SlideShare a Scribd company logo
M-læring? Tillykke med fødselsdagen M-læring &  kontekst
Hype Cycle
Altså: Mobil læring eller multimedial læring
Fundament Det mobile menneske! Det intelligente menneske! Det sociale menneske!
Rekursivitet At lave distinktioner Epistemologisk rekursivitet Ontologisk rekursivitet
- Og Teknologi? Kompleksitetsreduktion, som skaber koblinger mellem systemer
Som fx.: Mobile teknologier Sociale teknologier Pervasive teknologier Performance teknologier Biografiske teknologier
Computeren Tidligere medieformer imploderer i computeren Processer remedieres
Den”lille” Computer Mobiletelefonen kaldes af nogle det 7. massemedie. Den har en kolossal udbredelse: Der er 2,7 milliarder brugere, tre gange så mange mobiltelefoner som pc’ere, 25 % af trafikken på nettet foreg år   allerede nu via mobiltelefonen, dobbelt så mange bruger SMS som e-mail etc., etc.   Tomi Ahonen Consulting Thought Piece on 7th Mass Media Dec 2006http://communities-dominate.blogs.com/brands/2007/02/mobile_the_7th_.html
remediering Som andre nye medier re-medierer mobiltelefonen tidligere medier. Med dette nye medie kan vi l æs e , se film, h øre  radio, se fjernsyn og bruge internettet. Men det er samtidig også en ny og unik teknologi, der b åd e  tilg æn g eligg ør  den enkelte og  åb n er for helt nye muligheder for arbejde med dokumentation og kreativitet.  Det er en teknologi som allerede i dag transformerer vores sociale interaktionsformer.
Definitioner: e-læring er er vidensadaption, vidensdeling og vidensemergens, som er helt eller delvist digitalt medieret.  Interface mellem uformel læring og formel undervisning
Baggrund
Skoler fungerer i en lokal og global verden ROI Bedre & billigere Den lærende som aktivt handlende subjekt (“lørner”) Komplekse organisationer - simple jobs Simple organisationer - komplekse jobs Du skaber meningen Du skal gøre en forskel Du skal arbejde hurtigere og bedre Læring bliver en “succesteknologi!!”
Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion eksklusion
Ontologisk meningstilskrivning
Skolen er en skole er en skole – distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse” Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse? Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.
Forskellige læringskontekster Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier Pervasive teknologier
Læringslandskabet ..er et design som afforder en bestemt samspilssituation (kontekst), som igen potentielt re-konfigurerer læringslandskabet Kontekstmarkører
Kontekst kontekst er ikke givet - snarere “continually constructed through negotiation between communicating partners (including humans and technology) and the interplay of activities and artefacts” (Syvänen et al. (2005) ).  “ context and activity are mutually constituent” (Dourish: 28)
Forskellige veje? Hvis kontekst genereres gennem anvendelsen af forskellige teknologier - Så er spørgsmålet måske? Adaptation eller deklaration Teknologier som påkalder  og understøtter  dialog
Hvad er læringsmiljøer? Simuleringer?  Venlig forskellighed
Performanceteknologier 1 Fra værdimangfoldighed til entydighed Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning let Rutiniserede vurderinger Udelukkelse af temaer, begivenheder mv. som er udenfor den givne metodik Top-down Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder Negative konstitutive effekter Fra output/proces til input-output
Performanceteknologier 2 Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed ..også forudsigelige elever - medarbejdere etc Gøre tingene rigtigt eller gøre det rigtige?
Biografiske teknologier Post-industrielt paradigme Inklusion vha eksklusion Subjektet som vurderingskriterium Hyperrefleksivitet
:-) ” Hvordan viden foregår” (LQ) ” Knowledge, in short, run on rails laid by practise”(John Seely Brown p.9).
Hvordan foregår viden?
Vidensformer Videnskabelig - Sand - Tager den tid, det tager Skoleviden - Formiddelbar - Skal tage den tid, der er! Praksisviden - Anvendelsesbar - Godt nok!-”NU!”
Traditionel opfattelse af videnskredsløbet
Viden i relationer Viden udvikles i mange forskellige sammenhænge og må ses som dynamisk, relationel og baseret på interaktion mellem aktører, der både kan være mennesker og teknologier.
Forskellige former for viden
Emergerende viden Samspillet mellem forskelligheder Artikulering af forskelligheder
Hvordan måler vi så mobile kontekster Målepunkter Forståelse af kalibreringen Kalibreringen heeder kompetence
Kompetencens karakter Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed
Emplotment Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser.  Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse En forståelse hvor vi ogs å skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til
Kontekst og kompetence Kontekst - Uden kontekst ingen læring Kontekstmarkører Eksplicitering - og meningsforhandling Mere Fellini og mindre DeMille

More Related Content

PPT
Innovation&Metoder
PPT
Viaje Amaneadero, Ensenada, B. C.
PDF
Noche mexicana 2012
PPT
Kirstenaa
PPT
realkompetence og e-portfolio
PPT
Flad jord
PPT
Learning Technology Robots
PPTX
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Innovation&Metoder
Viaje Amaneadero, Ensenada, B. C.
Noche mexicana 2012
Kirstenaa
realkompetence og e-portfolio
Flad jord
Learning Technology Robots
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens

Similar to m-læring & context (20)

PPTX
Det fri200213
PPT
Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen Kompetence
PDF
Soc1.Key
PPT
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
PPT
Portfoliopædagogik på pædagoguddannelsen UCC
PPT
PPT
Nordisk re
PPT
Netværkslæring og Web 2.0
PPT
Learning Innovation?
PDF
Om faget Personal and Strategic Networking, 1. sem. VIA Design
PPTX
Edu møde 2011 finale
PPT
PDF
Fo Svendborg.Key
PPT
Digital dannelse
PPTX
At læse og skrive for at lære... og web 2.0 !! v. dansklærerforeningen, jan. ...
PDF
Realkompetence KompetencecenterMidt
PPT
2016-9 - LASI - Big Data og Learning Analytics - et kritisk perspektiv
PDF
Virtual training
PPTX
Læring og digitale medier
PPT
Claus Holm: Google er bare ikke god nok
Det fri200213
Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen Kompetence
Soc1.Key
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Portfoliopædagogik på pædagoguddannelsen UCC
Nordisk re
Netværkslæring og Web 2.0
Learning Innovation?
Om faget Personal and Strategic Networking, 1. sem. VIA Design
Edu møde 2011 finale
Fo Svendborg.Key
Digital dannelse
At læse og skrive for at lære... og web 2.0 !! v. dansklærerforeningen, jan. ...
Realkompetence KompetencecenterMidt
2016-9 - LASI - Big Data og Learning Analytics - et kritisk perspektiv
Virtual training
Læring og digitale medier
Claus Holm: Google er bare ikke god nok
Ad

More from Vidensemergens (20)

PPTX
EADL 2022.02pptx.pptx
PPT
PPTX
Learning Environments – Design Issues AND Challenges
PPT
Kommune professionshøjskole
PPT
Epist projekt nov15
PPT
Kreativitetsworkshop
PPT
e-læring - nye formater
PPTX
Sundhed praktikformater
PPTX
Uddannelsesdesign & Teknologi
PPTX
MOOCs, en topografi
PPTX
Værdiskabende velfærdsteknologi – til ældre
PPTX
IKV- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektivForsk lvis
PPTX
PPTX
Museum 2.0
PPT
Learning innovation
PPT
Creativity Bremen
PDF
Kreativitet - er det et problem
PDF
Kreativitet & pædagogik
PDF
Creativity Constraints.
PPT
Tech Trans as Learning
EADL 2022.02pptx.pptx
Learning Environments – Design Issues AND Challenges
Kommune professionshøjskole
Epist projekt nov15
Kreativitetsworkshop
e-læring - nye formater
Sundhed praktikformater
Uddannelsesdesign & Teknologi
MOOCs, en topografi
Værdiskabende velfærdsteknologi – til ældre
IKV- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektivForsk lvis
Museum 2.0
Learning innovation
Creativity Bremen
Kreativitet - er det et problem
Kreativitet & pædagogik
Creativity Constraints.
Tech Trans as Learning
Ad

m-læring & context

  • 1. M-læring? Tillykke med fødselsdagen M-læring & kontekst
  • 3. Altså: Mobil læring eller multimedial læring
  • 4. Fundament Det mobile menneske! Det intelligente menneske! Det sociale menneske!
  • 5. Rekursivitet At lave distinktioner Epistemologisk rekursivitet Ontologisk rekursivitet
  • 6. - Og Teknologi? Kompleksitetsreduktion, som skaber koblinger mellem systemer
  • 7. Som fx.: Mobile teknologier Sociale teknologier Pervasive teknologier Performance teknologier Biografiske teknologier
  • 8. Computeren Tidligere medieformer imploderer i computeren Processer remedieres
  • 9. Den”lille” Computer Mobiletelefonen kaldes af nogle det 7. massemedie. Den har en kolossal udbredelse: Der er 2,7 milliarder brugere, tre gange så mange mobiltelefoner som pc’ere, 25 % af trafikken på nettet foreg år allerede nu via mobiltelefonen, dobbelt så mange bruger SMS som e-mail etc., etc. Tomi Ahonen Consulting Thought Piece on 7th Mass Media Dec 2006http://communities-dominate.blogs.com/brands/2007/02/mobile_the_7th_.html
  • 10. remediering Som andre nye medier re-medierer mobiltelefonen tidligere medier. Med dette nye medie kan vi l æs e , se film, h øre radio, se fjernsyn og bruge internettet. Men det er samtidig også en ny og unik teknologi, der b åd e tilg æn g eligg ør den enkelte og åb n er for helt nye muligheder for arbejde med dokumentation og kreativitet. Det er en teknologi som allerede i dag transformerer vores sociale interaktionsformer.
  • 11. Definitioner: e-læring er er vidensadaption, vidensdeling og vidensemergens, som er helt eller delvist digitalt medieret. Interface mellem uformel læring og formel undervisning
  • 13. Skoler fungerer i en lokal og global verden ROI Bedre & billigere Den lærende som aktivt handlende subjekt (“lørner”) Komplekse organisationer - simple jobs Simple organisationer - komplekse jobs Du skaber meningen Du skal gøre en forskel Du skal arbejde hurtigere og bedre Læring bliver en “succesteknologi!!”
  • 14. Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion eksklusion
  • 16. Skolen er en skole er en skole – distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse” Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse? Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.
  • 17. Forskellige læringskontekster Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier Pervasive teknologier
  • 18. Læringslandskabet ..er et design som afforder en bestemt samspilssituation (kontekst), som igen potentielt re-konfigurerer læringslandskabet Kontekstmarkører
  • 19. Kontekst kontekst er ikke givet - snarere “continually constructed through negotiation between communicating partners (including humans and technology) and the interplay of activities and artefacts” (Syvänen et al. (2005) ). “ context and activity are mutually constituent” (Dourish: 28)
  • 20. Forskellige veje? Hvis kontekst genereres gennem anvendelsen af forskellige teknologier - Så er spørgsmålet måske? Adaptation eller deklaration Teknologier som påkalder og understøtter dialog
  • 21. Hvad er læringsmiljøer? Simuleringer? Venlig forskellighed
  • 22. Performanceteknologier 1 Fra værdimangfoldighed til entydighed Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning let Rutiniserede vurderinger Udelukkelse af temaer, begivenheder mv. som er udenfor den givne metodik Top-down Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder Negative konstitutive effekter Fra output/proces til input-output
  • 23. Performanceteknologier 2 Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed ..også forudsigelige elever - medarbejdere etc Gøre tingene rigtigt eller gøre det rigtige?
  • 24. Biografiske teknologier Post-industrielt paradigme Inklusion vha eksklusion Subjektet som vurderingskriterium Hyperrefleksivitet
  • 25. :-) ” Hvordan viden foregår” (LQ) ” Knowledge, in short, run on rails laid by practise”(John Seely Brown p.9).
  • 27. Vidensformer Videnskabelig - Sand - Tager den tid, det tager Skoleviden - Formiddelbar - Skal tage den tid, der er! Praksisviden - Anvendelsesbar - Godt nok!-”NU!”
  • 28. Traditionel opfattelse af videnskredsløbet
  • 29. Viden i relationer Viden udvikles i mange forskellige sammenhænge og må ses som dynamisk, relationel og baseret på interaktion mellem aktører, der både kan være mennesker og teknologier.
  • 31. Emergerende viden Samspillet mellem forskelligheder Artikulering af forskelligheder
  • 32. Hvordan måler vi så mobile kontekster Målepunkter Forståelse af kalibreringen Kalibreringen heeder kompetence
  • 33. Kompetencens karakter Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed
  • 34. Emplotment Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse En forståelse hvor vi ogs å skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til
  • 35. Kontekst og kompetence Kontekst - Uden kontekst ingen læring Kontekstmarkører Eksplicitering - og meningsforhandling Mere Fellini og mindre DeMille