ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 171
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

65. årgang
25. april 2022

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2022/C 171/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2022/C 171/02

Forenede sager C-167/19 P og C-171/19 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Freistaat Bayern m.fl. (Appel – statsstøtte – støtte til den tyske mejerisektor – finansiering af mælkekvalitetskontroller – artikel 108, stk. 2, TEUF – afgørelse om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – forordning (EF) nr. 659/1999 – artikel 6, stk. 1 – Europa-Kommissionens forpligtelse til i denne afgørelse at sammenfatte de relevante faktiske og retlige spørgsmål – rækkevidde – de interesserede parters ret til at blive inddraget i den administrative procedure – tilsidesættelse af et væsentligt formkrav – konsekvenser for lovligheden af den endelige afgørelse)

2

2022/C 171/03

Sag C-213/19: Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud – artikel 4, stk. 3, TEU – artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF – egne indtægter – told – merværdiafgift (moms) – beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig – effektivitetsprincippet – medlemsstaternes forpligtelse til at stille egne indtægter til rådighed for Europa-Kommissionen – medlemsstaternes finansielle ansvar i tilfælde af tab af egne indtægter – indførsel af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina – omfattende og systematisk svig – organiseret kriminalitet – svigtende importører – toldværdi – for lav værdiansættelse – afgiftsgrundlag for moms – manglende systematisk toldkontrol baseret på risikoanalyse og foretaget forud for frigivelsen af de berørte varer – manglende systematisk sikkerhedsstillelse – metode anvendt til skønsmæssigt at fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter vedrørende indførsler med betydelig risiko for undervurdering – statistisk metode baseret på gennemsnitspriser fastsat på EU-plan – lovlighed)

3

2022/C 171/04

Sag C-162/20 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2022 — WV mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (Appel – personalesag – tjenestemænd – vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union – artikel 60, stk. 1 – ubeføjet udeblivelse – rækkevidde – fradrag i den årlige ferie – løntilbageholdelse – tjenestemand, der ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler ham i henhold til vedtægtens artikel 21 og 55)

4

2022/C 171/05

Sag C-171/20 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2022 — WV mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (Appel – personalesag – ansøgning om bistand – ansøgning om erstatning – vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union – artikel 24, stk. 1 og 2 – artikel 90, stk. 1 og 2 – fornyet prøvelse af en endelig forvaltningsakt)

5

2022/C 171/06

Sag C-172/20 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2022 — WV mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (Appel – personalesag – ansøgning om bistand – vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union – artikel 90, stk. 1 og 2 – dagen for ansøgningens forelæggelse – stiltiende afgørelse om afslag på ansøgningen – klage – indbringelse – frist – undskyldelig fejl)

5

2022/C 171/07

Sag C-177/20: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2022 — Grossmania Mezőgazdasági Termelő és Szolgáltató Kft mod Vas Megyei Kormányhivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Győri Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – EU-retlige principper – forrang – direkte virkning – loyalt samarbejde – artikel 4, stk. 3, TEU – artikel 63 TEUF – en medlemsstats forpligtelser, der følger af en dom afsagt i en præjudiciel sag – Domstolens fortolkning af en EU-retlig regel i en dom afsagt i en præjudiciel sag – forpligtelse til at sikre den fulde virkning af EU-retten – en national rets forpligtelse til at undlade at anvende en national lovgivning, der er i strid med EU-retten som fortolket af Domstolen – forpligtelse til at sikre EU-rettens fulde virkning – administrativ afgørelse, der er blevet endelig, idet den ikke er blevet indbragt for en domstol – ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet – medlemsstatens ansvar)

6

2022/C 171/08

Sag C-205/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2022 — NE mod Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Steiermark — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – udstationering af arbejdstagere – direktiv 2014/67/EU – artikel 20 – sanktioner – proportionalitet – direkte virkning – princippet om EU-rettens forrang)

6

2022/C 171/09

Sag C-247/20: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2022 — VI mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Appeal Tribunal (Northern Ireland) — Det Forenede Kongerige) [Præjudiciel forelæggelse – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – artikel 21 TEUF – direktiv 2004/38/EF – artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 16 – barn, der er statsborger i en medlemsstat og opholder sig i en anden medlemsstat – afledt opholdsret for den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over dette barn – krav om en sygeforsikring, der dækker samtlige risici – barn med ret til tidsubegrænset ophold for en del af de omhandlede perioder]

7

2022/C 171/10

Sag C-275/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål – afgørelse (EU) 2020/470 – forlængelse af rettighedsperioden for audiovisuelle samproduktioner som fastsat i artikel 5 i protokollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side – proceduremæssigt retsgrundlag – artikel 218, stk. 7, TEUF – gældende procedure og afstemningsregel)

8

2022/C 171/11

Sag C-349/20: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2022 — NB og AB mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse – fælles asyl- og indvandringspolitik – standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse – direktiv 2004/83/EF – artikel 12 – udelukkelse fra anerkendelse som flygtning – statsløs person af palæstinensisk oprindelse, der er registreret hos De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur (for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) (UNRWA) – betingelser for uden videre at have ret til at blive omfattet af direktiv 2004/83/EF – bortfald af UNRWA’s beskyttelse eller bistand)

9

2022/C 171/12

Sag C-409/20: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2022 — UN mod Subdelegación del Gobierno en Pontevedra (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso Administrativo no 1 de Pontevedra — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – direktiv 2008/115/EF – fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1 – national lovgivning, hvorefter der i tilfælde af ulovligt ophold pålægges en bøde ledsaget af en forpligtelse til at forlade statens område – mulighed for at lovliggøre opholdet inden for en fastsat frist – artikel 7, stk. 1 og 2 – frist for frivillig udrejse)

10

2022/C 171/13

Sag C-421/20: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2022 — Acacia Srl mod Bayerische Motoren Werke AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – intellektuelle ejendomsrettigheder – EF-design – forordning (EF) nr. 6/2002 – artikel 82, stk. 5 – søgsmål anlagt ved retterne i den medlemsstat, på hvis område krænkelsen er begået, eller hvor der er risiko for krænkelse – krænkelsessøgsmålets afledte krav – lovvalg – artikel 88, stk. 2 – artikel 89, stk. 1, litra d) – forordning (EF) nr. 864/2007 – om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) – artikel 8, stk. 2 – det land, hvor krænkelsen af en intellektuel ejendomsret fandt sted]

11

2022/C 171/14

Sag C-498/20: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 10. marts 2022 — ZK, i egenskab af JM’s efterfølger, kurator i konkursboet efter BMA Nederland BV mod BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Midden-Nederland — Nederlandene) [Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde på det civilretlige område – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 7, nr. 2) – retternes kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt – krav, som en kurator fremsætter mod tredjemand i kreditorernes interesse – det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået – artikel 8, nr. 2) – andre krav mod den pågældende som tredjemand, der fremsættes af en person, som varetager kollektive interesser – forordning (EF) nr. 864/2007 – anvendelsesområde – almindelig regel]

11

2022/C 171/15

Sag C-519/20: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2022 — sag mod K (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Hannover — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – indvandringspolitik – direktiv 2008/115/EF – frihedsberøvelse med henblik på udsendelse – artikel 16, stk. 1 – direkte virkning – særlig facilitet for frihedsberøvede – begreb – frihedsberøvelse i et fængsel – betingelser – artikel 18 – akut situation – begreb – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – effektiv domstolsprøvelse)

12

2022/C 171/16

Sag C-634/20: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. marts 2022 — Sag anlagt af A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland) (Præjudiciel forelæggelse – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – direktiv 2005/36/EF – anvendelsesområde – betingelser for at opnå ret til selvstændigt virke som læge i værtsmedlemsstaten – eksamensbevis, der er udstedt i oprindelsesmedlemsstaten – begrænsning af retten til at udøve virksomhed som læge til en periode på tre år – en autoriseret læges tilsyn og samtidig gennemførelse af en treårig særlig uddannelse i almen medicin – artikel 45 TEUF og 49 TEUF)

13

2022/C 171/17

Sag C-60/21: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud – artikel 45 TEUF – artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – arbejdskraftens frie bevægelighed – direkte beskatning – indkomstskat – fradrag – forsørgelsesydelser – ligebehandling – forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende skattepligtige)

14

2022/C 171/18

Sag C-183/21: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. marts 2022 — Maxxus Group GmbH & Co. KG mod Globus Holding GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Saarbrücken — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv (EU) 2015/2436 – artikel 19 – reel brug af et varemærke – bevisbyrde – begæring om fortabelse på grund af manglende brug – national processuel regel, der forpligter sagsøgeren til at gennemføre en undersøgelse på markedet med hensyn til brugen af varemærket)

14

2022/C 171/19

Sag C-821/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 2 de Fuengirola (Spanien) den 24. december 2021 — NM mod Club La Costa (UK) PLC, filial i Spanien, CLC Resort Management LTD, Midmark 2 LTD, CLC Resort Development LTD og European Resorts & Hotels, S. L.

15

2022/C 171/20

Sag C-35/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Málaga (Spanien) den 17. januar 2022 — CAJASUR Banco S.A. mod JO og IM

16

2022/C 171/21

Sag C-42/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 19. januar 2022 — Global, Companhia de Seguros SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira

17

2022/C 171/22

Sag C-69/22: Sag anlagt den 2. februar 2022 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

17

2022/C 171/23

Sag C-72/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 4. februar 2022 — M.A. mod Valstybės sienos apsaugos tarnyba

18

2022/C 171/24

Sag C-104/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Markkinaoikeus (Finland) den 15. februar 2022 — Lännen MCE Oy mod Berky GmbH og Senwatec GmbH & Co. KG

19

2022/C 171/25

Sag C-119/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Markkinaoikeus (Finland) den 17. februar 2022 — Teva BV og Teva Finland Oy mod Merck Sharp & Dohme Corp.

19

2022/C 171/26

Sag C-135/22 P: Appel iværksat den 25. februar 2022 af Patrick Breyer til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 15. december 2021 i sag T-158/19, Breyer mod Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning

20

2022/C 171/27

Sag C-136/22 P: Appel iværksat den 25. februar 2022 af Debregeas et associés Pharma (D&A Pharma) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 22. december 2021 i sag T-381/21, Debrégeas & Associés Pharma mod EMA

21

2022/C 171/28

Sag C-197/22: Sag anlagt den 11. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

22

 

Retten

2022/C 171/29

Sag T-834/17: Rettens dom af 23. februar 2022 — United Parcel Service mod Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold – konkurrence – markederne for internationale tjenesteydelser med ekspresudbringning af småpakker i EØS – fusion – afgørelse, hvorved fusionen erklæres uforenelig med det indre marked – annullation af afgørelsen ved en dom afsagt af Retten – retten til forsvar – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsbestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – årsagsforbindelse)

24

2022/C 171/30

Sag T-540/18: Rettens dom af 23. februar 2022 — ASL Aviation Holdings og ASL Airlines (Ireland) mod Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold – konkurrence – markederne for internationale tjenesteydelser med ekspresudbringning af småpakker i EØS – fusion – afgørelse, hvorved fusionen erklæres uforenelig med det indre marked – annullation af afgørelsen ved en dom afsagt af Retten – generel henvisning til andre skriftlige indlæg – anbringender eller klagepunkter rejst af en tredjemand i en anden sag – beviser fremført for første gang i replikken – manglende begrundelse for forsinkelsen – afvisning – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsbestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder)

24

2022/C 171/31

Sag T-636/19: Rettens dom af 23. februar 2022 — Chemours Netherlands mod ECHA (REACH – særligt problematiske stoffer – udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 – afgørelse, der identificerer 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre, dets salte og dets acylhalogenider som et stof, der opfylder kriterierne for optagelse på listen – artikel 57 i forordning nr. 1907/2006 – åbenbart urigtigt skøn – proportionalitet)

25

2022/C 171/32

Sag T-806/19: Rettens dom af 23. februar 2022 — Govern d’Andorra mod EUIPO (Andorra) [EU-varemærker – ansøgning om EU-figurmærket Andorra – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]]

26

2022/C 171/33

Sag T-134/20: Rettens dom af 2. marts 2022 — Huhtamaki mod Kommissionen (Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende en statsstøtteundersøgelse – forhåndsafgørelser på skatteområdet – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelsen af en tredjemands forretningsmæssige interesser – undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – generel formodning for fortrolighed – manglende uafkræftelig karakter – begrundelsespligt)

26

2022/C 171/34

Sag T-669/20: Rettens dom af 2. marts 2022 — Pluscard Service mod EUIPO (PLUSCARD) [EU-varemærker – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærke PLUSCARD – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]

27

2022/C 171/35

Sag T-671/20: Rettens dom af 23. februar 2022 — OA mod EØSU (Personalesag – tjenestemænd – psykisk chikane – disciplinær forfølgning – disciplinær sanktion – skriftlig advarsel – ret til forsvar – åbenbart urigtigt skøn – ansvar)

28

2022/C 171/36

Sag T-715/20: Rettens dom af 2. marts 2022 — Degode mod EUIPO — Leo Pharma (Skinovea) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Skinovea – det ældre nationale ordmærke SKINOREN – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

28

2022/C 171/37

Sag T-1/21: Rettens dom af 2. marts 2022 — Fabryki Mebli Forte mod EUIPO — Bog Fran (Møbel) [EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gingiver et møbel – ugyldighedsgrund – manglende individuel karakter – artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – offentliggørelse af det tidligere design – artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 – afgørelse truffet efter Rettens annullation af en tidligere afgørelse – materiel retskraft]

29

2022/C 171/38

Sag T-86/21: Rettens dom af 2. marts 2022 — Distintiva Solutions mod EUIPO — Makeblock (Makeblock) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærket Makeblock – absolutte registreringshindringer – fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] – manglende beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001] – varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden, foreligger ikke – artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning 2017/1001]]

30

2022/C 171/39

Sag T-125/21: Rettens dom af 2. marts 2022 — Banco de Investimento Global mod EUIPO — Banco BIC Português (EUROBIC) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket EUROBIC – de ældre EU-figurmærker BiG, BANCO BiG og BiGlobal TRADE – de ældre nationale ordmærker BANCO BIG og BANCO BiG – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]

30

2022/C 171/40

Sag T-149/21: Rettens dom af 2. marts 2022 — UGA Nutraceuticals mod EUIPO — Vitae Health Innovation (VITADHA) [EU-varemærker – indsigelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – ordmærket VITADHA – det ældre spanske ordmærke VITANADH – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]

31

2022/C 171/41

Sag T-171/21: Rettens dom af 2. marts 2022 — Ubisoft Entertaiment mod EUIPO — Huawei Technologies (FOR HONOR) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket FOR HONOR – det ældre EU-ordmærke HONOR – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]

32

2022/C 171/42

Sag T-184/21: Rettens dom af 23. februar 2022 — Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik mod EUIPO — Schuju (Хозяин) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket Хозяин – det ældre internationale figurmærke хозяюшка – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

32

2022/C 171/43

Sag T-185/21: Rettens dom af 23. februar 2022 — Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik mod EUIPO — Schuju (Хозяйка) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket Хозяйка – det ældre nationale figurmærke хозяюшка – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning(EU) 2017/1001]

33

2022/C 171/44

Sag T-192/21: Rettens dom af 2. marts 2022 — Laboratorios Ern mod EUIPO — Beta Sports (META) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket META – det ældre nationale ordmærke METALGIAL – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

34

2022/C 171/45

Sag T-198/21: Rettens dom af 23. februar 2022 — Ancor Group mod EUIPO — Cody’s Drinks International (CODE X) [EU-varemærker – indsigelsessag – EU-ordmærket CODE-X – det ældre nationale ord- og figurmærke Cody’s – det ældre internationale figurmærke Cody’s – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

34

2022/C 171/46

Sag T-209/21: Rettens dom af 23. februar 2022 — Ignacio Carrasco mod EUIPO — Santos Carrasco Manzano (La Hoja del Carrasco) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærket La Hoja del Carrasco – det ældre nationale figurmærke CARRASCO, Guijuelo – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] – de omtvistede varemærkers dominerende og særprægede bestanddele]

35

2022/C 171/47

Sag T-161/15: Rettens kendelse af 22. februar 2022 — Brinkmann (Steel Trading) m.fl. mod Kommissionen og ECB (Erstatningssøgsmål – økonomisk og monetær politik – støtteprogram for stabilitet i Cypern – aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme – Rettens kompetence – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – ligebehandlingsprincippet – proportionalitetsprincippet – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

36

2022/C 171/48

Sag T-295/21: Rettens kendelse af 15. februar 2022 — eSlovensko mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – finansielle bestemmelser – Unionens program til fremme af en sikrere brug af internettet – tilsidesættelse af formkrav – afvisning)

36

2022/C 171/49

Sag T-304/21: Rettens kendelse af 15. februar 2022 — eSlovensko Bratislava mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – finansielle bestemmelser – EU-program til fremme af mere sikker anvendelse af Internettet – identifikation af sagsøgte – afvisning)

37

2022/C 171/50

Sag T-425/21: Rettens kendelse af 15. februar 2022 — eSlovensko Bratislava mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – finansielle bestemmelser – EU-program til fremme af en sikrere brug af internettet – tilsidesættelse af formkrav – afvisning)

37

2022/C 171/51

Sag T-442/21: Rettens kendelse af 24. februar 2022 — Thomas og Julien mod Rådet (Annullationssøgsmål – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Euratom på den ene side og Det Forenede Kongerige på den anden side – Rådets afgørelse om indgåelse af handels- og samarbejdsaftalen – ikke individuelt berørt – regelfastsættende retsakt – afvisning)

38

2022/C 171/52

Sag T-503/21: Rettens kendelse af 14. februar 2022 — Lagardère, unité médico-sociale mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – forordning (EU) 2021/953 – EU’s digitale covid-19-certifikat – fri bevægelighed for personer – restriktioner – forkert angivelse af sagsøgte – afvisning)

39

2022/C 171/53

Sag T-603/21 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 23. februar 2022 — WO mod Den Europæiske Anklagemyndighed (Særlige rettergangsformer – regler for institutionerne – forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed – forordning (EU) 2017/1939 – udpegelse af de europæiske delegerede anklagere ved Den Europæiske Anklagemyndighed – udpegelse af en af de kandidater, der er indstillet af Litauen – anmodning om udsættelse af gennemførelsen – tilsidesættelse af formkrav – afvisning)

39

2022/C 171/54

Sag T-635/21: Rettens kendelse af 21. februar 2022 — Carlings mod EUIPO — Margarete Steiff (STUHF) (EU-varemærker – indsigelsessag – tilbagetagelse af indsigelsen – ufornødent at træffe afgørelse)

40

2022/C 171/55

Sag T-46/22 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 3. marts 2022 — Esedra mod Parlamentet (Særlige rettergangsformer – offentlige tjenesteydelseskontrakter – børnepasningsordning – anmodning om foreløbige forholdsregler – ingen uopsættelighed)

40

2022/C 171/56

Sag T-72/22: Sag anlagt den 4. februar 2022 — Interneto žiniasklaidos asociacija m.fl. mod Kommissionen

41

2022/C 171/57

Sag T-115/22: Sag anlagt den 2. marts 2022 — Belshyna mod Rådet

42

2022/C 171/58

Sag T-116/22: Sag anlagt den 3. marts 2022 — Belavia mod Rådet

42

2022/C 171/59

Sag T-126/22: Sag anlagt den 7. marts 2022 — Coinbase mod EUIPO — Coinbase Global (coinbase)

43

2022/C 171/60

Sag T-129/22: Sag anlagt den 7. marts 2022 — Simba Toys mod EUIPO — Master Gift Import (BIMBA TOYS)

44

2022/C 171/61

Sag T-130/22: Sag anlagt den 7. marts 2022 — Biologische Heilmittel Heel mod EUIPO — Esi (TRAUMGEL)

44

2022/C 171/62

Sag T-133/22: Sag anlagt den 10. marts 2022 — Katjes Fassin mod EUIPO (THE FUTURE IS PLANT-BASED)

45

2022/C 171/63

Sag T-695/20: Rettens kendelse af 23. februar 2022 — OG mod EIB

46

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2022/C 171/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 165 af 19.4.2022

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 158 af 11.4.2022

EUT C 148 af 4.4.2022

EUT C 138 af 28.3.2022

EUT C 128 af 21.3.2022

EUT C 119 af 14.3.2022

EUT C 109 af 7.3.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/2

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Freistaat Bayern m.fl.

(Forenede sager C-167/19 P og C-171/19 P) (1)

(Appel - statsstøtte - støtte til den tyske mejerisektor - finansiering af mælkekvalitetskontroller - artikel 108, stk. 2, TEUF - afgørelse om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure - forordning (EF) nr. 659/1999 - artikel 6, stk. 1 - Europa-Kommissionens forpligtelse til i denne afgørelse at sammenfatte de relevante faktiske og retlige spørgsmål - rækkevidde - de interesserede parters ret til at blive inddraget i den administrative procedure - tilsidesættelse af et væsentligt formkrav - konsekvenser for lovligheden af den endelige afgørelse)

(2022/C 171/02)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann, P. Němečková og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Freistaat Bayern (Tyskland) (ved Rechtsanwälte U. Soltész og H. Weiß,) (C-167/19 P), Interessengemeinschaft privater Milchverarbeiter Bayerns eV, Genossenschaftsverband Bayern eV, og Verband der Bayerischen Privaten Milchwirtschaft eV (ved Rechtsanwälte C. Bittner og N. Langhans,) (C-171/19 P)

Konklusion

1)

Appellerne forkastes.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 131 af 8.4.2019.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-213/19) (1)

(Traktatbrud - artikel 4, stk. 3, TEU - artikel 310, stk. 6, TEUF og artikel 325 TEUF - egne indtægter - told - merværdiafgift (moms) - beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - bekæmpelse af svig - effektivitetsprincippet - medlemsstaternes forpligtelse til at stille egne indtægter til rådighed for Europa-Kommissionen - medlemsstaternes finansielle ansvar i tilfælde af tab af egne indtægter - indførsel af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina - omfattende og systematisk svig - organiseret kriminalitet - svigtende importører - toldværdi - for lav værdiansættelse - afgiftsgrundlag for moms - manglende systematisk toldkontrol baseret på risikoanalyse og foretaget forud for frigivelsen af de berørte varer - manglende systematisk sikkerhedsstillelse - metode anvendt til skønsmæssigt at fastsætte tabet af traditionelle egne indtægter vedrørende indførsler med betydelig risiko for undervurdering - statistisk metode baseret på gennemsnitspriser fastsat på EU-plan - lovlighed)

(2022/C 171/03)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved F. Shibli, S. Brandon, Z. Lavery og S. McCrory, derefter ved F. Shibli og S. McCrory, som befuldmægtigede, bistået af J. Eadie, QC, og I. Rogers, QC, og barristers S. Pritchard, T. Sebastian og R. Hill)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Belgien (ved J.-C. Halleux, P. Cottin og S. Baeyens, som befuldmægtigede), Republikken Estland (ved N. Grünberg, som befuldmægtiget), Den Hellenske Republik (ved M. Tassopoulou, som befuldmægtiget), Republikken Letland (først ved K. Pommere, V. Soņeca og I. Kucina, derefter ved K. Pommere, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved P. Barros da Costa, S. Jaulino, L. Inez Fernandes og P. Rocha, som befuldmægtigede) og Den Slovakiske Republik (ved B. Ricziová, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 8 i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, artikel 2 og 8 i Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, artikel 2, 6, 9, 10, 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav, som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804 af 17. maj 2016, artikel 2, 6, 9, 10, 11 og 17 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, samt artikel 105, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen og artikel 220, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, som følge af dets tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til artikel 325 TEUF, artikel 46 i forordning nr. 952/2013, artikel 13 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005, artikel 248, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3254/1994 af 19. december 1994, artikel 244 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i forordning nr. 952/2013, samt artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 85-87 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009, idet det ikke har bogført de korrekte toldbeløb og ikke har overdraget det korrekte beløb for traditionelle egne indtægter for så vidt angår visse indførsler af tekstilvarer og fodtøj med oprindelse i Kina.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, idet det ikke har givet Europa-Kommissionen alle de oplysninger, der var nødvendige for at fastlægge tabet af traditionelle egne indtægter, og idet det ikke som krævet fremlagde begrundelserne for de afgørelser, der førte til eftergivelse af den fastlagte toldskyld.

2)

I øvrigt frifindes Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

3)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler fire femtedele af de omkostninger, som Kommissionen har afholdt, og bærer sine egne omkostninger.

4)

Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

5)

Kongeriget Belgien, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Republikken Letland, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 164 af 13.5.2019.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/4

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2022 — WV mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

(Sag C-162/20 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 60, stk. 1 - ubeføjet udeblivelse - rækkevidde - fradrag i den årlige ferie - løntilbageholdelse - tjenestemand, der ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler ham i henhold til vedtægtens artikel 21 og 55)

(2022/C 171/04)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: WV (ved avocat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Marquardt og R. Spáč, som befuldmægtigede, bistået af abogado M. Troncoso Ferrer og avocat F.-M. Hislaire)

Konklusion

1)

Kendelsen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 29. januar 2020, WV mod EU-Udenrigstjenesten (T-471/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:26), ophæves.

2)

Afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) den 27. november 2017 om løntilbageholdelse svarende til 72 kalenderdage og EU-Udenrigstjenestens afgørelse af 2. maj 2018 om afslag på appellantens klage, der blev indgivet den 3. januar 2018, annulleres.

3)

EU-Udenrigstjenesten tilbagebetaler de beløb til appellanten, som uberettiget blev fratrukket i hendes vederlag, svarende til 71,5 dage. Disse beløb forhøjes med renter på 5 % p.a. fra den dato, hvor disse beløb blev fratrukket.

4)

EU-Udenrigstjenesten bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som WV har afholdt såvel i første instans som i forbindelse med nærværende appelsag.

(1)  EUT C 320 af 28.9.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/5

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2022 — WV mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

(Sag C-171/20 P) (1)

(Appel - personalesag - ansøgning om bistand - ansøgning om erstatning - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 24, stk. 1 og 2 - artikel 90, stk. 1 og 2 - fornyet prøvelse af en endelig forvaltningsakt)

(2022/C 171/05)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: WV (avocat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Marquardt og R. Spáč, som befuldmægtigede, bistået af abogado M. Troncoso Ferrer og avocat F.-M. Hislaire)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

WV betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 320 af 28.9.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/5

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2022 — WV mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

(Sag C-172/20 P) (1)

(Appel - personalesag - ansøgning om bistand - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 90, stk. 1 og 2 - dagen for ansøgningens forelæggelse - stiltiende afgørelse om afslag på ansøgningen - klage - indbringelse - frist - undskyldelig fejl)

(2022/C 171/06)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: WV (ved advokat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Marquardt og R. Spáč, som befuldmægtigede, bistået af abogado M. Troncoso Ferrer og avocat F.-M. Hislaire)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

WV betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 320 af 28.9.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2022 — »Grossmania« Mezőgazdasági Termelő és Szolgáltató Kft mod Vas Megyei Kormányhivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Győri Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-177/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - EU-retlige principper - forrang - direkte virkning - loyalt samarbejde - artikel 4, stk. 3, TEU - artikel 63 TEUF - en medlemsstats forpligtelser, der følger af en dom afsagt i en præjudiciel sag - Domstolens fortolkning af en EU-retlig regel i en dom afsagt i en præjudiciel sag - forpligtelse til at sikre den fulde virkning af EU-retten - en national rets forpligtelse til at undlade at anvende en national lovgivning, der er i strid med EU-retten som fortolket af Domstolen - forpligtelse til at sikre EU-rettens fulde virkning - administrativ afgørelse, der er blevet endelig, idet den ikke er blevet indbragt for en domstol - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - medlemsstatens ansvar)

(2022/C 171/07)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Győri Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Grossmania« Mezőgazdasági Termelő és Szolgáltató Kft

Sagsøgt: Vas Megyei Kormányhivatal

Konklusion

EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 267 TEUF, skal fortolkes således, at en national ret, for hvilken der er anlagt sag til prøvelse af en afgørelse om afslag på en anmodning om genindførelse af brugsrettigheder, som uden videre er bortfaldet, og som er slettet fra ejendomsregistret i henhold til en national lovgivning, der er uforenelig med artikel 63 TEUF, som fortolket af Domstolen i en dom afsagt i en præjudiciel sag, er forpligtet til

—

at undlade at anvende denne lovgivning, og

—

medmindre der foreligger objektive og legitime hindringer, bl.a. af juridisk karakter, at pålægge den kompetente administrative myndighed at genindføre brugsrettighederne, selv om sletningen af disse rettigheder ikke er blevet anfægtet ved domstolene inden for de i loven fastsatte frister og følgelig er blevet endelig i overensstemmelse med national ret.

(1)  EUT C 279 af 24.8.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2022 — NE mod Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Steiermark — Østrig)

(Sag C-205/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - udstationering af arbejdstagere - direktiv 2014/67/EU - artikel 20 - sanktioner - proportionalitet - direkte virkning - princippet om EU-rettens forrang)

(2022/C 171/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesverwaltungsgericht Steiermark

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NE

Sagsøgt: Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld

Procesdeltager: Finanzpolizei Team 91

Konklusion

1)

Artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), har, for så vidt som det heri kræves, at de i bestemmelsen fastsatte sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, direkte virkning og kan således påberåbes af borgerne ved de nationale retsinstanser over for en medlemsstat, der ikke har gennemført denne bestemmelse korrekt.

2)

Princippet om EU-rettens forrang skal fortolkes således, at det pålægger de nationale myndigheder en forpligtelse til at undlade at anvende en national lovgivning, hvoraf en del er i strid med det krav om, at sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, der er fastsat i artikel 20 i direktiv 2014/67, i det omfang, det er nødvendigt for at gøre det muligt at pålægge forholdsmæssige sanktioner.

(1)  EUT C 348 af 19.10.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/7

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2022 — VI mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Appeal Tribunal (Northern Ireland) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-247/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område - artikel 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 16 - barn, der er statsborger i en medlemsstat og opholder sig i en anden medlemsstat - afledt opholdsret for den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over dette barn - krav om en sygeforsikring, der dækker samtlige risici - barn med ret til tidsubegrænset ophold for en del af de omhandlede perioder)

(2022/C 171/09)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Appeal Tribunal (Northern Ireland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VI

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Konklusion

1)

Artikel 21 TEUF og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at hverken et barn, som er unionsborger, og som har opnået ret til tidsubegrænset ophold, eller den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, skal være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, som omhandlet i dette direktivs artikel 7, stk. 1, litra b), for at bevare deres opholdsret i værtsmedlemsstaten.

2)

Artikel 21 TEUF og artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at hvad angår perioder forud for, at et barn, som er unionsborger, har opnået ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, skal både dette barn, når der gøres krav på opholdsret for barnet på grundlag af nævnte artikel 7, stk. 1, litra b), og den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, som omhandlet i dette direktiv.

(1)  EUT C 313 af 21.9.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-275/20) (1)

(Annullationssøgsmål - afgørelse (EU) 2020/470 - forlængelse af rettighedsperioden for audiovisuelle samproduktioner som fastsat i artikel 5 i protokollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side - proceduremæssigt retsgrundlag - artikel 218, stk. 7, TEUF - gældende procedure og afstemningsregel)

(2022/C 171/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, M. Afonso og D. Schaffrin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Plaza García og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (ved J.L. Carré, T. Stehelin, E. de Moustier og A. Daniel, som befuldmægtigede) og Kongeriget Nederlandene (ved M.K. Bulterman, C. Schillemans og J. Langer, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (EU) 2020/470 af 25. marts 2020 om forlængelse af rettighedsperioden for audiovisuelle samproduktioner som fastsat i artikel 5 i protokollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side annulleres.

2)

Virkningerne af afgørelse 2020/470 opretholdes, indtil der er taget skridt til at afhjælpe de konstaterede annullationsgrunde.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

4)

Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 279 af 24.8.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/9

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2022 — NB og AB mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-349/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles asyl- og indvandringspolitik - standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse - direktiv 2004/83/EF - artikel 12 - udelukkelse fra anerkendelse som flygtning - statsløs person af palæstinensisk oprindelse, der er registreret hos De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur (for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) (UNRWA) - betingelser for uden videre at have ret til at blive omfattet af direktiv 2004/83/EF - bortfald af UNRWA’s beskyttelse eller bistand)

(2022/C 171/11)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Immigration and Asylum Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: NB og AB

Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department

procesdeltager: United Nations High Commissioner for Refugees (UK)

Konklusion

1)

Artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at der med henblik på at afgøre, om beskyttelsen eller bistanden fra De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur (for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) (UNRWA) er bortfaldet, således at en person uden videre kan gøre krav på »flygtningestatus« som omhandlet i denne bestemmelse, inden for rammerne af en individuel vurdering skal tages hensyn til de relevante omstændigheder, som de foreligger ikke blot på tidspunktet for denne persons udrejse af UNRWA’s operationsområde, men tillige på det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder behandler en ansøgning om tildeling af flygtningestatus, eller de pågældende retsinstanser træffer afgørelse i et søgsmål anlagt til prøvelse af et afslag på tildeling af flygtningestatus.

2)

Artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83 skal fortolkes således, at det — inden for rammerne af analysen med henblik på at afgøre, om beskyttelsen eller bistanden fra De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur (for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) (UNRWA) er bortfaldet, således at en person uden videre kan gøre krav på »flygtningestatus« som omhandlet i denne bestemmelse, når den pågældende godtgør, at vedkommende er blevet tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde af grunde, der ligger uden for vedkommendes kontrol, og som ikke er udtryk for vedkommendes vilje — tilkommer medlemsstaten, såfremt denne finder, at den pågældende nu er i stand til at vende tilbage til dette område og opnå denne beskyttelse eller bistand dér, at godtgøre, at dette er tilfældet.

3)

Artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83 skal fortolkes således, at det med henblik på at afgøre, om beskyttelsen eller bistanden fra De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur (for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) (UNRWA) er bortfaldet som omhandlet i denne bestemmelse, således at en person, der har ansøgt om international beskyttelse, er blevet tvunget til at forlade dette organs operationsområde, ikke er nødvendigt at godtgøre, at UNRWA eller den stat, på hvis område dette organ opererer, bevidst har påført personen overlast eller frataget denne bistand ved handling eller undladelse. Med henblik på denne bestemmelse er det tilstrækkeligt at godtgøre, at UNRWA’s bistand eller beskyttelse af en eller anden grund faktisk er bortfaldet, således at dette organ af objektive grunde eller af grunde, der er knyttet til den nævnte persons individuelle situation, ikke længere er i stand til at sikre denne de levevilkår, der er i overensstemmelse med den opgave, som det er pålagt.

4)

Artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83, sammenholdt med Genèvekonventionens artikel 1, afsnit D, skal fortolkes således, at der inden for rammerne af bedømmelsen af de opstillede betingelser for at efterprøve, om beskyttelsen eller bistanden fra De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur (for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) (UNRWA) er bortfaldet, således at en person uden videre kan gøre krav på »flygtningestatus« som omhandlet i denne bestemmelse i direktiv 2004/83, skal tages hensyn til bistand, som ydes denne person af aktører i civilsamfundet, såsom NGO’er, på betingelse af, at UNRWA indgår i et stabilt formelt samarbejdsforhold med disse, inden for rammerne af hvilket sidstnævnte bistår UNRWA i forbindelse med opfyldelsen af dets mandat.

(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2022 — UN mod Subdelegación del Gobierno en Pontevedra (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso Administrativo no 1 de Pontevedra — Spanien)

(Sag C-409/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - direktiv 2008/115/EF - fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1 - national lovgivning, hvorefter der i tilfælde af ulovligt ophold pålægges en bøde ledsaget af en forpligtelse til at forlade statens område - mulighed for at lovliggøre opholdet inden for en fastsat frist - artikel 7, stk. 1 og 2 - frist for frivillig udrejse)

(2022/C 171/12)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado Contencioso Administrativo no 1 de Pontevedra

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UN

Sagsøgt: Subdelegación del Gobierno en Pontevedra

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, navnlig artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, stk. 4, og artikel 7, stk. 1 og 2, heri, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter en tredjelandsstatsborgers ulovlige ophold på denne medlemsstats område, uden at der foreligger skærpende omstændigheder, i første omgang sanktioneres med en bøde ledsaget af en forpligtelse til at forlade medlemsstatens område inden for en fastsat frist, medmindre tredjelandsstatsborgerens ophold er blevet lovliggjort inden udløbet af denne frist, og i anden omgang, såfremt den pågældendes ophold ikke er blevet lovliggjort, med en afgørelse med obligatorisk påbud om udsendelse af vedkommende, for så vidt som den nævnte frist fastsættes i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i direktivets artikel 7, stk. 1 og 2.

(1)  EUT C 53 af 15.2.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/11

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2022 — Acacia Srl mod Bayerische Motoren Werke AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-421/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - intellektuelle ejendomsrettigheder - EF-design - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 82, stk. 5 - søgsmål anlagt ved retterne i den medlemsstat, på hvis område krænkelsen er begået, eller hvor der er risiko for krænkelse - krænkelsessøgsmålets afledte krav - lovvalg - artikel 88, stk. 2 - artikel 89, stk. 1, litra d) - forordning (EF) nr. 864/2007 - om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) - artikel 8, stk. 2 - det land, hvor krænkelsen af en intellektuel ejendomsret fandt sted)

(2022/C 171/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Acacia Srl

Sagsøgt: Bayerische Motoren Werke AG

Konklusion

Artikel 88, stk. 2, og artikel 89, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design samt artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) skal fortolkes således, at de EF-designdomstole, der behandler et krænkelsessøgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 82, stk. 5, i forordning nr. 6/2002 vedrørende krænkelser, der er begået, eller som der er risiko for vil blive begået, på en enkelt medlemsstats område, skal tage stilling til de i denne sag fremsatte afledte krav om skadeserstatning og renter, om fremlæggelse af oplysninger, dokumenter og regnskaber samt om overgivelse af de varer, der er berørt af krænkelsen, med henblik på deres destruktion, på grundlag af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de handlinger, der angiveligt har krænket det påberåbte EF-design, er blevet begået eller risikerer at blive begået, hvilket — i et tilfælde, hvor et søgsmål er anlagt i henhold til nævnte forordnings artikel 82, stk. 5 — er sammenfaldende med lovgivningen i den medlemsstat, hvor disse domstole er beliggende.

(1)  EUT C 433 af 14.12.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 10. marts 2022 — ZK, i egenskab af JM’s efterfølger, kurator i konkursboet efter BMA Nederland BV mod BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Midden-Nederland — Nederlandene)

(Sag C-498/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde på det civilretlige område - forordning (EU) nr. 1215/2012 - artikel 7, nr. 2) - retternes kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt - krav, som en kurator fremsætter mod tredjemand i kreditorernes interesse - det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået - artikel 8, nr. 2) - andre krav mod den pågældende som tredjemand, der fremsættes af en person, som varetager kollektive interesser - forordning (EF) nr. 864/2007 - anvendelsesområde - almindelig regel)

(2022/C 171/14)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Midden-Nederland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ZK, i egenskab af JM’s efterfølger, kurator i konkursboet efter BMA Nederland BV

Sagsøgt: BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG

Procesdeltager: Stichting Belangbehartiging Crediteuren BMA Nederland

Konklusion

1)

Artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at retten på det sted, hvor et selskab, hvis gældsposter er blevet uinddrivelige, fordi dette selskabs moder-moderselskab har tilsidesat sin pligt til at udvise omhu over for selskabets kreditorer, har kompetence til at påkende et kollektivt erstatningssøgsmål vedrørende erstatning uden for kontrakt, som kurator i konkursboet efter dette selskab inden for rammerne af sin lovbestemte forpligtelse til at afvikle boet har anlagt på vegne af samtlige kreditorer, men ikke i deres navne.

2)

Svaret på det første præjudicielle spørgsmål er ikke anderledes, hvis der tages hensyn til den omstændighed, at i hovedsagen handler en stiftelse for at forsvare kreditorernes kollektive interesser, og at kreditorernes individuelle omstændigheder ikke tages i betragtning i det med henblik herpå anlagte søgsmål.

3)

Artikel 8, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at såfremt den ret, som behandler den oprindelige sag, tilbagekalder sin afgørelse om at erklære sig kompetent til at påkende denne sag, mister den ligeledes helt sin kompetence til at påkende de krav, der fremsættes mod den pågældende som tredjemand.

4)

Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) skal fortolkes således, at den lov, der finder anvendelse på en forpligtelse til at yde erstatning på grundlag af den pligt til at udvise omhu, som moder-moderselskabet til et selskab, som er blevet erklæret konkurs, er underlagt, principielt er lovgivningen i det land, hvor sidstnævnte selskab har hjemsted, selv om den omstændighed, at der mellem disse to selskaber allerede foreligger en finansieringsaftale, som indeholder en værnetingsklausul, er en omstændighed, som kan godtgøre, at der er en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land som omhandlet i denne artikels stk. 3.

(1)  EUT C 443 af 21.12.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/12

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2022 — sag mod K (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Hannover — Tyskland)

(Sag C-519/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - indvandringspolitik - direktiv 2008/115/EF - frihedsberøvelse med henblik på udsendelse - artikel 16, stk. 1 - direkte virkning - særlig facilitet for frihedsberøvede - begreb - frihedsberøvelse i et fængsel - betingelser - artikel 18 - akut situation - begreb - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - effektiv domstolsprøvelse)

(2022/C 171/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Hannover

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K

Procesdeltager: Landkreis Gifhorn

Konklusion

1)

Artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold skal fortolkes således, at en særlig afdeling af et fængsel, der har sin egen direktør, men som dels er underlagt dette fængsels ledelse og underordnet den minister, som har myndighed over fængselsvæsnet, dels benyttes til frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere med henblik på udsendelse, i specifikke bygninger, der har egne faciliteter, og som er isoleret fra andre bygninger i denne afdeling, hvori strafdømte personer er fængslet, kan anses for en »særlig facilitet for frihedsberøvede« som omhandlet i denne bestemmelse, for så vidt som det, henset til forholdene for disse tredjelandsstatsborgere under frihedsberøvelsen, i videst muligt omfang undgås, at denne frihedsberøvelse ligner indespærring i et fængselsmiljø, og for så vidt som disse forhold udformes på en sådan måde, at de rettigheder, der er garanteret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og rettighederne fastsat i dette direktivs artikel 16, stk. 2-5, og artikel 17 overholdes.

2)

Artikel 18 i direktiv 2008/115, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at den nationale ret, der inden for rammerne af sine kompetencer skal træffe afgørelse om at anordne frihedsberøvelse i et fængsel af en tredjelandsstatsborger med henblik på dennes udsendelse eller om forlængelse heraf, skal kunne efterprøve, om de betingelser, som artikel 18 opstiller for en medlemsstats mulighed for at fastsætte, at denne tredjelandsstatsborger skal frihedsberøves i et fængsel, er overholdt.

3)

Artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/115, sammenholdt med princippet om EU-rettens forrang, skal fortolkes således, at en national ret skal undlade at anvende en medlemsstats lovgivning, der midlertidigt tillader, at tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold med henblik på udsendelse frihedsberøves i fængsler, hvor de er adskilt fra almindelige indsatte, når betingelserne i dette direktivs artikel 18, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, andet punktum, for at en sådan lovgivning er forenelig med EU-retten, ikke eller ikke længere er opfyldt.

(1)  EUT C 19 af 18.1.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/13

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. marts 2022 — Sag anlagt af A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-634/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - direktiv 2005/36/EF - anvendelsesområde - betingelser for at opnå ret til selvstændigt virke som læge i værtsmedlemsstaten - eksamensbevis, der er udstedt i oprindelsesmedlemsstaten - begrænsning af retten til at udøve virksomhed som læge til en periode på tre år - en autoriseret læges tilsyn og samtidig gennemførelse af en treårig særlig uddannelse i almen medicin - artikel 45 TEUF og 49 TEUF)

(2022/C 171/16)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Procesdeltager: Sosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto

Konklusion

Artikel 45 TEUF og 49 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten på grundlag af de nationale retsforskrifter bevilger en person ret til at udøve virksomhed som læge i en periode, der er begrænset til tre år, og på de to betingelser, at denne person dels kun må virke under ledelse og tilsyn af en autoriseret læge, dels i denne periode skal gennemføre en treårig særlig uddannelse i almen medicin for at opnå ret til selvstændigt virke som læge i værtsmedlemsstaten, henset til, at den pågældende, som i oprindelsesmedlemsstaten har aflagt en grundeksamen i medicin, er indehaver af et uddannelsesbevis, der for så vidt angår Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er omhandlet i punkt 5.1.1 i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013, men ikke af det deri omhandlede certifikat for et praktikophold på ét år, som i oprindelsesmedlemsstaten er en supplerende betingelse for erhvervsmæssig kvalifikation.

(1)  EUT C 44 af 8.2.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/14

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-60/21) (1)

(Traktatbrud - artikel 45 TEUF - artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - arbejdskraftens frie bevægelighed - direkte beskatning - indkomstskat - fradrag - forsørgelsesydelser - ligebehandling - forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende skattepligtige)

(2022/C 171/17)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og V. Uher, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (C. Pochet, P. Cottin og S. Baeyens, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF og artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det ikke giver fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i Belgien og dér modtager mindst 75 % af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat på grund af deres lave skattepligtige indkomst i denne medlemsstat.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 98 af 22.3.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/14

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. marts 2022 — Maxxus Group GmbH & Co. KG mod Globus Holding GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Saarbrücken — Tyskland)

(Sag C-183/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - varemærker - direktiv (EU) 2015/2436 - artikel 19 - reel brug af et varemærke - bevisbyrde - begæring om fortabelse på grund af manglende brug - national processuel regel, der forpligter sagsøgeren til at gennemføre en undersøgelse på markedet med hensyn til brugen af varemærket)

(2022/C 171/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Saarbrücken

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maxxus Group GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Globus Holding GmbH & Co. KG

Konklusion

Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en processuel regel i en medlemsstat, der i en sag med påstand om fortabelse på grund af manglende brug af et varemærke pålægger sagsøgeren at foretage en undersøgelse på markedet af indehaveren af det pågældende varemærkes eventuelle brug heraf og i denne forbindelse i videst muligt omfang at fremsætte velfunderede bemærkninger til støtte for sin påstand.

(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 2 de Fuengirola (Spanien) den 24. december 2021 — NM mod Club La Costa (UK) PLC, filial i Spanien, CLC Resort Management LTD, Midmark 2 LTD, CLC Resort Development LTD og European Resorts & Hotels, S. L.

(Sag C-821/21)

(2022/C 171/19)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 2 de Fuengirola

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NM

Sagsøgt: Club La Costa (UK) PLC, filial i Spanien, CLC Resort Management LTD, Midmark 2 LTD, CLC Resort Development LTD og European Resorts & Hotels, S. L.

Præjudicielle spørgsmål

Under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) af 12. december 2012:

 

For det første. Er det i forbindelse med forbrugeraftaler, som artikel 18, stk. 1, i Bruxelles I-forordningen finder anvendelse på, foreneligt med denne forordning at fortolke udtrykket »medkontrahent«, der anvendes i denne bestemmelse, således, at det kun omfatter den person, der har underskrevet aftalen, således at det ikke kan omfatte andre fysiske eller juridiske personer end dem, der faktisk har underskrevet aftalen?

 

For det andet. Hvis udtrykket »medkontrahent« fortolkes som kun omfattende den person, der faktisk har underskrevet aftalen, og der er tale om tilfælde, hvor både forbrugeren og »medkontrahenten« har bopæl uden for Spanien, er en fortolkning, hvorefter de spanske domstoles internationale kompetence ikke kan fastlægges ved den omstændighed, at den koncern, som »medkontrahenten« tilhører, omfatter selskaber med hjemsted i Spanien, der ikke har deltaget i undertegnelsen af aftalen, eller som har underskrevet andre aftaler end den, der påstås ugyldig, da i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i Bruxelles I-forordningen?

 

For det tredje. I tilfælde af, at »medkontrahenten«, der er nævnt i artikel 18, stk. 1, i Bruxelles I-forordningen, beviser, at vedkommende har bopæl i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 63, stk. 2, er det da i overensstemmelse med denne bestemmelse at anlægge en fortolkning, hvorefter den således fastsatte bopæl begrænser den valgmulighed, der kan udnyttes efter artikel 18, stk. 1? Og er det endvidere i overensstemmelse med denne bestemmelse at anlægge en fortolkning, hvorefter den ikke blot opstiller en »faktisk formodning«, eller at denne formodning afkræftes, hvis »medkontrahenten« udøver virksomhed uden for sin bopæls jurisdiktion, eller at det påhviler »medkontrahenten« at bevise, at der er sammenfald mellem dennes bopæl som fastsat i henhold til denne bestemmelse og det sted, hvor denne udøver sin virksomhed?

Under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (2) af 17. juni 2008:

 

For det fjerde. For så vidt angår forbrugeraftaler, som Rom I-forordningen finder anvendelse på, er det i overensstemmelse med artikel 3 i nævnte forordning at fortolke de klausuler, der fastlægger lovvalget, og som er indarbejdet i de »generelle betingelser« i den aftale, der er underskrevet af parterne, eller som er indeholdt i et særligt dokument, som aftalen udtrykkeligt henviser til, og med godtgørelse af, at det er udleveret til forbrugeren, som værende gyldige og anvendelige?

 

For det femte. Hvad angår forbrugeraftaler, som Rom I-forordningen finder anvendelse på, er det i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i nævnte forordning at anlægge en fortolkning, hvorefter bestemmelsen kan påberåbes både af forbrugeren og af medkontrahenten?

 

For det sjette. For så vidt angår forbrugeraftaler, som Rom I-forordningen finder anvendelse på, er det i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i nævnte forordning at fortolke bestemmelsen således, at såfremt kravene i bestemmelsen er opfyldt, vil den lov, der er angivet i denne forskrift, under alle omstændigheder have forrang over den, der er angivet i artikel 6, stk. 3, selv om sidstnævnte kunne være mere gunstig for forbrugeren i det konkrete tilfælde?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1-32).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17.6.2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT 2008, L 177, s. 6-16).

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Málaga (Spanien) den 17. januar 2022 — CAJASUR Banco S.A. mod JO og IM

(Sag C-35/22)

(2022/C 171/20)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

xx

Parter i hovedsagen

Appellant: CAJASUR Banco S.A.

Indstævnte: JO og IM

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det i strid med retten til adgang til effektive retsmidler og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder at kræve, at forbrugerne forud for anlæggelsen af en retssag skal fremføre et forudgående udenretsligt krav, for at ugyldigheden af et bestemt generelt kontraktvilkår på grund af urimelighed i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler kan medføre alle de kompensationsvirkninger (herunder vedrørende sagsomkostningerne), der er forbundet med ugyldigheden (1)?

2)

Er det i overensstemmelse med retten til fuld kompensation, EU-rettens effektivitet og med artikel 6, stk. 1, i ovennævnte direktiv at fastsætte et kriterium for pålæggelse af omkostninger (herunder sagsomkostninger), der afhænger af, om forbrugeren forudgående har fremsat et udenretsligt krav over for finansieringsinstituttet om ophævelse af det pågældende vilkår?

(1)  EFT 1993, L 95, s. 29.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 19. januar 2022 — Global, Companhia de Seguros SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-42/22)

(2022/C 171/21)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Global, Companhia de Seguros SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

A.

Skal sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a), og dermed nu momsdirektivets (1) artikel 135, stk. 1, litra a), fortolkes således, at begrebet »forsikrings- og genforsikringstransaktioner« med henblik på momsfritagelse omfatter tilknyttede eller supplerende aktiviteter såsom køb og salg af dele af beskadigede køretøjer?

B.

Skal sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra c), og dermed nu momsdirektivs artikel 136, litra a) (2), fortolkes således, at anskaffelse og salg af dele af beskadigede køretøjer anses for udelukkende at have været anvendt af en enhed, der er fritaget for moms, når disse varer ikke har givet ret til fradrag af moms?

C.

Er det i strid med princippet om afgiftsneutralitet, hvis forsikringsselskabers salg af dele af beskadigede køretøjer ikke er fritaget for moms, når der ikke har været ret til fradrag af moms?

(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT 1977, L 145, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/17

Sag anlagt den 2. februar 2022 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

(Sag C-69/22)

(2022/C 171/22)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Noll-Ehlers og M. Ioan, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rumænien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (1), idet Rumænien hverken har vedtaget et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening eller indgivet et sådant program til Europa-Kommissionen.

—

Rumænien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at der med direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer er fastsat emissionsreduktionstilsagn med hensyn til fem af de vigtigste luftforurenende stoffer fra 2020 til 2029 og for 2030 og frem. Med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene og medvirke til virkeliggørelsen af Unionens luftkvalitetsmålsætninger skal medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/2284 vedtage et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening.

I henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/2284 skulle Rumænien have indgivet det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening til Kommissionen senest den 1. april 2019, og de tiltag, som de rumænske myndigheder havde planlagt, burde have været gennemført før denne dato.

Kommissionen har derfor gjort gældende, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/2284, idet Rumænien hverken har vedtaget et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening eller indgivet et sådant program til Kommissionen før datoen for anlæggelse af denne sag.

(1)  EUT 2016, L 344, s. 1.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 4. februar 2022 — M.A. mod Valstybės sienos apsaugos tarnyba

(Sag C-72/22)

(2022/C 171/23)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Appellant: M.A.

Indstævnt: Valstybės sienos apsaugos tarnyba

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (1) af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (2) af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse, fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter, såsom de i denne sag anførte, som i tilfælde af en erklæring af militær undtagelsestilstand, undtagelsestilstand eller også en erklæring af en nødsituation som følge af en massetilstrømning af udlændinge, i princippet ikke gør det muligt for en udlænding, som er indrejst og fortsat opholder sig ulovligt på en medlemsstats område, at indgive en ansøgning om international beskyttelse?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 8, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU (3) af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse da fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter, som i tilfælde af en erklæring af militær undtagelsestilstand, undtagelsestilstand eller også en erklæring af en nødsituation som følge af en massetilstrømning af udlændinge bestemmer, at en asylansøger kan tilbageholdes, blot fordi den pågældende er indrejst på Republikken Litauens område ved ulovligt at krydse Republikken Litauens landegrænse?

(1)  EUT 2013, L 180, s. 60.

(2)  EUT 2011, L 337, s. 9.

(3)  EUT 2013, L 180, s. 96

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Markkinaoikeus (Finland) den 15. februar 2022 — Lännen MCE Oy mod Berky GmbH og Senwatec GmbH & Co. KG

(Sag C-104/22)

(2022/C 171/24)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Markkinaoikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lännen MCE Oy

Sagsøgte: Berky GmbH og Senwatec GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

Virksomhed A er etableret i medlemsstat X, hvor den har hjemsted, og har på et websted i en reklame eller som nøgleord benyttet et tegn, der er identisk med et EU-varemærke tilhørende virksomhed B.

1)

Kan det i en situation som den ovenstående lægges til grund, at reklamen er rettet til forbrugere eller forhandlere i medlemsstat Y, hvor virksomhed B har hjemsted, og har en EU-varemærkedomstol i medlemsstat Y kompetence til at behandle et søgsmål om krænkelse af et EU-varemærke som omhandlet i EU-varemærkeforordningens (1) artikel 125, stk. 5, hvis det geografiske leveringsområde for varerne i det mindste ikke er udtrykkeligt præciseret, eller hvis ingen specifik medlemsstat er udtrykkeligt undtaget fra leveringsområdet i den elektronisk offentliggjorte reklame eller på en annoncørs websted, som er forbundet hermed gennem et link? Kan der i denne henseende tages hensyn til arten af de varer, som reklamen vedrører, og det forhold, at markedsområdet for virksomhed A’s produkter som hævdet omfatter hele verden og dermed hele Den Europæiske Unions område, herunder medlemsstat Y’s område?

2)

Kan det lægges til grund, at den førnævnte reklame er rettet til forbrugere eller forhandlere i medlemsstat Y, hvis reklamen vises på et søgemaskinewebsted henhørende under medlemsstat Y’s nationale topdomæne?

3.

Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende: Hvilke øvrige omstændigheder skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om reklamen er rettet til forbrugere eller forhandlere i medlemsstat Y

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Markkinaoikeus (Finland) den 17. februar 2022 — Teva BV og Teva Finland Oy mod Merck Sharp & Dohme Corp.

(Sag C-119/22)

(2022/C 171/25)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Markkinaoikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Teva BV og Teva Finland Oy

Sagsøgt: Merck Sharp & Dohme Corp.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvilke kriterier skal anvendes for at afgøre, hvornår der ikke allerede er udstedt et supplerende beskyttelsescertifikat som omhandlet i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 (1) af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler?

2)

Skal det lægges til grund, at vurderingen af den betingelse, der er fastsat i artikel 3, litra c), i forordning nr. 469/2009, adskiller sig fra vurderingen af den betingelse, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, litra a), og i bekræftende fald på hvilken måde?

3)

Skal udtalelserne om fortolkningen af artikel 3, litra a), i forordning nr. 469/2009 i Domstolens domme C-121/17 (2) og C-650/17 (3) anses for at være relevante for vurderingen af betingelsen i artikel 3, litra c), i forordning nr. 469/2009, og i bekræftende fald på hvilken måde? I denne henseende henvises navnlig til det i de førnævnte domme anførte om artikel 3, litra a), i forordning nr. 469/2009 angående:

—

den væsentlige betydning af patentkrav og

—

vurderingen af sagen ud fra en fagmands synspunkt og i lyset af den kendte teknik ved indgivelsen af dette patent eller dets prioritetsdato.

4)

Har begreberne »kernen i den innovative aktivitet«, »den centrale nyskabelse« og/eller »genstanden for opfindelsen« i grundpatentet betydning for fortolkningen af artikel 3, litra c), i forordning nr. 469/2009, og, såfremt nogle af eller alle disse begreber har betydning, hvorledes skal disse begreber da forstås med henblik på fortolkningen af artikel 3, litra c), i forordning nr. 469/2009? Gør det i forbindelse med anvendelsen af de nævnte begreber en forskel, om der er tale om et produkt, der består af en enkelt aktiv ingrediens (et såkaldt »monoprodukt«), eller et produkt, der består af en kombination af aktive ingredienser (et såkaldt kombinationsprodukt), og i bekræftende fald i hvilken henseende? Hvorledes skal sidstnævnte spørgsmål vurderes i en sag, hvor grundpatentet på den ene side indeholder et patentkrav vedrørende et monoprodukt og på den anden side et patentkrav vedrørende et kombinationsprodukt, idet sidstnævnte patentkrav vedrører en kombination af aktive ingredienser, som består af monoproduktets aktive ingrediens og desuden af en eller flere aktive ingredienser på grundlag af den kendte teknik?

(1)  EUT 2009, L 152, s. 1.

(2)  Domstolens dom af 25.7.2018 (Teva UK Ltd m.fl. mod Gilead Sciences Inc., C-121/17, EU:C:2018:585).

(3)  Domstolens dom af 30.4.2020 (Royalty Pharma Collection Trust mod Deutsches Patent- og Markenamt, C-650/17, EU:C:2020:327).

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/20

Appel iværksat den 25. februar 2022 af Patrick Breyer til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 15. december 2021 i sag T-158/19, Breyer mod Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning

(Sag C-135/22 P)

(2022/C 171/26)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Patrick Breyer (ved Rechtsanwalt J. Breyer)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1.

Rettens dom af 15. december 2021 i sag T-158/19, Breyer mod REA, ophæves, og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forsknings (REA) afgørelse af 17. januar 2019 [ARES (2019) 266593] annulleres i sin helhed.

2.

REA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sammenfattet gør appellanten gældende, at han i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) har ret til fuld aktindsigt i dokumenterne vedrørende gennemførelsen af Horizon 2020-forskningsprojektet »iBorderCtrl: Intelligent Portable Control System«. Offentlighedens interesse i gennemsigtighed for så vidt angår den offentligt finansierede udvikling af AI-systemer, der er beregnet til at blive anvendt af myndigheder, som har kompetence til at foretage grænsekontrol, som løgnedetektorer eller til at vurdere risici, der udgår fra indrejsende, vejer tungere end private forretningsmæssige interesser.

Den offentlige interesse i aktindsigt i oplysninger begynder på grund af de etiske, samfundsmæssige og menneskeretlige konsekvenser ved den pågældende højrisikoteknologi allerede ved forskningsfasens begyndelse og kan ikke legitimt udskydes til fasen efter forskningsprojektets afslutning.

Den ordning, der er fastsat i forordning nr. 1290/2013 (2) og i Grant Agreement til udbredelse af resultaterne, kan ikke tilfredsstille den videnskabelige interesse, mediernes interesse og interessen for offentligheden generelt i projektet.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11.12.2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)« og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT 2013, L 347, s. 81).

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/21

Appel iværksat den 25. februar 2022 af Debregeas et associés Pharma (D&A Pharma) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 22. december 2021 i sag T-381/21, Debrégeas & Associés Pharma mod EMA

(Sag C-136/22 P)

(2022/C 171/27)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Debrégeas et associés Pharma (D&A Pharma) (ved avocat N. Viguié og avocate D. Krzisch)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 22. december 2021 i sag T-381/21, Debrégeas & Associés Pharma mod EMA, ophæves.

—

Følgelig hjemvises sagen til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at EMA fremsætter bemærkninger vedrørende realiteten, og Retten træffer afgørelse vedrørende realiteten.

—

Såfremt Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, og bestemmer, at sagen ikke skal hjemvises til Retten, gives appellanten medhold i sine påstande i sagen i første instans, og

—

den afgørelse, hvorved det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) nedlagde den videnskabelige rådgivende gruppe »Scientific Advisory Group on Psychiatry« under Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP), som det kom frem ved den offentlige indkaldelse af interessetilkendegivelser for eksperter til at blive medlem af EMA’s stående videnskabelige rådgivende grupper (SAG’er) den 5. maj 2021 og ved pressemeddelelsen fra EMA den 5. maj 2021, annulleres.

—

EMA tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har med det første anbringende gjort gældende, at Retten ikke uden at begå en retlig fejl og anlægge et åbenbart urigtigt skøn kunne lægge til grund, at D&A ikke havde søgsmålsinteresse i forhold til den anfægtede afgørelse, eftersom en eventuel annullation af denne afgørelse ikke ville medføre nogen fordel for selskabet, selv om påvirkningen af dets situation og navnlig indgrebet i dets proceduremæssige rettigheder allerede med sikkerhed forelå, ligesom selskabet med sikkerhed ville have fordel af en annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som

—

D&A havde anlagt sag til prøvelse af afgørelsen af 6. juli 2020 om afslag på selskabets ansøgning om markedsføringstilladelse, idet selskabet bl.a. gjorde gældende, at den procedure, der havde ført til CHMP’s udtalelse, var ulovlig, eftersom den videnskabelige rådgivende gruppe om psykiatri ikke var blevet hørt i forbindelse med proceduren for fornyet overvejelse (sag T-556/20)

—

nedlæggelsen af den videnskabelige rådgivende gruppe om psykiatri fratager selskabet en proceduremæssig garanti som ansøger om markedsføringstilladelse for et psykiatrisk lægemiddel.

Appellanten har med det andet anbringende gjort gældende, at Retten ikke uden at begå en retlig fejl og anlægge et åbenbart urigtigt skøn kunne lægge til grund, at D&A’s søgsmålsinteresse ikke var aktuel og sikker, men kun fremtidig og hypotetisk, selv om D&A havde anlagt sag til prøvelse af afgørelsen af 6. juli 2020 om afslag på selskabets ansøgning om markedsføringstilladelse, idet selskabet bl.a. gjorde gældende, at den procedure, der havde ført til CHMP’s udtalelse, var ulovlig, eftersom den videnskabelige rådgivende gruppe om psykiatri ikke var blevet hørt i forbindelse med proceduren for fornyet overvejelse (sag T-556/20).

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/22

Sag anlagt den 11. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-197/22)

(2022/C 171/28)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

1)

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT 1998, L 330, s. 32), sammenholdt med del B i bilag I hertil, idet den ikke har truffet foranstaltninger til at sikre overholdelsen af de værdier, der er nævnt i del B i bilag I til nævnte direktiv

—

for så vidt angår koncentrationsniveauet for arsen i Bagnoregio-kommune fra 2018 og frem, i Civitella d’Agliano-kommune i første halvår af 2018, i andet halvår af 2019 og fra 2020 og frem, med undtagelse af andet halvår af 2021, i Fabrica di Roma-kommune i 2013 og fra 2015 og frem, i Farnese-kommune i 2013 og fra 2018 og frem, i Ronciglione-kommune i 2013, i første halvår af 2018, i første halvår af 2019 og fra 2020 og frem, og i Tuscania-kommune fra 2018 og frem, med undtagelse af første halvår af 2019, og

—

for så vidt angår koncentrationsniveauet for fluorid i Bagnoregio-kommune fra 2018 indtil første halvår af 2019 og i Fabrica di Roma-kommune i 2018, første halvår af 2019 og andet halvår af 2021.

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 98/83/EF,

2)

idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at genoprette vandkvaliteten i kommunerne Bagnoregio, Civitella d’Agliano, Fabrica di Roma, Farnese, Ronciglione og Tuscania for så vidt angår koncentrationsniveauet for arsen, og i kommunerne Bagnoregio og Fabrica di Roma for så vidt angår koncentrationsniveauet for fluorid.

3)

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit første anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 98/83/EF, sammenholdt med bilag I hertil, idet den ikke har sikret overholdelsen af de værdier for arsen og fluorid, der er nævnt i del B i bilag I til dette direktiv. Hvad nærmere bestemt angår koncentrationsniveauet for arsen vedrører denne tilsidesættelse Bagnoregio-kommune fra 2018 og frem, Civitella d’Agliano-kommune i første halvår af 2018, andet halvår af 2019 og fra 2020 og frem, med undtagelse af andet halvår af 2021, Fabrica di Roma-kommune i 2013 og fra 2015 og frem, Farnese-kommune i 2013 og fra 2018 og frem, Ronciglione-kommune i 2013 og første halvår af 2018, første halvår af 2019 og fra 2020 og frem, og Tuscania-kommune fra 2018 frem til i dag med undtagelse af første halvår af 2019. Disse tilsidesættelse fortsætter. Hvad nærmere bestemt angår koncentrationsniveauet for fluorid vedrører tilsidesættelsen af forpligtelsen i henhold til dette direktiv artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag I hertil, Bagnoregio-kommune fra 2018 til første halvår af 2019, Fabrica di Roma-kommune i 2018, første halvår af 2019 og andet halvår af 2021.

Med sit første anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 2, idet den ikke hurtigst muligt har truffet de nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten i kommunerne Bagnoregio, Civitella d’Agliano, Fabrica di Roma, Farnese, Ronciglione og Tuscania for så vidt angår koncentrationsniveauet for arsen, og i kommunerne Bagnoregio og Fabrica di Roma for så vidt angår koncentrationsniveauet for fluorid.

Retten

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/24

Rettens dom af 23. februar 2022 — United Parcel Service mod Kommissionen

(Sag T-834/17) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - konkurrence - markederne for internationale tjenesteydelser med ekspresudbringning af småpakker i EØS - fusion - afgørelse, hvorved fusionen erklæres uforenelig med det indre marked - annullation af afgørelsen ved en dom afsagt af Retten - retten til forsvar - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsbestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder - årsagsforbindelse)

(2022/C 171/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: United Parcel Service, Inc. (Atlanta, Georgia, De Forenede Stater) (ved solicitor A. Ryan og advokaterne F. Hoseinian, W. Knibbeler, A. Pliego Selie og F. Roscam Abbing)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan, P. Berghe, M. Farley og R. Leupold Henning, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af, at Kommissionens afgørelse C(2013) 431 af 30. januar 2013 om en fusions uforenelighed med det indre marked og EØS-aftalen (sag COMP/M.6570 — UPS/TNT Express) var ulovlig.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de af United Parcel Service, Inc. afholdte omkostninger.

3)

United Parcel Service bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 72 af 26.2.2018.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/24

Rettens dom af 23. februar 2022 — ASL Aviation Holdings og ASL Airlines (Ireland) mod Kommissionen

(Sag T-540/18) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - konkurrence - markederne for internationale tjenesteydelser med ekspresudbringning af småpakker i EØS - fusion - afgørelse, hvorved fusionen erklæres uforenelig med det indre marked - annullation af afgørelsen ved en dom afsagt af Retten - generel henvisning til andre skriftlige indlæg - anbringender eller klagepunkter rejst af en tredjemand i en anden sag - beviser fremført for første gang i replikken - manglende begrundelse for forsinkelsen - afvisning - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsbestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder)

(2022/C 171/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ASL Aviation Holdings DAC (Swords, Irland) og ASL Airlines (Ireland) Ltd (Swords) (ved N. Travers, SC, og solicitors H. Kelly, K. McKenna og R. Scanlan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan, P. Berghe, M. Farley og R. Leupold Henning, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne har lidt som følge af, at Kommissionens afgørelse C(2013) 431 af 30. januar 2013 om en fusions uforenelighed med det indre marked og med EØS-aftalen (sag COMP/M.6570 — UPS/TNT Express) var ulovlig.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

ASL Aviation Holdings DAC og ASL Airlines (Ireland) betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 399 af 5.11.2018.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/25

Rettens dom af 23. februar 2022 — Chemours Netherlands mod ECHA

(Sag T-636/19) (1)

(REACH - særligt problematiske stoffer - udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 - afgørelse, der identificerer 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre, dets salte og dets acylhalogenider som et stof, der opfylder kriterierne for optagelse på listen - artikel 57 i forordning nr. 1907/2006 - åbenbart urigtigt skøn - proportionalitet)

(2022/C 171/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Chemours Netherlands BV (Dordrecht, Nederlandene) (ved advokaterne R. Cana og E. Mullier)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved W. Broere, N. Herbatschek og M. Heikkilä, som befuldmægtigede, bistået af advokat S. Raes)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Nederlandene (ved M. Bulterman, J. Langer og C. Schillemans, som befuldmægtigede), ClientEarth AISBL (Bruxelles, Belgien), ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige), CHEM Trust Europe eV (Hamburg, Tyskland) (ved advokat N. Angelet)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af ECHA’s afgørelse ED/71/2019 af 4. juli 2019, der trådte i kraft den 16. juli 2019, for så vidt som den opførte 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre, dets salte og dets acylhalogenider (indbefattet disse stoffers individuelle isomerer og kombinationer heraf) på listen over stoffer, der senere skal optages i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 136, s. 3).

Konklusion

1)

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) frifindes.

2)

Chemours Netherlands BV bærer sine egne omkostninger og betaler de af ECHA, ClientEarth AISBL, ClientEarth og CHEM Trust Europe eV afholdte omkostninger.

3)

Kongeriget Nederlandene bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 399 af 25.11.2019.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/26

Rettens dom af 23. februar 2022 — Govern d’Andorra mod EUIPO (Andorra)

(Sag T-806/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket Andorra - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 171/32)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Govern d’Andorra (Andorre-la-Vieille, Andorra) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og A. Crawcour, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. august 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 737/2018-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet Andorra som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Govern d’Andorra betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 27 af 27.1.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/26

Rettens dom af 2. marts 2022 — Huhtamaki mod Kommissionen

(Sag T-134/20) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en statsstøtteundersøgelse - forhåndsafgørelser på skatteområdet - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af en tredjemands forretningsmæssige interesser - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning for fortrolighed - manglende uafkræftelig karakter - begrundelsespligt)

(2022/C 171/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Huhtamaki Sàrl (Senningerberg, Luxembourg) (ved advokaterne M. Struys og F. Pili)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og A. Spina, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2019) 9417 final af 18. december 2019, hvorved der blev givet afslag på den genfremsatte begæring om aktindsigt i dokumenter vedrørende en statsstøtteundersøgelse, som sagsøgeren havde indgivet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionens afgørelse C(2019) 9417 final af 18. december 2019, hvorved der blev givet afslag på den genfremsatte begæring om aktindsigt i dokumenter vedrørende en statsstøtteundersøgelse, som Huhtamaki Sàrl havde indgivet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43), annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)

Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 161 af 11.5.2020.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/27

Rettens dom af 2. marts 2022 — Pluscard Service mod EUIPO (PLUSCARD)

(Sag T-669/20) (1)

(EU-varemærker - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærke PLUSCARD - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 171/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pluscard Service-Gesellschaft für Kreditkarten-Processing mbH (Saarbrücken, Tyskland) (ved advokat M. Dury)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Raponi og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. september 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 638/2020-4) vedrørende international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket PLUSCARD.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Pluscard Service-Gesellschaft für Kreditkarten-Processing mbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 28 af 25.1.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/28

Rettens dom af 23. februar 2022 — OA mod EØSU

(Sag T-671/20) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - psykisk chikane - disciplinær forfølgning - disciplinær sanktion - skriftlig advarsel - ret til forsvar - åbenbart urigtigt skøn - ansvar)

(2022/C 171/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: OA (ved advokaterne M. Casado García-Hirschfeld og M. Aboudi)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) (ved M. Pascua Mateo, K. Gambino, X. Chamodraka, A. Carvajal García-Valdecasas og L. Camarena Januzec, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af EØSU’s afgørelse nr. 293/19 af 5. december 2019 om at pålægge sagsøgeren sanktionen en skriftlig advarsel, dels om erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt.

Konklusion

1)

Afgørelse nr. 293/19 truffet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) den 5. december 2019 om at pålægge OA sanktionen en skriftlig advarsel annulleres.

2)

I øvrigt frifindes EØSU.

3)

EØSU betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 9 af 11.1.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/28

Rettens dom af 2. marts 2022 — Degode mod EUIPO — Leo Pharma (Skinovea)

(Sag T-715/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Skinovea - det ældre nationale ordmærke SKINOREN - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 171/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Degode-Dermango Development GmbH (Strausberg, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch og N. Willich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Leo Pharma A/S (Ballerup, Danmark)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. september 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 337/2020-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Leo Pharma og Degode-Dermago Development.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Degode-Dermago Development GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 35 af 1.2.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/29

Rettens dom af 2. marts 2022 — Fabryki Mebli »Forte« mod EUIPO — Bog Fran (Møbel)

(Sag T-1/21) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gingiver et møbel - ugyldighedsgrund - manglende individuel karakter - artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 - offentliggørelse af det tidligere design - artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 - afgørelse truffet efter Rettens annullation af en tidligere afgørelse - materiel retskraft)

(2022/C 171/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fabryki Mebli »Forte« S.A. (Ostrów Mazowiecka, Polen) (ved advokat H. Basiński)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Bog-Fran sp. z o.o. sp.k. (Warszawa, Polen) (ved advokaterne M. Mikosza og E. Guissart)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. oktober 2020 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 595/2020-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Bog-Fran og Fabryki Mebli »Forte«

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Fabryki Mebli »Forte« S.A. bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Bog-Fran sp. z o.o. sp.k. afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/30

Rettens dom af 2. marts 2022 — Distintiva Solutions mod EUIPO — Makeblock (Makeblock)

(Sag T-86/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket Makeblock - absolutte registreringshindringer - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - manglende beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001] - varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden, foreligger ikke - artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning 2017/1001])

(2022/C 171/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Distintiva Solutions S. Coop. Pequeña (Vitoria-Gasteiz, Spanien) (ved advokat M. Sanmartín Sanmartín)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Makeblock Co. Ltd (Shenzhen, Kina) (ved advokat C. Sueiras Villalobos)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. november 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 988/2020-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Distintiva Solutions og Makeblock.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Distintiva Solutions S. Coop. Pequeña betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 110 af 29.3.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/30

Rettens dom af 2. marts 2022 — Banco de Investimento Global mod EUIPO — Banco BIC Português (EUROBIC)

(Sag T-125/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket EUROBIC - de ældre EU-figurmærker BiG, BANCO BiG og BiGlobal TRADE - de ældre nationale ordmærker BANCO BIG og BANCO BiG - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 171/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Banco de Investimento Global, SA (Lissabon, Portugal) (ved advokat N. Lucas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: (ved Banco BIC Português, SA (Lissabon) (ved advokat P. Sousa e Silva)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. november 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 607/2019-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Banco de Investimento Global og Banco BIC Português.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Banco de Investimento Global, SA betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 148 af 26.4.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/31

Rettens dom af 2. marts 2022 — UGA Nutraceuticals mod EUIPO — Vitae Health Innovation (VITADHA)

(Sag T-149/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket VITADHA - det ældre spanske ordmærke VITANADH - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 171/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: UGA Nutraceuticals Srl (Gubbio, Italien) (ved advokaterne M. Riva, J. Graffer og A. Ottolini)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Vitae Health Innovation, SL (Montmeló, Spanien) (ved advokat E. Torner Lasalle)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. januar 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2719/2019-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Vitae Health Innovation og UGA Nutraceuticals.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

UGA Nutraceuticals Srl betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 182 af 10.5.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/32

Rettens dom af 2. marts 2022 — Ubisoft Entertaiment mod EUIPO — Huawei Technologies (FOR HONOR)

(Sag T-171/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket FOR HONOR - det ældre EU-ordmærke HONOR - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 171/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ubisoft Entertaiment (Carentoir, Frankrig) (ved advokat J.-B. Bourgeois)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Lapinskaite og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Huawei Technologies Co. Ltd (Shenzhen, Kina)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. januar 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1297/2020-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Huawei Technologies og Ubisoft Entertainment.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Ubisoft Entertainment betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/32

Rettens dom af 23. februar 2022 — Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik mod EUIPO — Schuju (Хозяин)

(Sag T-184/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket Хозяин - det ældre internationale figurmærke хозяюшка - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 171/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik GmbH (Bühl, Tyskland) (ved advokat A. Lingenfelser)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Peter Schuju (Borchen, Tyskland) (ved advokat K. Borstel)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. december 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2729/2019-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Peter Schuju og Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 242 af 21.6.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/33

Rettens dom af 23. februar 2022 — Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik mod EUIPO — Schuju (Хозяйка)

(Sag T-185/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket Хозяйка - det ældre nationale figurmærke хозяюшка - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning(EU) 2017/1001)

(2022/C 171/43)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik GmbH (Bühl, Tyskland) (ved advokat A. Lingenfelser)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl, og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Peter Schuju (Borchen, Tyskland) (ved advokat K. Borstel)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. november 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2717/2019-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Peter Schuju og Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Lackmann Fleisch- und Feinkostfabrik GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 242 af 21.6.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/34

Rettens dom af 2. marts 2022 — Laboratorios Ern mod EUIPO — Beta Sports (META)

(Sag T-192/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket META - det ældre nationale ordmærke METALGIAL - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 171/44)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Laboratorios Ern, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat T. González Martínez)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Beta Sports LLC (Coconut Creek, Florida, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. januar 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1152/2020-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Laboratorios Ern og Beta Sports.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Laboratorios Ern, SA betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 217 af 7.6.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/34

Rettens dom af 23. februar 2022 — Ancor Group mod EUIPO — Cody’s Drinks International (CODE X)

(Sag T-198/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - EU-ordmærket CODE-X - det ældre nationale ord- og figurmærke Cody’s - det ældre internationale figurmærke Cody’s - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 171/45)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ancor Group GmbH (Igersheim, Tyskland) (ved advokaterne J. Wachsmuth og W. Berlit)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl og E. Markakis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Cody’s Drinks International GmbH (Bremen, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. februar 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 208/2020-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Cody’s Drinks International og Ancor Group.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 4. februar 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 208/2020-5) annulleres.

2)

Indsigelsen rejst af Cody’s Drinks International GmbH forkastes.

3)

EUIPO betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 217 af 7.6.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/35

Rettens dom af 23. februar 2022 — Ignacio Carrasco mod EUIPO — Santos Carrasco Manzano (La Hoja del Carrasco)

(Sag T-209/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket La Hoja del Carrasco - det ældre nationale figurmærke CARRASCO, Guijuelo - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - de omtvistede varemærkers dominerende og særprægede bestanddele)

(2022/C 171/46)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ignacio Carrasco SL (Guijuelo, Spanien) (ved advokat J. Donoso Romero)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Santana Davies og D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Santos Carrasco Manzano SA (Guijuelo) (ved advokat F. Marín Riaño)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 10. februar 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 175/2020-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Santos Carrasco Manzano og Ignacio Carrasco.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Ignacio Carrasco SL betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 217 af 7.6.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/36

Rettens kendelse af 22. februar 2022 — Brinkmann (Steel Trading) m.fl. mod Kommissionen og ECB

(Sag T-161/15) (1)

(Erstatningssøgsmål - økonomisk og monetær politik - støtteprogram for stabilitet i Cypern - aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme - Rettens kompetence - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder - ligebehandlingsprincippet - proportionalitetsprincippet - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

(2022/C 171/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Brinkmann (Steel Trading) Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og 18 andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til kendelsen (ved advokat R. Nowinski)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne, M. Konstantinidis og S. Delaude, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved K. Laurinavičius og M. Szablewska, som befuldmægtigede, bistået af advokat H.-G. Kamann)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens og ECB’s afgørelse om fastsætte visse betingelser for tildelingen af en finansiel støttefacilitet til Republikken Cypern.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)

Brinkmann (Steel Trading) Ltd og de andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen og ECB afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 294 af 7.9.2015.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/36

Rettens kendelse af 15. februar 2022 — eSlovensko mod Kommissionen

(Sag T-295/21) (1)

(Annullationssøgsmål - finansielle bestemmelser - Unionens program til fremme af en sikrere brug af internettet - tilsidesættelse af formkrav - afvisning)

(2022/C 171/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: eSlovensko (Lučenec, Slovakiet) (ved advokat B. Fridrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà og S. Romoli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse Ares(2021) 1955613 af 18. marts 2021 vedrørende et tilbagebetalingspåkrav for projektet SI-2010-SIC-1231002 (»Safer Internet SK SIC«).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

eSlovensko bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 320 af 9.8.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/37

Rettens kendelse af 15. februar 2022 — eSlovensko Bratislava mod Kommissionen

(Sag T-304/21) (1)

(Annullationssøgsmål - finansielle bestemmelser - EU-program til fremme af mere sikker anvendelse af Internettet - identifikation af sagsøgte - afvisning)

(2022/C 171/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: eSlovensko Bratislava (Bratislava, Slovakiet) (ved advokat B. Fridrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà og S. Romoli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse Ares(2021) 1953853 af 30. marts 2021 om at bringe en aftale om tilskud, indgået med sagsøgeren vedrørende projekt 2015-SK-IA-0038 (»Slovak Safer Internet Centre IV«) , til ophør.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

eSlovensko Bratislava betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 320 af 9.8.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/37

Rettens kendelse af 15. februar 2022 — eSlovensko Bratislava mod Kommissionen

(Sag T-425/21) (1)

(Annullationssøgsmål - finansielle bestemmelser - EU-program til fremme af en sikrere brug af internettet - tilsidesættelse af formkrav - afvisning)

(2022/C 171/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: eSlovensko Bratislava (Bratislava, Slovakiet) (ved advokat B. Fridrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà og S. Romoli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 7415 final af 21. oktober 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2018) 6712 om udvælgelse og tildeling af tilskud i henhold til Connecting Europe-faciliteten inden for telekommunikationssektoren.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

eSlovensko Bratislava betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 431 af 25.10.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/38

Rettens kendelse af 24. februar 2022 — Thomas og Julien mod Rådet

(Sag T-442/21) (1)

(Annullationssøgsmål - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Euratom på den ene side og Det Forenede Kongerige på den anden side - Rådets afgørelse om indgåelse af handels- og samarbejdsaftalen - ikke individuelt berørt - regelfastsættende retsakt - afvisning)

(2022/C 171/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Rhiannon Thomas (London, Det Forenede Kongerige) og Michaël Julien (Weybridge, Det Forenede Kongerige) (ved advokat J. Fouchet)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer, J. Ciantar og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet støttet på artikel 263 TEUF har sagsøgerne, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige og bosiddende i Det Forenede Kongerige, nedlagt påstand om delvis annullation af, for det første, handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT 2021, L 149, s. 10), og for det andet, Rådets afgørelse (EU) 2021/689 af 29. april 2021 om indgåelse på Unionens vegne af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (EUT 2021, L 149, s. 2).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Europa-Kommissionens begæring om intervention.

3)

Rhiannon Thomas og Michaël Julien bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger, bortset fra de omkostninger, der vedrører interventionsbegæringen.

4)

Rhiannon Thomas og Michaël Julien, Rådet og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med begæringen om intervention.

(1)  EUT C 412 af 11.10.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/39

Rettens kendelse af 14. februar 2022 — Lagardère, unité médico-sociale mod Kommissionen

(Sag T-503/21) (1)

(Annullationssøgsmål - forordning (EU) 2021/953 - EU’s digitale covid-19-certifikat - fri bevægelighed for personer - restriktioner - forkert angivelse af sagsøgte - afvisning)

(2022/C 171/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Lagardère, unité médico-sociale (Ghlin, Belgien) (ved advokat P. Vanlangendonck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. Montaguti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Ved søgsmålet, der udtrykkeligt er anlagt mod Europa-Kommissionen i henhold til artikel 263 TRUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU’s digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EUT 2021, L 211, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de anmodninger om intervention, der er fremsat af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Lagardère, unité médico-sociale, betaler sagsomkostningerne.

4)

Parlamentet og Rådet bærer deres egne omkostninger i forbindelse med anmodningerne om intervention.

(1)  EUT C 422 af 18.10.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/39

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 23. februar 2022 — WO mod Den Europæiske Anklagemyndighed

(Sag T-603/21 R)

(Særlige rettergangsformer - regler for institutionerne - forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed - forordning (EU) 2017/1939 - udpegelse af de europæiske delegerede anklagere ved Den Europæiske Anklagemyndighed - udpegelse af en af de kandidater, der er indstillet af Litauen - anmodning om udsættelse af gennemførelsen - tilsidesættelse af formkrav - afvisning)

(2022/C 171/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: WO (ved advokat V. Vitkovskis)

Sagsøgt: Den Europæiske Anklagemyndighed

Sagens genstand

Anmodning indgivet i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse nr. 28/2021 truffet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kollegium den 21. april 2021 om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som europæisk delegeret anklager.

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/40

Rettens kendelse af 21. februar 2022 — Carlings mod EUIPO — Margarete Steiff (STUHF)

(Sag T-635/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 171/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Carlings AS (Billingstad, Norge) (ved advokaterne V. Töbelmann og J. Haesemann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Bosse og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Margarete Steiff GmbH (Giengen/Brenz, Tyskland) (ved advokat U. Hildebrandt)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. juli 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2024/2020-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Margarete Steiff og Carlings.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Carlings AS og Margarete Steiff GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 471 af 22.11.2021.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/40

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 3. marts 2022 — Esedra mod Parlamentet

(Sag T-46/22 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige tjenesteydelseskontrakter - børnepasningsordning - anmodning om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed)

(2022/C 171/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Esedra SRL (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Vastmans)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved M. Pencheva og M. Kazek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand dels om udsættelse af gennemførelsen af Parlamentets afgørelse af 26. november 2021 om at tildele den offentlige tjenesteydelseskontrakt vedrørende »Overordnet forvaltning af modtagelsesfacilitet for små børn i Europa-Parlamentet i Bruxelles, beliggende Rue Wayenberg« til en anden tilbudsgiver og om at forkaste sagsøgerens tilbud, dels om at Parlamentet tilpligtes at træffe de nødvendige foranstaltninger for at ophæve virkningerne af tildelingsafgørelsen eller af den kontrakt, der blev indgået efter denne afgørelse.

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/41

Sag anlagt den 4. februar 2022 — Interneto žiniasklaidos asociacija m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-72/22)

(2022/C 171/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Interneto žiniasklaidos asociacija (Vilnius, Litauen), All Media Lithuania UAB (Vilnius) og All Media Radijas UAB (Vilnius) (ved advokat K. Kačerauskas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Det fastslås, at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling, og at der er grundlag herfor.

—

Den anfægtede skrivelse annulleres i sin helhed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat et anbringende.

1.

Det første anbringende om, Kommissionen undlod at foretage en korrekt vurdering af de af sagsøgerne fremlagte oplysninger, og om at den undlod at undersøge de faktiske omstændigheder beskrevet i den klage, som sagsøgerne den 21. juni 2020 indgav til Kommissionen vedrørende ulovlig statsstøtte ydet af det litauiske public service-radio- og tv-selskab VšĮ »Lietuvos Nacionalinis Radijas ir Televizija« hvilket resulterede i, at der overhovedet ikke blev taget hensyn til den faktiske situation, og retlige fejl i Kommissionens skrivelse. En sådan undladelse indebærer en tilsidesættelse af væsentlige formkrav og materielle bestemmelser om den mekanisme for statsstøttekontrol, der er fastsat i artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 3, TEUF. Kommissionens ukorrekte vurdering fremgår navnlig af følgende mangler ved skrivelsen:

(i)

Kommissionen undlod med den fornødne omhu og i tiltrækkelig grad at tage hensyn til og sammenligne foreneligheden af den støtteordning, der fandtes før den 10. december 1994, med ordningen efter ændringerne i 2015 og 2020 af Republikken Litauens lov om nationalt litauisk radio og tv (herefter »loven om LRT«), hvorved den tilsidesatte et væsentligt formkrav.

(ii)

Kommissionen tilsidesatte artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 3, TEUF ved ikke at anerkende, at ændringerne i 2015 og 2020 til loven om LRT udgør ændringer af statsstøtteforanstaltningen, som bør koordineres med Kommissionen.

(iii)

Kommissionen tilsidesatte artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 3, TEUF ved ikke at anerkende, at ændringerne i 2020 til loven om LRT udgør ændringer af statsstøtteforanstaltningen, som bør koordineres med Kommissionen.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/42

Sag anlagt den 2. marts 2022 — Belshyna mod Rådet

(Sag T-115/22)

(2022/C 171/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Belshyna AAT (Bobruisk, Belarus) (ved advokaterne N. Tuominen og L. Engelen)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/2125 af 2. december 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2124 af 2. december 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (2) (herefter »de anfægtede foranstaltninger«) annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at opføre sagsøgeren i bilagene til de anfægtede foranstaltninger. Navnlig har sagsøgeren anført, at der i de anfægtede foranstaltninger er angivet løse, faktuelt forkerte og uunderbyggede grunde til udpegningen af ham. Desuden viser den mangelfulde begrundelse ikke en tilstrækkeligt væsentlig forbindelse til foranstaltningernes rækkevidde.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at de anfægtede foranstaltninger ikke opfylder det bevisbyrdekrav, der gælder for vedtagelse af individuelle sanktioner. Ved at forsøge at anvende individuelle foranstaltninger til at nå målet om at begrænse en udenlandsk statsejet virksomheds erhvervsmæssige aktivitet og fortjeneste anvendte Rådet en ulovlig type foranstaltning.

(1)  EUT, L 430 I, s. 16.

(2)  EUT, L 430 I, s. 1.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/42

Sag anlagt den 3. marts 2022 — Belavia mod Rådet

(Sag T-116/22)

(2022/C 171/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Belavia — Belarusian Airlines AAT (Minsk, Belarus) (ved advokaterne N. Tuominen og L. Engelen)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/2125 af 2. december 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2124 af 2. december 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (2) (herefter »de anfægtede foranstaltninger«) annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende om, at Rådet, ved at basere sig på de faktuelt ukorrekte grunde, der er angivet i de anfægtede foranstaltninger, til at udpege sagsøgeren, anlagde et åbenbart urigtigt skøn. Dette styrkes af den omstændighed, at sagsøgeren faktisk selv gav Rådet detaljerede oplysninger, der afkræftede grundlaget for udpegelsen forud herfor, da denne fik kendskab til, at falske nyhedsrapporter med sådanne oplysninger blev offentliggjort.

2.

Andet anbringende om, at de anfægtede foranstaltninger ikke opfylder det beviskrav, der gælder for vedtagelse af individuelle sanktioner. Rådet har ved at forsøge at anvende individuelle foranstaltninger til at nå målet om at begrænse en udenlandsk statsejet virksomheds erhvervsmæssige aktivitet og fortjeneste anvendt en ulovlig type foranstaltning.

(1)  EUT L 430 I, s. 16

(2)  EUT L 430 I, s. 1.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/43

Sag anlagt den 7. marts 2022 — Coinbase mod EUIPO — Coinbase Global (coinbase)

(Sag T-126/22)

(2022/C 171/59)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Coinbase, Inc. (San Francisco, Californien, De Forenede Stater) (ved advokat A. Nordemann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Coinbase Global OÜ (Tallinn, Estland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Coinbase Global OÜ

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket coinbase — registreringsansøgning nr. 18 090 762

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. december 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1097/2021-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/44

Sag anlagt den 7. marts 2022 — Simba Toys mod EUIPO — Master Gift Import (BIMBA TOYS)

(Sag T-129/22)

(2022/C 171/60)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Simba Toys GmbH & Co. KG (Fürth, Tyskland) (ved advokat O. Ruhl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Master Gift Import, SLU (Ronda, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Master Gift Import, SLU

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket BIMBA TOYS — registreringsansøgning nr. 17 846 486

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. december 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 629/2021-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/44

Sag anlagt den 7. marts 2022 — Biologische Heilmittel Heel mod EUIPO — Esi (TRAUMGEL)

(Sag T-130/22)

(2022/C 171/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Biologische Heilmittel Heel GmbH (Baden-Baden, Tyskland) (ved advokat J. Künzel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Esi Srl (Albisola Superiore, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Esi Srl

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket TRAUMGEL — registreringsansøgning nr. 16 289 712

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. december 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 813/2021-4)

Påstande

—

Punkt 3 i konklusionen i den anfægtede afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer den 20. december 2021 (sag R 813/2021-4) annulleres.

—

Punkt 1 i konklusionen i den anfægtede afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer den 20. december 2021 (sag R 813/2021-4) ændres.

—

Indsigelsesafdelingens afgørelse af 6. april 2021, der går ud over de varer, der er indeholdt i konklusionens punkt 1, annulleres i det omfang indsigelsen blev forkastet for varer i klasse 3.

—

Esi Srl. tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/45

Sag anlagt den 10. marts 2022 — Katjes Fassin mod EUIPO (THE FUTURE IS PLANT-BASED)

(Sag T-133/22)

(2022/C 171/62)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Katjes Fassin GmbH & Co. KG (Emmerich am Rhein, Tyskland) (ved advokaterne T. Schmitz og S. Stolzenburg-Wiemer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket THE FUTURE IS PLANT-BASED — registreringsansøgning nr. 18 310 582

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. december 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1023/2021-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/46

Rettens kendelse af 23. februar 2022 — OG mod EIB

(Sag T-695/20) (1)

(2022/C 171/63)

Processprog: fransk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 35 af 1.2.2021.