3. Nye kompetencer
Digital dannelse
- Informationssøgning og –indsamling
- Produktion og formidling
- Analyse af digitale medieprodukter
- Kommunikation, vidensdeling og samarbejde
(Skole 2.0, s. 50)
Eleverne skal lære at
- finde frem til hjælpemidler til informationssøgning
- benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk
- undersøge og vurdere information kildekritisk
- sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål
(Skole 2.0, s. 67)
8. DREAM-rapporten
Unges medie- og museumsbrug:
sammenhænge og perspektiver
Christian Kobbernagel, Kim Christian Schrøder og Kirsten Drotner, 2011
http://www.dream.dk/files/pdf/11dreamrapport05.pdf
9. Dream-rapporten
Den gennemgående profil for unge
mediebrugere omfatter således en
stærk social kommunikation, en høj
frekvens i brugen af tv og radio, og
meget varieret brug af computer og
mobil i faglig og social sammenhæng.
Det handler eksempelvis om
informationssøgninger via nettet både i
relation til uddannelse og til
fritidsinteresser, kommunikation i
skolerelaterede kanaler som intranet,
og dertil en udbredt daglig brug af e-
mailen. Det er også værd at bemærke,
at brugen af spil på enten computer
eller mobil ikke ligger på top ti-listen,
men dog er lige under, idet 30%
dagligt spiller på computer. (s. 17)
13. Specifikke værktøjer anvendt til kommunikation
737 elever og 68 lærere har angivet konkrete it-værktøjer
Elever Lærere
540 har brugt Facebook 25 har brugt LMS
200 har brugt LMS 21 har brugt Facebook
13 har brugt Todaysmeet.com
48. Potentialer i delingstjenester
Delingstjenester på internettet
• Kobling af mennesker og ressourcer/materialer
• Produktion (deltagelse)
• Deling (synlighed)
• Inddragelse af eksterne ressourcer
60. Fokus på studerende
Anvendelse af internettet til at styrke studerendes:
• selvstændige (gruppe)arbejde
• konstruktion og produktion
• kommunikation og samarbejde
• synlighed og vidensdeling
• refleksion
... ud over de institutionelle rammer
62. Personlige læringsmiljøer
Personlige læringsmiljøer er:
Læringsmiljøer, hvori studerende træffer egne valg og styrer deres
egne læringsaktiviteter
En samling af tjenester, der varetages og organiseres af den
studerende selv
Hvordan understøtter man studerendes organisering af
eget læringsmiljø og egne læringsaktiviteter?
66. Potentialer i personlige læringsmiljøer
Personlige læringsmiljøer styrker
• studerendes selvstændige arbejde
• social interaktion, kommunikation og samarbejde
• studerendes evner til at navigere på internettet
• deltagelse i diskussion og dialog på internettet
... ud over institutioner
#17:Matematik b-niveau, differentialregning. Det viste sig at de havde en fb-gruppe på holdet, hvor de hjalp hinanden fagligt. Uploadede screenshots af deres løsninger på opgaver og kommenterede. \n
#19:Pdf, e-bøger eller i-bøger bliver nævnt i stort set alle besvarelser. Opslagsværker og mediesamleinger bliver ikke nævnt i lige så høj grad som hos lærerne.\n6 nævner Symbaloo som undervisningsmateriale og fremhæver at det er som linksamling.\n\nUd over et forventeligt stort antal angivelser af pdf som distriutionsformat fra lærere til elever, har lærerne to fokusser. Dels er egentligt traditionelt men nu digitaliseret populært. Kommercielle interaktive bøger og e-bøger bliver brugt af over en tredjedel af lærerne. En næsten lige så stor rolle stiller internetbårne \n
#87:Matematik b-niveau, differentialregning. Det viste sig at de havde en fb-gruppe på holdet, hvor de hjalp hinanden fagligt. Uploadede screenshots af deres løsninger på opgaver og kommenterede. \n
