(1)

I henhold til artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om, at tildelingen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol (THC-indhold), der er omhandlet i artikel 32, stk. 6, i nævnte forordning. På nuværende tidspunkt foreskriver artikel 9 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (2) kun en forpligtelse til at anvende frø af de sorter, der er opført på »den fælles sortsliste over landbrugsplantearter«, og certificerede frø i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (3). Reglerne for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres THC-indhold er i øjeblikket fastsat i artikel 45 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (4), og bilaget til nævnte forordning bør indarbejdes i artikel 9 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014.

(2)

Reglerne for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af THC-indholdet er baseret på den antagelse, at hamp dyrkes som hovedafgrøde, men de er ikke fuldt ud egnet for hamp, der dyrkes som efterafgrøde. Da sidstnævnte dyrkningsmetode har vist sig at være hensigtsmæssig for industriel hamp og forenelig med miljøkravene, er det berettiget at tilpasse begge bestemmelser for at tage hensyn til de særlige kendetegn for hamp, der dyrkes som efterafgrøde. I denne sammenhæng er det også hensigtsmæssigt at fastsætte en definition af hamp, der dyrkes som efterafgrøde.

(3)

I artikel 24 i den delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 fastsættes kravene til aktivering af betalingsrettigheder. For at undgå enhver divergerende fortolkning er det hensigtsmæssigt at præcisere, at i henhold til artikel 31, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013 anses også en del af en betalingsrettighed som fuldt aktiveret. Det bør dog præciseres, at betalingen er beregnet på grundlag af den tilsvarende del af en støtteberettiget hektar.

(4)

Artiklerne 38-48 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 fastsætter bestemmelser, som supplerer bestemmelserne om almindelige metoder til forgrønnelse, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013. På grundlag af erfaringerne fra det første år, hvor disse former for praksis blev anvendt, er det nødvendigt at ændre visse aspekter af disse regler for at forenkle gennemførelsen af metoderne til forgrønnelse til fordel for landbrugerne og de nationale myndigheder, alt imens miljø- og klimapåvirkningen opretholdes eller forbedres. Ændringerne bør navnlig bidrage til at håndtere de tiltag, der er påvist i konklusionerne af midtvejsevalueringen af EU's 2020-strategi for biodiversitetsstrategi og muliggøre fremskridt i dækningen af landbrugsarealer med biodiversitetsrelaterede foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik (5).

(5)

I reglerne om beregning af andelene for forskellige afgrøder til afgrødediversificering som fastsat i artikel 40 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 er perioden for afgrødediversificering baseret på traditionelle dyrkningsmetoder i medlemsstaterne. Det er hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte forskellige frister på regionalt eller subregionalt plan for at tage højde for eventuelle forskellige klimatiske forhold på et medlemsstats område. I visse særlige situationer, hvor afgrøderne varierer betydeligt inden for et lille område, bør det være muligt at forenkle dyrkningserklæringen og erklære afgrøderne som én blandet afgrøde.

(6)

Hvad angår arealer, der ligger brak, er det afgørende at fastsætte en frist i artikel 45, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, hvor der ikke må være nogen landbrugsproduktion, for at sikre disse arealers miljøeffektivitet og undgå forveksling med andre områder, såsom græsarealer. For at tage hensyn til de forskellige agroklimatiske forhold på tværs af Unionen bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en periode, der giver landbrugerne mulighed for at genoptage dyrkningen af hovedafgrøder inden årets udgang. En sådan periode bør imidlertid ikke være kortere end seks måneder for at opfylde målsætningerne for miljøeffektivitet og undgå enhver forveksling med andre områder.

(7)

Sondringen mellem de forskellige landskabstræk, der er anført i artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, er en kilde til usikkerhed for landbrugere i forbindelse med angivelsen af miljømæssige fokusområder. For at mindske usikkerheden, forenkle forvaltningen af ordningen for medlemsstaternes myndigheder og tackle de problemer, som landbrugere støder på i forbindelse med angivelsen af miljømæssige fokusområder, bør hegn eller træbevoksede bræmmer, der er omhandlet i litra a) i denne bestemmelse, og træer i rækker, der er omhandlet i litra c) i denne bestemmelse, samles i én type landskabstræk, således at der gælder én størrelsesgrænse for dem. Desuden bør de områder, der er omhandlet i artikel 45, stk. 4, litra d), i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, af samme grunde samles under markkrat.

(8)

Selv om det som anført i betragtning 51 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 er nødvendigt at fastsætte en maksimalstørrelse for landskabstræk for at sikre, at området fortrinsvis benyttes som landbrugsarealer, bør sådanne størrelsesgrænser ikke føre til udelukkelse af elementer, der overstiger disse grænser, men som er værdifulde for biodiversitet. Derfor bør det område, der kan betegnes som landskabstræk i henhold til artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, beregnes op til maksimalstørrelsen for elementet

(9)

I betragtning af de store miljømæssige fordele ved bredbevoksning som omhandlet i artikel 45, stk. 4, femte afsnit, og i artikel 45, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør det fastsættes, at al bredbevoksning bør tages i betragtning ved beregningen af de miljømæssige fokusområder.

(10)

Af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 7 og 8 i forbindelse med artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør markbræmmer, der på nuværende tidspunkt omhandles i litra e) i denne bestemmelse, slås sammen med erosionshæmmende striber i artikel 45, stk. 5, i nævnte forordning, og der bør fastsættes én grænse for målene på erosionshæmmende striber og markbræmmer. Sådanne maksimalmål for erosionshæmmende striber og markbræmmer bør henvise til det areal, som kan betegnes som erosionshæmmende striber og markbræmmer i henhold til artikel 45, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014. For at give landbrugerne størst mulig fleksibilitet bør definitionen af erosionshæmmende striber i henhold til GLMS 1, lovbestemte forvaltningskrav 1 eller 10, som omhandlet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6) og markbræmmer, der er beskyttet inden for rammerne af GLMS 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3, som omhandlet i dette bilaget, suppleres med andre erosionshæmmende striber og markbræmmer, dvs. enhver art af bræmmer, der ikke er omfattet af disse to kategorier under reglerne for krydsoverensstemmelse.

(11)

I Artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tillades det at betragte landskabstræk og erosionshæmmende striber, der støder op til agerjord, som miljømæssige fokusområder. For at opnå den størst mulige miljøfordel af landskabstræk eller erosionshæmmende striber omhandlet i artikel 45, stk. 4 og 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og fremme beskyttelsen og vedligeholdelsen af yderligere elementer bør denne bestemmelse suppleres med lovgivning, der giver fleksibilitet ved at tage højde for andre miljømæssigt værdifulde elementer, som opfylder definitionen på disse typer miljømæssige fokusområder, og som ikke støder op til bedriftens agerjord. Derfor bør sådanne erosionshæmmende striber og markbræmmer eller landskabstræk, der støder op til det miljømæssige fokusområde, som støder direkte op til bedriftens agerjord, også anerkendes som et miljømæssigt fokusområde.

(12)

Af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 7 og 8 i forbindelse med artikel 45, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør maksimalstørrelsen, der er fastsat for bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn, som er omhandlet i artikel 45, stk. 7, i nævnte forordning, henvise til det areal, der kan betegnes som sådanne bræmmer i henhold til denne bestemmelse.

(13)

I lyset af bestemmelserne i første afsnit af artikel 46, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det hensigtsmæssigt at præcisere, at fastsættelsen af kravene med hensyn til brugen af mineralsk gødning og/eller plantebeskyttelsesmidler kun er relevant, såfremt disse produkter er tilladt.

(14)

Den nuværende frist for såning af efterafgrøder og plantedække, der er fastsat i artikel 45, stk. 9, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, er ikke altid i overensstemmelse med de agronomiske og klimatiske forhold. Med henblik på bedre at nå de miljømæssige mål i denne type miljømæssige fokusområde er det hensigtsmæssigt at erstatte fristen for såning af efterafgrøder og plantedække med en minimumsperiode, hvor arealer skal være dækket af efterafgrøder og plantedække. Med henblik på at sikre den nødvendige fleksibilitet, der kan tage højde for sæsonbestemte vejrforhold, bør medlemsstaterne bemyndiges til at fastsætte den periode på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau. Da den tid jorden er dækket af efterafgrøder og plantedække er en vigtig faktor for at sikre en effektiv optagelse af restkoncentrationer af nitrat og dækning af jordbunden, selv om området ikke er dækket af hovedafgrøden, bør minimumsvarigheden af perioden fastsættes på EU-plan. For at være i overensstemmelse med fortolkningen af definitionen på græs eller andet grøntfoder som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra i), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør det også være muligt at underså bælgafgrøder i hovedafgrøden. For endvidere at sikre sammenhængen mellem tilsvarende metoder, som er omfattet af forpligtelser og certificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør regler om efterafgrøder eller plantedække, der anses som miljømæssige fokusområder, tilpasses.

(15)

Selv om det som udgangspunkt kun er arealer med kvælstofbindende afgrøder, der vokser som rene arter, der bør betragtes som miljømæssige fokusområder, blander de traditionelle dyrkningsmetoder ofte sådanne afgrøder med andre afgrøder, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tillade, jf. artikel 45, stk. 10, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, at områder med blandinger også kan betragtes som miljømæssige fokusområder, forudsat at de dominerende kvælstofbindende afgrøder i sådanne blandinger er sikret. På grundlag af erfaringerne med anvendelsen af første afsnit af artikel 45, stk. 10, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og i lyset af gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (8) er det desuden overflødigt at fastsætte konkrete regler for placeringen af disse kvælstofbindende afgrøder. I stedet for og med henblik på at styrke medlemsstaternes indsats for at imødegå risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte supplerende betingelser for kvælstofbindende afgrøder, hvis det er nødvendigt. For endvidere at sikre sammenhængen mellem tilsvarende metoder, der er omfattet af forpligtelser og certificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør regler om kvælstofbindende afgrøder, der anses som miljømæssige fokusområder, tilpasses.

(16)

Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 639/2014 har vist, at visse bestemmelser vedrørende typerne af miljømæssige fokusområder bør være mere detaljerede med hensyn til kravet om »ingen produktion«, herunder bestemmelserne om høsten og afgræsningen med henblik på at opfylde biodiversitetsmålet og at sikre sammenhæng med andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik. Navnlig hvad angår kravet om »ingen landbrugsproduktion«, der gælder for typer af miljømæssigt fokusområde, jf. artikel 45, stk. 2 og stk. 4, litra e), stk. 5 og 7, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør det præciseres, at produktion bør forstås som en landbrugsaktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c) og i), i forordning (EU) nr. 1307/2013, og ikke i den bredere forstand, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i samme forordning, og bør ikke berøre reglerne om minimumsjorddække under GLMS 4 som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013. Derudover bør tiltag fra landbrugernes side, navnlig fremme af bestøvning med henblik på at bevare og forbedre biodiversiteten, der sigter mod at etablere et grønt jorddække, og som f.eks. er omfattet af en forpligtelse til at sikre et miljø- og klimavenligt landbrug, tilskyndes for at maksimere de miljømæssige fordele.

(17)

Da de tre hovedtyper af arealer, der anmeldes af landbrugere som miljømæssige fokusområder i det første år for gennemførelsen af artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013, er områder, som er eller kan være produktive, dvs. arealer, der ligger brak, efterafgrøder, plantedække og kvælstofbindende afgrøder, vil der sandsynligvis blive anvendt plantebeskyttelsesmidler i miljømæssige fokusområder. For at beskytte og forbedre biodiversiteten i overensstemmelse med målene for »forgrønnelse« er det derfor hensigtsmæssigt at forbyde anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på følgende miljømæssige fokusområder, som er eller kan være produktive: brakjord, bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter med produktion, efterafgrøder eller plantedække og kvælstofbindende afgrøder. Hvis efterafgrøder eller plantedække er etableret ved udlæg af græs eller bælgafgrøder i hovedafgrøden for af proportionalitetshensyn at undgå konsekvenser for forvaltningen af hovedafgrøden, bør sådant et forbud gælde fra høsten af hovedafgrøden. For at sikre sammenhæng mellem forbuddet og de sædvanlige landbrugsmetoder, garantere retssikkerheden og undgå administrative vanskeligheder for landbrugerne og de nationale administrationer bør det præciseres, at forbuddet om at underså mindst bør gælde i en mindsteperiode, der svarer til den mindsteperiode, hvor arealer med efterafgrøder eller plantedække skal være på plads, når de er oprettet ved såning af en blanding af afgrødearter eller indtil det tidspunkt, hvor næste hovedafgrøde sås.

(18)

Artikel 49 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 fastsætter regler i henhold til, hvilke juridiske personer har adgang til støtte til unge landbrugere, jf. artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. På grundlag af erfaringerne i forbindelse med anvendelsen af artikel 49, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør der gives en yderligere præcisering af fortolkningen af betingelsen i artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvad angår det tidspunkt, hvor en ung landbruger, der udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person, skal overholde aldersgrænsen. Det er navnlig hensigtsmæssigt at præcisere, at den unge landbruger skal overholde aldersgrænsen på 40 år i det år, hvor den juridiske person kontrolleret af en ung landbruger indgav den første ansøgning i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning.

(19)

I henhold til andet afsnit af artikel 53, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 resulterer beløbet pr. enhed af frivillig koblet støtte af forholdet mellem det beløb, som fastsættes for finansieringen af den pågældende foranstaltning og den kvantitative grænse, der er fastsat i henhold til første afsnit af artikel 53, stk. 2, eller det antal hektarer eller dyr, som er støtteberettigede i det pågældende år. Det er hensigtsmæssigt at omformulere denne bestemmelse på en sådan måde, at medlemsstaterne kan fastsætte beløbet pr. enhed med en værdi, der ligger inden for intervallet mellem disse to værdier, hvor antallet af støtteberettigede enheder er lavere end den kvantitative grænse.

(20)

I henhold til artikel 64, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 skal de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) nr. 1307/2013 hvert år senest den 1. september underrette Kommissionen om det samlede antal hektar, som er anmeldt af landbrugerne i henhold til denne ordning. Disse oplysninger meddeles hvert år Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014. Artikel 64, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 kan derfor udgå.

(21)

På baggrund af Kommissionens erfaringer med forvaltning af meddelelserne om forgrønnelse, jf. artikel 65 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, bør der foretages nogle tilpasninger af deres indhold, herunder med hensyn til bestemmelserne om forgrønnelse i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 som ændret ved denne forordning.

(22)

I henhold til artikel 67, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om det samlede antal støttemodtagere, størrelsen af de betalinger, der er tildelt, samt det samlede areal og det samlede antal husdyr, for hvilke støtten rent faktisk er blevet udbetalt for hver koblet støtteforanstaltning og hver specifik driftsform eller specifikke landbrugssektorer, der er berørt.

(23)

Fra og med ansøgningsåret 2015 meddeler medlemsstaterne det samlede antal støttemodtagere og det samlede areal eller det samlede antal dyr, der er ansøgt om og fastsat for hver foranstaltning for frivillig koblet støtte i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, og 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014. Fra og med ansøgningsåret 2016 vil de betalinger, der er ydet for hver koblet støtteforanstaltning, endvidere indgå i medlemsstaternes meddelelse af oplysninger, i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (9). Artikel 67, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør derfor udgå.

(24)

Delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør derfor ændres.

(25)

Som følge af ændringen af visse bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 vedrørende typer af miljømæssige fokusområder skal der foretages ændringer i bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013, navnlig tilpasning af listen over typer af miljømæssige fokusområder og de tilsvarende faktorer, hvor det er nødvendigt. Betragtning 45 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fremhæver vigtigheden af, at et miljømæssigt fokusområde etableres på en sammenhængende måde. Derfor skal omregnings- og vægtningsfaktorer, der gælder for tilsvarende metoder, stemme overens med de faktorer, der gælder for tilsvarende eller identiske standardmetoder. Af hensyn til retssikkerheden og ligebehandling af landbrugerne bør bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 ændres i overensstemmelse hermed.

(26)

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen. Eftersom præciseringen i artikel 49, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 og omformuleringen af andet afsnit i artikel 53, stk. 2, i nævnte forordning afspejler en fortolkning af disse bestemmelser, fra forordningen begyndte at finde anvendelse, bør disse ændringer anvendes med tilbagevirkende kraft. I betragtning af den tid, som de nationale myndigheder har brug for til at ajourføre deres eksisterende administrative værktøjer og oplyse landbrugerne i tilstrækkelig god tid om ændringerne til bestemmelserne om forgrønnelse, bør disse ændringer kun gælde for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår, som starter fra den 1. januar 2018. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at anvende dem i forbindelse med støtteansøgninger for kalenderåret 2017, idet der tages højde for, at alle valg i denne henseende bør være sammenhængende set ud fra landbrugernes synspunkt. Der bør fastsættes en anmeldelsespligt med hensyn til konsekvensændringer af tidligere meddelelser i forbindelse med det pågældende kalenderår —

1)

Artikel 9 affattes således:

(*1)  Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1)."

(*2)  Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74)."

(*3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).« "

2)

Artikel 24, stk. 2, affattes således:

3)

I artikel 40 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 45 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 49, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»En ung landbruger, der udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person i henhold til denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b), må med henblik på artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, ikke være mere end 40 år gammel i det år, hvor denne juridiske person, der kontrolleres af en ung landbruger, ansøger første gang i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning.«

6)

Artikel 53, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Den årlige betaling angives som støttebeløb pr. enhed. Det kan enten være ét af følgende beløb, eller, hvis det areal eller det antal dyr, der er berettiget til støtte, ikke overstiger det areal eller det antal dyr, som er fastsat i henhold til første afsnit i dette stykke, et beløb mellem dem:

7)

Artikel 64, stk. 5, udgår.

8)

I artikel 65, stk. 1, foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 67, stk. 2, udgår.

10)

Som bilag III indsættes teksten som angivet i bilag I til denne forordning.

(1)

En aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til dette lands tiltrædelse af Den Europæiske Union (2) (herefter »aftalen«) blev undertegnet den 25. november 2016. Aftalens undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne blev bemyndiget ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1995 (3) og dens indgåelse ved Rådets afgørelse (EU) 2017/730 (4).

(2)

I henhold til aftalen skal Den Europæiske Union tilføje yderligere 4 766 ton i det nuværende EU-toldkontingent, der er tildelt Brasilien, for »Udskæring af høns af arten Gallus domesticus, frosset«, toldposition 0207 14 10, 0207 14 50 og 0207 14 70, og fastholde den nuværende toldsats inden for kontingentet på 0 % samt tilføje yderligere 610 ton i det EU-toldkontingent, der er tildelt Brasilien for »udskæring af kalkun, frosset«, toldposition 0207 27 10, 0207 27 20, 0207 27 80, og fastholde den nuværende toldsats inden for kontingentet på 0 %.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1385/2007 (5) fastsættes der bestemmelser om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af fjerkrækød, herunder fra Brasilien. Nævnte forordning bør ændres for at tage højde for de supplerende mængder, der er tildelt i henhold til aftalen.

(4)

For 2017 beregnes de supplerende mængder af fjerkrækød pro rata på grundlag af den supplerende årlige mængde i henhold til aftalen og under hensyntagen til datoen for aftalens ikrafttræden.

(5)

Aftalen træder i kraft den 30. juni 2017. Eftersom de af aftalen omfattede kontingenter for fjerkrækød forvaltes kvartalsvis og at ansøgningsperioden for det kvartal, der begynder den 1. juli 2017, vil være udløbet på tidspunktet for aftalens ikrafttræden, skal der i delperioden, som begynder den 1. oktober 2017, kunne ansøges om de supplerende mængder i henhold til aftalen for 2017.

(6)

For kontingentperioden, der begynder den 1. januar 2018, skal hele den årlige supplerende mængde fjerkrækød i henhold til aftalen være til rådighed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Der bør indføres fælles procedurer og skemaer til brug for kompetente myndigheder ved indberetning til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) af oplysninger vedrørende undersøgelser, sanktioner og foranstaltninger som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 596/2014.

(2)

For at lette kommunikationen mellem de kompetente myndigheder og ESMA og undgå unødvendige forsinkelser og mislykkede indberetninger bør hver kompetent myndighed udpege et særligt kontaktpunkt med henblik på indberetning af de krævede oplysninger.

(3)

For at sikre, at ESMA identificerer og registrerer alle de krævede oplysninger vedrørende de sanktioner og foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har pålagt, korrekt, bør de kompetente myndigheder indberette detaljerede og harmoniserede oplysninger ved brug af særlige skemaer, som er beregnet til dette formål.

(4)

De oplysninger vedrørende undersøgelser, som skal indberettes til ESMA, bør være konsekvente og sammenlignelige for at afspejle de undersøgelsesaktiviteter, der reelt gennemføres i henhold til forordningen om markedsmisbrug i et givet år. Derfor bør oplysningerne kun omfatte de undersøgelser, som de relevante myndigheder har arbejdet med i referenceperioden.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(6)

ESMA har hverken foretaget åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle omkostninger og fordele for de relevante kompetente myndigheder ved at indføre standardskemaer og -procedurer, da dette ville være urimeligt i forhold til skemaernes og procedurernes anvendelsesområde og virkning, idet adressaterne for de gennemførelsesmæssige tekniske standarder kun omfatter de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne og ikke markedsdeltagere.

(7)

ESMA har anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2) om en udtalelse —

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2010/96/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia), herunder afgørelser om udnævnelse af efterfølgende øverstbefalende for EU-missionen.

(2)

Den 15. marts 2016 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2016/396 (2) om udnævnelse af brigadegeneral Maurizio MORENA til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Somalia.

(3)

Rådets afgørelse (EU) 2017/971 (3) ændrede kommandovejen for EUTM Somalia. Afgørelse (FUSP) 2016/396 blev følgelig ophævet, og brigadegeneral Maurizio MORENA blev udnævnt til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Somalia.

(4)

Den 10. marts 2017 foreslog Italien udnævnelsen af oberst Pietro ADDIS til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Somalia som efterfølger for brigadegeneral Maurizio MORENA.

(5)

Den 23. maj 2017 henstillede EU's Militærkomité til PSC at udnævne oberst Pietro ADDIS til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Somalia som efterfølger for brigadegeneral Maurizio MORENO fra den 1. juli 2017.

(6)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/159 (2) om fastsættelse af procedurerne for indsendelse af ansøgninger om tilskud og betalingsanmodninger, og oplysninger herom, i forbindelse med hasteforanstaltningerne mod skadegørere på planter som omhandlet i (EU) nr. 652/2014

(2)

I henhold til artikel 54 i forordning (EU) nr. 652/2014 finder artikel 18, stk. 1, litra d) i samme forordning anvendelse fra den 1. januar 2017. For at medregne udgifter til godtgørelse til de pågældende ejere for værdien af de destruerede planter, planteprodukter eller andre objekter, der er omfattet af artikel 18 i ovennævnte forordning, under de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 1 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/159, skal gennemførelsesafgørelsen ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»For at der kan ydes EU-tilskud til en medlemsstat, skal denne senest to måneder efter den officielle bekræftelse af tilstedeværelsen af en skadegører, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 652/2014, forelægge de foreløbige oplysninger om udbruddet af skadegøreren. Disse foreløbige oplysninger skal indsendes ved hjælp af en elektronisk fil i overensstemmelse med modellen i bilag I til denne afgørelse De anmeldelser til Kommissionen, som er beskrevet i artikel 1 og 2 i gennemførelsesafgørelse 2014/917/EU, anses for at udgøre sådanne foreløbige oplysninger.«

2)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»Medlemsstaterne indsender ved hjælp af en elektronisk fil i overensstemmelse med model 1 og 2 i bilag II til denne afgørelse senest seks måneder efter den officielle bekræftelse af skadegørerens tilstedeværelse en ansøgning om tilskud i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 652/2014 til Kommissionen.«

3)

I artikel 1, stk. 3, indsættes følgende litra:

4)

Artikel 1, stk. 5, affattes således:

»Ansøgninger om tilskud til de anslåede udgifter, der er nødvendige for udryddelse og/eller inddæmning af en skadegører, for hvilke der allerede var indsendt en ansøgning i foregående kalenderår, bør indeholde en ajourført udgave af bilag II (1 og 2) til denne afgørelse.«

5)

Artikel 2, litra a) og b), affattes som nedenfor, og følgende litra c) indsættes:

6)

Artikel 4 affattes således:

7)

Bilag I, II, III og IV ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer populationer af tamsvin og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for svineproduktionens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved et udbrud af afrikansk svinepest er der risiko for, at sygdomsagensen spredes til andre svinebedrifter og til vildtlevende svin. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til en anden medlemsstat og til tredjelande via handel med levende svin eller produkter fremstillet heraf.

(3)

Der er ved Rådets direktiv 2002/60/EF (3) fastsat minimumsforanstaltninger, der skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. I henhold til artikel 15 i direktiv 2002/60/EF skal der efter bekræftelse af et eller flere tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin afgrænses et inficeret område.

(4)

Tjekkiet underrettet Kommissionen om den nuværende situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet og har i henhold til artikel 15 i direktiv 2002/60/EF afgrænset et inficeret område, hvori de i samme direktivs artikel 15 omhandlede foranstaltninger anvendes.

(5)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør det område, der er inficeret med afrikansk svinepest i Tjekkiet, identificeres på EU-plan i samarbejde med den pågældende medlemsstat.

(6)

I afventning af det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør det inficerede område i Tjekkiet derfor opføres i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

(7)

Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —