SlideShare a Scribd company logo
Crawling the net Digital forskningsinfrastruktur, netværksanalyse og websfæren ved Folketingsvalget 2011
Det her er, hvad jeg kommer til at snakke om... Jeg kommer altså  ikke  til at snakke om: A. Halavais,  ” Searching ” .  The search engine society . London: Polity Press pp. 32-56  Netværk fra Folketingsvalg2011 — lavet ved hjælp af IssueCrawler
Præsentation af mig
Præsentation af mig
Media History: Theories, Methods, Analysis (red. m. S. Kolstrup) , Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2002 Web History  (ed.), Peter Lang, New York, 2010 Histories of Public Service Broadcasters on the Web (red. m. M. Burns) , Peter Lang, New York, 2011 (forthcoming) —  samt diverse artikler, bogkapitler mm. Præsentation af mig
1. Digital forskningsinfrastruktur kilder er nødvendige hvad er en (digital) forskningsinfrastruktur? Digitalt Humaniora Laboratorium 2. Netværksanalyse og IssueCrawler kort introduktion til social network analysis (SNA) netværksanalyse ved hjælp af analytisk software min case: Danske Folketingsvalg 2011, 2007, 2001 hvordan gør man så? 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater 4. Nyt projekt: det danske EU-formandsskab foråret 2012 Forelæsningens hovedpunkter
1. Digital forskningsinfrastruktur — kilder er nødvendige Medie Kontekst Referent Indhold Kode Kontakter Kontaktet
1. Digital forskningsinfrastruktur — kilder er nødvendige Både elementer og relationer skal være udtrykt i kilder At vise det, der ikke umiddelbart kan ses (analysens emne) gennem det, der faktisk kan ses (kilder).
En af disse kilder kan være internettet eller web  1. Digital forskningsinfrastruktur — kilder er nødvendige Overordnede kildetyper
Samlinger Forskningsinfrastruktur Forskningsproces Hvad er en forskningsinfrastruktur? Fx bøger, aviser, museumsgenstande Ordnet tilgængeliggørelse af samlingerne, fx katalog, registrant, o.lign. 1. Digital forskningsinfrastruktur — hvad er en forskningsinfrastruktur?
Samlinger Forskningsinfrastruktur Forskningsproces Hvad er så  det nye  ved en digital forskningsinfra-struktur? Samlingerne bliver i stigende grad digitale — digitalisering samt født digitale kilder Den ordnede tilgænggørelse til samlingerne bliver også digital Åbner helt nyt felt, ud over tilgængeliggørelse:  digitale analyseværktøjer , lige fra sofistikerede søgninger, søgning på billed/lyd til analyser af sociale netværk på web mmm. 1. Digital forskningsinfrastruktur — hvad er en forskningsinfrastruktur?
Digitalt Humaniora Laboratorium Skal starte i begyndelsen af 2012 Fælles national samling af digitale forskningsinfrastrukturer inden for humaniora og samfundsvidenskaberne Bygger på et nationalt konsortium (AU, KU, AAU, SDU), som etablerer DigiHumLab 2012-2017 Indlejres herefter på deltagende universiteter Finansieret direkte af Videnskabsministeriet / Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forankret på ARTS, Aarhus Universitet 1. Digital forskningsinfrastruktur — Digitalt Humaniora Laboratorium
Tre ‘søjler’ 1. Digital forskningsinfrastruktur — Digitalt Humaniora Laboratorium Sprogteknologiske resourser og værktøjer Medieværktøjer Eksperimenterende labs Lyd- og billedmedier NetLab Udvikling af  digitale analyseværktøjer  til analyse af web, både i samlinger og live web på nettet et eksempel på analytisk værktøj: værktøj til analyse af sociale netværk på web
2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  intro til social network analysis Lang sociologisk tradition Wasserman & Faust:  Social Network Analysis , 1994, 824 p.
Sociologiske analyser af netværk kobles med analyser af hyperlinks 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  intro til social network analysis Garton, Haythornthwaite & Wellman (1997). Studying Online Social Networks.  Journal of Computer-Mediated Communication , 3(1), 13 p. hyperlinket manifesterer netværkets relationer konkret indsamling og visualisering foregår også på web Park & Thelwall (2003). Hyperlink Analyses of the World Wide Web: A Review.  Journal of Computer-Mediated Communication , 8(4) , 13 p.
Der er lavet utallige analyser — et par eksempler på brug PoliticoSphere.net, http://politicosphere.net/map Mapping online publics, http://www.mappingonlinepublics.net 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  intro til social network analysis
2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software Mark Round: SNA Tools and Formats diagram – updated, juli 2009
Hvad er det, netværksanalyse ved hjælp af analytisk software analyserer? 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software Det tilgængelige web Den fysisk performative del af det hyperlinkede netværk Website, websfære, web som sådan Og hvordan foregår det så?
Det tilgængelige web Producenter Web som tekst/ medie Brugere N. Brügger:  ” Website history and the website as an object of study ” ,  New Media & Society , 11(1-2), Sage, London 2009, 115-132 N. Brügger:  Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010 http://cfi.au.dk/fileadmin/www.cfi.au.dk/publikationer/cfis_skriftserie/012_brugger.pdf 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Den fysisk performative del af det hyperlinkede netværk Hyperlink: en semantisk størrelse en formal størrelse en fysisk performativ størrelse 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Web strata: webelement webside website websfære web Webelement 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Webside 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Website 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software Website Webside Webelement
Website Webside Webelement Websfære Websfære 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Web Web 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
The web Website Web page Web element Web sphere 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Hvad er det, netværksanalyse ved hjælp af analytisk software analyserer? Det tilgængelige web Den fysisk performative del af det hyperlinkede netværk Website, websfære, web som sådan Og hvordan foregår det så? 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Hvad tilføjer det analytiske software? håndkodet semi-automatisk kodning fuldautomatisk kodning + analyse + visualisation Et eksempel på en link-ripper — del af IssueCrawler.net 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  analytisk software
Co-link Analysis. Cawls the specified starting points, captures the starting points ’  outlinks, and performs co-link analysis to determine which outlinks at least two starting points have in common. Privilege Starting points: This setting keeps your starting points in the results after the first iteration. [...]. The software understands a social network as the starting points plus those organizations receiving at least two links from the starting points.
2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  Folketingsvalg 2011 og før Websfæren i forbindelse med danske Folketingsvalg 2011, 2007 og 2001 "Hvordan så det tilgængelige danske web ud for en vælger, som ønskede at bruge det til politisk interaktion i forbindelse med danske Folketingsvalg i 2011, 2007 og 2001?"
2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  Folketingsvalg 2011 og før April May April May Sep Dec Sep Dec Sep Dec Sep Dec April May
En forestillet vælgers mulige opførsel: besøge politiske partiers websites besøge individuelle kandidaters websites besøge partier og kandidater på andre 'webtilstedeværelser', fx Facebook, Twitter, Youtube, osv. søge på Google Og senere i processen tilføjet: medier og store organisationer 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  Folketingsvalg 2011 og før
Netværk baseret på følgende seedlists: alle de politiske partiers websites (partier der allerede sidder i Folketinget) alle de politiske partiers webtilstedeværelse på Facebook, Twitter, Youtube, osv. de individuelle kandidaters websites (nuværende medlemmer af Folketinget, 179 personer) de individuelle kandidaters webtilstedeværelse på Facebook, Twitter, Youtube, osv. Google-søgning på  ’ Folketingsvalg ’  og  ’ 2011 ’  — de første 100 søgeresultater store mediers og organisationers websites Crawl-intervaller: en gang om måneden  inden  valget udskrives hver anden uge  når  valget er udskrevet  oftere  de sidste to uger  før valget  En lille hjælper til at holde styr på periodens begivenheder... 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  Folketingsvalg 2011 og før
Synkrone hypoteser Partier og kandidater: netværket: netstederne vil danne klynger enten omkring de største partier eller i de to politiske hovedblokke ('rød', 'blå') specifikke noder: Facebook vil spille en afgørende central rolle, mens Twitter og Youtube vil spille mindre centrale roller Google: netværket: det vil være fragmenteret, ingen klyngedannelser specifikke noder: Facebook vil kun være én blandt flere lige centrale noder  2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  Folketingsvalg 2011 og før
Diakrone hypoteser Partier og kandidater: netværket: de forskellige partier og deres kandidater (eller klynger af begge) vil blive mere og mere relateret til hinanden, efterhånden som valget nærmer sig specifikke noder: Facebook vil blive endnu mere central, efterhånden som valget nærmer sig, mens Twitter vil blive tilsvarende mindre central  Google: netværket: den fragmenterede webaktivitet i forbindelse med Folketingsvalget vil koncentreres om et relativt lille antal kernewebsites, efterhånden som valget nærmer sig specifikke noder: Facebook vil være ét af disse kernewebsites, men der vil være andre, som er lige så centrale 2. Netværksanalyse og IssueCrawler —  Folketingsvalg 2011 og før
2. Netværksanalyse og IssueCrawler — hvordan gør man så? Spørgsmål — med min case som et eksempel på svar: Hvordan finder man sine start-URLer? Hvordan kan man indstille IssueCrawler? Hvor længe varer en crawl? Kan jeg se mine tidligere udførte crawls? Kan jeg gemme og eksportere visualiseringerne af netværket? Mmm.
Hvordan har jeg gjort? Og hvordan er det så gået? Der er lavet 9 crawls fra 3. marts til 13. september, med ca. 1 måneds interval, oftere under valgkampen. Søgeresultaterne fra Google vokser: 93.300 736.000 (mærkeligt...)   175.000  246.000  269.000   303.000   497.000 1.230.000 6.180.000 6.590.000   3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
Googlesøgningens  netværk Fra at have været et  'blandet' netværk  op til valget, hvor både sociale medier, politiske partier, medier og valgets  ’ logistikere ’  (borger.dk o.lign.) var tilstede, så udvikler googlesøgningens netværk sig i retning af et næsten rent netværk, der kan  hjælpe vælgerne med praktiske valgrelevante oplysninger Længe før valget udskrives, fylder  Facebook meget  i netværket, men det  mister så vægt til Twitter , der næsten bliver lige så vægtigt, for så at blive meget lille — og Twitter forsvinder helt. 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
Partiernes  netværk I partiernes netværk fylder  Facebook markant meget  — det er ubetinget netværkets største node gennem hele perioden. Twitter kommer på et tidspunkt med, men med markant mindre vægt Rød blok er  markant tilstede  i netværket gennem hele perioden, og linker i hele perioden meget  til hinanden Blå blok går fra lidt til noget  mere vægt , men linker ikke særlig meget til hinanden, men derimod til  Facebook Opstillede enkeltpersoners websites brænder igennem i netværket tidligt, men har markant  mindre gennemslagskraft , efterhånden som vi kommer længere frem — det tyder på en linkmæssig koncentrering omkring partiernes officielle websites 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
De siddende  folketingsmedlemmers  netværk I hele perioden er  Facebook  stabilt netværkets ubestridt vægtigste node, Twitter er markant mindre, Flickr og Youtube er tilstede, men med meget lidt vægt — det er dog værd at bemærke, at  Youtube  er med, hvilket det ikke er i de andre netværk I begyndelsen af perioden er de politiske partier mindre tilstede, mens de opstillede enkeltpersoner er mere tilstede, men det ændres, så  partiernes websites fylder  mere, delvist på bekostning af enkeltpersonernes, som dog stadig er fint med Medierne  indgår stort set ikke  i netværket, omend de er mere med lige før valget udskrives Rød blok fylder særdeles godt, interlinker meget, blå blok fylder markant mindre og har mindre interlinkning, men Venstre linker mest til de øvrige, der ikke linker tilbage 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
Foreløbige hovedkonklusioner Rød blok er åbenbart bedst til at skabe  sammenhængende linkuniverser  (fx fairforandring, fairlosning, thorning-schmidt, dsu.net, socialdemokraterne, sammenomdanmark.dk...) — og det gælder både parti-websites samt enkeltopstilledes personlige websites, der linker fint til hele røds 'linkunivers ’ , og de fylder måske derfor godt i netværket Blå blok  interlinker mindre , men linker  mere til Facebook  — de har  ikke linkuniverser  mellem satellit-websites; internt i blå blok ser Venstre ud til at linke mest til de øvrige, der ikke linker tilbage 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
Foreløbige hovedkonklusioner (fortsat) Google-søgningens netærk udvikler sig noget overraskende, i hvertfald for mig, nemlig fra at have været et  'blandet' netværk  op til valget, hvor både sociale medier, politiske partier, medier og officielle 'valgforberedende' websites var tilstede, i retning af et næsten rent netværk, der kan hjælpe vælgerne med praktiske  valgrelevante oplysninger De opstillede medlemmers netværk er mere rettet mod  Facebook  og mod  partiernes 'moder-sites'  end mod mediernes websites Youtube bruges  mere af enkeltpolitikere  end af partier Og endelig så kan det lykkes for en  enkelt kommentator  at opnå en vis position i netværket, som holder sig over tid (jarlcordua) Uddrag af resultaterne kan ses her: http://www.internethistorie.dk/networks/fv11/fv11.html 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
Foreløbig plan Primært den danske websfære. Google-søgning på EU, formand, Danmark Seedliste med de forventeligt væsentligste aktørers websites samt deres offentligt tilgængelige tilstedeværelser på sociale medier: politiske partier folketingsmedlemmer EU-politikere ministerier landsdækkende medier interesseorganisationer (DA, LO...) større virksomheder (Lego, Grundfos, B & O...) græsrødder og NGO (Greenpeace, Dansk Naturfredning...) enkeltpersoner diskussionsfora hvad har jeg glemt? Nyt projekt: det danske EU-formandsskab foråret 2012

More Related Content

PPT
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_5
PPT
Iscc web historiography
PPT
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_4
PPT
Webradio nye udfordringer
PPT
Medialitet og mediehistorie_publ
PDF
Medium theory slides kommunikationsmiljøer
PPT
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_2
PPT
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_1
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_5
Iscc web historiography
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_4
Webradio nye udfordringer
Medialitet og mediehistorie_publ
Medium theory slides kommunikationsmiljøer
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_2
Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_1

Similar to Crawling the net publ (20)

PPT
Hvad er web 2.0?
PPT
Web 2.0 - Workshop
PPT
Oplaeg paa Statsgruppens (BF) Internatmoede vinter 2008
PPT
Nye Netværksmedier - nye kommunikationsmuligheder
PPTX
Apps på arkivet - ikke fordi man kan, men fordi man vil!
PPT
TING præsentation i Esbjerg 2. juli 2010
PDF
Grundlæggende præsentation om sociale medier
PPT
Overblik over web 2.0 og sociale medier
PPT
Update komm2 dag_1_august_2011
PPT
Gamle medier på nye medier
PDF
Slides til forelæsning 31.03
PPT
Sociale teknologier. Styrelsen for Bibliotek og medier 04.02.09
PPT
Bibliotek 2.0 - Muligheder og udfordringer
PPT
Serendipitet i OPAC'en
PDF
Dansk Internetbrug 2008 Web
 
PDF
Dansk Internetbrug 2008 Fdim
PDF
Karrierevalg: Netjournalist
PPT
Webhistorie Og Webanalyse 1 Pbl
PPTX
Overblik over web 2.0 og sociale medier
Hvad er web 2.0?
Web 2.0 - Workshop
Oplaeg paa Statsgruppens (BF) Internatmoede vinter 2008
Nye Netværksmedier - nye kommunikationsmuligheder
Apps på arkivet - ikke fordi man kan, men fordi man vil!
TING præsentation i Esbjerg 2. juli 2010
Grundlæggende præsentation om sociale medier
Overblik over web 2.0 og sociale medier
Update komm2 dag_1_august_2011
Gamle medier på nye medier
Slides til forelæsning 31.03
Sociale teknologier. Styrelsen for Bibliotek og medier 04.02.09
Bibliotek 2.0 - Muligheder og udfordringer
Serendipitet i OPAC'en
Dansk Internetbrug 2008 Web
 
Dansk Internetbrug 2008 Fdim
Karrierevalg: Netjournalist
Webhistorie Og Webanalyse 1 Pbl
Overblik over web 2.0 og sociale medier
Ad

Crawling the net publ

  • 1. Crawling the net Digital forskningsinfrastruktur, netværksanalyse og websfæren ved Folketingsvalget 2011
  • 2. Det her er, hvad jeg kommer til at snakke om... Jeg kommer altså ikke til at snakke om: A. Halavais, ” Searching ” . The search engine society . London: Polity Press pp. 32-56 Netværk fra Folketingsvalg2011 — lavet ved hjælp af IssueCrawler
  • 5. Media History: Theories, Methods, Analysis (red. m. S. Kolstrup) , Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2002 Web History (ed.), Peter Lang, New York, 2010 Histories of Public Service Broadcasters on the Web (red. m. M. Burns) , Peter Lang, New York, 2011 (forthcoming) — samt diverse artikler, bogkapitler mm. Præsentation af mig
  • 6. 1. Digital forskningsinfrastruktur kilder er nødvendige hvad er en (digital) forskningsinfrastruktur? Digitalt Humaniora Laboratorium 2. Netværksanalyse og IssueCrawler kort introduktion til social network analysis (SNA) netværksanalyse ved hjælp af analytisk software min case: Danske Folketingsvalg 2011, 2007, 2001 hvordan gør man så? 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater 4. Nyt projekt: det danske EU-formandsskab foråret 2012 Forelæsningens hovedpunkter
  • 7. 1. Digital forskningsinfrastruktur — kilder er nødvendige Medie Kontekst Referent Indhold Kode Kontakter Kontaktet
  • 8. 1. Digital forskningsinfrastruktur — kilder er nødvendige Både elementer og relationer skal være udtrykt i kilder At vise det, der ikke umiddelbart kan ses (analysens emne) gennem det, der faktisk kan ses (kilder).
  • 9. En af disse kilder kan være internettet eller web 1. Digital forskningsinfrastruktur — kilder er nødvendige Overordnede kildetyper
  • 10. Samlinger Forskningsinfrastruktur Forskningsproces Hvad er en forskningsinfrastruktur? Fx bøger, aviser, museumsgenstande Ordnet tilgængeliggørelse af samlingerne, fx katalog, registrant, o.lign. 1. Digital forskningsinfrastruktur — hvad er en forskningsinfrastruktur?
  • 11. Samlinger Forskningsinfrastruktur Forskningsproces Hvad er så det nye ved en digital forskningsinfra-struktur? Samlingerne bliver i stigende grad digitale — digitalisering samt født digitale kilder Den ordnede tilgænggørelse til samlingerne bliver også digital Åbner helt nyt felt, ud over tilgængeliggørelse: digitale analyseværktøjer , lige fra sofistikerede søgninger, søgning på billed/lyd til analyser af sociale netværk på web mmm. 1. Digital forskningsinfrastruktur — hvad er en forskningsinfrastruktur?
  • 12. Digitalt Humaniora Laboratorium Skal starte i begyndelsen af 2012 Fælles national samling af digitale forskningsinfrastrukturer inden for humaniora og samfundsvidenskaberne Bygger på et nationalt konsortium (AU, KU, AAU, SDU), som etablerer DigiHumLab 2012-2017 Indlejres herefter på deltagende universiteter Finansieret direkte af Videnskabsministeriet / Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forankret på ARTS, Aarhus Universitet 1. Digital forskningsinfrastruktur — Digitalt Humaniora Laboratorium
  • 13. Tre ‘søjler’ 1. Digital forskningsinfrastruktur — Digitalt Humaniora Laboratorium Sprogteknologiske resourser og værktøjer Medieværktøjer Eksperimenterende labs Lyd- og billedmedier NetLab Udvikling af digitale analyseværktøjer til analyse af web, både i samlinger og live web på nettet et eksempel på analytisk værktøj: værktøj til analyse af sociale netværk på web
  • 14. 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — intro til social network analysis Lang sociologisk tradition Wasserman & Faust: Social Network Analysis , 1994, 824 p.
  • 15. Sociologiske analyser af netværk kobles med analyser af hyperlinks 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — intro til social network analysis Garton, Haythornthwaite & Wellman (1997). Studying Online Social Networks. Journal of Computer-Mediated Communication , 3(1), 13 p. hyperlinket manifesterer netværkets relationer konkret indsamling og visualisering foregår også på web Park & Thelwall (2003). Hyperlink Analyses of the World Wide Web: A Review. Journal of Computer-Mediated Communication , 8(4) , 13 p.
  • 16. Der er lavet utallige analyser — et par eksempler på brug PoliticoSphere.net, http://politicosphere.net/map Mapping online publics, http://www.mappingonlinepublics.net 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — intro til social network analysis
  • 17. 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software Mark Round: SNA Tools and Formats diagram – updated, juli 2009
  • 18. Hvad er det, netværksanalyse ved hjælp af analytisk software analyserer? 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software Det tilgængelige web Den fysisk performative del af det hyperlinkede netværk Website, websfære, web som sådan Og hvordan foregår det så?
  • 19. Det tilgængelige web Producenter Web som tekst/ medie Brugere N. Brügger: ” Website history and the website as an object of study ” , New Media & Society , 11(1-2), Sage, London 2009, 115-132 N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010 http://cfi.au.dk/fileadmin/www.cfi.au.dk/publikationer/cfis_skriftserie/012_brugger.pdf 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 20. Den fysisk performative del af det hyperlinkede netværk Hyperlink: en semantisk størrelse en formal størrelse en fysisk performativ størrelse 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 21. Web strata: webelement webside website websfære web Webelement 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 22. Webside 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 23. Website 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software Website Webside Webelement
  • 24. Website Webside Webelement Websfære Websfære 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 25. Web Web 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 26. The web Website Web page Web element Web sphere 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 27. Hvad er det, netværksanalyse ved hjælp af analytisk software analyserer? Det tilgængelige web Den fysisk performative del af det hyperlinkede netværk Website, websfære, web som sådan Og hvordan foregår det så? 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 28. Hvad tilføjer det analytiske software? håndkodet semi-automatisk kodning fuldautomatisk kodning + analyse + visualisation Et eksempel på en link-ripper — del af IssueCrawler.net 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — analytisk software
  • 29. Co-link Analysis. Cawls the specified starting points, captures the starting points ’ outlinks, and performs co-link analysis to determine which outlinks at least two starting points have in common. Privilege Starting points: This setting keeps your starting points in the results after the first iteration. [...]. The software understands a social network as the starting points plus those organizations receiving at least two links from the starting points.
  • 30. 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — Folketingsvalg 2011 og før Websfæren i forbindelse med danske Folketingsvalg 2011, 2007 og 2001 "Hvordan så det tilgængelige danske web ud for en vælger, som ønskede at bruge det til politisk interaktion i forbindelse med danske Folketingsvalg i 2011, 2007 og 2001?"
  • 31. 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — Folketingsvalg 2011 og før April May April May Sep Dec Sep Dec Sep Dec Sep Dec April May
  • 32. En forestillet vælgers mulige opførsel: besøge politiske partiers websites besøge individuelle kandidaters websites besøge partier og kandidater på andre 'webtilstedeværelser', fx Facebook, Twitter, Youtube, osv. søge på Google Og senere i processen tilføjet: medier og store organisationer 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — Folketingsvalg 2011 og før
  • 33. Netværk baseret på følgende seedlists: alle de politiske partiers websites (partier der allerede sidder i Folketinget) alle de politiske partiers webtilstedeværelse på Facebook, Twitter, Youtube, osv. de individuelle kandidaters websites (nuværende medlemmer af Folketinget, 179 personer) de individuelle kandidaters webtilstedeværelse på Facebook, Twitter, Youtube, osv. Google-søgning på ’ Folketingsvalg ’ og ’ 2011 ’ — de første 100 søgeresultater store mediers og organisationers websites Crawl-intervaller: en gang om måneden inden valget udskrives hver anden uge når valget er udskrevet oftere de sidste to uger før valget En lille hjælper til at holde styr på periodens begivenheder... 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — Folketingsvalg 2011 og før
  • 34. Synkrone hypoteser Partier og kandidater: netværket: netstederne vil danne klynger enten omkring de største partier eller i de to politiske hovedblokke ('rød', 'blå') specifikke noder: Facebook vil spille en afgørende central rolle, mens Twitter og Youtube vil spille mindre centrale roller Google: netværket: det vil være fragmenteret, ingen klyngedannelser specifikke noder: Facebook vil kun være én blandt flere lige centrale noder 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — Folketingsvalg 2011 og før
  • 35. Diakrone hypoteser Partier og kandidater: netværket: de forskellige partier og deres kandidater (eller klynger af begge) vil blive mere og mere relateret til hinanden, efterhånden som valget nærmer sig specifikke noder: Facebook vil blive endnu mere central, efterhånden som valget nærmer sig, mens Twitter vil blive tilsvarende mindre central Google: netværket: den fragmenterede webaktivitet i forbindelse med Folketingsvalget vil koncentreres om et relativt lille antal kernewebsites, efterhånden som valget nærmer sig specifikke noder: Facebook vil være ét af disse kernewebsites, men der vil være andre, som er lige så centrale 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — Folketingsvalg 2011 og før
  • 36. 2. Netværksanalyse og IssueCrawler — hvordan gør man så? Spørgsmål — med min case som et eksempel på svar: Hvordan finder man sine start-URLer? Hvordan kan man indstille IssueCrawler? Hvor længe varer en crawl? Kan jeg se mine tidligere udførte crawls? Kan jeg gemme og eksportere visualiseringerne af netværket? Mmm.
  • 37. Hvordan har jeg gjort? Og hvordan er det så gået? Der er lavet 9 crawls fra 3. marts til 13. september, med ca. 1 måneds interval, oftere under valgkampen. Søgeresultaterne fra Google vokser: 93.300 736.000 (mærkeligt...) 175.000 246.000 269.000 303.000 497.000 1.230.000 6.180.000 6.590.000 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
  • 38. Googlesøgningens netværk Fra at have været et 'blandet' netværk op til valget, hvor både sociale medier, politiske partier, medier og valgets ’ logistikere ’ (borger.dk o.lign.) var tilstede, så udvikler googlesøgningens netværk sig i retning af et næsten rent netværk, der kan hjælpe vælgerne med praktiske valgrelevante oplysninger Længe før valget udskrives, fylder Facebook meget i netværket, men det mister så vægt til Twitter , der næsten bliver lige så vægtigt, for så at blive meget lille — og Twitter forsvinder helt. 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
  • 39. Partiernes netværk I partiernes netværk fylder Facebook markant meget — det er ubetinget netværkets største node gennem hele perioden. Twitter kommer på et tidspunkt med, men med markant mindre vægt Rød blok er markant tilstede i netværket gennem hele perioden, og linker i hele perioden meget til hinanden Blå blok går fra lidt til noget mere vægt , men linker ikke særlig meget til hinanden, men derimod til Facebook Opstillede enkeltpersoners websites brænder igennem i netværket tidligt, men har markant mindre gennemslagskraft , efterhånden som vi kommer længere frem — det tyder på en linkmæssig koncentrering omkring partiernes officielle websites 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
  • 40. De siddende folketingsmedlemmers netværk I hele perioden er Facebook stabilt netværkets ubestridt vægtigste node, Twitter er markant mindre, Flickr og Youtube er tilstede, men med meget lidt vægt — det er dog værd at bemærke, at Youtube er med, hvilket det ikke er i de andre netværk I begyndelsen af perioden er de politiske partier mindre tilstede, mens de opstillede enkeltpersoner er mere tilstede, men det ændres, så partiernes websites fylder mere, delvist på bekostning af enkeltpersonernes, som dog stadig er fint med Medierne indgår stort set ikke i netværket, omend de er mere med lige før valget udskrives Rød blok fylder særdeles godt, interlinker meget, blå blok fylder markant mindre og har mindre interlinkning, men Venstre linker mest til de øvrige, der ikke linker tilbage 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
  • 41. Foreløbige hovedkonklusioner Rød blok er åbenbart bedst til at skabe sammenhængende linkuniverser (fx fairforandring, fairlosning, thorning-schmidt, dsu.net, socialdemokraterne, sammenomdanmark.dk...) — og det gælder både parti-websites samt enkeltopstilledes personlige websites, der linker fint til hele røds 'linkunivers ’ , og de fylder måske derfor godt i netværket Blå blok interlinker mindre , men linker mere til Facebook — de har ikke linkuniverser mellem satellit-websites; internt i blå blok ser Venstre ud til at linke mest til de øvrige, der ikke linker tilbage 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
  • 42. Foreløbige hovedkonklusioner (fortsat) Google-søgningens netærk udvikler sig noget overraskende, i hvertfald for mig, nemlig fra at have været et 'blandet' netværk op til valget, hvor både sociale medier, politiske partier, medier og officielle 'valgforberedende' websites var tilstede, i retning af et næsten rent netværk, der kan hjælpe vælgerne med praktiske valgrelevante oplysninger De opstillede medlemmers netværk er mere rettet mod Facebook og mod partiernes 'moder-sites' end mod mediernes websites Youtube bruges mere af enkeltpolitikere end af partier Og endelig så kan det lykkes for en enkelt kommentator at opnå en vis position i netværket, som holder sig over tid (jarlcordua) Uddrag af resultaterne kan ses her: http://www.internethistorie.dk/networks/fv11/fv11.html 3. Den danske websfære ved Folketingsvalg 2011 — foreløbige resultater
  • 43. Foreløbig plan Primært den danske websfære. Google-søgning på EU, formand, Danmark Seedliste med de forventeligt væsentligste aktørers websites samt deres offentligt tilgængelige tilstedeværelser på sociale medier: politiske partier folketingsmedlemmer EU-politikere ministerier landsdækkende medier interesseorganisationer (DA, LO...) større virksomheder (Lego, Grundfos, B & O...) græsrødder og NGO (Greenpeace, Dansk Naturfredning...) enkeltpersoner diskussionsfora hvad har jeg glemt? Nyt projekt: det danske EU-formandsskab foråret 2012