Bæredygtig og sund mad skal være det nemme valg i EU

Fremme af et mere bæredygtigt fødevareforbrug er afgørende for Europas fødevaresikkerhed, klima, natur og menneskers sundhed. Danmark er kommet godt i gang, men bør styrke indsatsen og arbejde for bedre europæisk politik og koordinering på området.

Et bæredygtigt fødevareforbrug med planterige og sunde madvaner rummer et stort, uforløst potentiale for at fremme samfundsmæssige mål såsom at styrke Europas fødevaresikkerhed, mindske fødevaresektorens klima- og miljøbelastning og forbedre folkesundheden. Det kommende danske EU-formandskab bør arbejde for at sætte bæredygtigt fødevareforbrug på dagsordenen og at øge EU-midlerne til støtte af plantebaserede fødevarer og alternative proteiner. 

En ny rapport Towards food policies that support healthy and sustainable consumption fra den tyske tænketank Agora Agrar og den franske tænketank IDDRI fremhæver, hvordan stærke fødevarepolitiske tiltag kan være nøglen til at udløse dette potentiale, og påpeger, at efterspørgselsorienterede politikker fylder for lidt i medlemslandenes og EU’s fødevarepolitiske tiltag. CONCITO har bidraget med danske erfaringer og indsigter til rapporten. 

Oplysning er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt 

Den nuværende fødevarepolitik lægger typisk stor vægt på den enkelte forbrugers ansvar gennem oplysning og undervisning. Dette er vigtige elementer, men forbedring af borgernes grønne madkompetencer er kun effektivt, hvis det samtidig sikres, at de bæredygtige og sunde madvalg er tilgængelige, overkommelige i pris og attraktive.  

For at adressere de strukturelle og økonomiske rammer for forbrugernes madvalg skal der flere politiske tiltag på bordet. Planterig og sund kost med et højt indtag af frugt og grønt, fuldkorn, nødder og bælgfrugter samt begrænset indtag af fisk, mejeriprodukter, kød og sukker skal gøres til det nemmeste og billigste valg. 

Rapportens fire hovedkonklusioner er:  

1. Ændrede fødevareforbrug har betydeligt potentiale i forhold til at løse presserende samfundsudfordringer relateret til fødevaresystemet, herunder at sikre drivhusgasreduktioner, forbedre folkesundheden og styrke fødevaresikkerheden samt EU’s strategiske autonomi.
2. Fødevarepolitiske tiltag kan øge adgangen til sunde og bæredygtige måltider ved både at styrke borgernes madkompetencer og gøre bæredygtige fødevarer mere tilgængelige, attraktive og overkommelige i pris.
3. Der er gode eksempler på fødevarepolitiske tiltag overalt i Europa, og EU’s medlemslande kan få inspiration og lære af hinandens erfaringer.
4. Nationale fødevarestrategier og understøttende rammer på EU-niveau kan hjælpe regeringerne med at fremme effektive politiske tiltag på efterspørgselssiden.  

Danmark er godt i gang, men bør styrke indsatsen  

Med afsæt i casestudier fra 11 lande viser rapporten, hvordan fødevarepolitikker kan implementeres på måder, der støtter op om bæredygtige og sunde valg. Casestudierne giver indsigt i, hvilke tiltag, der har vist sig effektive, lige fra lovkrav om bæredygtighed og sundhed, skrappere markedsførings- og reklamebegrænsninger til målrettede økonomiske redskaber som afgifter og incitamenter. 

Danmark er i 2020’erne kommet godt i gang på området med informationstiltag og støtte til at fremme klimavenlig og planterig kost, men der er behov for flere politiske tiltag, hvis de bæredygtige og sunde valg, skal være de nemmeste og billigste valg. CONCITO har bidraget med analyse af tre danske cases til rapporten, der alle har til hensigt at fremme et mere klimarigtigt fødevareforbrug:  

• De officielle kostråd for sundhed og klima 

• Brugen af klimadata i offentlige indkøb af fødevarer samt etableringen af et statskontrolleret klimamærke på fødevarer 

• Fremme af plantebaserede fødevarer og alternative proteiner gennem Plantefonden, Handlingsplanen for plantebaserede fødevarer og de danske bioordninger for diversificeret planteproduktion.  

De danske cases understreger vigtigheden af politiske initiativer, der omfatter hele værdikæden. Tilstrækkelig finansiering og investering samt koordinerede politikker er afgørende elementer i den nødvendige forandring af fødevaresystemet og vores madvaner, herunder udviklingen af et stærkere marked for plantebaseret i både de professionelle køkkener og detailhandlen. 

Positive erfaringer i andre lande med regulering af priser og markedsføring 

Mens Danmark er godt på vej med oplysningsinitiativer og forbedring af udbuddet af plantebaserede fødevarer og alternative proteiner, kan vi også lære noget af andre landes erfaringer. Særligt når det kommer til at forbedre de økonomiske rammer for bæredygtige madvaner og begrænse markedsføringen af de mest klima- og miljøbelastende samt usunde fødevarer. Nedenstående figur fra rapporten viser udvalgte eksempler på, hvordan forskellige lande arbejder med at forbedre tilgængelighed, priser, appel og information om bæredygtige madvaner. 

For eksempel har Sverige haft gode erfaringer med en lovfæstet ret til gratis skolemad, kombineret med sundheds- og bæredygtighedskriterier i offentlige indkøb. Spanien har haft positive erfaringer med en midlertidig momsfritagelse på frugt og grønt. Og i kampen mod børnefedme har Storbritannien indført en afgift på sukkerholdige drikkevarer samt reklameforbud på tv og digitale medier for fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker. 

Behov for dialog og koordinering i medlemslande og EU 

På trods af de mange gode eksempler på efterspørgselsorienterede politiske tiltag peger rapporten på, at de stadig er underudviklede både på EU-niveau og i medlemslandene. Derudover er der manglende koordinering på tværs af centrale politikområder såsom miljø, sundhed, økonomi og socialpolitik. 

Rapporten fremhæver to måder, hvorpå EU kan understøtte nationale indsatser. For det første ved at indføre fælles EU-regler, hvor det giver særlig værdi – eksempelvis fælles mærkningsordninger eller minimumskrav til offentlige indkøb. For det andet ved at etablere støttemekanismer, der tilskynder nationale regeringer til at udvikle og styrke efterspørgselsorienterede fødevarepolitikker.  

Det påpeges også, at der bør indføres bæredygtigheds- og sundhedskriterier for brug af EU’s støtteordninger til promovering af fødevarer. Endelig foreslås det at etablere en dedikeret EU-platform, hvor medlemslandene kan udveksle erfaringer med at skabe retfærdige madmiljøer og accelerere handling. 

Danmark bør fremme indsatsen på EU-niveau 

Under EU-formandskabet i efteråret kan Danmark være med til at sætte dagsordenen på europæisk niveau. Der er mange relevante politiske processer, hvor Danmark kan løfte den fødevarepolitiske dagsorden og prioritere indsatsen for at styrke EU’s arbejde med at fremme et sundt og bæredygtigt fødevareforbrug.  

Da Danmark arbejder for, at EU vedtager et ambitiøst 2040-klimamål med en reduktion på mindst 90 % i forhold til 1990, er det naturligt samtidig at lægge pres på at fremme sundere og mere bæredygtige fødevarevalg, som et nødvendigt element i at nå målet. Danmark kan desuden arbejde for, at investeringer i bæredygtige fødevareværdikæder prioriteres i de indledende drøftelser om EU’s næste budgetramme samt bakke op om udviklingen af en EU-handlingsplan for fremme af plantebaserede fødevarer. 

Hovedrapporten og case-rapporten findes begge på Agoras hjemmeside. 

Hør mere og vær med i diskussionen om rapporten på dette webinar onsdag den 14. maj kl. 14-16.   

CONCITO-bloggen er skrevet af Michael Minter og Simone Højte, og kan læses på vores hjemmeside her.