Skal Danmark virkeligt føre an i grøn deregulering?

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så den nye danske position (”non paper”) på den igangværende ”Omnibus” proces, eller mere konkret, til spørgsmålet om forenkling af EU's nye værdikæderegulering, som skal gennem en politisk forhandling i Bruxelles over de kommende uger. Det skriver Jarl Krausing i denne CONCITO-blog.

Med regeringens ”non-paper” foreslås reelt en delvis afmontering af EU's bæredygtighedsregulering knyttet til virksomheders og investorer samfundsansvar. 

Danmarks holdning er angiveligt nu, at der bl.a. skal ske en 50-75% reduktion i rapporterings-forpligtelsen på direktivet om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering (CSRD). Desuden at droppe sektorspecifikke rapporteringskrav på netop CSRD, og i det hele taget at udskyde gennemførsel af denne regulering i to år for de store virksomheder, og at fritage mindre virksomheder helt; Endeligt er det nu Danmarks holdning permanent at fritage den finansielle sektor for forpligtelser på direktivet om fremme af virksomhedernes ansvar i værdikæderne (CSDDD). Den nye danske position afviger væsentligt fra den oprindelige ambitiøse holdning til EU's bæredygtighedsregulering for blot et par år siden, og langt videre end EU Kommissionens udspil på f.eks. en 25-35% reduktion af rapporteringsforpligtelserne. 

Verden har ændret sig, men den er ikke blevet sort

Det kommer ikke ud af det blå: Geopolitikken har ændret sig markant over de sidste par år, industripolitikken er genopstået, og stormagtskonkurrencen sætter dagsordenen. Så vi skal ikke være naive i forsvaret for den oprindeligt tilsigtede og forbilledligt ambitiøse EU lovgivning på området. Der ER behov for en klog forenkling af rapporteringskrav, ensretning mellem direktivernes forpligtelser, og langt mere støtte til de små og mellemstore virksomheders evne for at opfylde forpligtelserne i såvel EU som blandt virksomheder i udviklingslandene, der rammes hårdt. Så det giver i det lys god mening at genbesøge reguleringen mhp sikring af en mere effektiv ansvarlig virksomhedsadfærd – så længe ambitionsniveauet på klima, natur og menneskerettigheder består.

Men det der er sket her er et knæfald for det nye mantra om ”back to the core”, hvor ’red tape’ skal fjernes for virksomhedernes mulighed for at sikre vækst og begå sig i markedet. Denne bølge har i det seneste år grebet om sig, først i USA og nu i EU, med tiltagende afstandtagen til bred ESG regulering og udmelding af ambitiøse koalitioner blandt virksomheder og investorer. Med Trump/Musk parret i Det Hvide Hus er det gået helt bananas, hvor bæredygtighedsbegreber nu ses som nærmest samfundsundergravende, og derfor under en ny Trump-juras truende åg bortprioriteres blandt virksomheder, finansielle aktører og fonde.

Den grønne konkurrencekraft er Danmarks svar på industripolitikkens fremkomst 

Men EU og Danmark er ikke USA! Danmark har i særdeleshed bygget sin rigdom og sit grønne teknologiske forspring i det globale marked på netop grøn konkurrencekraft, og det skal vi naturligvis stå vagt om. Da vi sidst stod på en brændende global platform for den danske økonomi under 1970’ernes energikrise var modsvaret skabelsen af afgørende danske grønne førerpositioner, som vi stadigt nyder godt af.  

Det er netop på den grønne konkurrenceparameter, at Danmark har begået sig med størst succes i verdensøkonomien (inden medicinalindustriens fremkomst), og hvor vi kan stå distancen i industripolitikkens tidsalder. Og det er meget svært at se hvordan den kommende ”EU Clean Industrial Deal” vil kunne gennemføres, hvis ikke det sker via en gennemgribende indsats blandt alle EU's økonomiske aktører. Opbakningen til fastholdelse af reguleringerne i deres nuværende form er da også det tydelige signal som kommer fra nogle af de største europæiske virksomheder, der i et fælles indlæg den 17. januar 2025 argumenterede for ikke at genåbne forhandlingerne på reguleringen, og tilsvarende i et fælles indlæg den 4. februar 2025  fra 160 institutionelle investorer, heriblandt tre danske med en samlet formue på over 45 billioner kroner advarer mod at skabe usikkerhed i investeringerne ved en genåbning. Disse investorer og virksomheder har allerede investeret mange milliarder i at kunne efterleve reguleringen, hvorfor en delvis afmontering af reguleringen vil være en hån mod de store kræfter der allerede er lagt i indsatsen for at efterkomme reguleringerne. 

Så kære regering: Ret ryggen, få den grønne selvtillid tilbage og fasthold dén ambitiøse tilgang, som verden har brug for, som borgerne og de ambitiøse virksomheder og investorer forventer, og som tidligere har tjent os bedst.

Det er kort sagt ikke godt nok

Det er i dét lys ganske uforståeligt, at Danmark lægger en barre forud for forhandlingerne i Bruxelles, som ligger så langt under Kommissionens forventede udspil, at det på vandrørene i BRX nu ligefrem lyder blandt indflydelsesfulde tænketanke og grønne organisationer, at Danmark meget overraskende nu ses som en af de mere kritiske lande omkring sikring af et højt EU's ambitionsniveau. 

Så det kan siges kort: Kære regering: Hold fast i den ambitiøse tilgang til gavn for vores grønne konkurrencekraft.