet vedtagelse af denne afgørelse, der således udspringer af en magtoverskridelse.

6.

Sjette anbringende om, »at artikel 25 i forordning nr. 1/2003 er ulovlig i henhold til artikel 277 TEUF – bortfald af beføjelserne til at fastslå og straffe en overtrædelse«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at artikel 25 i forordning nr. 1/2003 er ulovlig, eftersom den er i strid med princippet om en rimelig sagsbehandlingstid og proportionalitetsprincippet.

7.

Syvende anbringende om »delvis ulovlighed af afgørelsen af 4. juli 2019 hvad angår realiteten i den foreholdte adfærd – tilsidesættelse af de almindelige principper inden for bevisbyrden og in dubio pro reo«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at noget af den adfærd, som er foreholdt Ferriere Nord, ikke har konkurrencebegrænsende virkning, og at Kommissionen i hvert fald ikke har bevist, at dette skulle være tilfældet.

8.

Ottende anbringende om en »ulovlig forhøjelse af bøden på grund af gentagelse, idet retten til forsvar var tilsidesat«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at det var ulovligt at forhøje bøden på grund af gentagelse, idet Kommissionen hverken i klagepunktsmeddelelsen eller i senere skrivelser under sagsbehandlingen har foreholdt sagsøgeren en sådan skærpende omstændighed, hvilket hindrede sagsøgeren i at forsvare sig desangående.

9.

Niende anbringende om »ulovlig forhøjelse af bøden på grund af gentagelse henset til den urimeligt lange sagsbehandlingstid og en tilsidesættelse af proportionalitet princippet«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at selv om det tidsrum, der forløb mellem fastslåelsen af den første overtrædelse og adfærden, der foreholdes med den anfægtede afgørelse, kunne anses for ikke at være urimeligt, skal der dog tages hensyn til, at der, da den anfægtede afgørelse atter blev vedtaget, var forløbet 30 år fra fastslåelsen af den første overtrædelse.

10.

Tiende anbringende om »ulovlig forhøjelse af bøden på grund af gentagelse, idet beløbet var for stort og savnede begrundelse«

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at det ikke var berettiget at forhøje bøden med 50 % som følge af gentagelse, når der ligeledes tages hensyn til den urimeligt lange sagsbehandlingstid.

11.

Ellevte anbringende om en »tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet ved bødenedsættelsen som følge af en formildende omstændighed«

—

Det er sagsøgerens opfattelse, at den bødenedsættelse, som er anvendt for sagsøgeren som følge af en formildende omstændighed, er utilstrækkelig, idet den er proportionalt lavere end den nedsættelse, der af samme årsag er indrømmet en anden virksomhed.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/93

Sag anlagt den 1. oktober 2019 – Ardagh Metal Beverage Holdings mod EUIPO (Lydmærke)

(Sag T-668/19)

(2019/C 399/112)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ardagh Metal Beverage Holdings GmbH & Co. KG (Bonn, Tyskland) (ved advokat S. Abrar)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-lydmærke – registreringsansøgning nr. 17 912 475

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. juli 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 530/2019-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—

Urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder (tilsidesættelse af artikel 72, stk. 2, og artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001)

—

Tilsidesættelse af begrundelsespligten (artikel 72, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001)

—

Manglende iagttagelse af den relevante retspraksis

—

Tilsidesættelse af artikel 72, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 72, stk. 2, og artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af retten til at blive hørt (artikel 72, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001).

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/94

Sag anlagt den 2. oktober 2019 – Novomatic mod EUIPO – Brouwerij Haacht (PRIMUS)

(Sag T-669/19)

(2019/C 399/113)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Novomatic AG (Gumpoldskirchen, Østrig) (ved advokat W. Mosing)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Brouwerij Haacht NV (Boortmeerbeek, Belgien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Novomatic AG

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket PRIMUS – registreringsansøgning nr. 14 712 723

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. juli 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2528/2018-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO og den anden part i sagen for EUIPO, såfremt sidstnævnte intervenerer skriftligt, tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale de af sagsøgeren afholdt omkostninger i sagen for Retten og i sagen for appelkammeret ved EUIPO.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, nemlig kravet om bevis i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet

—

Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/95

Sag anlagt den 1. oktober 2019 – FG mod Parlamentet

(Sag T-670/19)

(2019/C 399/114)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FG (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Søgsmålet fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

—

Annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning og af afgørelsen om at udnævne [fortroligt] (1) til stillingen som [fortroligt].

—

Om fornødent annullation af afgørelsen af 21. juni 2019 om afslag på klagen.

—

Sagsøgte tilpligtes at erstatte det lidte økonomiske tab, således som beskrevet i stævningen.

—

Sagsøgeren tildeles et beløb på 10 000 EUR, fastsat efter ret og billighed og foreløbigt, i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

—

Som foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse tilpligtes sagsøgte at fremlægge:

—

Det fuldstændige mødereferat og den anbefaling, der blev udarbejdet af det rådgivende udvalg.

—

Listen over temaer, som ansøgerne havde berørt under samtalerne.

—

Listen over de bedømmelseskriterier for fortjenester, som blev anvendt af det rådgivende udvalg og, i givet fald, af ansættelsesmyndigheden.

—

Referatet af kontorets drøftelser med henblik på dets afgørelse om ansættelse.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

2.

Andet anbringende om, at afgørelsen af 16. maj 2000 og artikel 6 i meddelelsen om ansættelse er ulovlige, for så vidt som de tilsidesætter princippet om god forvaltning, retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling og tilsidesætter artikel 27 i vedtægten om tjenestemænd i Den Europæiske Union. I alle tilfælde er den i det foreliggende tilfælde fulgte ansættelsesprocedure ulovlig af de samme grunde.

—

For det første fik ansættelsesmyndigheden ikke tilsendt en fuldstændig udtalelse fra udvalget hvad angår ansøgernes fortjenester, da den skulle træffe sin afgørelse om udnævnelse og følgelig foretage sit valg. Dette betyder dernæst, at de nævnte fortjenester ikke blev bedømt, hverken af udvalget eller af ansættelsesmyndigheden, på en objektiv og gennemsigtig måde, på grundlag af forud fastlagte (og a fortiori fremsendte) kriterier.

—

For det andet er den anbefaling, som er bilagt mødereferatet, ikke på nogen måde præciseret. Udvalget har indskrænket sig til at udarbejde et mødereferat, men afgørelsen af 16. maj 2000 fastsætter ikke, at udvalget, på tidspunktet for samtalerne, foretager en sammenligning af fortjenesterne. I afgørelsen af 16. maj 2000 præciseres heller ikke, at kontoret i dets egenskab af ansættelsesmyndighed skal fastlægge kriterier med henblik herpå, så meget desto mere som det tilsyneladende ikke har adgang til de kriterier, der er fastlagt af udvalget, for så vidt som disse eksisterer, quod non.

—

For det tredje præciseres det ikke i afgørelsen af 16. maj 2000, at ansættelsesmyndigheden råder over samtlige sagsakter vedrørende ansøgerne. Selv om sagsøgte har bekræftet, at kontorets ansatte rådede over ansøgernes personlige sagsakter, har sagsøgte ikke bekræftet, at disse ansatte rent faktisk har konsulteret disse sagsakter og navnlig sagsøgerens sagsakter.

—

For det fjerde bestemmes det ikke i afgørelsen af 16. maj 2000, at ansøgerne skal have tilsendt de kriterier, som udvalget og ansættelsesmyndigheden udarbejdede med henblik på deres arbejde med undersøgelse og sammenligning af fortjenesterne.

3.

Tredje anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesættelse af tjenestens interesse. Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at ansættelsesmyndigheden ved at udnævnte [fortroligt] har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, som vedrører såvel overholdelsen af betingelserne i meddelelsen om ledig stilling og i meddelelsen om ansættelse som sammenligningen af de respektive fortjenester for [fortroligt] og for sagsøgeren. Ansættelsesmyndigheden har ligeledes åbenbart tilsidesat tjenestens interesse.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af reglerne om objektivitet og om upartiskhed og af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og om, at de anfægtede afgørelser er behæftet med magtfordrejning.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten.

(1)  Fortrolige oplysninger udeladt.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/97

Sag anlagt den 2. oktober 2019 – Companhia de Seguros Índico mod Kommissionen

(Sag T-672/19)

(2019/C 399/115)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Companhia de Seguros Índico SA (Maputo, Mozambique) (ved advokaterne R. Oliveira og J. Schmid Moura)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse, som Europa-Kommissionen vedtog den 18. juli 2019, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af princippet om god tro og af forbuddet mod misbrug af rettigheder.

 

Den indfrielse, som Gabinete do Ordenador Nacional para a Cooperação entre a República de Moçambique e a UE (den nationale anvisningsberettigedes kontor for samarbejdet mellem Republikken Mozambique og EU, herefter »GON«) foretog af den sikkerhed, som sagsøgeren havde stillet – hvilken indfrielse ligger til grund for nærværende søgsmål, og som har kulmineret i vedtagelsen af den afgørelse vedtaget af Kommissionen, som anfægtes i sagen – udgør en åbenbar tilsidesættelse af princippet om god tro og et klart misbrug af rettigheder. Sagsøgerens manglende betaling af sikkerheden, som blev retsstridigt indfriet af GON, fik Kommissionen til at vedtage den anfægtede afgørelse, hvorved sagsøgeren for en periode på tre år blev udelukket fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer, som er reguleret ved Rådets forordning (EU) 2018/1877 og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046, eller fra udvælgelse til at forvalte EU-midler på grund af en angivelig alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af erhvervet og en angivelig betydelig misligholdelse ved opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt, som finansieres over EU’s almindelige budget.

2.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

 

Den anfægtede afgørelse skal annulleres på grund af de åbenbare fejl, som Kommissionen begik i forbindelse med den »foreløbige juridiske vurdering« af sagsøgerens adfærd, for så vidt som:

—

sagsøgerens adfærd ikke kan kvalificeres som en »alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af erhvervet« i henhold til artikel 106, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

—

sagsøgerens adfærd ikke kan kvalificeres som en »betydelig misligholdelse ved opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt, som finansieres over budgettet«, i henhold til artikel 106, stk. 1, litra e), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 106, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

 

Den anfægtede afgørelse skal annulleres, fordi Kommissionen tilsidesatte proportionalitetsprincippet, hvorfor udelukkelsen af sagsøgeren er uforholdsmæssig.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/98

Sag anlagt den 2. oktober 2019 – Polfarmex mod EUIPO – Kaminski (SYRENA)

(Sag T-677/19)

(2019/C 399/116)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Polfarmex S.A. (Kutno, Polen) (ved advokat B. Matusiewicz-Kulig)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Arkadiusz Kaminski (Etobicoke, Ontario, Canada)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Arkadiusz Kaminski

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket SYRENA – EU-varemærket 9 262 767

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. juli 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 1861/2018-2 og R 1840/2018-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den erklærer det omhandlede varemærke for gyldigt for »biler« i klasse 12.

—

Den anfægtede afgørelse omgøres, idet det fastslås, at det omhandlede varemærke i det hele erklæres ugyldigt, herunder for varerne »biler« i klasse 12 som følge af manglende reel brug.

—

Subsidiært hjemvises sagen til EUIPO.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, og artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med 42. betragtning til nævnte forordning og artikel 55, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625

—

Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 18, stk. 1, artikel 58, stk. 1, litra a), og artikel 58, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med nævnte forordnings artikel 94, stk. 1, og artikel 95, stk. 1, samt 42. betragtning hertil og artikel 55, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625

—

Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 2, og artikel 64, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, og artikel 64, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 samt 42. betragtning hertil.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/99

Sag anlagt den 4. oktober 2019 – Health Product Group mod EUIPO – Bioline Pharmaceutical (Enterosgel)

(Sag T-678/19)

(2019/C 399/117)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Health Product Group sp. z o.o. (Warszawa, Polen) (ved advokat M. Kondrat)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bioline Pharmaceutical AG (Baar, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Bioline Pharmaceutical AG

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af EU-ordmærket Enterosgel – International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret nr. 896 788

Sagen for EUIPO: Fortabelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. august 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 482/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og ordmærket erklæres ugyldigt.

—

Sagsøgeren tilkendes sagsomkostninger.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/100

Sag anlagt den 4. oktober 2019 – Argyraki mod Kommissionen

(Sag T-679/19)

(2019/C 399/118)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vassilia Argyraki (Bruxelles, Belgien) (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 30. november 2018 truffet af Kommissionens lønkontor om den måde, hvorpå pensionsrettighederne beregnes, og generelt af de vedtægtsbestemmelser vedrørende pensionsrettigheder, der finder anvendelse på sagsøgeren ved hans pensionering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af afgørelsen fra det førnævnte kontor for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO) har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om manglende overholdelse af den retspraksis, der kan udledes af Torné-dommen (dom af 14.12.2018, Torné mod Kommissionen, T-128/17, EU:T:2018:969).

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 21 og artikel 22 i bilag XIII i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

3.

Tredje anbringende om ulige behandling.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/100

Sag anlagt den 7. oktober 2019 – Euroapotheca mod EUIPO – General Nutrition Investment (GNC LIVE WELL)

(Sag T-686/19)

(2019/C 399/119)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Euroapotheca UAB (Vilnius, Litauen) (ved advokaterne R. Žabolienė, og E. Saukalas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: General Nutrition Investment Co. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: General Nutrition Investment Co.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket GNC LIVE WELL – EU-varemærke nr. 940 981

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. juli 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2189/2018-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/101

Sag anlagt den 8. oktober 2019 – inMusic Brands mod EUIPO – Equipson (Marq)

(Sag T-687/19)

(2019/C 399/120)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: inMusic Brands, Inc. (Cumberland, Rhode Island, De Forenede Stater) (ved solicitor D. Rose)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Equipson, SA (Silla, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: inMusic Brands, Inc.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket Marq – EU-varemærke nr. 14 585 699

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. juli 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1759/2018-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres i det hele og registreringen opretholdes for de relevante varer.

—

EUIPO og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten, appelkammeret og annullationsafdelingen.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 60, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/102

Sag anlagt den 9. oktober 2019 – FI mod Kommissionen

(Sag T-694/19)

(2019/C 399/121)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FI (ved advokat F. Moyse)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 8. marts 2019, af afgørelsen af 1. april 2019 samt af afgørelsen af 12. august 2019.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelser af 8. marts, af 1. april og af 12. august 2019 om afslag på at tildele sagsøgeren efterladtepension, har sagsøgeren fremført fire anbringender.

1.

Første anbringende om en ulovlighedsindsigelse for så vidt angår artikel 18-20 i bilag VIII til vedtægtens for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) som følge af en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og en forskelsbehandling på grund af alder, på grund af karakteren af den retlige forbindelse af samlivet og på grund af handicap.

2.

Andet anbringende om en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 18 og artikel 20 i bilag VIII til vedtægten, for så vidt som Kommissionen burde have fortolket disse artikler således, at de omfatter det ægteskabelige samliv, uanset om parret er gift, har indgået en pacs-aftale eller er samboende.

3.

Tredje anbringende om forkert fortolkning af begrebet ægtefælle som omhandlet i den ordning, der finder anvendelse på efterladtepension, med den begrundelse, at udviklingen af det vestlige samfund kræver en vid fortolkning af dette begreb.

4.

Fjerde anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn som følge af den manglende hensyntagen til sagsøgerens særlige situation. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende dels at han har levet sammen med sin ægtefælle i mere end nitten år, dels at hans ægteskab har varet fire år, syv måneder og otte dage.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/103

Rettens kendelse af 17. september 2019 – Fastweb mod Kommissionen

(Sag T-19/17) (1)

(2019/C 399/122)

Processprog: italiensk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 70 af 6.3.2017.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/103

Rettens kendelse af 12. september 2019 – RATP mod Kommissionen

(Sag T-250/18) (1)

(2019/C 399/123)

Processprog: fransk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 206 af 17.6.2019.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/104

Rettens kendelse af 20. september 2019 – Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-306/18) (1)

(2019/C 399/124)

Processprog: ungarsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 268 af 30.7.2018.

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/104

Rettens kendelse af 17. september 2019 – Fastweb mod Kommissionen

(Sag T-19/19) (1)

(2019/C 399/125)

Processprog: italiensk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 82 af 4.3.2019.